GTI – upgear.blog

Biltest Focus RS.

Skrevet den marts 14, 2025marts 17, 2025 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en brugttest. I dag skal vi køre en yderst ventet bil. Jeg har bogstaveligt talt ventet siden mine teenage år på at køre den helt rigtige Focus RSer. Det er bare en så fed super GTI helt igennem. Men ellers ville jeg bare sige tusind tak til slagelse bilhus for at hjælpe med at gøre testen muligt. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder. Men ellers er der ikke så meget at sige end at vi bare skal til sagen nu her.

www.slagelse-bilsalg.dk

En 5 cylinders helligdom.

Det med at jeg har ventet siden mine teenage år på at køre denne bil er sku ikke noget at jeg bare skriver for dramatisk effekt. For jeg kan tydeligt huske da jeg så min første Focus RS på P pladsen til Brandts klædefabrik tilbage i 2009. Eksteriør stylingen affødte samme reaktion hos mig som den gør idag. Med at jeg tænker at hvor ser den bare fed ud. Det ligner virkelig Focus WRC bilen fra samme periode af uden klistermærker. Og selv efter at jeg efterhånden har kørt mange fantastiske GTIere så synes jeg stadigvæk at dette er en de fedest udseende af slagsen. Alt fra de Cossworth inspireret gæller i motorhjelmen til den agressive tagspoiler giver bare så meget til designet. Men også alle de sorte detaljer skaber en fed kontrast især når man har en lysere karroserifarve. Jeg kan især huske at den originale lime-metallic ser ganske imponerende ud. Men førerpladsen er også godkendt. Det er selvfølgelig ikke den vilde design-øvelse som i en FN2 type R. Men det er et funktionelt cockpit at der har fået nogle vigtige opgraderinger der batter i en performancebil og som giver respekt fra sande bilentusiaster. Til at starte med er der originale Recaro forstole der støtter helt fantastisk når man trækker sidelæns G. Men hvor at bredden på sæderyggen stadigvæk huser blegfede typer som mig. Og så sidder man stadigvæk ganske bekvemmeligt til trods for at det er noget rimelig sporty møblement. Det tykkere læderrat ligger også helt fint i hænderne. Og så kan jeg godt lide at der er ekstra instrumenter i toppen af isntrumentbordet der viser olietemperatur turbo-ladetryk samt olietryk. Selvom at de fleste idag hellere ville have en stor infotainmentskærm i midterkonsolen så de kan streame deres Spotify premium og alt muligt andet unødvendigt gejl. Så synes jeg at det er en smule betryggende at jeg kan overvåge mine motorværdier under kørslen. For min skyld kunne alle nye biler blive leveret med A stolpe monteret sekundær instrumenter som i de gamle V max dage. Det ville passe mig helt fint. Noget der også passer mig fint er køreegenskaberne. Den kører bare som en ægte GTIer skal. Undervognen er stram uden at være harsk så der er ikke meget krængning under sving. Styretøjet er perfekt vægtet som i perfekt vægtet imens at det styrer ganske præcist hvor at feedback bliver kommunikeret fint tilbage. Jeg er især imponeret over fraværet af momentreaktion i betragtning af at det er en relativt potent forhjulstrækker med 300 heste. Selvfølgelig elskede den at piske rundt med forhjulene under hård acceleration. Selv med antiskridet slået til blinker lampen i instrumentbrættet som en tunet diskokugle når man går på ladetrykket. Jeg kunne godt forestille mig at den kunne havde rykket rimelig godt hvis man gav den firhjulstrækket fra Volvo V70R nu hvor at motoren også deles med den model. Apropos motor er det helt klart også antallet af cylindre at der er med til at give RSeren sin egen karisma. Personligt er jeg også lidt af en 5 cylindres fan. Jeg kan godt lide gangkulturen lyden og vibrationerne der kommer fra en række5er uanset om det er diesel eller benzin. Denne motor trækker også bare sundt over hele feltet. Der er mere end rigeligt på bunden til at spinde med forhjulene selv under en smule sejtrækning. Imens at den går som skudt ud af en kanon i den høje ende af omdrejningsregistret. Gearkasse og kobling bedrager helt klart positivt til køreoplevelsen. Ved at koblingen er fint vægtet imens at den er nem at dosere hvor at den 6 trins gearkasse blivet roret igennem med en gearskifter-mekanisme der har en tilfredstillende stram betjening. Og fordi at det netop er en 5 cylinders lyder den også ganske godt. Især den eksakte bil som har fået monteret Miltek udstødning. Det højner bare lydbilledet gevaldigt. Hvor at der er en god balance imellem lydstyrke og lydkvalitet. Under tomgang brummer den rigtig bassagtigt og olmt. Hvor at under kørslen at der får man meget mere med af turbostøjen ligemeget om det er sejtræk eller hård belastning. Der kommer en masse fantastisk turbolyde fra afgangsrør og motorrum. Og så har man bare et fuldfedt vræl når man virkelig kører den ud i gearene. Det er lige sådan noget at jeg ville huske tilbage på når jeg sidder som gammel hvor at alt sjovt i verden er forbudt og elbilerne har overtaget verdensherrerdømmet.

