Biltest E34 M5 Touring.

Hej og velkommen tilbage fra sommerferie og velkommen tilbage til endnu en biltest. I dag skal vi atter køre en ventet bil. Men hov er det ikke altsammen ventede biler spørger du nysgerrigt. Og til det svarer jeg jo men nogen er mere ventet end andre. Dagens tester er oprigtigt en meget ventet bil. Det er en klassisk cool stationcar fra dengang der var rigtige Mere til hvor at den bare står knivskarpt på de rigtige fælge og i den rigtige farvekombination. Men ellers ville jeg bare sige tusind tak til Joachim Clausen biler for at hjælpe med at gøre testen mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder. Men tænker heller ikke at der er så meget snak tilbage for lad os komme til testen.

www.joachimclausen.dk

En gudesmuk stationcar.

Selvom at jeg altid ville værre mere E39 person så tror jeg lidt at denne eksakte E34er har vundet over mig. Først og fremmest er jeg helt vild med farvekombinationen eller speccen som popsmarte instagram bilnørder kalder det. Oxford grønmetal over biege læder ser bare så klassisk elegant ud at der næsten ikke er et øje tørt. Det går virkelig godt til et hav af gamle smukke biler. Og så er det lidt af en ønske bilfarve for mig da jeg stadigvæk har en drøm om at eje en bil i denne farvekombination. Men fælgene står også virkelig godt til den. Det er lidt et stjerneeksempel på at fælgene virkelig kan gøre en bil eller højne dens udseende på ganske effektiv vis. Hvis man vælger fælge med omhu. For har set andre E34 M5ere at der står på de mere lukket turbinefælge hvor at de ser mere underspillet ud. Imens at den står fantastisk på style 37 som er det testbilens fælge bliver kaldt i bimmer-kredse. Men også bare kombinationen af shadowline lister og sølv metal fælge kan noget. Men også i motorrummet er der stil over den. Jeg har sagt det før men jeg siger det igen. Men jeg elsker altså individuelle spjældhuse. Elsker lyden af dem og især udseendet af dem. Og i E34eren er det ingen undtagelse. Seks trompeter der stikker ud til siden hvor at det bliver toppet af et magnesium ventildæksel ser helt rigtigt ud. Men heldigvis er det også en bil der kører ligeså godt som den ser ud. Og så er ergonomien og indretning af førerpladsen lige i øjet. Når man har kørt og ejet bimmer før er det næsten så let som at lege. Det tog mig hvert tilfælde ingen tid at stige ind justere rat førersæde og spejle. Alle greb og kontakter er logisk placeret og lige indenfor rækkevidde. Og så er udsynet helt iorden. Man har tynde A stolper og ikke nogen nævneværdige blinde vinkler. Så man ser helt fint ud af bilen. Jeg kan også lide dens smidige betjening og civiliseret fremfærd under stille kørsel. Det giver den en høj grad af letkørthed under normal kørsel at mange burde kunne værdsætte. Koblingen er helt fint vægtet hvor den er nem at dosere. Imens at gearvælgeren klikker glat igennem de 6 fremadgående gear. Skiftemønsteret er nemt at finde rundt i. Styretøjet føles også ganske fint. Der er den rigtigt vægtet fornemmelse fra den hydrauliske servostyring. Hvor at det styrer præcist i betragtning af at det ikke er en fuldbyrdet sportsvogn. Angående undervogn synes jeg også at den er yderst velafstemt. Der er den helt rigtige balance imellem komfort og dynamik. Ujævnheder i asfalten går næsten ubemærket hen. Men hvor at et hurtigt sving kan tages uden nævneværdig krængning. Når vi taler motor er det efter min bog bare en så fed maskine. Det er et punkt der næsten tilegner bilen to personligheder. Når man kører stille belønner den føreren med smidig gangkultur og kraftudvikling meget veldresseret ville jeg næsten sige. Men når man kaster den et gear eller to ned kommer dragen næsten op i den. Når man passere 4500 omdrejninger i minuttet bliver maskinen næsten vækket til live. Den giver et lille ryk som om at det var Honda V-tec hvor at den vræler arrigt fra afgangsrøret imens at gasspjældene brøler olmt. Den er helt klart mere omdrejningsvillig end S54 som leverer kræfterne mere smidigt. Men S38eren har stadigvæk massere af brugbare krafter i bunden af omdrejningsregistret til dagligdagsbrug og så synes jeg næsten at den mere uraffineret kraftudvikling er næsten ligeså sjov at køre med da det føles ganske tilfredsstillende med at der kommer et kort ryk når man stiger op i de tyndere luftlag. Det er også én af de motorer der næsten lyder bedrer når hurtigere man kører eller i det mindste synes jeg bare at den laver alle de rigtige lyde.

Konklusion.

