convertibel – upgear.blog

Tilbageblik. MG-B roadster.

Skrevet den juni 21, 2025juli 6, 2025 af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til et nyt afsnit af tilbageblik som jeg faktisk har tænkt mig at skulle værre det sidste afsnit. Ja jeg synes næsten at det er helt vedmodigt. Men jeg synes også at tiden bare er fløjet afsted siden at vi startede denne serie op i August sidste år. og jeg synes også at den har været en succes ud over alt forventning. Men jeg synes at tiden er den rette til at afslutte serien. Både fordi at jeg har en masse test i støbeskéen både veterean og specialbiler. Men især fordi at jeg gerne ville prøve at dække hele det dersens PR cirkus der kommer i kølvandet på filmprojektet at jeg har medvirket i. Du kan forøvrigt læse mere om dette projekt i et af linksne nedenunder. Men jo der kommer jo sådan noget som gallapræmierere Q & A sessioner og så videre at jeg gerne ville prøve at dele det hele med jer så meget så muligt igennem her på siden youtube og på upgear2.blog. Men hvis vi lige skulle komme tilbage på sporet med dagens testere. For har åbenbart fået stukket to regulære Bere i hånden én årgang 72 og én årgang 77. Hvilket at jeg er meget beæret over og glad for. For jeg har faktisk aldrig kørt nogle af de senere modelår. Så det bliver spændende at sammenligne de to. Men ellers ville jeg bare sige tusind tak til Classic garage for at hjælpe med at gøre denne test mulig. De står ikke kun for salg og formidling af veteran og specialbiler. Men også vinter opstaldning træf og andre events. Så tøv ikke med at give hjemmesiden et kig i linket nedenunder. Eller endnu bedre kig endelig forbi hvis du går med veterandrømme.

classic-garage.dk

Essencen af veterankørsel.

Når jeg tænker tilbage på hvilken bil der virkelig gav mig essencen af at køre veteran. Så må det helt klart værre en MGer fra 60erne. Jeg har været så heldig at have mulighed for at føre biler som Rolls Royce Silver spirit BMW E9 og på det seneste Cadillac Sedan Deville som giver den speciale køreoplevelse der både føles gammeldags men også overraskende moderne på samme tid. Det er selvfølgelig en meget spændende og interresant oplevelse. Men at køre den lille MGer føles bare umiskendeligt gammeldags. Hvor at det er noget der helt klart også har sin charme. Lydene lugten og vibrationerne er ikke til at tage fejl af. Og hele det der med at man skal hive en smule i chokeren og stå babysitte den lidt inden at man kan sætte igang synes jeg personligt at der er noget tilfredsstillende over. Ja og bare sådan en ting som at betjene et elektrisk overdrev er et fremmed koncept for dem der kun kører mere moderne biler. Og selvom at der selvfølgelig er veteranere med en mere kompliceret startprocedure og betjening. Og at der findes dyrer og mere eksklusive samlerbiler. Ja bare tag sådan noget som førnævnte E9er eller Mercedes R113 Sl som jeg også har kørt et par af. Så er det her réel Britisk køreglæde på godt og ondt. Og rent køredynamisk føles begge testere ganske ens men hvor at der er nok forskelle og nuancer til at de begge giver forskellige indtryk. Men mere om det senere for jeg ville godt fortælle lidt om hvad det er for en fisk og hvordan at den kører. Til dem der ikke er automobil hipster kan jeg liste en smule modelhistorie. Beren blev lanceret tilbage i 1963 som afløser til MG-A hvor at den kørte helt op til 1980. Og hvis vi tæller RV8 med som er en specialmodel at Rover group producerede i begrænset antal kan vi faktisk skubbe den op til år 1995. Den grundlæggende konstruktion består af en selvbærende stålkarrosse hvor at hjulophænget er genbrugt fra Aeren det ville sige wishbone med skruefjedre foran og stiv bagaksel med semi eliptiske bladfjedre bagpå. Styrreapperatet består af en uassisteret tandstang imens at drivlinjen består af en 4 trins gearkasse der bliver betjent med pind og tre pedaler. Hvor at motoren er en B serie som er en 4 cylinders række på 1798 kubik af den topventilet slags hvor at topstykket er udført i aluminium og blokken i støbejern. Indsugning og karburering varierede alt efter modelår emmissionskrav og hvilket marked at den blev solgt i fra ny af. Men det mest gængse setup er to SU karburatorer der bliver fodret af en elektrisk benzinpumpe. Men et er teknikken noget andet er køreoplevelsen. Sidstnævnte er helt som jeg husker den. Og efter at havde kørt den igen så synes jeg stadigvæk at det er én af de biler med de mest tilfredstillende gearskift. Jeg plejer altid at beskrive det som at det føles som at lade en riffel. Det er en meget taktil og tilfredstillende fornemmelse hvor at der er kort vandring i gearstangen. Koblingen føles lidt til den bløde side hvor at den bidder en smule sent. Men hvor at den er nem at dosere. Men jeg kan faktisk også godt lide den måde at den styrer og kører på. Jeg kan godt mærke at tandstangen bedrager til at den styrer mere præcist end andre biler fra samme tid af. Og så føltes det som om at 77eren var mere blødt affjedret end 72eren. Og så kan man godt mærke at den højere frihøjde i 77eren gavner indstigningsforholdene uden at sving-egenskaberne bliver alt for negativt påvirket. Men lydbilledet er helt klart også noget at der bedrager positivt til køreoplevelsen. Alt fra indsugningsstøjen til den herlige brummen og prutten fra afgangsrøret til den lillesmule ventilstøj. Der synes jeg helt klart at den hvide lyder bedst da det ikke lyder som om man kører med en sok i indsugningen som i den røde årgang 77er. Men 77eren har helt klart også et par andre pluspunkter navnligt når vi taler om ergonomi og indretning af førerpladsen. ja det er faktisk rart for en gangs skyld at der står skrevet på knapperne hvad de bruges til. Og så er de mest brugte mere logisk placeret på instrumentbrættet. Det var faktisk kun blinklys stilken at jeg lige skulle vænne mig til. Da den sidder til højre på ratstammen ligesom på andre 70er biler. Men ellers var det smidig sejlads med skruen i vandet og piben i sømandskosten.

