inline3 – upgear.blog

Biltest Smart Roadster.

Skrevet den oktober 10, 2024februar 11, 2025 af stoerner666

Alle der kender mig ved at jeg rigtig godt kan lide usædvanlige biler eller i det mindste biler der gør tingene anderledes eller i det mindste giver en anderledes køreoplevelse. Og når vi taler om mikrobiler har Smart altid stået for bybiler af den lidt bøget eller usædvanlige slags. Men hvor at jeg har givet dem respekt for at tænke lidt ud af boksen hvor at især pladsudnyttelsen altid har imponeret mig. Så Smart Roadster har altid vækket min nysgerrighed bare en smule fordi at jeg synes at det er et interessant koncept. Men jeg har altid også syntes at det er en spøjs bil der appellerer til en smal niche af købere. Du ved de der intellektuelle ingeniør typer med ingen hår på hovedet men som altid er iført designer briller og rollekrave pullover i alle nuancer på gråskalaen. Og som er lidt for passioneret omkring deres racercykel. Jeg forestiller mig også at det lidt er samme klientel der ville køre Porsche 911 hvis de var i en bedre betalende stilling. Men hvis vi ligger spøgen med forud antaget stereotyper til siden så er jeg faktisk bare en smule spændt på hvordan at min Smart Roadster debut bliver for har aldrig kørt denne model før. Men ellers ville jeg bare sige tusind tak til autocentrum Aars for at hjælpe med at gøre denne test mulig. Du må endelig give deres hjemmeside et kig i linket nedenunder.

autocentrum aars.dk

Sportstrimmet rullekuffert.

Modsat de fleste har jeg faktisk et ganske fint forhold til Smart Fortwo. Jeg synes at det er en af de mest veludtænkte bybiler der er på markedet. Man har et rummeligt interiør hvor at to personer sidder fint og bekvemt med masser af plads til hovederne. Og så er den nem at parkere imens at den er særdeles brændstof-økonomisk uforagtet om det er benzin eller diesel. Den er designet med et formål for øje hvilket at den tjener ganske tilfredstillende. Men hvordan går det når man tager essensen af fortwoen og prøver at gøre en sportsvogn ud af den. Jeg blev bare en smule overrasket når jeg læste hvor meget at mekanikken at der var løftet direkte fra fortwo. Selvfølgelig har man den 3 cylinders turbobenziner sammen med den 6 trins automatiseret manuelle gearkasse. Men også det komplette hjulophæng og bremsesystem er blevet genbrugt. Det ville sige Mcpherson ophæng foran og De Didion aksel bagpå. imens at nedbremsningen sker ved hjælp af noget så highend som skiver foran og tromler bagpå. Men på den anden side er det en lille bil med en egenvægt på bare 790 kilo der yder sølle 70 heste. Så man har ikke behov for andet. og selvom at de tekniske specifikationer godt kan lyde patetiske så handler sportsvogns-genren heldigvis om andet end simpel råstyrke og tophastighed. En ting at jeg helt klart ville rose denne bil for er designet. Det funky Smart formsprog er fornemt blevet oversat til roadster form både indvendigt og udvendigt. Den ser sjov og finurlig ud hvor at man faktisk har lyst til at hoppe om bord og køre sig en tur. Og så får enhver bil der har muligheden for tre-eget fælge som originalt udstyr automatisk plus point fra min side af. Men hvordan føles det egentlig at værre fører på denne “sportsvogn” allerede efter få minutter bag rattet kan man godt mærke at æblet ikke er faldet langt fra stammen i forhold til slægtsskabet med fortwo. Den rykker blidt ved hvert gearskifte hvor at det især er mærkbart under hård belastning hvilket er en karakteristika ved en automatiseret gearkasse. Der er også det uassisteret styretøj som føles lidt vag fra centerposition af bare for at nævne et par punkter. Men når man virkelig leger med den kan man godt mærke at den længere akselafstand og centermotor-layoutet virkelig gavner. Jeg synes dog aldrig at man virkelig kom til at føle sig i live fordi at de fleste Danske landeveje næsten er for brede og svinger for blidt til at man virkelig skal arbejde. Selv når man holdte sig under fartgrænsen. Der kunne jeg godt forestille mig at den må værre fantastisk på en gokartbane hvor at man bliver jagtet af en mand på en dirtbike som var det i de gamle topgear dage. En ting som jeg oprigtigt følte bedrog positiv til køreoplevelsen var motorlyden. Man har virkelig prøvet at tirre den lille symaskine så dens temperament passer til sådan en sportstrimmet rullekuffert. Nu hvæser og pruster den fra turbo og wastegate som en lille baby-Supra. Hvor at det bliver akkompagneret af et vressent 3 cylinders vræl. Det sender helt tankerne tilbage til en gammel Charade GTTI. Denne lille maskine har så meget attitude at det næsten er helt komisk. Det er næsten også som at ride på ryggen af en tunet kompakttraktor med den måde at man har tre cylindre der bare pumper derudaf. Uanset hvad så endte jeg med at have meget simpel sjov på landet og ikke på vandet ved at rive i den stang for at se hvor mange heste at jeg kan vride ud af motoren. Især det med at kaste den et gear eller to ned hvorpå at accelere med fuld damp igennem et skarpt sving var der en hvis underholdningsværdi i.