Efter atter at have kørt en rigtig M model som i en rigtig M model hvad lyder dommen så på. Jeg synes selvfølgelig at den er helt fantastisk. For jeg er som hentydet ikke den store E34 fan da jeg ikke synes at designet fænger mig i så stor grad og at jeg måske synes at den er lidt overvurderet. Men jeg synes at den er genial som M5. Og så emmer den af ægte gammeldags Tysk kvalitet. Alt fra døre til gearstang betjenes med en betryggende taktil feedback. Så sagt med andre ord føles det bare ordenligt når man betjener det. Og så appellere hele den her periode af M performance hvor at man kørte med pind og tre pedaler og på rent sug med individuelle spjæld bare i en noget større grad til mig end den mere moderne periode. Men jeg kan kun anbefale den varmt til andre ligesindet.

Hvis du ville læse andre test af den mere Bimmer-agtige slags eller bare om performancesedaner og veteranbiler må du endelig give linksne et kig.

Style 37 fælgene går rigtig godt til E34eren. Ja faktisk går de rigtig godt til et hav af 90er modeller.
Jeg har sikkert sagt det før. Men jeg kan virkelig godt lide hvor subtilt og stiligt at de ældre M modeller var fabriksstylet i forhold til idag. I interiøret begrænser det sig ofte til lidt syninger på læderrattet og en anden gearknob.
S38B36eren sidder bare så fint i motorrummet. Og så er der også lækker mekanik inde i klumpen som for eksempel en lettere smedet krumtapaksel dobbelt overliggende knastaksler og 24 ventiler.
På eksteriøret består fabriksstylingen af lidt andet spoilerlæbe og skørter samt et par M emblemer. Nok til at man skiller sig ud fra standard modellen men stadigvæk nøgternt og smagfuldt i forhold til moderne performancebiler.

HIP HIP HURRA GLÆDELIGT JUBILÆUM.

Nu er vi her endelig. Og som nævnt før kan jeg simpelthen ikke fatte at jeg har gidet det her i 10 år. Men jeg ville bare sige tak for alt til jer der har ville hjælpe med at være codriver på denne færd. Her på 10 års dagen kan jeg glædeligt sige at Jubilæums-albummerne officielt er sat til salg. Hvor at I bare skal skrive en sms til mit nummer 30621529 eller smide mig en pb på upgears facebookside hvis I er interesseret. Og så må I endelig gerne smide en kommentar på hvad den bedste biltest eller artikel var de forgangene 10 år. Og vigtigst af alt hvad vi kan gøre for at give jer endnu bedre indhold ris og ros og konstruktiv kritik er mere end velkommen. Men jeg har også planner for eftertiden. For som I sikkert har læst andre steder har jeg erklæret 19 oktober i år til 19 oktober næste år jubilæums år hvor at vi skal køre nogle af de bilmodeller at vi kørte i den første sæson for at se om det stadigvæk holder eller om det bare er en død rotte. Hvor at du allerede kan læse et par af dem hvis det var noget der lyder spændende. Men Tænker også at det var det for jeg har en fest at jeg skal ind og passe. Jeg glemte næsten også at sige at vi jo skal fejre 10 års dag for bloggenes facebookside. Men vi ses jo vel nok snart. Hvis ikke om 10 år igen så i det mindste til næste motortest.

Links til de første to afsnit af tilbageblik nedenunder til jer der interesseret i dette.

Uanset om det er til søs til lands på store eller små hjul. 2 4 6 eller 8 hjul eller sågar larvefødder. Så har vi altid været på pletten til at dække historien om det.

Biltest E87 118D.

Hej og velkommen til endnu en test. Jeg har testet og ejet en del biler af den bimmeragtige slags efterhånden. Mange dårlige mange gode. Det har primært været de større eller de mere prestigefyldte modeller at jeg har haft under lupen. Så 3 serier og andet skrammel har ikke sagt mig det store. For så kan man i min bog ligeså godt køre Mazda 3 eller Corolla. Hvis det er en ægte M så er sagen selvfølgelig en anden. Men når det er sagt så er E87eren nok den indstigningsmodel der har vækket min interesse mest. Og mest af alt på grund af konceptet bag den. I ved jo at jeg ikke er den største hatchback fan men til gengæld er jeg stor fan af baghjulstræk. Og de to ting kombinerer E87 hvor resultatet er en konfiguration der ikke er set en gang siden 70erne. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til cars for you. For at gøre denne test mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

PR design ApS.

Mondæn og udsædvanlig på samme tid.