Roadster forever.

Efter at have kørt to regulære MGere til det sidste tilbageblik hvad lyder dommen så på. Jeg synes at det var et herligt gensyn som næsten føles som at møde en gammel ven igen. Og så synes jeg bare at det er en fantastisk afslutning på en fantastisk serie. Og sidst men ikke mindst overraskede årgang 77eren mig positivt ved at på nogle punkter at føles bedre end 72eren rent objektivt. Men ellers ville jeg bare sige tusind tak for at I gad at læse med og så ses vi jo bare til næste artikel. hold jer muntert.

Hvis du ville læse om mit seneste store projekt eller bare om serien tilbageblik må du endelig give linksne et kig.

Hvis vi skal tage det udfra eksteriør design så vinder årgang 72eren helt klart i det man stadigvæk har det rene klassiske udseende med smalle krom kofangere og ikke en kæmpe tandbeskytter fortil i form af sikkerhedskofangeren. Og så er det bare sådan et smukt sammentræf at både den første og en af de sidste Bere at jeg har testet og anmeldt er i denne fine køleskabshvide karosserifarve.

Bagfra ser 77eren ikke så værst ud. Men forfra ser den lidt uheldig ud. Hvis det ikke ligner en tandbeskytter så ligner det at fronten bærer en underlig maske.

Også når vi taler om interiør design scorer årgang 72 højt på klassisk minimalisme. Jeg kan virkelig godt lide æstetikken i det men ergonomien er også derefter.

Men 77 interiøret er faktisk begyndt at vinde så småt over mig. Ergonomien og indretningen er bedre. Og så er blandingen af slut 70erne og 1960erne faktisk meget interresant at se på rent æstetisk.

Et riflet alu-ventildæksel pynter i et hvert veteran motorrum.

Under motorhjelmen kan de senere modelår blandt andet kendes på den fabriksmonteret bremseforstærker og emmisions-kontrollerende udstyr især hvis det er en bil der blev solgt i Californien fra ny af. Det er et meget tidstypisk tilfælde på at man forsøgte at få en motorkontruktion der havde aner tilbage til 1940erne eller 50erne til at efterleve forbrugerkrav og miljøkrav langt ind i 1980erne.

Biltest cityel Fact 4 årgang 2007.

Skrevet den august 4, 2023september 2, 2025 af stoerner666

Nu Kom den sku endelig. En ægte levende city-el. Køretøjet som jeg har lavet så mange jokes på ryggen af igennem årene fik både mig og førstepiloten prøvet at sidde bag rattet i. Ellers ville jeg bare takke Lars for at vi måtte låne dette fine eksemplar til en test. Han driver for øvrigt siden cityEL hvor at man selvfølgelig kan købe stumper til sin ellert. Du må endelig give den et kig nedenunder hvis du står og mangler én eller anden dims.

www.cityel.dk

Rumskibs-fornemmelse for førstepiloten.