Konklusion.

Efter at havde kørt denne 5 cylinders helligdom hvad lyder dommen så på. Jeg synes stadigvæk at den er min teenage-drømmeGTI selv på mine voksne år. Det er en fantastisk og velkørende bil der føles mere special som årene går. Og selvom at den objektivt ville havde været bedre med firhjulstræk. Så er det med at man kan afstraffe fordæk på fornemmeste vis virkelig noget der bedrager til dens karisma eller personlighed om man ville. Så min dom må lyde på at den er helt igennem godkendt.

Hvis du ville læse om andre GTIere eller bare om biler med 5 cylindre. Så må du endelig give nedenstående links et kig.

Førerpladsen er indrettet lige som den skal værre i en sand performancebil.

Et sæt ekstra instrumenter er altid mere end velkommne.

Som jeg altid siger må man gerne vise omverden at man har den hurtige model. Så det der sleeper-lort siger mig ikke så meget.

Biltest i30 N performance.

Skrevet den marts 10, 2022juni 8, 2022 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en nybils-test. Jeg har bogstaveligtalt ventet i 4 år for at kunne komme til at lave denne test. For da jeg i 2018 hørte at Hyundai ville lave en GTIer i verdensklasse der skulle tage kampen op imod alle de etablerede vækkede det min interesse bare en smule. Og da jeg læste lidt mere om den var jeg oprigtigt interesseret. Så det er med stor glæde at jeg endelig har fået kørt et eksemplar. Men ellers ville jeg bare sige tusind tak til N.O. Jensen for at vi måtte låne denne bil til dagens test. Men du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

NOjensen.dk

Storebror i30 N deler bøllebank ud.

Jeg kan allerede sige nu at det her er en bund-solid GTIer der giver de etablerede aktører kamp til stregen. Bare hvis vi ser på teknikken mangler i30N ikke noget i forhold til konkurrenterne. Man har blandt andet 8 trins dobbeltkoblings-gearkasse elektronisk spærredifferentiale og antilag. Sidstnævnte er meget usædvanligt at se standard gadebilsmotorer være udstyret med. Men den kører heldigvis også som en rigtig hot hatchback. Selvfølgelig kan man godt mærke at den føles mere rolig eller hvad man nu skal sige. Nu hvor det er en smule større bil i forhold til i20N med længere akselafstand. Men undervognen er stadigvæk hård og kontant og så er styretøjet tungt vægtet imens at det styrer præcist. Indretning af førerpladsen er også lige som det skal værre. Man har et par godt polstret forstole der støtter virkelig godt om én og éns forsædepassager. Og så er knapper til klimaanlæg og gearvælgeren logisk udformet og placeret. Så det er intuitivt at betjene. Angående gearkasse er man også godt stillet. Selvom at den 6 trins manual er det åbenlyse valg for køre-entusiasten så er den 8 trins DCT med vådkobling en rigtig fornem gearkasse. Den skifter næsten ligeså smidigt ved stille kørsel som nogle af de bedste konverter-atomatgearkasser at jeg har kørt. Men hvor at man stadigvæk har lynhurtige og præcise skift under en hurtig acceleration. Og det er lige meget om det i manuelt eller automat-program. Og det at accelerere er noget at i30eren er rimelig god til. Fra 0 til 60 i timen føles den ikke ligeså eksplosiv som lillebror i20N. Hvorimod at ved mellem-accelerationer fra 60 til omkring 130 i timen der flyver den til gengæld godt. Man kan i hvert tilfælde godt mærke at man har de ekstra kubik i forhold til i20. Det eneste minus hvis man overhovedet kan kalde det det. Er at man ikke har digital instrumentering som i i20. Men det ænser jeg ikke da jeg er vant til gamle biler som slet ikke har nogen former LCD paneler i instrument-klyngen.

Konklusion.

Efter endelig at have kørt en af de mest lovende GTIere i nyere tid. Kan jeg sige at i30N er en seriøs konkurrent til establishmentet. Den styrer næsten som om at den er på skinner og så har den et herligt kraftoverskud. Og selvom at den vejledende pris på lige under 500.000 selvfølgelig er mange penge for en Hyundai så er den konkurrenterne værdig på næsten alle leder og kanter.

Hvis du ville læse om andre GTiere må du endelig give nedenstående links et kig.

Modsat i20N så er i30eren udstyret med gammeldags analoge instrumenter. Hvilket absolut ikke ænser mig personligt.

Men til gengæld har man stadigvæk den nyeste infotainment software.

selvfølgelig er hjul og bremser opgraderet i forhold til standard. Selv fordækkene måler 235 i bredden.

Hvis man udelukkende tager efter ergonomi og brugervenlighed. Så er det her en af de bedste førerpladser i nogen moderne performancebil.

Som nævnt før så er motoren udstyret med en simpel form for antilag. Men det er faktisk noget at Hyundai ikke må markedsføre da det kan resultere i at i30N ikke må sælges til visse markeder da de forbyder brug af antilag i gadebiler.