Der er få biler der kan krediteres med at værre både mondæne og usædvanlige på samme tid. Men E87 har helt klart æren af at værre én af de få der kan det. Men jov den er mondæn fordi at den bare er sådan en gængs fugl på vores breddegrader. Og hvis vi fortsætter med ornitologi-metaforene så er det bare sådan en kedelig og grå Stær at have i kikkerten. Næsten alle E87ere er enten hvide eller grå hvor at det altid er en gammel nisse eller en salgs-trainee der sidder bag rattet. Og så er den fra den der bøvlet Chris Bangle æra hvor at mange af designsne splittede vandene og skabte meget kontrovers. Og hvor at nogle af dem har ældes yndefuldt imens at de fleste af dem bare har fadede ud i den ligegyldige grå masse af hverdagsbiler. Og hvor at de er nogenlunde ligeså provokerende at se på med nutidige øjne som filmen Easyrider er for et moderne publikum. Men når det er sagt så ser den en milliard gange bedre ud end den nuværende 1 serie med chassiskoden F40. E87eren ser lidt mere bøget og underlig ud end W176 A klasse. Men på underlig vis har den sin egen charme især som 3 og 5 dørs hatchback. Og Modsat F40 1eren som efter min mening virkelig bare ligner en Hyundai i20 med BMW logo og grill. Så kan man med E87 godt se at de prøvede at bibeholde de klassiske bimmer proportioner men hvor at man stadigvæk holder sig indenfor hatcback formen. Men det der gør denne bil usædvanlig efter min mening er konfigurationen af drivlinjen. Hatchbacks med langsliggende motorer og baghjulstræk er ikke noget usædvanligt i bilhistorien man har blandt andet AMC Pacer og Gremlin. Selv Toyota Starlet trak på baghjulene i den første generation. Jeg tror helt klart at denne bil er en af de absolut sidste baghjulstrukne hatchbacks. Den er i hvert tilfælde den sidste af sin slags i det 21ende århundred at jeg lige kan komme i tanke om. Men hvordan kører og føles den så. Når man stiger ombord bliver man mødt af et interiør der er fyldt til randen med billigt og hult plastik. Det er ikke ligeså lousy som i 2 serie active tourer men det er stadigvæk rimelig slemt. Der var det noget bedre bare én generation tilbage hvor at selv en E46er havde en nogenlunde anstændig finish i kabinen. Men alt det basale virker til gengæld rigtig godt. selvom at man har den bøvlede type blinklys stilk som BMW benyttede sig af den gang så er alt andet meget ergonomisk indrettet. Man har for eksempel en lille radio som er nem at justerer på under kørslen, Og det samme er justeringsmulighederne til klimaanlægget. Så lige der gør det ikke noget at man ingen former for rat betjening har da alt er inden for rækkevidde samtidig med at det er logisk placeret. Man har også en god kørestilling og så er der fint udsyn ud af bilen imens at førersædet yder fint komfort og støtte. angående køreegenskaber er man godt stillet. Undervognen er lidt kontant sat op men hvor at det ikke føles som hårdhed for hårdhedens skyld. For den ligger ganske fint i svinget af sådan en husmor-model at værre. Styretøjet styrer præcist både hvad angår de små koregeringer og de større styreinput. Og så er der den helt rigtige tyngde i styreapparatet. Angående motor og gear går det også helt fint N47 motoren lyder som en våd prut ligesom alle andre diesel række4ere. Men hvor at den belønner én med et godt kræftoverskud over hele omdrejningsregistret. Den 6 trins manual har korte præcise og smidige gearskift imens at koblingen er nem at betjene samtidig med at den har den rette vægt i pedalen.

Zim zala-bimmer det var alt for den her 25 øre.

Efter at have haft min 1 serie debut hvad lyder dommen så på. Jeg tænker på at det her er en bil der nok er mere interessant idag når man bedømmer den på baggrund af hvad der er af nye modeller i dag. Jeg tror bare ikke at hele konceptet med en lille premium-hatcback med baghjulstræk er noget at der ville blive ført ud i livet i dag. I hvert tilfælde ikke hvis vi holder os til rene fossilbiler. For Mercedes har altid lavet A klassen med forhjulstræk og BMW selv hoppede med på samme galej med 1 serien her for efterhånden nogle år siden. Så selvom at Bayersk ingeniørkunst har gjort underværker for den forhjulstrukne platform i form af R50 Mini Cooper S. Så er jeg stadigvæk lidt af en purist der synes at en ægte levende bimmer trækker på bagpoterne. Det er også derfor at jeg synes at en rigtig Mustang er en S550 og ikke en Mach E og at en ægte Porsche er en Cayman eller 911 og ikke Cayenne. Der er bare nogle ting der helst ikke skal trylles for meget med. Det er også en anden grund til at jeg godt kan lide E87eren for hvad den er. Man prøvede at gå i en anden retning men uden fuldkommen at glemme sit ophav og sande identitet.

Hvis du ville læse om andre biler af den bimmeragtige slags må du endelig give linksne et.

Finish og materialevalg er sku noget af en tynd omgang. Men alt det vitale i førerpladsen altså indretning/ergonomi kørestilling og udsyn er simpelthen bare som det skal værre.
I forhold til en W176 A klasse kan E87eren godt se lidt aparte ud i proportionerne. Men til BMWs forsvar kan jeg sige at den ser meget pænere ud end den nuværende 1 serie men også meget pænere ud end de A klasser der eksisterede i 2004 da E87eren kom på markedet. Det her var en trendy og stilfuld lille premiumbil og ikke noget der lignede en nedgroet negl krydset med en klovnebil og en gammel fastnet-telefon.
N47 motoren var et af de nye motorvalg der blev tilgængeligt ved det første facelift der kom i tredje måned 2007.

biltest X5 E53 4.4 i.

