Biltest BAW Pony.

Hej og velkommen til endnu en nytest. Noget at jeg ofte har efterlyst angående biler og i særdeleshed elbiler er en lavere indkøbspris og særdeleshed en lavere egenvægt. For det kan ikke passe at alle mennesker lige pludslig har behov for at køre i gigantiske Elektriske crossovere der slider unødvendigt på vejbanen fordi at de vejer ligeså meget som Chevrolet Tahoe. Og som har ligeså god pladudnyttelse som Cadillac sedan deville fra 1968. Imens at de kan gå ligeså hurtig fra 0 til 100 som en Ferrari 360 Modena. Ja det er måske lidt sat på spidsen men synes bare at det er lidt absurd at alle åbenbart skal have udnødvendigt store biler. Og så kan jeg bedre lide biler der er mere specialiseret til at gøre et formål særlig godt uanset om det så må værre at værre en god bybil sportsvogn 4×4 luksusbil og så videre. Og der synes jeg simpelthen at de fleste crossovere er et for stort kompromis til virkeligt at de mestre én ting særlig godt. Efter at jeg havde kørt den kan jeg allerede sige at dagens tester gør jobbet meget bedre end jeg havde regnet. Men jeg tænker heller ikke at der skal værre så meget tomgangssnak mere. For lad os komme til testen.

Kummfryseren.

At Ponyen er en lille bil er der vist ikke tvivl om. Ja se på den !??. Det er som at se på en væltet electrolux kummefryser eller en Samsonite rullekuffert med firhjulstræk. Ja den ser ligeså bøget ud på den sjove måde ligesom Suzuki Swift MKI hvis udseende jeg ofte har sammenlignet med en haveret Electrolux støvsuger fra 80erne. Men at tilføje en smule sjov i gadebilledet er det ikke det at man ville have fra sin bybil når den ikke altid kan give køreglæde igennem acceleration eller køredynamik. Ja selv interiørt har man prøvet at kvikke op med giftigt mintgrønt betræk og trimdele. Og da jeg oprigtigt er fortaler for at man får mere farve tilbage i bilinteriørs er det et stilistisk valg at jeg totalt kan stå bag. Også hvis vi går tallene hurtigt igennem kan man også se at den er næsten helt mikroskopisk. Totallængden er på bare 3161 milimeter hvilket er mindre end akselafstanden på en Rolls Royce Phantom VII som er på 3570 milimeter. Egenvægten er på 720 kilo hvilket er yderst respektabelt indenfor bybiler og ganske imponerende når vi taler elbiler. Ja selv når vi taler moderne fossilbiler er det år siden at vi har set noget med så lav egenvægt. Angående køreoplevelse er den overraskende poleret af sådan et stykke Kinesisk plastik legetøj at værre. Vind og rullestøj er på ganske acceptable nieveauer selv under motorvejskørsel jeg synes ikke at jeg skulle hæve stemmen nævneværdigt når jeg snakkede med min sidemakker. Det var faktisk mere motoren vi kunne høre især under hård belastning hvilket ellers er uhørt på moderne elbiler. Modsat andre har jeg aldrig haft noget imod den ekstra elektromotorsummen det giver helt den der golfvogn gaffeltruck fornemmelse at jeg synes der mangler fra elbiler idag. Det er virkelig ganske charmerende på sin egen vis. Undervognen er ganske komfortabel sat op i betragtning af hvilken biltype og prisklasse at det er. Imens at styretøjet styrer let og flydende. Det føles egentlig ikke særligt inspirerende men det er heller ikke formålet i at det skal det i denne slags bil. Men det føles heldigvis meget forudsigeligt. På motorvejen arter den sig også overraskende godt ikke at den er særlig god til motorvejskørsel. Men for hvad den er føles den retningsstabil og fint plantet på alle fire poter når den fik med pisken på autobahnen. Også når vi taler interiør og indretning af dette er det en helt regulær bybil. Finish og materialevalg er fuldkommen tilsvarende andre mikrobiler der er kommet og gået på det Danske marked de sidste 15 år. Ja selv sæderne er hverken mere eller mindre komfortable end andre i samme klasse. Man sidder helt fint på kortere ture som jo er det at denne biltype helst skal bruges til. Angående teknik udstyr og infotainment er det også en fulgt ud realiseret elbil. Den har regenetiv bremsning omend i en meget svag form. Ligesom at der selvfølgelig er ABS og antiskrid. Der er sågar aircondition altså rigtig aircondition med aircon pumpe kondensator kølemiddel og det hele. Der er også mulighed for opkobling af smartphones både via bluetooth eller kabel. Men dog kunne jeg ikke få mit android auto til at virke. En smidig infotainment oplevelse er noget af det at man må give afkald når man køber en ægte levende ellert til omkring 113.000. Grundlæggende virker skærmen fint i betragtning af hvilken prisklasse at vi kører i. Den er nem nok at navigere rundt imens at den føles responsiv nok at betjene. Men det føles som om at opkoblingen ikke er helt stabil. jeg nævnte lidt bøvl med android auto. Men selv bluetooth synes jeg aldrig kom til at virke ordenligt under denne prøvekørsel. Ja selv noget så trivielt som at opfange et anstændigt signal på FM frekvensen var sku lidt håbløst eller en død rotte som jeg plejer at sige. Men et punkt på infotainment fronten hvor at denne bil overgår selv den smarteste Tesla. Jeg ville næsten kalde det et party-trick det er nemlig at den kan afspille film under kørslen. Ja bevares er det den præinstallerede software bestående af traileren til fast seven (en film der havde præmiere for næsten 10 år siden) og et eller andet fra det Kinesiske propoganda-ministerie om at værre på fint resturantbesøg i Kina. Jeg er udmærket klar over legalliteten af denne funktion eller mangel på samme i forhold til Dansk lovgivning. Men se på mulighederne. James Bond Octopussy på E45 i retning mod eftermiddagskaffe hos moster eller topgun 2 Maverick på rute 9 svendborg motorvejen mod besøg i den fynske landsby. Kun fantasien sætter grænser. Det eneste der virkelig trækker ned på Ponyen er kraftoverskudet eller mangel på samme. Ja det siger du ikke man har en elmotor der er på størrelse med en ært der måske udvikler 8 til 10 heste. Men tænker alligevel at det er noget der måske kan komme bagpå nogle. Jeg følte aldrig at jeg var i livsfare idet jeg hurtigt vænnede mig til at værre mere opmærksom på afstand til bagomkørende under igangsætning. Men jeg kunne godt forestille mig at selv folk der kørte i sådan noget som Aygo eller UP ville blive overrasket over hvor undermotoriseret denne bil er.