Ligesom mange andre entusiastmodeller skal man selvfølgelig have aktiv udstødning hvor at man kan få alt den poppen og knalden man ønsker. Det er åbenbart én af de biltrends der ikke ville forsvinde lige foreløbigt.

biltest i20 N performance.

Skrevet den november 27, 2021december 15, 2021 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en nybils test. Og undskyld at jeg har været så inaktiv i lang tid men har simpelthen ikke kunne fået skaffet nogle aftaler før nu og så havde jeg et liv der skulle leves udenfor blogsne hvor kedeligt og klichéfyldt det end måtte lyde. Men vi starter rapt op igen med i20 N performance. Egentlig var det i30N jeg altid har været ude efter siden lanceringen i 2018 da det lød til at være en oprigtig god GTIer hvor jeg godt ville prøve den på egen hånd. Men det har indtil videre ikke været muligt at finde et sted der ville låne mig et eksemplar så indtil at jeg får min chance for at låne storebroren. Der kan I læse om mine erfaringer med lillebror i20. Og kan allerede sige nu at det stadigvæk er en ganske iorden lille lommeraket. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Karvil biler i Fredericia for at gøre denne test muligt. du må endelig give deres website et kig i linket nedenunder.

www.karvil.dk

Mega fed bil meeeen.

Bare rolig folkens det er bare et lille ubetydeligt og personligt men. For der er stadigvæk rigtig mange store plusser ved dagens testbil. Bare for at nævne nogle få kan jeg sige at det her er en rigtig GTIer og ikke bare en normal i20er med fabriksmonteret skørtesæt. Og til manualgear-elitisterne kan jeg sige at i20 N kun kan fås med den efter dem eneste rigtige type gearkasse nemlig en 6 trins manuel. Eller som jeg ofte siger pind og tre pedaler. Nå ja så har man en relativt normal hatchback-silhuette og ikke noget fjollet coupé-nonsens. Det medvirker til at man faktisk kan se ud af bilen ganske fint. Men hvordan kører den egentlig. Det finder du ud af nu her. Under stille kørsel er i20eren ligesom andre moderne performancebiler meget medgørlig. Selvfølgelig har man en lidt hårdere undervogn og et lidt tungere styretøj og da dette eksemplar er udstyret med performance-pakken hvor man har mekanisk spærredifferentiale “binder” forhjulene også en smule når man manøvrerer på træng plads. Også under motorvejskørsel arter den sig ganske fint den føles meget retningsstabil og så har motoren bundtræk nok til at man kan sejtrække forbi søndagsbilister og andre langsomt kørende objekter i inderbanen. Men for at værre helt ærlige så skal en ægte GTIer selvfølgelig prøves af på de snogede veje hvor man kan spurte op til 60 og prøve nogle kurver og sving af. Under min første hurtige acceleration oplevede jeg både hjulspind og en smule momentreaktion som begge er ganske normale hændelser i højt ydende forhjulstrækkere men så snart man fik bygget lidt mekanisk vejgreb på flyver den faktisk rigtig godt. Selv når man lavede en motorvejstilkørsel med fuld galop følte jeg ikke at den døede meget ud på toppen af momentkurven. Men det er virkelig på de snogede veje at dagens tester hører hjemme. styretøjet kommunikere inputs rigtig fint imens at undervogn og chassis arbejder sammen som én enhed. Hvilket bevirker at bilen føles meget fokuseret og præcis. Men den føles også meget forudsigelig hvilket blandt andet kan tilskrives bremseovervågning som er en del af performance-pakken. Bremseovervågning kan bedst beskrives som en form for udvidet antiskrid som kan sende store mængder bremsekraft ud til det skridende hjul. Man har også auto-revmatch hvor bilen automatisk hæl-tåer for én hvilket resulterer i perfekte og smidige nedskift hver gang. Det føles selvfølgelig piv falskt og ikke særligt ægte. Men det føles stadigvæk meget tilfredstillende. Min krokkodille-hjerne følte i hvert tilfælde en kæmpe grad af velbehag hver gang man hørte et blip med gassen og et par knald fra udstødningen ved indgangen til et sving. Apropos gearskift så er der også ganske fint styr på det i i20eren. Skiftene føles ikke metallistiske og tungt vægtet som i Civic type R men derimod korte og præcise samtidig med at koblingen er nem at dosere. Også førerpladsen er ganske iorden. Selvfølgelig er der lidt mere hård plastik end hvis man købte en dyrere model men alt det fundamentale virker helt fint. forstolene yder rigtig god støtte samtidig med at det meste af komforten er bibeholdt. Læderrattet ligger rigtig godt i hænderne og så er jeg bare taknemmelig over at have en helt gammeldags mekanisk parkeringsbremse og at man betjener klimaanlægget med fysiske knapper så man ikke skal ind i infotainmentskærmen. Men når det er sagt så får man faktisk et ganske acceptabelt infotainment system. Touchskærmen føles responsiv og så er brugerfladen logisk indrettet samtidig med at man har