Hej og velkommen til endnu en test. Mange ting er ofte bedre set bakspejlet. Det gælder både de biler man kører dragrace mod og de forskellige biltrends der er kommet og gået og blevet i årenes løb. Den første X5 med chassiskode E53 er også en af de ting der er meget gode set i bakspejlet af hvad for et tæske grimt gadekryds af en SUV at BMW kan finde på at sende i verden i dag. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Auto4 i Roskilde for at vi måtte låne E53eren til dagens test. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

https://www.auto4.dk

Den rigtige X5er.

Jeg tror at der hvor min bimmer-kærlighed virkelig blev sparket op i det højste gear var da jeg blev ansat på Hundtofte Autoophug tilbage i 2013. Der havde chefen en E53er ligesom dagens testbil. Det var en 4.4 i der bare stod helt skarpt i mørkeblå metallic med sort læderstue. Det var lidt bilen der virkelig åbnede mine øjne for at BMW kunne være det cool mærke der gav meget køreglæde selv hvis man ikke var stinkende rig og derfor købte en ældre model. Jeg endte i hvert tilfælde med at kigge langt efter Johnnys cool E53er hver dag indtil at den blev totalskadet af dens nye ejer efter bare 2 timer da køber var en fuck der ikke kunne finde ud af at køre bil så han plantede raketten i autoværnet så hele førersiden var skraldet op. Men så kunne jeg i det mindste stå og beundre det sørgelige vrag der stod og forgik med et af dets ødelagte alufælge placeret på motorhjelmen så hjelmen ikke blev flået op hvis vinden fik fat under den. Men alt var ikke spildt da jeg i slutningen af 2014 fik kørt en E53er til en af de første biltests i bloggens første sæson. Men det eksemplar var en kedelig 3.0 diesel og testen jeg skrev på den var også kort og uden billeder. Så den er slettet for mange måner siden. Men denne gang gør jeg jobbet fuldt ud og så har jeg også fået muligheden for at låne den helt rigtige X5er. Og ja det er den helt rigtige. Bare farvekombinationen er helt igennem fantastisk og klassisk. Man har en smuk sandmetallic udenpå der har et lille skær af lilla afhængigt af hvordan lyset falder på lakken. Og så er interiøret udsmykket med tan læder og mørkt nøddetræs-indlæg. Men den kører også ligeså godt som den ser ud. Styretøjet er godt vægtet samtidigt med at det styrer ganske præcist især når man tænker på at det er en SUV man kører i. Man får den tilfredstillende analoge fornemmelse som ofte kun hydraulisk servostyring kan levere. Undervognen er også godkendt. Man har et godt kompromis imellem komfort og dynamik. Den krænger ikke nævneværdigt selv når man kørte friskt til. Generelt kører den ikke meget anderledes end min gamle E39 520i hvilket er ganske imponerende når man tænker på at X5eren har en egenvægt på 2100 kilo modsat E39 som har en egenvægt på bare 1350 kilo hvilket også er meget imponerende for en sedan i den størrelse. Faktum er at man heller ikke mærker E53erens højere tyngdepunkt under kørsel på offentlig vej. Den føles meget mere let og adræt end hvad den har ret til. Det er i sandhed en ægte sports SUV. Men motor og gearkasse gør også sit til at bidrage til en god køreoplevelse. M62TUB44 motoren kan godt lide at få lidt mere gas end andre motorer. Når den er i sit es går den rigtig fint der kommer en herlig lille V8 lyd udefra maskinrummet. Imens at den trækker smidigt og resolut. Men det jeg nok er mest imponeret over er hvor skarpt og smidigt at gearkassen skifter både hvis vi sammenligner med andre samtidige computerstyrede konverter-automatgearkasser og dem der er i nyere biler jeg har testet. E53eren kunne fås med både 5 og 6 trins manuelle gearkasser og 5 og 6 trins computerstyrede konverter-automatgearkasser med manuel gearskifte-funktion med gearstangen. Dette eksemplar er bestykket med 6 trins automatgear. Under stille kørsel skifter den smidigt lige meget om det er med kold eller varm gearkasse. Kickdown virker også helt korrekt i det man trykker speederen ned går den ned i gear. Selv manuel gearskifte program virker forbløffende godt bilens alder taget i betragtning. Så overordnet set sakker den gamle 6 trins ikke langt bagud fra de moderne 8 trins ZF gearkasser som også bare er konverter-gearkasser der er styret af en gearkasse-styreboks. Angående design er X5eren også et frisk pust i forhold til hvad vi har i dag. Både inde og ude er designet minimalistisk men også sportsligt. Især eksteriørdesignet har vundet over mig i nyere tid. Den sidder helt rigtigt på et sæt store alufælge. Mere behøver man faktisk ikke at gøre ved den. Det er en de biler hvor selv basisudgaven ser muskuløs og fuldendt ud. Det kan man ikke helt sige om E53erens afløser E70 som mildest talt ser lidt fimset ud når man vælger husholdningsmodellen. Hvor man skal helt oppe i M udgaven før man får en der ser ligeså cool muskuløs ud som Cayenne turbo Touareg W12 og ML63.

