cooperS

Hej og velkommen til endnu en test. I ved jo at jeg elsker GTIere og at jeg i særdeleshed har en forkærlighed for R50 Cooper S. Jeg synes at kombinationen af gokart-agtige køreegenskaber et præcist styretøj og den kompressorladet Tritec motor giver én en yderst køreglad bil der er nem at mestre men som jeg stadigvæk føler kan give erfarne chauffører god og langvarig underholdning. Og hvis du ville have den hurtigere stærkere og mere sjældne udgave så skal du simpelthen vælge John Cooper Works Grand Prix. Især Grand prix er vigtigt at lægge mærke til for her får du den helt fintunet og toptrimmet udgave uden bagsæde og bagvisker-træk men med kulfiber GT vinge på taget og 200 heste. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til FK auto uden for Skanderborg for at vi måtte låne dette særlige klenodie til dagens test. Du må endelig give deres side på bilbasen et kig i linket nedenunder.

FK auto på bilbasen.

Et sandt trackday-våben.

Når man stiger ind i GPeren er der meget der virker bekendt men heldigvis også meget der er opgraderet eller ændret til det bedre. Blandt andet har man originale Recaro forstole som yder betydeligt bedre støtte end de standard Cooper S sæder. Både hvad angår sædehynden og ryggen. Men hvor at man stadigvæk sidder ganske komfortabelt. Man har også et mere sportsligt udseende treeget dellæder rat hvor at øvre og nedre halvdel af ratringen er beklædt i alcantara. Men den største ændring i interiøret er nok bagsæde anulleringen. Ja for i vægtbesparelsens navn har man smidt bagsædet over skuldren og monteret en tårnstiver/H selestang bag forsæderne. Og ligesom at jeg lagde optil i prologen så er sprinkler og hviskertræk til bagruden også anulleret for at spare hvert enkelt gram. Men dog har man stadigvæk klimaanlæg radio og fjernbetjent centrallås. For helt spartansk skulle det helst ikke værre. Men jeg kan virkelig også godt lide at eksteriøret er blevet gejlet ekstra op. For eksempel har man dybere skørter og kofangere og en ægte kulfiber tagvinge. Og så har den fået fuld krigsmaling med røde spejlkapper og detaljer og John Cooper Works i fed skrift rundt omkring på bilen. Jeg kan især lide detaljen med at man har 0196 skrevet på siderne af taget. Som er en hentydning til at dette eksemplar er JCW GP 196 ud af blot 2000 produceret. Men hvordan kører den spørger du sikkert. Allerede når man kører stille kan man sagtens mærke at man har en strammere undervogn og et tungere styretøj end den standard Cooper S. Men den styrer virkelig præcis både hvad angår de små korregeringer og de store styreinput. Og da man har den strammere undervogn og stivere karrosse føles den endnu mere gokartede og fokuseret. Selv da jeg prøvede at lave mit første ordenlige træk op til motorvejsfart lavede den hverken hjulspind moment reagerede eller havde andre lumske bagtanker. Anden piloten lærte også denne bil at kende hurtigt i sådan en grad at han faktisk kunne have det sjovt med den ved at selv lave nogle små accelerationer og teste svingegenskaberne. angående motor er man også opgraderet. Og forøgelsen til 200 heste kan man sagtens mærke det føles faktisk som en hurtig bil nu men uden stadigvæk at føles frygtindgydende. Det er simpelthen den rette mængde heste som jeg sagde under kørslen. Men den lyder også mere olm nu. Hvis den standard cooper S lyder som en brunstig håndstøvsuger så må GPeren lyde som en psykotisk industri-støvsuger. Kompressorens hvinen bemærkes endnu mere imens at har man en gal raspen fra sportsudstødningen som kvitterer med et eller flere knald når der motorbremses. Jeg synes at det lyder ganske fedt fordi at det lyder ægte og ikke falskt eller som noget bilen bevidst er designet til at gøre som det er tilfældet med så mange nye performance biler idag.

911 GT3 RS inden for Mini.

Efter at vi har kørt det der næsten må siges at værre BMW miniernes svar på en 911 GT3 RS. Hvad lyder dommene så på. Til at starte med synes vi selvfølgelig at den er helt fantastisk. Den er sjov sjælden og letkørt og stærkt vanedannende. Jeg ville så tilføje at selvom at den måske ikke kører meget bedre end den normale Cooper S så leverer den en endnu mere intens og fokuseret udgave af den køreoplevelse at jeg elsker standard modellen for. Det er også den analoge og nærværende oplevelse at folk elsker at himle op om idag. Og selvom at jeg personligt nok ikke synes at den er de ekstra penge værd så kan jeg virkelig godt forstå hvorfor folk køber GPeren.

Hvis du ville læse om R50 Cooper Sere eller bare om andre GTIere så må du endelig give linksne et kig.

På dette eksemplar var den originale luft til luft intercooler erstattet af denne vand til luft intercooler der var produceret af Mini Madness.