alle de funktioner man forventer sammen med dem man ikke forventer. Især appen med naturlyde havde jeg ikke forventet at finde i en så performance og køreorienteret bil. Men på den anden side har man også N modus appen som viser alt éns telemetri såsom ladetryk olietemperatur pedaltryk på bremsepedalen og omgangstid. Men der var også det lille men fra starten af. Og det er virkelig noget personligt og ubetydeligt men jeg synes stadigvæk at det skulle inkluderes. Det går på at man ikke får nok motorlyd og at maskinen synger underligt og at der generelt bare er for meget falsk drama og ballade ved performancebilerne i dag når det kommer til motorlyden. Men jov jeg synes ikke at der er nok lyd på i20N man kan selvfølgelig godt høre motoren snerre olmt under acceleration og at der kommer et knald fra afgangsrøret hver gang man skifter ned. Men det lyder nedtonet ligesom hvis man ser en film hvor lydfolkene ikke har kunne finde af at gøre deres arbejde ordenligt i postproduction så lydeffekterne har tabt deres fylde og klang. Og så synes jeg at motoren synger falskt om man vil. Den snerrer herligt op til omkring 4500 omdrejninger så begynder den at lyde som en forstoppet R50 mini Cooper S men denne motor er selvfølgelig ikke kompressorladet men turboladet. Det lyder underligt når man kommer fra GTIere som Golf 4 R32 der giver et fuldfedt VR6 soundtrack eller Civic FN2 type R der skriger arrigt derud af. Selv hvis vi ser på andre turbo række4ere hvor især Lancer Evolution serien og Renault 5 turbo 2 har en fed og karismatisk lyd og ikke lyder som en Dyson støvsuger der har fået astma som det er tilfældet med dagens testbil. Men generalt er jeg bare imod den grad af falskhed og spil for galleriet der præger performance biler idag. Når man kører gamle biler er alt det man hører fra drivlinjen ægte. Det er ikke forstærket eller forvrænget på nogen måde. Det er ikke kun når vi taler udstødningslyd. Man kan høre indsugningsstøj eller turbohvislen eller hvinen fra roots kompressoren. Selv en tilfredstillende hylen fra gearkassen kan høres på nogle modeller. Selv når man slipper gassen er det ægte pop og knald man kan høre især hvis éns bil er udstyret med et mere åbent udstødningssystem. For os nørder er motorlyden en vigtig del af en stemningsfyldt køreoplevelse det er også en af de ting der er med til at give hver bil deres egen personlighed. Men også det med at der kan værre noget rytmisk over den måde at motoren arbejder på kan værre underligt tilfredstillende især hvis man som mig kører gammeldags turbodiesel til dagligt. Og efter at have kørt en håndfuld moderne performancebiler med forskellige antal cylindre så kan jeg sige at tilfredsheden ved at høre maskineriet arbejde desværre ikke er særlig dyb og at den heller ikke varer ved så længe på grund af det faktum at det egentlig ikke er ægte og at éns speederfod ikke er direkte forbundet til gaspjældet men at alle speederinput går igennem et potentiometer videre igennem styrebokse hvor så endelig at åbne et elektronisk aktiveret spjældhus. Men især det med at man i dag kan bruge teknologien til at fremtvinge en følelse uden at forbedre ydelsen eller præstationerne er noget jeg stadigvæk rynker lidt på næsen af. Men også når vi taler design er der stadigvæk nogle performancebiler der kører rundt med falske scoops og luftudtag ( jeg kigger især efter jer Civic type R og Supra MKV) og til det tænker jeg come on !? vi lever altså ikke i 50erne længere vi forlanger altså det autentiske og ikke noget falskt der prøver at imitere det. Jeg ville hellere have at min bil har et mere simpelt design end at man har en masse falske luftindtag. Men det er bare min ligegyldige mening. Folk i dag ville hellere se cool ud og lave en masse larm end at rent faktisk værre cool.

Et værdigt medlem af klubben.

Efter at have tilbragt min stund med klassens nye frække dreng. Kan jeg sige at trods mine kritikpunkter så synes jeg stadigvæk at den er et værdigt medlem af GTI klubben. Selvfølgelig føles den ikke ligeså voksen som en A45 AMG eller golf R32 men det er stadigvæk en sand hot-hatchback hvor man får opgraderet bremser undervogn og chassis en potent motor med høj litereffekt og et pimpet eksteriør og interiør. Men også det at man kun kan få manuel gear gør i20N mere relevant for entusiasten i forhold til for eksempel polo GTI som kun fås med 7 trins DSG gear. Under alle omstændigheder kan jeg varmt anbefale at giver i20eren et kig hvis man er på udkig efter GTI bil i B segmentet.

Hvis du ville læse om flere hot-hatchbacks må du endelig give linksne nedeunder et kig.

Ergonomien er rigtig god i interiøret og så er mængden af standardudstyr ganske respektabelt. Og så har dette eksemplar tilmed lydpakken som omfatter Bose højtalere og akustisk lamineret frontrude.