Konklusion.

Efter at have kørt det her pragteksemplar af en E53er så kan jeg sige at det her er et rigtig godt bud på en SUV der virkelig er ganske velkørende. Og selvom at jeg var heldig at prøve et eksemplar af E70 X5 M der var tunet til 722 heste så ville jeg hellere have en veludstyret E53ere med en M62er under motorhjelmen. Den er lidt BMWs greatest hits i SUV form. Og så tror jeg også at hvis man giver den 10 år mere så har man en investeringsbil der kan risikere at stige i værdi. Uanset hvad så kan jeg godt lide hvordan den kører hvordan den ser ud og hvordan man sidder bag rattet. Det er efter min mening den bedste X5er der er lavet.

Hvis du ville læse om andre fancy SUVere så må du endelig give nedenstående links et kig.

E53eren behøver ikke meget gejl for at komme til at se godt ud. Bare et sæt store originale BMW alu-banditter til at fylde skærmkasserne ud er alt hvad du behøver for at den står knivskarpt.
E53 er faktisk aldrig lavet som en fuldbyrdet M udgave. Men V8 udgaverne har stadigvæk fire afgangsrør hvilket tilføjer det sidste til designet.
En detalje jeg altid har kunne lide på E53eren var at bagsmækken var delt op ligesom det altid har været på RangeRovers. Men det er måske ikke så tilfældigt da BMW stadigvæk ejede Rover group i slut 90erne og start 00erne. Det resulterer også i at E53 og L322 som var den nyeste RangeRover der eksisterede på det tidspunkt delte mange stumper. Navneligt hill descent systemet samt andre assistentsystemer der har med terrænkørsel at gøre. Imens at motorer og meget af elanlægget bliver delt med E39 5 serie.
Selvom at BMW bedst er kendt for nogle af de bedste række6ere man kan købe for menneskepenge. Så har de også lavet nogle helt fantastiske V8ere. Og der er M62eren ikke nogen undtagelse det er også den motor der var basis for S62B50 som blev brugt i E39 M5 og E52 Z8.

Biltest BMW F02 730D.

Hej og velkommen tilbage til endnu en test. Jeg hørte en gang en gammel olding sige at lige meget hvor mange gange man flyttede hus eller slot så flyttede nissen med. Og selvom at det er eventyr og overtro så føler jeg som bilnørd at der er noget i det man kan relatere til. Bortset fra at i min fortælling er slottet en S klasse og nissen en 7 serie. For ja ved hver S klasse er der altid en 7 serie der gemmer sig i dens skygge. For selvom at denne prolog godt kan få det til at lyde som om at jeg ser det som en sur tjans at køre denne slags biler. Så nyder jeg det faktisk og så synes jeg det er spændende at se alle de spøjse påfund og al den konkurrence der skal værre i et bilsegment for at det kan overleve. For der var nogle generationer hvor at 7eren var en bedre bil end S klassen og andre hvor det var omvendt. Men mange tak til EK bilsalg for at vi måtte låne 730Deren til dagens test du må endelig give deres webside et kig på linket nedenunder.

http://www.ekbilsalg.dk

Bare rolig alt er ved det gamle.

Hvis vi ser helt sort og hvidt på det så har magtbalancen imellem bimmer og mercer altid været at Mercedes prioriteret komfort og letkørthed modsat dem fra Baiern som vægtede køredynamik højst. Alt var også ved det gamle i 2009 da dagens testbil blev spyttet ud af fabrikken. Bare det at man har hele 6 køreprogrammer hvor to af dem er sportsprogrammer cementere hvor meget bmw gik op i at blev set som det sportslige luksusmærke dengang. Også lydniveauet er også et hak højere end Mercedes og co. Og selvom at det bare er en dieselprut af en motor vi kørte med så brummede den bare derudaf ellers har man i hvert tilfælde pumpet mere af lyden igennem højtalerne efter signende for at skabe en mere sportslig stemning. Noget der i hvert tilfælde sætter den sportslige stemning i højere grad end en undervands-mikrofon i motorrummet og nogle billige højtalere er køreegenskaberne. For jeg synes oprigtigt at F02eren kører godt. Styretøjet har lidt vægt i sig samtidig med at det styrer ganske præcist. Undervognen føles fast uden at man går for meget på kompromis med komforten. Krængning er der heller ikke så meget af. Så selvom at det er en stor båd man sidder bag roret i så ligger den overraskende godt på vejen. Det er langtfra den mest komfortable fuldstørrelses sedan jeg har haft æren af at føre men det var til gengæld den mest velkørende. Man sad faktisk med et lille smil på under hele turen. Noget der også var iorden var gearkassen den skifter virkelig smidigt som man forventer i dette segment samtidig med at kickdown virker upåklageligt. Men det eneste der virkelig trækker ned ved 730Deren er designet. Interiør designet er lidt for anonymt efter min mening. Og eksteriør designet er noget jeg stadigvæk skal vænne mig til set direkte fra siden ser den faktisk nogenlunde ud men fronten hvor nyre grillene er alt for dominerende er et ansigt som kun en mor kan elske. Derimod har konkurrenten W221 S klasse et fantastisk design som ældes med ynde. Så uden forlængede spilletid og behov for straffesparks konkurrence fløjtes kampen af med konklusionen af at 730D er en fantastisk bil men at den selvfølgelig er sat i verden med samme formål som A8 S500 og LS460 men at den selvfølgelig gør nogle af tingene på sin egen måde og hvor man på klassisk bimmer vis ofrer en smule af komforten for dynamikken.