I den sidste Cooper S test ytrede jeg mig over at jeg godt kunne lide at den så underspillet ud fordi at tagspoileren var stiligt integreret og ikke stak ud som en flækket kano på bagsmækken. Det er syndt at sige at GP versionen ser underspillet ud for her er det bare flækket kano level 9000 med det her kulfibersejl.

Uden bagsæder er det her enten den mest upraktiske hatchback eller byens vildeste pizzabil.

Recaro stolene er en stor opgradering i forhold til standard møblementet.

Hej og velkommen tilbage til endnu en dobbelt test eller i dagens anledning GTI shootout. Faktisk er GTI eller hot hatches som de kaldes i USA faktisk en meget spændende biltype der er et stort udvalg af modeller fordelt på mange forskellige årgange samtidig med at der er en bil for en hver smag og pengepung. Hvad enten du ville have en livstils agtig bil som mini cooper S eller en hardcore super GTI a la golf R32. Og dagens test biler må også siges at være hentet fra hver sin ende af skalaen. Men mange tak til henholdsvis en venlig enkelt person og Kajs autoimport for udlån af testbiler her er linket til annoncen og her er linket til Kajs autoimports webside ,

knaldrødt piskeris

Golf V GTI er faktisk en af de få Volkswagen jeg altid har haft et godt øje til. Det var bilen som efter min mening atter satte VW på GTI verdenskortet efter nogle år med kedelige og undermotoriseret biler. Den havde et cool look som adskilte sig væsentligt fra standard bilens. Og så var der selvfølgelig den fornemme 2 liters TSI med 200 heste under hjelmen til at bakke udsenet op med. Men vi kan selvfølgelig ikke altid nøjes med en standard bil for dette eksemplar yder omkring 380 heste. Det kan mærkes næsten med det samme når man sætter sig bag rattet. Udstødningen giver mere lyd fra sig og allerede ved stille kørsel pruster turboladeren olmt samtidig med at den åbne blowoff fløjter dristigt når man slipper gassen. Men det sjoveste er helt klart når den får lidt mere at leve af ved igangsætning pisker forhjulene løs hvis man har en lidt for tung speederfod samtidig med at ens mellem accelerationer føles hurtige. Det føles nærmest som om at når hurtigere man kører desto mere livlig føles motoren. Angående gearkasse er man faktisk også godt kørende DSG gearkassen føles lidt kluntet ved lave hastigheder hvor den til tider giver et ryk fra sig. Men ved hård acceleration skifter den overraskende hurtigt samtidig med at man kan sætte den i sport mode så styreboksens mapping bliver ændret så den holder omdrejningerne oppe ved motorbremsning så man altid er i den rette ende af momentkurven. Også angående køreegenskaber er golfen hardcore undervognen er rigtig hårdt sat op som i knusende hård så komfort er der ikke meget af. Men til gengæld ligger GTIeren selvfølgelig rigtig godt i svinget den har nærmest suget sig fast til vejen som når støvsugeren får fat i gulvtæppet hjemme i dagligstuen. Alt dette sker imens det godt vægtet og præcise styretøj guider forhjulene med næsten kirurgisk præcision,

fancy designer mini

BMWs mini cooper S er en af de biler jeg har meget blandet følelser for jeg syntes langt henne af vejen at det er en fimset livsstils bil for dem med løse håndled. Men jeg ved også at den faktisk kan en ting eller to. Så da vi fik mulighed for både at prøve en cabrio med automat gear og en hatchback med 6 trins manuel var det bare med at spænde hjelmen og dreje nøglen. Og jeg har faktisk fundet ud af at under det blide ydre gemmer der sig en yderst kompetent GTI bil som faktisk er velkørende og det hele starter med motor og gearkasse. Hovedattraktionen i R50 cooperen er efter min mening 1.6 tritec motoren som er produceret i samarbejde med Chrysler i Brasilien men trods sit sydamerikanske ophav føles maskinen langtfra billig den går smidigt ved tomgang samtidig med at kompressoren hviner herligt ved acceleration. Og selvom den føles lidt tam i forhold til golfens 380 hestes klump føles minien stadigvæk meget let til tås. Gearkasserne skifter også godt både automat og manuel yderligere kan jeg tilføje at manuel gearkassen havde lækre korte skift samtidig med at koblingen havde en god vægt. Apropos vægt så har styretøjet efter min mening en smule mere vægt end i golfen hvilket overrasker mig en smule nu hvor minien på andre områder ikke føles nær så tough som golfen. Også undervognen er en smule mere komfort orienteret i cooperen men den føles stadigvæk kontant så køreegenskaberne altid er i top. Noget af det eneste jeg faktisk kan sætte en finger på ved minien er pladsen den er rigtig træng bagtil så lige der lever bilen virkelig op til sit navn,

konklusion

At kåre en vinder blandt dagens test biler er som at spørge en person om vedkommende er til hund eller kat. For golfen og cooperen er i hver sin ende af GTI skalaen den ene er mere fokuseret end den anden som læner sig mere til livsstils segmentet. Så det er nok kun de tørre ting såsom værditab grøn ejerafgift og reservedels priser der kan afgøre det for nogle købere,