Nej det er dog ikke en startknap men knappen til auto-revmatch. Så i stedet for at bruge flere år på at lære at revmatche eller lave hæl og tå så trykker du bare på knappen og så får teknikken dig til at ligne den næste Lewis Hamilton. For en teknik-nørd som mig synes jeg oprigtigt at det er spændende isenkram som man stadigvæk ikke ser på så mange performancebiler. Og så er det underligt tilfredsstillende at betjene når man er ude og lege lidt med gassen.

Infotainmentsystemet kan man ikke sætte en finger på.

Men synes dog at det var en smule komisk at man har inkluderet naturlyds appen i en bil der lægger mere op til infantil sjov og ballade end wellness afslapning og ro.

Hyundai er en af dem der har forstået pointen i at have et konfigurerbart display. Og så er det altid rart at kunne overvåge ting som olietmperatur og turbotryk.

Ligesom mange andre har i20N også sine egne performance-sider i infotainmentskærmen.

Jeg har aldrig været den store sleeper fan så man må godt flashe at man har den hurtige udgave. Og på den konto skuffer i20eren ikke. Man har store fælge komplet skørtesæt med rødt highligt sortlakeret frontgrill og spejlskåle.

Selv bagfra ligner det en GTIer. Der er en stor tagspoiler et stort afgangsrør og en dyb diffuser i bagkofangeren.

Selvfølgelig er bremserne opgraderet ifølge brochuren er skiverne fortil cirka 40 mm større end på den standard i20er.

Jeg ved ikke med i20 men i30N var udstyret med en simpel form for antilag som man kender det fra turboladede racermotorer hvor at man ved en federe blanding hæver tomgangen så man kan holde så meget gang så muligt i turboens skovlhjul. Men det er stadigvæk en rap lille maskine som yder 204 heste og 270 i omdrejningsmoment hvilket kan hæves kortvarigt til 300 ved hjælp af overboost funktionen som gælder i 20 sekunder af gangen.

Biltest Golf MKIV R32.

Skrevet den november 9, 2020maj 25, 2021 af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til endnu en biltest. Som I sikkert ved er jeg ikke just nogen superfan af Volkswagen. Jeg har ofte ytret at det er nogle af de mest kedelige og syvdysende biler jeg har haft æren af at føre. Men dog er der altid en undtagelse til reglen eller hvad man nu siger. For op igennem 00erne da Ferdinand Piech sad ved roret i Volkswagen AG blev der sammenkogt nogle ganske interessante modeller såsom Touareg W12 og Audi RS6 C6. Dagens testbil er helt klart også fra den periode hvor vw turde at eksperimentere. Der er ikke nogen moderne folkevogn der forener 6 manuelle gear med VR6 motorens særpræget lyd og gangkultur. Men mange tak til bilhuset MBM i Kalundborg for udlån af R32eren til dagens test du må endelig give deres hjemmeside et kig på linket nedenunder.

http://www.bilhusetmbm.dk

Den fedeste Golf ?.

Jeg har før givet udtryk for at Golf MKV GTI er en af de fedeste Golf GTIere der er blevet produceret. Den har hestekræfterne og udsenet til at være berettiget til at bære GTI emblemet med stolthed. Det kan man ikke helt sige om mange af foregængerne især MKIV GTI er en noget tynd omgang for at sige det mildt. Men hvis vi taler R modellerne er MKIV til gengæld en af de bedste der er lavet det kan godt være at den nye Golf R er hurtigere og alt det der. Men der er altså noget særligt over dette eksemplar der kombinerer VR6 power med MKIVerens tidsløse design. Allerede efter de første par minutter på vejen kan man sagtens mærke at det her er en meget mere moden bil. Den skal ikke piskes meget i de høje omdrejninger før at der kommer liv i kludene som andre GTIere. Bundtrækket kommer forholdsvist langt nede i momentkurven især fra 0 til omkring 50 i timen føles det nærmere som 300 heste fremfor de 250 som R32eren er opgivet til. Den føles rimelig hurtig ved de små korte spurt. Selv ved acceleration fra 0 til 80 føles denne bil mere som en velvoksen sportssedan end en GTI. Man kan sagtens mærke at den har meget mere at give af end hvad fartgrænserne tillader. Noget jeg også godt kan lide er at kræfterne leveres smidigt eller lineært som os nørder kalder det. Det eneste jeg virkelig kan sætte en finger på ved drivlinjen er at gearskiftene føles lidt for slatten efter min mening. Der måtte man godt have haft en lidt strammere skiftemekanisme. Men ellers er alt andet bare perfekt især det lydbillede som VR6eren skaber er noget man ikke helt finder andre steder. Den er ikke ligeså melodisk som en BMW M52 eller brummende som en Nissan VQ serie. Derimod udsteder VR6eren en karismatisk metallisk raspen eller spytten. Det er en motorlyd som ikke er til at tage fejl af. Noget der heller ikke er til at tage fejl er køreegenskaberne. Dagens testbil var udstyret med en gevindundervogn som var skruet helt i kælderen det bevirkede at der ikke var meget frihøjde at give af hvilket man selvfølgelig skulle være opmærksom på når man færdedes ude i trafikken. Og så mister man også lidt meget af kørekomforten med at køre med gevindundervogn. Men den hårdere affjedring passer efter min mening perfekt til en ægte super-GTI. Den føles virkelig selvsikker igennem svingene. Og da man også har permanent firhjulstræk og et godt vægtet styretøj der styrer præcist kører R32eren ligeså godt som hvilken som helst Audi RS model jeg har kørt. Jeg følte i hvert tilfælde samme grad af letkørthed og præcision som hvis jeg sad bag rattet i en RS5 eller en RS4. Men ellers lyder dommen på at det var endnu lidt af en drøm der gik i opfyldelse da jeg fik mulighed for at være fører på en vaskeægte MKIV R32er. Det er som nævnt før én af de eneste Volkswagen jeg altid har haft et godt øje til. Og efter at have kørt den kan jeg helt klart sige at køreoplevelsen lever op til forventningerne.