Hvis du ville læse om flere fuldstørrelses luksussedaner så må du endelig give de nedenstående biltests et kig.

Interiøret har et lidt for anonymt design efter min mening. Men finishen og materialevalget er stadigvæk i den høje ende som det skal værre.
I forhold til den nuværende 7er hvor der bogstavlig talt følger en tablet med bilen som hviler i en dertil designet holder i det bagerste armlæn. Så kan F02 godt se noget sparet ud når det kommer til elektriske dimser at bagsædepassagerne kan pille med. Men man har dog stadigvæk et komplet multimediecenter med skærme i sæderyggene og hvor det hele betjenes med en fjernbetjening.

Biltest BMW X5 M.

Hej og velkommen til endnu en test. Dem der kender mig godt ved at jeg ikke tager udtalelser for gode varer. Så hvis folk siger at den dersens nye netflix serie er så “fucking badass” siger jeg til dem at ville jeg se den før at jeg er enig med dem. Også hvis vi taler biler tager jeg ikke nogen udtalelser for gode varer. Så når folk siger at der er crossovere eller SUVere der styrer ligesom en sportsvogn så svarer jeg igen med at det må de længere ud på savannen med. Men idag tror jeg måske at jeg har mødt mit nemesis når det kommer til argumenter mod at crossovere skal eksistere som biltype. Jeg ville i hvert tilfælde sige tak til JM handel for udlån af X5eren til dagens test du må endelig give deres webside et kig på linket nedenunder.

JM-handel.dk

En højbenet M5er ?.

Når vi skulle vække X5eren fra dens skønhedssøvn stod det med det samme klart at det her ikke er Dansker Diesel udgaven. Maskinen springer igang med et arrigt brøl. Den summer fortravlet hvorså at falde mere til ro når benzinblandingen bliver magret ud. Lydbilledet leder med det samme tankerne hen på biler som Ferrari F430 og Mclaren MP12C. Men det er ikke så underligt da motoren i X5 M også kører med flad krumtap aksel som i de førnævnte superbiler. Også under kørslen bliver man belønnet med et meget eksotisk lydbillede når man tænker på at det her er en SUV. Under acceleration udsteder maskinen et arrigt vræl sammen med et tilfredsstillende knald ved hvert gearskift. Og når vi taler om gearskift er det her også en ganske præcis og velkalibreret maskine. Især manuelt program føles overraskende godt især når man har oplevet de patetiske sportsprogrammer at mange automatgearkasser er udstyret med. Der sker faktisk noget når man trykker på padlen hvor at drivlinjen kviterer med et lille ryk ved hvert gearskift. Men angående det med at finde en velkørende SUV med præcise styregenskaber så tror jeg faktisk at jeg har fundet en lovende kandidat. Selvfølgelig er der absolut ingen SUVere der kører ligeså godt som en personbil eller en fuldblods-sportsvogn for den sags skyld så kommer X5eren rimelig tæt på alligevel. Styretøjet er tungt og præcist bilen reagere med det samme på selv de mindste styreinput. Undervognen er hård og kontant uden at værre knusende hård. Selv i slappeste køreprogram er der ikke meget krængning.

Alene med 722 heste.

Hvad lyder dommen på efter at have kørt sådan en højbenet racer. efter at have været alene med over 700 hyper kan jeg sige at jeg i hvert tilfælde er glad for at jeg betvingede så mange kræfter i en bil der havde en masse assistent-systemer og permanent firhjulstræk. Så den føles langt fra så vild og voldsom som først antaget. Men det er stadigvæk en lynende hurtig slæde som kræver meget respekt og selvkontrol af føreren. Men det er også en rendyrket sports SUV i ordets reneste betydning hvor det ikke bare er en bil med en stor motor men en mere komplet og afbalanceret pakke. Jeg kan i hvert tilfælde sige at jeg endnu gang er blevet bekræftet i at der ofte er en undtagelse til reglen og der på en eller anden måde findes en form for højbenet M5er derude.