Konklusion.

Efter at have kørt denne lille håndsutter hvad lyder dommen så på. Jeg synes faktisk at den er helt fint for hvad den er. Og det mener jeg sku ! uden noget pis. for hvis du kan leve med det næsten ikke eksisterende kraftoverskud. Og uden det meste andet crap at man fylder i bilerne idag. Så er dette sikkert bilen for dig. Og så er det næsten helt befriende at have så simpel og ærlig en bil der bare er en god bybil. Jeg føler sku ikke at vi har brug for alt det lort at bilproducenterne prøver at sælge til os på påstand af at det gør os lykkeligere.

Hvis du ville læse om flere elbiler af forskellig art må du endelig give linksne nedenunder et kig.

Denne “van” udgave er den at jeg ville anbefale at man går efter medmindre at man absolult ikke kan undværre bagsæderne. For her får man et ganske hæderlig størrelse baggagerum.
dækkene måler bare 155/65R13.

Biltest cityel Fact 4 årgang 2007.

Nu Kom den sku endelig. En ægte levende city-el. Køretøjet som jeg har lavet så mange jokes på ryggen af igennem årene fik både mig og førstepiloten prøvet at sidde bag rattet i. Ellers ville jeg bare takke Lars for at vi måtte låne dette fine eksemplar til en test. Han driver for øvrigt siden cityEL hvor at man selvfølgelig kan købe stumper til sin ellert. Du må endelig give den et kig nedenunder hvis du står og mangler én eller anden dims.

www.cityel.dk

Rumskibs-fornemmelse for førstepiloten.