Hvad fanden kalder du det en sportsvogn !?.

Efter at have haft min Smart Roadster debut hvad lyder dommen så på. Jeg tænker at det er en af de biler hvor at man bliver mindet om at det altså er bare noget vi leger. For det meste føles den bare som en fortwo med længere akselafstand og bedre vægtfordeling. For det er det at den jo er. Og med 70 heste og en slatten gearkasse er det også begrænset for hvor store problemer at man kan havne i. Men siger man ikke at det er sundt for voksne at lege af og til. For efter min mening skal man ikke se roadsteren som en sportsvogn i den moderne forstand men mere som det biltypen var i 1950erne. Der tænker jeg på sådan noget som Austin Healey Sprite eller MG Midget. Der var det lav egenvægt og køredynamik der var i højsædet i stedet for total råstyrke. Og det synes jeg altså også kan noget. Jeg synes i hvert tilfælde at Smart gjorde et nobelt forsøg på at videreføre denne filosofi ind i det 21erende århundred. Hvilket at jeg giver dem respekt for.

Hvis du ville læse om andre sportsvogne af forskellig art. Må du endelig give linksne nenunder et kig.

Tre-eget fælge kan bare noget rent designmæssigt. Og så er det altid en smule komisk at se en bil fra det 21erende århundred værre udstyret med 3 huls fælge som var det en gammel 2cv.

Det sporty udseende tankdæksel synes jeg er en fin lille detalje.

Når man endelig sidder fastspændt i raketten synes jeg faktisk pladsen er fin. Og så er ergonomien i førerpladsen helt iorden.

Biltest Charade GTTI.

Skrevet den juli 7, 2022august 10, 2022 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. Du ved jo at vi elsker sjældne biler og især sjældne biler der ikke nødvendigvis koster en formue. Dagens tester må også siges at værende i den sidste Kategori i det den ikke blev solgt officielt her i landet fra ny af. Men hvor at man stadigvæk kan hente et eksemplar hjem udefra Europa til nogenlunde humane priser. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Casper der driver Kanalen biltuben for at gøre denne test mulig. Du må endelig give den et kig i linket nedenunder da jeg synes personligt at der bliver lavet noget godt indhold derinde.

https://www.youtube.com/channel/UCGsTiRN875-f708LsR1FFCg

For nostalgiens skyld.