Ville du læse om flere hurtige SUVere kan du med fordel læse de nedenstående test.

E70 Chassiset er langt fra min yndlings X5er eller yndlings bimmer for den sags skyld. Men M optikken gør virkelig underværker for det udvendige design.
Interiøret passer perfekt til denne bil. Der er sort læderstue og et par M logoer hist og her og ikke så meget pynt.
hvis man ikke havde M farverne på motorcoveret ville man ikke tro at der gemmede sig mange fuldblodsheste her.

mikrotest BMW E66 730D

Efter at havde kørt W220 S klasse her i forrige uge. Kunne vi godt tænke os at køre ærkerivalen fra samme periode nemlig E66 7 serie. Så efter at havde kørt begge kan jeg sige begge biler føles ens men også forskellige. Og den første forskel starter allerede når man stiger ind. Interiøret i E66eren føles på en måde stadigvæk tidssvarende der er masser af titanium grå detaljer samtidig med at træindlægget har en varm glød. Også angående teknologi føles syveren stadigvæk tidssvarende. I drive systemet er pænere integreret i instrumentbordet end det oldnordiske Command system i S klassen. Og så er det faktisk mere brugervenligt end hvad folk siger. Det at bruge et musehjul fremfor knapper til at vælge sine input  føles naturligt når man kommer fra en nyere bil. Men noget andet vigtig når man skal køre direktørbil er selvfølgelig kørekomforten. Hvis man ville have en bil der virkelig prioriterer komfort skal man vælge S klassen. Men ville man ofre en bittesmule komfort for noget dynamik skal man vælge E66eren. Den er næsten ligeså letkørt og komfortabel som sin konkurrent fra Stutgart. Men føles mere stram. Så selv den største BMW sedan har et lille strejf af sport. Angående motor og gear ligger 730D og S320 tæt. Bimmeren skifter næsten ligeså smidigt og føles næsten ligeså stærk. Så min dom lyder på at det eneste punkt hvor 730D er S320 overlegen med flere billængder er angående interiør design og teknologi.

Motoren i E66 føles en smule mere svag end i S320eren. Men det er nok ikke noget man ville ligge mærke til hvis man kørte én til dagligt.

Det er virkelig først når man ser på teknologi at 730D er foran sine konkurranter. Dette eksemplar havde features som elektronisk parkeringsbremse og stemmestyring som stadigvæk var rimelig hightech tilbage i 2003. Og så hjælper det også at teknologien er meget pænere integreret end på W220eren.

Gearene bliver valgt med denne lille arm. Det er også en “trend” man først ser på de fleste andre luksusbiler i dag.

den halv digitale instrumentklynge er også noget der først er blevet mainstream i dag.

Trods den megen negative omtale havde jeg ikke de store problemer med at betjene idrive.

Video med dyret forefindes nedenunder.

 

 

klassiker test BMW 2000cs årgang 1968

Efter at have fået en forsmag på 2000cs oplevelsen her en gang sidste uge. Måtte jeg selvfølgelig prøve en længere tur hvor man virkelig havde mulighed for at lukke den ud af folden. Og man blev ikke skuffet det er en af de biler der føles bedre jo længere man kører. Så efter at man har beundret designet kan man nyde godt af køreegenskaberne. Men mange tak til autogaarden i Skanderborg for udlån af CSeren til dagens klassiker test. De tilbyder alt fra salg af trailere og biler til auto service giv endelig deres side et kig på dette link ,

bayersk blåhaj

Da vi hentede den dybblå CSer til dagens test var det første jeg gjorde at rulle alle fire vinduer ned både for at den tog sig så godt ud så muligt på billederne og sidst men ikke mindst for at gøre den i forvejen gode køreoplevelse bedre. På de lige stræk leverer denne bil rigtig god retningsstabilitet den trækker ikke til siderne eller føles nervøs ligesom at undervognen absorberer de fleste ujævnheder på vejen. Men den største belønning der efter min mening kommer efter de første 15 minutter på vejen er motorlyden. M10eren har masser af lyd fra både indsugning og udstødning. Så når man endelig får mulighed for at hører hvordan den lille række 4 lyder igennem hele omdrejnings registret bliver jeg i hvert tilfælde ikke skuffet. Angående gearkasse bliver det også bedre jo længere man kører de fire lange gear indbyder til at man accelerer i et langt træk fremfor en eksplosion som det er tilfældet i mange nye sportsbiler og GTIer. Det eneste jeg kan sætte en finger på ved gearkassen er at bakgearet kan være svært og finde hvis man ikke er vant til at køre klassiske BMW. Så min dom lyder på at 2000cseren stadigvæk er en formidabel klassiker som man helt klart skal prøve hvis man får muligheden,