Hej og velkommen tilbage til endnu en test. Dagens eksemplar er en lille dansk designet ellert produceret i Tyskland hastigheds begrænsning er der ikke på sådan en ellert selvom de første produceret tilbage i 80erne kørte de 38 km/t dagens test bil var begrænset til 90 km/t ejeren sagde godt nok at omkring de 80 km/t begynder man tydeligt og kunne mærke det og vi giver ham fuldt ud ret i det iøvrigt køre den faktisk meget stabilt optil de 80 km/t dog ved start skal man være lidt opmærksom på den skal korrigeres lidt da den retter lidt mod højre og igen med ned bremsning gør den det så lidt til venstre igen designet på sådan en bette Fact 4 er overraskende flot. Jeg er nu meget til Ellerter i forvejen som kun er blevet blusset op mere nu ejeren også kører til træf holder sågar også selv træf hvor sidst der var en ca 32 personer med både børnefamilier og og så videre i Ellert. Der kom blandt dem Ellerter der var kørt fra München og Schweiz de havde opgraderet batteri så de kunne køre 200 km og oplades på blot 3 kvarter så det er jo ganske fornuftigt i betragtning af Ellerter er fra 80 af dagens test bil var så fra 89 af der er eftermonteret LED-lys for til da det er nemmere og de for andre trafikanter.

Som en blanding imellem en motorcykel og en radiobil.

det første at jeg sagde da jeg steg ud af det gråmetallic vidunder var at det føltes mest af alt som en blanding imellem en gokart og en radiobil eller var det en motorcykel og en radiobil. Uanset hvad så er det et køretøj der giver forskellige associationer. Man kan næsten også føle at man fører en racerbil når man sidder bag rattet. Eller som førstepiloten udtrykte et rumskib hvor at man lyttede til hit N hide med space invaders imens at man susede igennem hyperspace. Men hvordan føles det egentlig at føre ellert. Indstigningen er ganske nem selv for sådan en høj gut som mig dels fordi “dørkammen” er lav og smal. Og da hele øverste del af køretøjet åbner op i en næsten 70 graders vinkel var det en smal sag at hoppe ombord. Når man så sidder derinde bliver man mødt af en logisk indrettet førerplads. Der er digital instrumentering og en retningsvælger på instrumentbrættet der er nem at betjene. Og så er udsynet så godt som perfekt da man jo nærmest sidder i en boble af lexan. Kabinekvaliteten er heller ikke så værst i betragtning af hvilken slags køretøj at det er. Den føles bedre end de Kinesiske plastik el tuk tuk som alle sprittere åbenbart er begyndt at køre rundt i. Men hvis vi sammenligner med en 4-hjuler svarer ellerten lidt til en Citroén Visa fra midt 80erne. Selve køreoplevelsen er også en smule noget for sig selv. Da dette eksemplar har en eftermonteret børstefri motor knurrede den ekstra meget under igangsætning hvor at det lyder lidt som en cykelkæde der kører skævt og gnider opad tandhjulene. Selv når man er i fart kan man høre at kæden som forbinder motoren med éns baghjul snakker. Ja det er baghjul i éntal for en ellert er ethjulstrukket fordi at højre baghjul løber bare frit rundt i et lejre. Det er ikke på nogen måde forbundet til det drevne hjul. Styretøjet er selvfølgelig ikke assisteret men køretøjet vejer under 260 kilo så det føles ganske let. Og så styrer den nogenlunde præcist. Man ligger heller ikke så meget mærke til at man kører trehjuler. Og dog føltes den lidt nervøs når man kørte over 75 i timen det blev især forstærket da der var en svag sidevind under dagens kørsel. Så man skal helst ikke foretage nogen styreinput når man kører med højere hastigheder. Bremsepedalen føles til den uldne side men man har faktisk regenerativ bremsning som næsten ikke kan mærkes. Jeg mærkede kun en svag modstand når jeg lettede foden fra speederen. Jeg er bare imponeret over at et køretøj af denne kaliber overhovedet har én eller anden form for energirekuperation. Angående acceleration vinder man selvfølgelig ikke mange dragraces måske overfor en dagplejemor på ladcykel. Men den føles stadigvæk hurtigere end de der plastik tuk tuker at jeg har kørt et par af. Og under hård acceleration skal man korrigere en smule med rattet som hvis man kørte i en bil der momentreagerede da det med at man sender alle kræfterne ud igennem ét enkelt baghjul resulterer i lignende karakteristika.