Hvis vi udelukkende taler styling og design er MKIV R32 noget nær perfekt. Den er ikke overstylet som mange moderne GTI biler men heller ikke alt for anonym som MKIV GTI. Den er som jeg nævnte under photoshoot hverken for meget eller for lidt.

R32 bodykittet er nok mit favorit indenfor for fabriksmonteret skørtesæt. Især forkofangeren med de dybe Audi RS inspireret luftindtag har jeg altid været vild med.

Men bagfra tager den sig også ganske godt ud.

Synet af en VR6 imellem forhjulene er noget der desværre ikke bliver mere gængs tværtimod. Men i MKIVeren kan du opleve en af de største og stærkeste VR6ere VW producerede.

Udover gevindundervognen var dette koldluft-indtag en af de eneste modifikationer. Men den er alle pengene værd tænker jeg den åbner endnu mere op for den vellydende seksbener.

Førerpladsen i R32 er befriende simpel. Der er intet diskolys i dørpanelerne eller 700 forskellige emblemer der fortæller hvilken åhh så special udgave du kører i.

Det her er den eneste rigtige gearkasse til en perfomancebil fra denne æra. Følelsen af at køre med pind og tre pedaler kan bare et eller andet som selv de hurtigste dobbeltkoblings-gearkasser ikke kan.

Biltest Fiat 595 Abarth.

Skrevet den oktober 30, 2020marts 2, 2021 af stoerner666

Hvornår har jeg egentlig sidst kørt Fiat 500. Det har vel været helt tilbage i 2015 da jeg kørte en 500c til test. Den bil var virkelig som Fiat 500ere er flest. Creme hvidt karosseri samt creme og rødt interiør og med en lille forkølet symaskine motor under hjelmen så det var det man virkelig ville kalde en konebil med stort K. Men denne gang bevæger vi os ikke for langt ud af min sædvanlige genre. For jeg har jo ofte sagt at jeg kan lide GTIere og at jeg især kan lide kvikke små biler hvor det handler om køreegenskaber frem for tophastighed. Så hvis du ville have en kæk bil som giver megen køreglæde og som har masser af charme så er du landet på den rigtige brugt test. Men mange tak til Ramsdal biler for at jeg måtte 595eren til dagens test du må endelig give deres hjemmeside et kig på linket nedenunder.

www.ramsdalbiler.dk

Lyden af knaldperler.