For os bilnørder kan nostalgi værre en stor og vigtig ting. Især når man er en hvis alder. Det er netop ikke for sjovt når folk joker med at nostalgien kan værre et fandens rusmiddel på godt og ondt. Det er blandt andet også for nostalgiens skyld at dagens testbil blev købt og bragt til landet. Og selvom at alt ikke var bedre i gamle dage så var det helt klart en anden æra. Og det er efter min mening meget interessant at gennemleve i retrospekt. Allerede når man tager plads på førerpladsen får man lidt af et nostalgitrip. Man har et typisk Japaner-gråt interiør som folk ville kalde det dengang. jeg kommer med det samme til at tænke på min gamle Corolla E110er når jeg sad bag rattet. Men kunne allerede mærke efter få minutter at samlekvaliteten og finishen var en smule bag Toyota fra samme periode. Noget af plastikken føltes mere billig og så knirkkede det mere fra interiør under kørslen end jeg kunne huske fra min E110er som jo trodsalt var godt på vej mod 500.000 kørte kilometer inden jeg gik af med den. Generelt er interiøret ikke totalt fabrikspimpet når man tænker på at det er en GTIer. Man har selvfølgelig lidt skål-agtige forstole og så har man faktisk også elruder fortil som stadigvæk var lidt usædvanligt at se i B segmentet i start 90erne. Men ellers er det hele dejligt minimalistisk indrettet hvor at man har tynde A stolper og derved helt perfekt udsyn. Køreoplevelsen hinter også til at man betjener noget gammelt mekanik hvilket jeg personligt synes er meget befriende nu hvor jeg også kører mange nye biler til test. Til at starte med har man selvfølgelig ikke servostyring af nogen art men det er en lille bil så man har ikke meget vægt i forvognen at man skal danse med. Og så snart man er i fart styrer den ganske let og smidigt. Og selvom at styretøjet ikke kommunikere ligeså meget tilbage som i en moderne GTI.er så føles Charaden stadigvæk nem at placere på vejbanen. Undervognen er også ganske i orden. Den er ikke unødvendig hård som man er vant til i dag. Men stadigvæk fast nok til at bilen føles lidt svingglad. Betjening af gearkasse og kobling er faktisk ikke så værst igen. Koblingen er let at træde ned men den er også nem at dosere. Gearskiftene føles ikke decideret lækre. Men den skifter smidigt gear imens at gearvælgerens vandring føles helt tilpas. Men motoren er også helt iorden og faktisk en smule udsædvanelig. For imens at samtidens norm for GTI.ere i B segmentet lød på at man skulle presse den største og mest potente suge række4er ned i de små motorrum satsede Daihatsu på downsizing og turboteknologi. For Charade GTT-I er nemlig bestykket med en række3er på lige under 1000 kubik som er udstyret med 12 ventilers topstykke og dobbelte overliggende knastaksler. Når man vækker maskinen fra kold af kan man sagtens mærke at den lige skal kæles lidt med inden man kan skyde den af. Speederresponsen er der ikke helt endnu og det samme er kraftoverskudet. Men så snart at man har fået olietryk op til turbo og topstykke så kører den faktisk ganske fint. Men det jeg mest lagde mærke til var lyden. Selvfølgelig kan man godt høre at man kører på 3 cylindre. Men der er mere lyd på den end nogen moderne turbo 3er. Den rasper herligt under bundgas imens at turboen hvisler. Og når man går af gassen pludrer turbolader og eller wastegate som en fornærmet kalkun der bliver stikket med en kæp i bagdelen. Et andet pluspunkt ved dagens testbil er efter min mening eksteriør designet. For hvis interiøret måske var en smule underspillet efter nutidg standard. Så fik den efter min mening på alle tangenter uden på med lir efter tidens tendenser. Man har et komplet bodykit med tilhørende tagspoiler og så stikker der to afgangsrør ud af bagkofangeren. Og så synes jeg bare at det passer perfekt at både karosseri og fælge er i kokain-hvid det fuldender på herlig vis hele 80er 90er æstetikken.

Konklusion.

Efter at have kørt en lidt glemt 90er GTI hvad er min dom så. Jeg ville sige at den er helt igennem godkendt. Det er en sjov gammel turbo-japaner som der efterhånden ikke er så mange tilbage af. Og især i Danmark hvor at det er en rimelig sjælden fugl. Et andet stort plus er at priserne på Charade GTT-I ikke er løbet helt løbsk endnu. Men det er også en bil der tilbyder en god veteran/youngtimer køreoplevelse. Facit er at jeg godt kan anbefale den.

Hvis du ville læse om andre GTI.ere eller bare om legendariske japanerslæder så kig endelig nedenstående links igennem.

Fælgene passer rigtig godt til hele eksteriør stylingen. Og så er denne eksakte bil udstyret med semislicks som skal køres varme for at performe helt perfekt. Men når det sker har man også godt greb på varm og tør vejbane.