Konklusion.

Efter at have kørt en ægte levende ellert hvad lyder dommen så på. Jeg synes at den er en sjov lille fodnote i bilens historie. Men at konceptet bag den stadigvæk er relevant nu hvor at selv de store bilkoncerner forsker i mulighederne for personlig og grøn mobilitet med ultra kompakte og urbane transportmidler. Hvor at det bedste eksemplar nok er Toyota i-road som også er en urban elektrisk trehjuler der låner hist og her fra både bil og motorcykelverden.

Hvis du ville læse om andre usædvanlige biler så må du endelig give linksne et kig.

Hvad er en city-el egentlig for en størrelse. Altså sådan rent juridisk. Hvis jeg husker rækkefølgen korrekt så er det en trehjulet bil der indregistreres som en motorcykel der må køres på bil og eller motorcykel-kørekort.
Men det er hvert tilfælde et lillebitte køretøj. Jeg tænker ikke at den fylder meget mere i bredden end en stor solomotorcykel.
Men indstigningsforholdende og pladsen er faktisk ganske god. Man sidder faktisk overraskende godt når man endelig sidder der.
Førerpladsen er også helt fint indrettet. Der er ikke meget at man skal forholde sig til men det der er. Er lige indenfor rækkevidde.

Biltest VW ID.Buzz.

Hej og velkommen til endnu en elbils og nybilstest. Hvis der er en bil hvor at jeg føler at det tog en evighed før at den kom til Markedet. Så er det helt klart ID.BUZZ lige siden Microbus konceptet fra 2001 har jeg fulgt bare en smule med. Men nu er den her og jeg har fået den stukket i hænderne til en test. Men ellers ville jeg bare sige endnu en gang tak til Volkswagen Svendborg for at gøre denne test mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

www.Volskwagen-svendborg.dk

Total iorden månebus.

Det første jeg lagde mærke til når jeg satte mig til rette i bussen var at pladsen var helt iorden og at man faktisk sad ganske fint. Sæderyggen er en smule hård og så er der ikke overdrevet meget støtte. Men det er helt ok og så er kørestillingen ikke så oprejst og busagtigt men mere ligesom i en crossover. Noget der også er helt personbils agtigt er køreegenskaberne. Undervognen er fint afstemt imellem komfort og dynamik og så føles den ikke som om at den er på stylter som i en transporter. Og så styrer den let og smidigt ved lave hastigheder hvorpå at stramme op når man forøger farten. Også angående acceleration er den godkendt. Den flyver ikke ligefrem ud af starthullerne men den accelerer trygt og resulut. Men kabinen er bare rigtig godt indrettet. Samlekvalitet og materialevalg er ikke ligefrem spitzenklasse. Men stadigvæk helt iorden. Til gengæld er den praktiske anvendelighed i top. Man har et hav af forskellige aflægningsrum fordelt rundt om i kabinen og så er bagagerummet delt op i to hylder om man vil. Desuden er der massere af USB mini C porte til fri afbenyttelse både foran og bagi i bussen. Infotainmentsystemet virker også fint. De er virkelig kommet godt fra det siden ID.3 hvor at det hele føltes halvbagt. Men jov idag er betjeningen noget nemmere både når det kommer til touchskærmens response brugergrænsefladen og hvor hurtigt den indlæser tingene. Noget andet der også overraskede mig positivt var hvor lidt støj der var i kabinen. Både rulle og vindstøj var holdt til et minimum hvilket er meget imponerende når man tænker på at interiøret er et stort åbent rum. Siddestillingen og komforten bagi er også helt fint ifølge bagsædetesteren. Han havde god plads til både benene og hovedet imens at han sad komfortabelt. Også når vi generelt taler om udstyr er man godt stillet. Denne eksakte bil har blandt andet svingbart anhængertræk dellæder betræk varme i rat og sæder samt et sæt store nydelige alufælge. Men noget af det folk virkelig taler om ved ID.Buzz er designet. Nogle synes at den er en grim månebil andre er helt vild med den. Jeg synes oprigtigt at den ser meget fed ud ikke kun fordi at den skal forestille at værre en nyfortolkning af Transporter T1 men fordi at det bare er et godt design. Interiør-designet er ikke ligeså eksperimenterende som eksteriør-designet men man har stadigvæk nogle smarte detaljer såsom instrumentbrættet der nærmest er i tre lag og bagagerummet der har en ekstra hylde. Og så kan jeg godt lide at man har lidt farve i interiøret nu hvor at det her eksemplar har elementer af mørk Aqua-marine eller Tequise rundt omkring i kabinen. Men det er virkelig udenpå at der er blevet givet ordentligt gas. Jeg kan især lide de fire striber på D stolpen som selvfølgelig er en reference til T1 som havde gitteret til motorrummets frisk-luftindtag samme sted. Men det er virkelig gennemført. Proportionerne er helt iorden og så sider den helt perfekt hvad angår frihøjde og fælgmontering. Og så har man også langt henne af vejen bibeholdt det venlige udtryk fra T1 og T2. Men det er især når man ser den som varebil med blændede sideruder at man kan se intentionen ved at skabe et ultramoderne rugbrød. Det er virkelig sådan at jeg kunne forestille mig at en T1er ville se ud hvis man genoptog produktionen 60 år efter.

