Biltest R50 Cooper S JCW GP.

Hej og velkommen til endnu en test. I ved jo at jeg elsker GTIere og at jeg i særdeleshed har en forkærlighed for R50 Cooper S. Jeg synes at kombinationen af gokart-agtige køreegenskaber et præcist styretøj og den kompressorladet Tritec motor giver én en yderst køreglad bil der er nem at mestre men som jeg stadigvæk føler kan give erfarne chauffører god og langvarig underholdning. Og hvis du ville have den hurtigere stærkere og mere sjældne udgave så skal du simpelthen vælge John Cooper Works Grand Prix. Især Grand prix er vigtigt at lægge mærke til for her får du den helt fintunet og toptrimmet udgave uden bagsæde og bagvisker-træk men med kulfiber GT vinge på taget og 200 heste. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til FK auto uden for Skanderborg for at vi måtte låne dette særlige klenodie til dagens test. Du må endelig give deres side på bilbasen et kig i linket nedenunder.

FK auto på bilbasen.

Et sandt trackday-våben.

Når man stiger ind i GPeren er der meget der virker bekendt men heldigvis også meget der er opgraderet eller ændret til det bedre. Blandt andet har man originale Recaro forstole som yder betydeligt bedre støtte end de standard Cooper S sæder. Både hvad angår sædehynden og ryggen. Men hvor at man stadigvæk sidder ganske komfortabelt. Man har også et mere sportsligt udseende treeget dellæder rat hvor at øvre og nedre halvdel af ratringen er beklædt i alcantara. Men den største ændring i interiøret er nok bagsæde anulleringen. Ja for i vægtbesparelsens navn har man smidt bagsædet over skuldren og monteret en tårnstiver/H selestang bag forsæderne. Og ligesom at jeg lagde optil i prologen så er sprinkler og hviskertræk til bagruden også anulleret for at spare hvert enkelt gram. Men dog har man stadigvæk klimaanlæg radio og fjernbetjent centrallås. For helt spartansk skulle det helst ikke værre. Men jeg kan virkelig også godt lide at eksteriøret er blevet gejlet ekstra op. For eksempel har man dybere skørter og kofangere og en ægte kulfiber tagvinge. Og så har den fået fuld krigsmaling med røde spejlkapper og detaljer og John Cooper Works i fed skrift rundt omkring på bilen. Jeg kan især lide detaljen med at man har 0196 skrevet på siderne af taget. Som er en hentydning til at dette eksemplar er JCW GP 196 ud af blot 2000 produceret. Men hvordan kører den spørger du sikkert. Allerede når man kører stille kan man sagtens mærke at man har en strammere undervogn og et tungere styretøj end den standard Cooper S. Men den styrer virkelig præcis både hvad angår de små korregeringer og de store styreinput. Og da man har den strammere undervogn og stivere karrosse føles den endnu mere gokartede og fokuseret. Selv da jeg prøvede at lave mit første ordenlige træk op til motorvejsfart lavede den hverken hjulspind moment reagerede eller havde andre lumske bagtanker. Anden piloten lærte også denne bil at kende hurtigt i sådan en grad at han faktisk kunne have det sjovt med den ved at selv lave nogle små accelerationer og teste svingegenskaberne. angående motor er man også opgraderet. Og forøgelsen til 200 heste kan man sagtens mærke det føles faktisk som en hurtig bil nu men uden stadigvæk at føles frygtindgydende. Det er simpelthen den rette mængde heste som jeg sagde under kørslen. Men den lyder også mere olm nu. Hvis den standard cooper S lyder som en brunstig håndstøvsuger så må GPeren lyde som en psykotisk industri-støvsuger. Kompressorens hvinen bemærkes endnu mere imens at har man en gal raspen fra sportsudstødningen som kvitterer med et eller flere knald når der motorbremses. Jeg synes at det lyder ganske fedt fordi at det lyder ægte og ikke falskt eller som noget bilen bevidst er designet til at gøre som det er tilfældet med så mange nye performance biler idag.