Jeg har ofte sagt at nogle biler med automatgear bare skal køres i fuld automatisk program fordi at manuelt program ikke giver noget særligt til køreoplevelsen. Men med den lille 500 Abarth ville jeg helt klart anbefale at man gør det modsatte. Da jeg hentede den lille hidsigprop startede jeg med at køre i fuld automatisk program både for at prøve hvordan det føles og for at få noget varme i maskinen inden man prøvede at lave nogle træk optil motorvejshastighed. Men at køre i helautomatisk program er en noget rodede og humpende oplevelse som bringer minder frem om at køre i en Citroén C4 Cactus. Den hænger simpelthen alt for meget i gearene samtidig med at gearskift og igangsætning giver nogle underlige ryk i bilen. Men under min research fandt jeg faktisk ud af at dagens testbil ikke er udstyret med en “rigtig” automatgearkasse eller en dobbeltkoblings gearkasse men derimod en 5 trins automatiseret manuel gearkasse. Hvilket jo forklarer den lidt underlige karakteristika. For jeg kan sagtens genkende de kludrede igangsætninger og gearskift fra forskellige personbiler og især lastbiler hvor den type gearkasser er mere udbredt. Men ligeså snart maskinen var blevet varm og sprød prøvede jeg at sætte den i manuelt program og at sætte sportsprogram til. Der går det faktisk meget bedre gearskiftene er meget mere skarpe selvom at man stadigvæk kan opleve en smule tøven når man går et gear ned for blandt andet at lave en overhaling. Igangsætningerne er også mere smidige nu hvor man selv kan vælge hvilket omdrejningstal at man skifter op ved så man ikke sejtrækker for meget ved igangsætning. Men ved frisk kørsel sætter manuelt program og skiftepadlerne virkelig stemningen. Det føles næææææsten som at køre en hel lille Ferrari med at man stryger igennem gearene ved hvert padletryk. Men undervogn og styretøj er også perfekt afstemt til at understøtte den slags leg. Modsat den standard 500 som har et meget let og flydende styretøj med tilhørende city funktion som løsner endnu mere op for det når man skal manøvrere i smalle gyder. Har 595 Abarth et mere stramt styretøj som man forventer i en ægte GTI bil men den styrer også ganske præcist. Jeg ville ikke sige at den føles som om den er på skinner men den føles absolut ikke vag på nogen måde. Undervognen føles hård og kontant men fordi at dette eksemplar er udstyret med bekvemmelige touringsæder modsat den hardcore Biposto udgave som er møbleret med tyndt polstret skålsæder henter man meget af komforten tilbage. Men ligesom andre højtydende forhjulstrækkere kæmper 500eren lidt med at kunne sætte alle hestene i asfalten under acceleration jeg måtte rulle gassen lidt ind for at undgå for megen hjulspind når man skal lave en effektiv og smidig start. Men modsat andre GTIere oplevede jeg ikke noget moment reaktion som også er noget der plager forhjulstrækkere når antallet af heste eller omdrejningsmomentet stiger. Men Abarthen føles stadigvæk hurtig til og med de 60 i timen. Kraftudviklingen sker med det samme og sker eksplosivt det føles virkeligt som om at der ikke er meget der kan følge med. Men den illusion splintres lidt når man passere 70 i timen for der kan man godt mærke at luften lidt går af ballonen den trækker simpelthen ikke ligeså vildt og voldsomt som fra 0 til 60. Dog kan man sagtens stadigvæk køre på motorvej og overhale på motorvej uden nogle som helst problemer men man har bare ikke det mægtige kraftoverskud over hele registret som i en powersedan eller en superbil. Men at boldre sig i de snogede landeveje og spurte op til 60 i timen er det at 500eren er virkelig god til og det er også ganske morsomme manøvrer at foretage sig især når man har lyden af knaldperler der går af i udstødningen som underlægningsmusik. For hvis du kan lide lyden af knaldperler så er det her helt klart bilen for dig. Men spøg til side så synes jeg oprigtigt at denne bil har en ganske fin motorlyd. Ved tomgang står den og brummer som en tunet Volvo BM traktor. Og ved acceleration snerrer den herligt imens at hvert gearskift afgiver et højlydt knald. Men det er især når man slipper gassen at knaldperlerne kommer i spil. Modsat A45eren som udsteder en enkelt højlydt prut ved hvert nedskrift udleder 500eren en serie af fyrværkeri agtige knald hver gang gasspjældet lukkes.

Det hele er i detaljerne.

Efter at have haft en livslang passion for biler og mekanik og at man i sit voksenliv har kørt flere hundred forskellige biler til motortests til bloggen. Har man for længst fundet ud af at alt ikke handler om fart og køredynamik. Bilen er netop en kunstform ligeså meget som den er en maskine. Det hele ligger ofte i detaljerne. Hvilken finish har de forskellige fittings og møtrikker i motorrummet og hvilket materiale er lofthimlen beklædt i. Alt det er faktisk vigtigt når vi taler biler i den dyre ende eller meget niche agtige biler som dagens testbil. Men 595eren har også en masse fine detaljer blandt andet er pedaler og indstigningslister udført i hvidt kulfiber oliepåfyldningsdækslet på motoren udført i fræset aluminium. Og i interiøret bliver gulvet beklædt med Premium gulvmåtter med matchende cognac farvede detaljer som bliver fastgjort med små låse udført i rustfrit stål. Og selvom at jeg ikke kunne værre mere ligeglad med kabinekvalitet og smådetaljer i mine egne biler er det altid fascinerende at opleve biler hvor der er kræset for selv de helt små detaljer.

konklusion.

Efter at have kørt et styks 595 Abarth hvad lyder dommen så på. Hvis vi ser på køreoplevelsen så yder denne bil en meget høj grad af ukompliceret sjov. den er kvik og veloplagt men også charmerende og gennemført i sandhed er det her også en stærkt vanedannende bil. Men jeg synes personligt at prisen er for høj. Dette eksemplar står til lige under 330.000 og så har jeg også set én enkelt Tributo Ferrari som er en specialudgave af 500 Abarth der som navnet antyder er udviklet i samarbejde med Ferrari stå til salg for den nætte sum af 439.000 kroner. Det er altså store penge for små biler efter min mening. Der er altså så mange andre slæder jeg ville trille rundt i til den pris. Så i den henseende lider 595eren af de samme symptomer som BMW Mini gør med at den vejledende pris er alt for høj. Men jeg tror at ligesom med Minien så betaler man for alt det subjektive altså designet navnet og især livsstilen der er associeret med bilen og for nogle er det åbenbart nok til at retfærdiggøre den lidt høje pris.

Mangler du stadigvæk noget GTI stof som natlæsning så kan du med fordel læse alle de andre GTI tests i de nedenstående links.

Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst havde kørt en bil hvor antallet af afgangsrør er det samme som antallet af cylindre.

De røde bremsekalibre står rigtig godt til rallystriben på siden.

Motoren ser ud til at sidde tætpakket i motorrummet det ser ud til at hver en centimeter er udnyttet.

dobbelt test Vw Golf V GTI vs Mini cooper S R50 cabriolet og hatchback

Skrevet den marts 23, 2016juni 19, 2020 af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til endnu en dobbelt test eller i dagens anledning GTI shootout. Faktisk er GTI eller hot hatches som de kaldes i USA faktisk en meget spændende biltype der er et stort udvalg af modeller fordelt på mange forskellige årgange samtidig med at der er en bil for en hver smag og pengepung. Hvad enten du ville have en livstils agtig bil som mini cooper S eller en hardcore super GTI a la golf R32. Og dagens test biler må også siges at være hentet fra hver sin ende af skalaen. Men mange tak til henholdsvis en venlig enkelt person og Kajs autoimport for udlån af testbiler her er linket til annoncen og her er linket til Kajs autoimports webside ,

knaldrødt piskeris

Golf V GTI er faktisk en af de få Volkswagen jeg altid har haft et godt øje til. Det var bilen som efter min mening atter satte VW på GTI verdenskortet efter nogle år med kedelige og undermotoriseret biler. Den havde et cool look som adskilte sig væsentligt fra standard bilens. Og så var der selvfølgelig den fornemme 2 liters TSI med 200 heste under hjelmen til at bakke udsenet op med. Men vi kan selvfølgelig ikke altid nøjes med en standard bil for dette eksemplar yder omkring 380 heste. Det kan mærkes næsten med det samme når man sætter sig bag rattet. Udstødningen giver mere lyd fra sig og allerede ved stille kørsel pruster turboladeren olmt samtidig med at den åbne blowoff fløjter dristigt når man slipper gassen. Men det sjoveste er helt klart når den får lidt mere at leve af ved igangsætning pisker forhjulene løs hvis man har en lidt for tung speederfod samtidig med at ens mellem accelerationer føles hurtige. Det føles nærmest som om at når hurtigere man kører desto mere livlig føles motoren. Angående gearkasse er man faktisk også godt kørende DSG gearkassen føles lidt kluntet ved lave hastigheder hvor den til tider giver et ryk fra sig. Men ved hård acceleration skifter den overraskende hurtigt samtidig med at man kan sætte den i sport mode så styreboksens mapping bliver ændret så den holder omdrejningerne oppe ved motorbremsning så man altid er i den rette ende af momentkurven. Også angående køreegenskaber er golfen hardcore undervognen er rigtig hårdt sat op som i knusende hård så komfort er der ikke meget af. Men til gengæld ligger GTIeren selvfølgelig rigtig godt i svinget den har nærmest suget sig fast til vejen som når støvsugeren får fat i gulvtæppet hjemme i dagligstuen. Alt dette sker imens det godt vægtet og præcise styretøj guider forhjulene med næsten kirurgisk præcision,

fancy designer mini

BMWs mini cooper S er en af de biler jeg har meget blandet følelser for jeg syntes langt henne af vejen at det er en fimset livsstils bil for dem med løse håndled. Men jeg ved også at den faktisk kan en ting eller to. Så da vi fik mulighed for både at prøve en cabrio med automat gear og en hatchback med 6 trins manuel var det bare med at spænde hjelmen og dreje nøglen. Og jeg har faktisk fundet ud af at under det blide ydre gemmer der sig en yderst kompetent GTI bil som faktisk er velkørende og det hele starter med motor og gearkasse. Hovedattraktionen i R50 cooperen er efter min mening 1.6 tritec motoren som er produceret i samarbejde med Chrysler i Brasilien men trods sit sydamerikanske ophav føles maskinen langtfra billig den går smidigt ved tomgang samtidig med at kompressoren hviner herligt ved acceleration. Og selvom den føles lidt tam i forhold til golfens 380 hestes klump føles minien stadigvæk meget let til tås. Gearkasserne skifter også godt både automat og manuel yderligere kan jeg tilføje at manuel gearkassen havde lækre korte skift samtidig med at koblingen havde en god vægt. Apropos vægt så har styretøjet efter min mening en smule mere vægt end i golfen hvilket overrasker mig en smule nu hvor minien på andre områder ikke føles nær så tough som golfen. Også undervognen er en smule mere komfort orienteret i cooperen men den føles stadigvæk kontant så køreegenskaberne altid er i top. Noget af det eneste jeg faktisk kan sætte en finger på ved minien er pladsen den er rigtig træng bagtil så lige der lever bilen virkelig op til sit navn,

konklusion

At kåre en vinder blandt dagens test biler er som at spørge en person om vedkommende er til hund eller kat. For golfen og cooperen er i hver sin ende af GTI skalaen den ene er mere fokuseret end den anden som læner sig mere til livsstils segmentet. Så det er nok kun de tørre ting såsom værditab grøn ejerafgift og reservedels priser der kan afgøre det for nogle købere,