Konklusion.

Efter at have trillet en tur i Volskwagens nyeste månebil hvad lyder dommen så på. Jeg synes at den er helt regulær. Det er en meget praktisk bil som stadigvæk har et iøjefaldende design og som er letkørt og komfortabel. Prisen er selvfølgelig lidt i den høje ende men til gengæld får man meget bil og fint med udstyr for pengene.

Hvis du ville læse om andre MPVere både dem der kører på el og dem der kører på benzin eller diesel. Så må du endelig give nedenstående links et kig.

Fælgene klæder bilen ganske fint og så skjuler de tromlebremserne bagtil rimelig godt hvilke rent æstetisk ikke er det mest tjekkede at se på.
Den eneste grund til at man ville skaffe sig adgang til teknikrummet er for at skulle påfylde sprinklervæse.
Fortil sidder man faktisk ganske fint både hvad angår komfort og kørestilling.
Modsat ID.3 fik man faktisk infortainment software som var færdigbagt.
Men man sidder også rigtig godt bagi.
Og så kan jeg godt lide den måde at man har indrettet baggagerummet på ved at man har en form for hylde. Så man dermed opnår et helt plant gulv når bagsæderne er lagt ned samtidig med at man stadigvæk har lidt ekstra opbevaringsplads.

Biltest Ioniq 5 RWD.

Hej og velkommen til endnu en nybils-test. Det er efterhånden godt og grundigt bevist at elbiler kan værre ligeså smukke og interessante i design som deres fossildrevne artsfæller. Der er for eksempel Audi E-tron GT og Porsche Taycan der spiller stort på det ultra moderne og sportslige look. Og når vi taler retro er Honda E én af mine personlige favoritter. Men Sydkoreanerne kan helt klar også være med når det gælder interessante udseende elbiler. Mange elsker Kia EV-6s design jeg kan personligt bedre lide dens søstermodel når vi taler design. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til bilgo i Køge for at gøre denne test muligt. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

www.bilgo.dk

Det er en rigtig flot ellert.