911 GT3 RS inden for Mini.

Efter at vi har kørt det der næsten må siges at værre BMW miniernes svar på en 911 GT3 RS. Hvad lyder dommene så på. Til at starte med synes vi selvfølgelig at den er helt fantastisk. Den er sjov sjælden og letkørt og stærkt vanedannende. Jeg ville så tilføje at selvom at den måske ikke kører meget bedre end den normale Cooper S så leverer den en endnu mere intens og fokuseret udgave af den køreoplevelse at jeg elsker standard modellen for. Det er også den analoge og nærværende oplevelse at folk elsker at himle op om idag. Og selvom at jeg personligt nok ikke synes at den er de ekstra penge værd så kan jeg virkelig godt forstå hvorfor folk køber GPeren.

Hvis du ville læse om R50 Cooper Sere eller bare om andre GTIere så må du endelig give linksne et kig.

På dette eksemplar var den originale luft til luft intercooler erstattet af denne vand til luft intercooler der var produceret af Mini Madness.
I den sidste Cooper S test ytrede jeg mig over at jeg godt kunne lide at den så underspillet ud fordi at tagspoileren var stiligt integreret og ikke stak ud som en flækket kano på bagsmækken. Det er syndt at sige at GP versionen ser underspillet ud for her er det bare flækket kano level 9000 med det her kulfibersejl.
Uden bagsæder er det her enten den mest upraktiske hatchback eller byens vildeste pizzabil.
Recaro stolene er en stor opgradering i forhold til standard møblementet.

Biltest Audi S5 cabriolet.

Hej og velkommen til årets første biltest. Jeg tænkte at vi kunne starte godt ud med den herlige sportscruiser S5. Og selvom at jeg allerede har kørt RS5 så kunne jeg godt tænke mig at prøve S5eren især nu hvor det var udgaven med kompressor V6eren som var en motor der kun var tilgængelig i få modelår. Men ellers ville jeg bare sige tak til Bredebro automobiler for at vi måtte låne dette eksemplar til en test. Du må endelig give deres webside et kig på linket nedenunder.

https://www.bredebro-auto.dk

Herlig Hellerup-Berlingo.