Hej og velkommen tilbage til endnu en test. Dagens eksemplar er en lille dansk designet ellert produceret i Tyskland hastigheds begrænsning er der ikke på sådan en ellert selvom de første produceret tilbage i 80erne kørte de 38 km/t dagens test bil var begrænset til 90 km/t ejeren sagde godt nok at omkring de 80 km/t begynder man tydeligt og kunne mærke det og vi giver ham fuldt ud ret i det iøvrigt køre den faktisk meget stabilt optil de 80 km/t dog ved start skal man være lidt opmærksom på den skal korrigeres lidt da den retter lidt mod højre og igen med ned bremsning gør den det så lidt til venstre igen designet på sådan en bette Fact 4 er overraskende flot. Jeg er nu meget til Ellerter i forvejen som kun er blevet blusset op mere nu ejeren også kører til træf holder sågar også selv træf hvor sidst der var en ca 32 personer med både børnefamilier og og så videre i Ellert. Der kom blandt dem Ellerter der var kørt fra München og Schweiz de havde opgraderet batteri så de kunne køre 200 km og oplades på blot 3 kvarter så det er jo ganske fornuftigt i betragtning af Ellerter er fra 80 af dagens test bil var så fra 89 af der er eftermonteret LED-lys for til da det er nemmere og de for andre trafikanter.

Som en blanding imellem en motorcykel og en radiobil.

det første at jeg sagde da jeg steg ud af det gråmetallic vidunder var at det føltes mest af alt som en blanding imellem en gokart og en radiobil eller var det en motorcykel og en radiobil. Uanset hvad så er det et køretøj der giver forskellige associationer. Man kan næsten også føle at man fører en racerbil når man sidder bag rattet. Eller som førstepiloten udtrykte et rumskib hvor at man lyttede til hit N hide med space invaders imens at man susede igennem hyperspace. Men hvordan føles det egentlig at føre ellert. Indstigningen er ganske nem selv for sådan en høj gut som mig dels fordi “dørkammen” er lav og smal. Og da hele øverste del af køretøjet åbner op i en næsten 70 graders vinkel var det en smal sag at hoppe ombord. Når man så sidder derinde bliver man mødt af en logisk indrettet førerplads. Der er digital instrumentering og en retningsvælger på instrumentbrættet der er nem at betjene. Og så er udsynet så godt som perfekt da man jo nærmest sidder i en boble af lexan. Kabinekvaliteten er heller ikke så værst i betragtning af hvilken slags køretøj at det er. Den føles bedre end de Kinesiske plastik el tuk tuk som alle sprittere åbenbart er begyndt at køre rundt i. Men hvis vi sammenligner med en 4-hjuler svarer ellerten lidt til en Citroén Visa fra midt 80erne. Selve køreoplevelsen er også en smule noget for sig selv. Da dette eksemplar har en eftermonteret børstefri motor knurrede den ekstra meget under igangsætning hvor at det lyder lidt som en cykelkæde der kører skævt og gnider opad tandhjulene. Selv når man er i fart kan man høre at kæden som forbinder motoren med éns baghjul snakker. Ja det er baghjul i éntal for en ellert er ethjulstrukket fordi at højre baghjul løber bare frit rundt i et lejre. Det er ikke på nogen måde forbundet til det drevne hjul. Styretøjet er selvfølgelig ikke assisteret men køretøjet vejer under 260 kilo så det føles ganske let. Og så styrer den nogenlunde præcist. Man ligger heller ikke så meget mærke til at man kører trehjuler. Og dog føltes den lidt nervøs når man kørte over 75 i timen det blev især forstærket da der var en svag sidevind under dagens kørsel. Så man skal helst ikke foretage nogen styreinput når man kører med højere hastigheder. Bremsepedalen føles til den uldne side men man har faktisk regenerativ bremsning som næsten ikke kan mærkes. Jeg mærkede kun en svag modstand når jeg lettede foden fra speederen. Jeg er bare imponeret over at et køretøj af denne kaliber overhovedet har én eller anden form for energirekuperation. Angående acceleration vinder man selvfølgelig ikke mange dragraces måske overfor en dagplejemor på ladcykel. Men den føles stadigvæk hurtigere end de der plastik tuk tuker at jeg har kørt et par af. Og under hård acceleration skal man korrigere en smule med rattet som hvis man kørte i en bil der momentreagerede da det med at man sender alle kræfterne ud igennem ét enkelt baghjul resulterer i lignende karakteristika.