BBS fælgene står faktisk rigtig godt til den gamle BMW,

Jo længere man kører jo bedrer lyder solex karburatornes skønsang,

Det kongeblå interiør supplerer karosseri farven ganske fint,

klassiker test BMW E3 3.0 S årg 1975

Hej og velkommen tilbage til en ny episode af klassiker test. Jeg hørte forleden en person på youtube sige at Toyota Corolla er bilverdens svar på kakerlakker i det at der er så mange af dem hvis det er tilfældet så må BMW E3 så være bilverdens levende fossiler nu hvor der næsten ikke er nogen eksemplarer tilbage. Så jeg følte mig lidt special når jeg endelig kunne tilbringe en time med denne truede art,

veldresseret bimmer

Ud fra design tager E3eren sig rigtig godt ud selvom den ikke ser ligeså elegant ud som E9eren og de andre CS biler så er det efter min mening et stilfuldt køretøj som har nærmest et venligt udtryk alt fra den spidse haj snude til den lange bagende ser godt ud og heldigvis kører den ligeså godt som den ser ud. Undervognen er mest sat op til cruise med at bimmeren glider ned af vejen som en hver anden god direktionsvogn ligesom at styretøjet føles dejlig flydende. Men ligesom andre tyske luksus biler føles E3eren aldrig for amerikaner agtig den føles fast samtidig med ikke at krænge overdrevent. Bremsestyrken er også ok selvom E3eren ikke bremser ligeså godt som en moderne bil kan man godt mærke at den er udstyret med vakumforstærker. Angående motor og gearkasse er man også godt kørende vores testbil var en 3.0 S med den 3 liters karburator motor som blev afløst af en variant med indsprøjtning efter 1975. Det er en veldresseret motor som er meget støjsvag og godt vibrationsdæmpet alderen taget i betragtning. Men den føles også relativt kvik jeg følte i hvert tilfælde at E3eren sagtens kunne følge med den moderne trafik. Gearkassen er faktisk noget af det eneste der føltes virkelig oldschool den har kun 3 trin ifølge Wikipedia og ved kørsel giver den et ryk når der skiftes fra 2 til 3 gear noget som jeg kender fra mange gamle amerikaner biler. Men ellers er det ikke en dårlig automat gearkasse,

klassisk sedan

Et af de største fordele ved en traditionel sedan i forhold til alt det 4 dørs coupé hejs som folk kalder sedaner er pladsforholdene E3eren har godt med plads i interiøret især for noget af den alder pladsen er god både den til benene og den til hovedet selv for dem på bagsædet. Sidestøtte er der ikke meget af i de store lænestole fortil men de giver rimelig god komfort. Angående design er det efter min mening et af de bedste 70er interiørs vi har på bloggen hvor mine yndlings detaljer er den kompakte instrument klynge og omkredsen af trætrim igennem hele kabinen. Så min dom over E3eren er at den er et mega godt men også mega dyrt og sjældent alternativ til en Mercedes W123 jeg ville i hvert tilfælde gerne have en,

M30 motoren føltes smidig og responsiv som en BMW motor skal være. Det var kun en lidt forhistorisk gearkasse der trak lidt ned,

Det meget 70er agtige interiør er ikke så værst,

Velour på sæderne er acceptabelt på en 70er model som denne,

 

biltest BMW E31 850i

Hej og velkommen tilbage til endnu en biltest efter at have fået mulighed for at lave mikrotest af E31eren her for nyeligt ville vi selvfølgelig gerne have mulighed for at prøve den mere af og det fik vi så mulighed for i dag. Men mange tak til Damkærhus auto for at lade os låne E31eren til dagens test check deres hjemmeside ud her . Dagens testbil må siges at være i sit rette element på de lange motorvejs strækninger. Hvor undervognen giver rigtig høj komfort samtidig med at bilen føles meget retningsstabil. Men den føles stadigvæk meget adræt trods sin størrelse og vægt på omkring 1790 kilo. Det er kun ved de helt smale landeveje at størrelsen skinder igennem. Motoren spinder fint også under acceleration nød vi M70erens skønsang der er som jeg har sagt før ikke meget der slår V12  soundtrack. Når man kører omkring de 130 er maskinen til gengæld helt uangstrengt den trækker nemlig ikke meget over 2000 omdrejninger. Gearkassen skifter også godt skiftene er smidige og udvekslingen rigtig god. Styretøjet er også meget godt det har fint med vægt ligesom at det føles meget responsivt. Vi prøvede også at tage et smut på landevej og der klarede E31eren det også fint den føles lidt stor når pladsen er trang men den lå rigtig godt i svingene og krængede ikke særligt meget. Så min dom lyder på at hvis biler var fly så er 850i helt klart motorvejens concorde som ville bære dig over lange distancer rimelig komfortabelt,

Stofindtræk i en luksusbil er noget man ikke ser særlig meget af i dag. Men man sad selvfølgelig godt i de brune velour sæder,

M70eren giver efter min mening så god en koncert så man ikke engang har lyst til at tænde for radioen,

Dørene på E31eren har efter min mening den rette vægt og tykkelse det føles i hvert tilfælde solidt når man lukker dem i,

video med bilen nedenunder.