For nogle år siden så jeg et forglemmeligt livsstil-program jeg tror det var kender du typen. Men der var der én af de vise eksperter der omtalte Audi som værende en Hellerup-Berlingo hvilket jeg synes var meget slående og virkelig velplaceret. For ligesom at middelklassen alle sammen i en årrække skulle eje en Berlingo eller Peugeot partner. Så Kan det helt klart ligne at ved købet af et hvert matrikelnummer i Hellerup-området at så følger der en gratis A4 eller A6 Avant med. Men hvis vi lægger spøgen til siden så er S5eren en herlig bil fordi den netop har sin egen identitet i forhold til RS5. For RS5 er mere kontant sportsvogns agtig. Det er netop ikke for sjovt at jeg kalder RS5 for den omvendte R8er da den i grove træk har samme drivlinje som R8eren bare vendt 180 grader og at den føles næsten ligeså hurtig ude i virkeligheden som R8. Hvorimod at S5 føles som en af de biler jeg faktisk godt ville kunne leve med på daglig basis og ikke bare køre til en test. Allerede når man stiger ombord kan man mærke at bilen er gearet mere mod komfort. Touringsæderne fra RS5 er erstattet af et par store lænestole som huser én og éns forsædepassager meget komfortabelt. Men det er stadigvæk nogle ganske støttende forstole. Styretøj og undervogn er også sat op med letkørthed og komfort for øje. Og så er det åbenbart den eneste model Hvor at undervognen er helt korrekt afstemt. For som I sikkert har læst før er min kæphest med Audi at selv standard udgaverne har latterligt hård affjedring hvor at det ikke forbedre køreegenskaberne. Men hvor det bare føles som hårdhed for hårdhedens skyld. Men S5eren er helt perfekt i min bog hvor at man har prioriteret komforten men stadigvæk bibeholdt meget af dynamiken. Styretøjet føles også mere let og flydende end i RS modellerne. Selv når det strammer op under fart føles det ikke så vægtet som i andre. Men den største forskel i forhold til RS5 er motoren. Istedet for den fænomenale suge V8er er man bestykket med en rootskompressor-ladet V6er som forøvrigt er en motor som kun var tilgængelig i få modelår. Under kørslen er der ingen tvivl om at man kører V6er især under bundgas har man den karismatiske trompet-agtige lyd som V6ere ofte er kendt for. Det er ikke ligefrem min kop te. Og så ville jeg også ønske at der bare var en smule mere lyd fra kompressoren. Du ved til at spæde tingene en smule op. Og så må jeg også sige at 333 heste føles meget hverdagsagtige. Men det er udelukkende fordi at jeg er så bevendt med biler der yder på den gode side af 500 heste eller som har et vildt vægt til effekt forhold. Men hvis man husker på at det fleste biler på de Danske veje kun har i omegnen af 100 heste eller nærmere 68 nu hvor de fleste kører rundt i mikrobiler. Så er 333 ponyer ganske iorden. Og så kan den stadigvæk flytte sig. Kræfterne bliver leveret lineært imens at speederesponsen er hurtig nu hvor kompressoren bygger ladetryk på i det samme man trykker på speederen. V6eren er også nemmere at leve med på daglig basis fordi at man udvikler maks hestekræfter og omdrejningsmoment længere nede i momentkurven. Det gør også at den ikke er så omdrejningsvillig så derfor skal man ikke vride alle kræfterne ud af den ved at trække mange omdrejninger konstant. Gearkassen virker også helt som den skal. Det er den selvvanelig 6 trins automat som kan skiftes med enten skiftepadler eller gearstang. Den skifter silkeblødt og smidigt ved stille kørsel men stadigvæk hurtig og præcist når man forlanger det af den. Det er ikke den lækreste automatgearkasse jeg har kørt. Og så føles den ikke ligeså hurtig som en dobbeltkoblingsgearkasse. Men det føles som om den bare altid virker lige meget hvilken applikation den bliver brugt i og uanset hvilken motor den bliver spændt bagefter. Noget der også er vigtigt i en cruiser med kludetag er mængden af vindstøj. Med taget oppe er vindstøjen næsten ikke bemærket jeg ville faktisk sige at der er ligeså lidt vindstøj som coupéen. Også når vi kørte topløs med sideruderne rullet op var der ikke noget ubehagelig turbolens eller træk kun en dejlig brise over vores hoveder. Og selv ved landevejsfart kunne vi sagtens føre en samtale. Så når alt kommer til alt er S5eren en herlig Hellerup Berlingo som er en ren fornøjelse at cruise op og ned af strandvejen i. Den er ikke ligeså hårdkogt som RS5 men det er heller ikke meningen med den. Jeg tænker også at S5 og RS5 henvender sig til to forskellige klienteler. Og selvom at man også kunne få den som sportback og coupé så ligger det bedst til dens natur og have den som cabriolet. Jeg synes i hvert tilfælde at det er en bil som er total iorden for hvad den er hverken mere eller mindre.

Hvis du også ville læse om andre hurtige Audier må du endelig give linksne nedeunder et kig. Der finder du alt fra en RS3er over en Q7 V12er til et par R8ere.

Men hvis du bare ville læse om andre powersedaner kan du give de her links et kig.

Denne motor er kendt under motorkoden CCBA. Den udmærker sig med at have features som motorblok udført i Alusil som er en legering der er skabt ved at blande aluminium og silikat. Topstykkerne er i aluminium imens at vinklen mellem cylinderrækkerne er på 90 grader. Det hele bliver fuldendt af en rootskompressor der er produceret af eaton. Kompressorhuset huser to luftskruer med fire finner hver. Man har også en friløbsfunktion hvor at kompressoren kan blive koblet til og fra ved hjælp af en magnetkobling.
Selvom at man ikke har ligeså sporty forstole som i RS5 så yder de her dellæder lænestole stadigvæk fint støtte.
Med kludetaget slået nede ser den faktisk meget stilfuld ud.
Men det er stadigvæk én af de cabrioleter der ser godt ud med taget oppe. Og ligesom med de andre Sere så er sleeper effekten stærk hvis det ikke var for emblemet og de fire afgangsrør så ligner det en hvilken som helst anden A5er.
En af de andre ting der også skiller S5 fra RS5 er bremserne. Man har ikke big-brakekit og så er jeg også sikker på at kulfiber keramisk bremsesystem heller ikke var muligt som tilkøb. Den eneste forskel der er i forhold til basisbilens bremser er at kaliperne har fået en klat maling og et klistermærke med S5 logo på.