Biltest Charade GTTI.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. Du ved jo at vi elsker sjældne biler og især sjældne biler der ikke nødvendigvis koster en formue. Dagens tester må også siges at værende i den sidste Kategori i det den ikke blev solgt officielt her i landet fra ny af. Men hvor at man stadigvæk kan hente et eksemplar hjem udefra Europa til nogenlunde humane priser. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Casper der driver Kanalen biltuben for at gøre denne test mulig. Du må endelig give den et kig i linket nedenunder da jeg synes personligt at der bliver lavet noget godt indhold derinde.

https://www.youtube.com/channel/UCGsTiRN875-f708LsR1FFCg

For nostalgiens skyld.

For os bilnørder kan nostalgi værre en stor og vigtig ting. Især når man er en hvis alder. Det er netop ikke for sjovt når folk joker med at nostalgien kan værre et fandens rusmiddel på godt og ondt. Det er blandt andet også for nostalgiens skyld at dagens testbil blev købt og bragt til landet. Og selvom at alt ikke var bedre i gamle dage så var det helt klart en anden æra. Og det er efter min mening meget interessant at gennemleve i retrospekt. Allerede når man tager plads på førerpladsen får man lidt af et nostalgitrip. Man har et typisk Japaner-gråt interiør som folk ville kalde det dengang. jeg kommer med det samme til at tænke på min gamle Corolla E110er når jeg sad bag rattet. Men kunne allerede mærke efter få minutter at samlekvaliteten og finishen var en smule bag Toyota fra samme periode. Noget af plastikken føltes mere billig og så knirkkede det mere fra interiør under kørslen end jeg kunne huske fra min E110er som jo trodsalt var godt på vej mod 500.000 kørte kilometer inden jeg gik af med den. Generelt er interiøret ikke totalt fabrikspimpet når man tænker på at det er en GTIer. Man har selvfølgelig lidt skål-agtige forstole og så har man faktisk også elruder fortil som stadigvæk var lidt usædvanligt at se i B segmentet i start 90erne. Men ellers er det hele dejligt minimalistisk indrettet hvor at man har tynde A stolper og derved helt perfekt udsyn. Køreoplevelsen hinter også til at man betjener noget gammelt mekanik hvilket jeg personligt synes er meget befriende nu hvor jeg også kører mange nye biler til test. Til at starte med har man selvfølgelig ikke servostyring af nogen art men det er en lille bil så man har ikke meget vægt i forvognen at man skal danse med. Og så snart man er i fart styrer den ganske let og smidigt. Og selvom at styretøjet ikke kommunikere ligeså meget tilbage som i en moderne GTI.er så føles Charaden stadigvæk nem at placere på vejbanen. Undervognen er også ganske i orden. Den er ikke unødvendig hård som man er vant til i dag. Men stadigvæk fast nok til at bilen føles lidt svingglad. Betjening af gearkasse og kobling er faktisk ikke så værst igen. Koblingen er let at træde ned men den er også nem at dosere. Gearskiftene føles ikke decideret lækre. Men den skifter smidigt gear imens at gearvælgerens vandring føles helt tilpas. Men motoren er også helt iorden og faktisk en smule udsædvanelig. For imens at samtidens norm for GTI.ere i B segmentet lød på at man skulle presse den største og mest potente suge række4er ned i de små motorrum satsede Daihatsu på downsizing og turboteknologi. For Charade GTT-I er nemlig bestykket med en række3er på lige under 1000 kubik som er udstyret med 12 ventilers topstykke og dobbelte overliggende knastaksler. Når man vækker maskinen fra kold af kan man sagtens mærke at den lige skal kæles lidt med inden man kan skyde den af. Speederresponsen er der ikke helt endnu og det samme er kraftoverskudet. Men så snart at man har fået olietryk op til turbo og topstykke så kører den faktisk ganske fint. Men det jeg mest lagde mærke til var lyden. Selvfølgelig kan man godt høre at man kører på 3 cylindre. Men der er mere lyd på den end nogen moderne turbo 3er. Den rasper herligt under bundgas imens at turboen hvisler. Og når man går af gassen pludrer turbolader og eller wastegate som en fornærmet kalkun der bliver stikket med en kæp i bagdelen. Et andet pluspunkt ved dagens testbil er efter min mening eksteriør designet. For hvis interiøret måske var en smule underspillet efter nutidg standard. Så fik den efter min mening på alle tangenter uden på med lir efter tidens tendenser. Man har et komplet bodykit med tilhørende tagspoiler og så stikker der to afgangsrør ud af bagkofangeren. Og så synes jeg bare at det passer perfekt at både karosseri og fælge er i kokain-hvid det fuldender på herlig vis hele 80er 90er æstetikken.

Konklusion.

Efter at have kørt en lidt glemt 90er GTI hvad er min dom så. Jeg ville sige at den er helt igennem godkendt. Det er en sjov gammel turbo-japaner som der efterhånden ikke er så mange tilbage af. Og især i Danmark hvor at det er en rimelig sjælden fugl. Et andet stort plus er at priserne på Charade GTT-I ikke er løbet helt løbsk endnu. Men det er også en bil der tilbyder en god veteran/youngtimer køreoplevelse. Facit er at jeg godt kan anbefale den.

Hvis du ville læse om andre GTI.ere eller bare om legendariske japanerslæder så kig endelig nedenstående links igennem.

Fælgene passer rigtig godt til hele eksteriør stylingen. Og så er denne eksakte bil udstyret med semislicks som skal køres varme for at performe helt perfekt. Men når det sker har man også godt greb på varm og tør vejbane.
En rigtig GTi skal selvfølgelig have en sportspotte eller i det mindste en sporty potte og det har den til gengæld også.
Men elsker at den fra fabrikkens side fik efter alle kunstens regler. For efter min bog er der noget kedeligt over at have en “hurtig” bil der ikke ser hurtig ud.
selv bagfra er der gjort lidt ved dyret med at man har tagspoiler og “sportspotte”.
Charade GTT-I var en smule forud for sin tid ved at værre bestykket med en 3 cylindres turbokværn. For det er netop først i nyere tid at 3 cylindrede turbomotorer har gjort indtog i performance-orienteret applikationer.
Bagagerums-kapaciteten er ikke just prangene. Men det er altid godt at man i det mindste har et bagagerum. Og da der også er 60/40 splitbagsæde er det faktisk ikke så værst.
I forhold til en moderne hot hatchback er interiørstylingen lidt anonym. Men ergonomien er stadigvæk tidssvarende. Og så er der ingen ny bil hvor der er ligeså godt udsyn hele vejen rundt nu hvor at man har de store vindues-arealer og lave vindeus-kamme.