Konklusion.

Efter at have kørt en ægte levende ellert hvad lyder dommen så på. Jeg synes at den er en sjov lille fodnote i bilens historie. Men at konceptet bag den stadigvæk er relevant nu hvor at selv de store bilkoncerner forsker i mulighederne for personlig og grøn mobilitet med ultra kompakte og urbane transportmidler. Hvor at det bedste eksemplar nok er Toyota i-road som også er en urban elektrisk trehjuler der låner hist og her fra både bil og motorcykelverden.

Hvis du ville læse om andre usædvanlige biler så må du endelig give linksne et kig.

Hvad er en city-el egentlig for en størrelse. Altså sådan rent juridisk. Hvis jeg husker rækkefølgen korrekt så er det en trehjulet bil der indregistreres som en motorcykel der må køres på bil og eller motorcykel-kørekort.

Men det er hvert tilfælde et lillebitte køretøj. Jeg tænker ikke at den fylder meget mere i bredden end en stor solomotorcykel.

Men indstigningsforholdende og pladsen er faktisk ganske god. Man sidder faktisk overraskende godt når man endelig sidder der.

Førerpladsen er også helt fint indrettet. Der er ikke meget at man skal forholde sig til men det der er. Er lige indenfor rækkevidde.

biltest Ford Mustang GT 5.0 årg 2016

Skrevet den maj 29, 2016juli 11, 2017 af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til en ny biltest. Hvad kan man lave på en kedlig grå søndag i slutningen af Maj. Man kunne blandt andet prøve den allernyeste mustang af og det syntes jeg faktisk er den bedste slutning på ugen jeg har oplevet i lang tid. Men mange tak til autohusset vestergaard Odense for at lade mig låne dagens tester check dem ud her ,

fuldblods amerikaner

Med mindre du har levet under en sten i rigtig mange år eller at du overhovedet ikke har interesse for biler så ved du at mustang er et af de største Amerikanske bilikoner efter min mening er den ligeså Amerikansk som Budwieser apple pie og rodeo. Også angående design er man ikke i tvivl om hvilken bil det er de svulmende skærmkanter og den høje snude samt de karakteristiske baglygter er typisk mustang jeg syntes den ser meget macho ud selv i cabriolet udgaven og heldigvis har den også køreegenskaberne og motorkræften til at bakke udsenet op med. Efter de første par minutter bag rattet af mustang syntes jeg at den var lidt tam den lød rigtig godt med sit gurglende V8 soundtrack men der var ikke så meget riv i den som jeg regnede med. Men når man så kom ud fra byen så var det bare med at holde ind til siden og sætte køreprogrammet i track og der kom der virkelig liv i dyret ved hård acceleration bliver man slynget tilbage i lædersædet imens speedometer nålen flyver over skiven. Jeg syntes det føles ligeså hurtigt som når man laver samme acceleration i en Europæisk sportsbil. Men fordi at antiskrid er slået fra i trackmode skal man selvfølgelig træde varsomt når man sætter i gang man kan sagtens komme til at lave dækrøg hvis man er for ivrig med speederfoden. Angående køreegenskaber går man heller ikke helt galt i byen det her er også den første mustang med uafhængigt hjulophæng bag til jeg har desværre ikke kørt andre af de nyere mustanger men jeg syntes at den her årgang kører rigtig godt undervognen føles dejlig fast den krænger ikke særlig meget i svingene ligesom at den heller ikke føles alt for hård. Styretøjet er også godt det føles rimelig præcist samtidig med at det har den rette vægt efter min mening og sidst men ikke mindst er bremsestyrken mere end rigeligt nu hvor mustangen kører med Brembo sæt fortil den bremser i hvert tilfælde bedre end nogen klassisk amerikaner jeg har kørt,

plastic fantastic

Angående fit og finish er mustangen ikke ligefrem nogen Rolls Royce især overdelen af dørpanelerne føles lidt hårde ligesom at ens tændingsnøgle føles meget let og skrøbelig noget som BMW snobberne elsker at pointerer hele tiden. Men jeg kan rigtig godt lide mustang interoiret især alle retro elementerne falder i min smag og så sidder man faktisk godt sæderne giver ikke så meget sidestøtte men komforten er ok. Så min dom lyder på at jeg rigtig godt kan lide mustang anno 2016 det er en bil som giver køreglæde på BMW M niveau til en brøkdel af prisen det eneste minus jeg lige kan komme på er at det er lidt af en hval at køre i den føles lidt stor når pladsen er smal men det er ikke værre end noget af det andet jeg har kørt,