En rigtig GTi skal selvfølgelig have en sportspotte eller i det mindste en sporty potte og det har den til gengæld også.

Men elsker at den fra fabrikkens side fik efter alle kunstens regler. For efter min bog er der noget kedeligt over at have en “hurtig” bil der ikke ser hurtig ud.

selv bagfra er der gjort lidt ved dyret med at man har tagspoiler og “sportspotte”.

Charade GTT-I var en smule forud for sin tid ved at værre bestykket med en 3 cylindres turbokværn. For det er netop først i nyere tid at 3 cylindrede turbomotorer har gjort indtog i performance-orienteret applikationer.

Bagagerums-kapaciteten er ikke just prangene. Men det er altid godt at man i det mindste har et bagagerum. Og da der også er 60/40 splitbagsæde er det faktisk ikke så værst.

I forhold til en moderne hot hatchback er interiørstylingen lidt anonym. Men ergonomien er stadigvæk tidssvarende. Og så er der ingen ny bil hvor der er ligeså godt udsyn hele vejen rundt nu hvor at man har de store vindues-arealer og lave vindeus-kamme.

biltest Smart Fourtwo 0.8 CDI årgang 2011

Skrevet den november 23, 2016januar 20, 2020 af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til endnu en biltest. I dag er det en af de dersens love it or hate it biler vi skulle teste jeg ville også sige at jeg helt klart kan lide smart for dens særprægede konstruktion og smarte løsninger angående pladsudnyttelse. Men tilgengæld ville jeg ikke kunne forestille mig selv køre smartcar på daglig basis. Men da dette er upgear.dk måtte jeg selvfølgelig køre den. Men mange tak til autogården i Vamdrup for at vi måtte komme og lave dagens test. Giv endelig deres side et kig på dette link ,

kløgtig rullekuffert

Nu hvor jeg er en af de personer der elsker at finde på øgenavne til alverdens biler. Har man selvfølgelig været hurtig til at give smart fourtwo et passende navn og jeg har netop valgt at den skal gå under navnet rullekuffert på grund af den høje taglinje og relativt smalle sporvidde. Men realiteten er at fourtwo efter min mening faktisk er en innovativ bybil især da den først blev lanceret. For eksempel er alle komponenter pakket tæt sammen for at udnytte pladsen i interiøret bedst muligt bare når man tager et blik i motorrummet kan man se at hver en centimeter er brugt for at gøre interiøret så rummeligt så muligt. Og det kan man også mærke når man stiger ind der er masser af plads både til ben og hoved. Men hvordan kører sådan en rullekuffert så jeg syntes faktisk at den klarer det fint. Selvom at det ikke er den bil der er designet til at give en involverende køreoplevelse klarer den faktisk fint. Undervognen føles selvfølgelig hård hvor man godt kunne savne en smule mere komfort.Og så føles styretøjet fint det er ikke assisteret men det behøver det heller ikke at være nu hvor smarten kun vejer omkring 780 kilo. Men det føles tilgengæld præcist jeg havde faktisk glemt hvor responsivt at styretøjet føltes. Angående motor og gearkasse klare fourtwo det også fint. Steptronic gearkassen med 5 trin giver et blidt ryk fra sig hver gang der skiftes gear. Den skifter ikke ligefrem hurtigt men den præstere stadigvæk meget bedre end hvad en automatgearkasse fra Citroén kan. CDI.eren med 3 cylindre føles kvik nok i byen det er faktisk kun ved tilkørsel til motortraffik vej og ligende at den kan føles en smule forpustet,

konklusion

Som nævnt tidligere er der masser af plads i fourtwo. Rimelig meget når man tænker på at det er en bil med en akselafstand på kun 1.867 mm. og Selvom at der ikke er meget polstring på de to sæder sidder man fint på kortere ture. Så selvom at smart fourtwo er en bil som store personer ser rigtig dumme ud i syntes jeg faktisk ikke at det er den værste bil ever jeg har kørt. Jeg kan i hvert tilfælde godt anbefale den til dem der søger billig transport og kun behøver at have én af ens bedste venner med,