Nære venner ved at jeg er typen der er hudløst ærlig. Og især med udseende er der ikke noget der er pakket ind. Når jeg synes noget grimt synes jeg det er grimt. Men når noget er pænt efter min mening så mener jeg det også oprigtigt. Men jeg synes oprigtigt at det her er en rigtig flot ellert både indvendigt og udvendigt. Udenpå har man et fedt slut 70er start 80er inspireret eksteriør hvor især LED belysningen er en fed detalje med at hvert enkelt lys-element er som pixels i et gammelt videospil. Og så kan jeg bare godt lide at man har klassiske hatchback proportioner selvom at marketings-materialet insisterer på at det her er en crossover. Også interiøret er helt igennem godkendt. Designet er dejligt simpelt eller minimalistisk om man vil. Men hvor at man stadigvæk har skænket ergonomien en tanke med at bibeholde fysiske knapper til de mest brugte funktioner. Jeg endte især med at blive glad for at man har placeret justeringsmulighederne til rekuperation som skiftepadler bag rattet i stedet for at værre en obskur knap i midterkonsolen som at man skal lede efter. Samlekvalitet og materialevalg er også helt i orden. De fleste berøringsflader er beklædt med et eller andet lækkert materiale og så er drejekraven til gearvælgeren og til de andre stilke på ratstammen udført i aluminium hvilket jeg synes er en fed lille detalje i en bil i denne prisklasse. Også når vi taler infotainment går det rigtig godt. Hyundai Kia følger bare rigtig godt med generelt på denne front. Den grafiske brugerflade er logisk indrettet. Og så føltes det som om at der er masser af processor-kræfter til at indlæse alt hurtigt. Det eneste der ikke virkede var stemmestyringen som overhoved ikke gad bare at prøve at lytte til hvad mine kommandoer var. Men det problem har jeg altså haft med andre systemer. Så det siger mere om min dialekt end om systemets formåen. Men det eneste jeg virkelig kan sætte en finger på ved interiøret var at jeg sad lidt højt. Selv med førersædet indstillet til min kørerstilling var der ikke overdrevet meget hoved-plads at give af. Det hjalp dog en smule at tilte hele sædet et hak bagover. Men stadigvæk ikke helt optimalt. Men hvordan kører den egentlig nu især også hvor at det var første gang at jeg sådan rigtigt vinterkørte en elbil. Til at starte var det udvendige håndtag på førerdøren delvist frosset fast så jeg måtte give det et ekstra tryk16 for at kunne åbne døren. Og så kunne man godt få bagenden til at bryde løs nu hvor det her er den baghjulstrukne udgave. Men det er ikke nogen særligt højtydende bil. Men den kører dejlig smidigt og forudsigelig. Det var faktisk kun under visse omstændigheder at den tøvede for et splitsekund når man accelererede hurtigt fra stilstand. Jeg synes heller ikke at den slugte overdrevet meget strøm nu hvor kørslen blev foretaget i minusgrader og med el-bagrude og alskens komfortudstyr tændt for at varme kabinen op. Og koblet sammen med min kørestil hvor at der ikke bliver kørt morfar-kørsel op til fartgrænsen så gik det under omstændighederne godt. Jeg startede i hvert tilfælde ud med omkring 92 procent og kom tilbage med omkring 87 hvis den info kan bruges til noget. Og det var selvfølgelig varieret kørsel det skete med.

Konklusion.

Efter at have kørt denne bil hvad lyder dommen så på. Jeg synes at Ioniq 5 er en helt igennem fantastisk brugsbil. Den har alt det udstyr man behøver samt et fedt design. Og så er den praktiske anvendelighed høj. Og teknologien helt tidssvarende. Det eneste jeg måske kan sætte en finger på er at prisen måske er lidt til den høje ende både når vi sammenligner med andre elbiler men især når sammenligner med en tilsvarende fossilbil. Men det er åbenbart en kamel at man må sluge endnu indtil at elbiler som teknologi bliver endnu mere udbredt.

Hvis du ville læse om andre frække ellerter må du endelig give nedenstående links et kig.

Rent æstetisk har interiøret ramt en rigtig fin balance imellem minimalisme og god ergonomi og brugervenlighed.
Det er nok det mindste forreste baggagerum at jeg har set nogen elbil. Men jeg er glad for at man stadigvæk har fået én eller anden form for opbevarings-mulighed til ladekabel og andre ikke temperaturfølsomme genstande.
Selv fælgene har et 70er inspireret look. Jeg kommer lidt til at tænke på det at man kalder snefnug fælge som var et design at Pontiac brugte meget på Firebird Trans-am i slut 70erne.
Udover lysdesignet kan jeg bare godt lide det nærmest Robo-cop agtige monobryn at man har kørende med forlygterne.
Der er gået så meget sport i det med crossovere at Hyundai selv kategorisere Ioniq 5 som en crossover. Hvilket jeg ikke helt kan se pointen i da den efter min mening er en pæn og fornuftig 5 dørs hatchback der har en helt normal og brugbar frihøjde.