åbenvogn

Hej og velkommen til årets første motortest og til det der måske eller måske ikke bliver en ny serie. Jeg har kørt rigtig meget åben vogn i min tid på bloggene. Det ved alle der har fulgt med i lang tid. Jeg endte med at nyde det så meget at jeg har valgt at købe min egen. Så tænker at dette kunne være startskuddet til en ny serie hvor at vi skal finde ud hvad man kan få af Cabriolet til få penge. Men tænker heller ikke at der skal værre så meget snak. For lad os komme til hesten.

Glæden ved at køre topløs.

Det at jeg har kørt rigtig meget åben bil er ikke nogen overdrivelse. Jeg har også kørt flere oprigtigt spændende cabrioleter. R8 V10 Spyder F type E86 M roadster bare for at nævne nogle få. Det er selvfølgelig biler der bedrager alt muligt spændende til køreoplevelsen hvor at det med at man kan køre med taget nede bare er prikken over iet. Når vi går ned i den billige ende er der så overhovedet noget sjovt tilbage. Er det overhovedet muligt finde noget køreglæde til så lav en pris. Til det kan jeg svare både ja og nej. Selvfølgelig får man ikke meget sportsvogn eller luksusbil for 20-30 tusind. Men man får overraskende mange billige cabrioleter som primært er af Fransk oprindelse. Hvor at disse er baseret på Stationcaren eller hatchbacken af samme model. Og personligt ville jeg sige at det er den bedste måde at eje sådan en kedelig spand på. Allerede i den uge at jeg har haft min har det højnet ejerskabsoplevelsen at man har friheden til at slå taget ned. For i dette tilfælde er det mere stunden end bilen der tæller for jeg glæder mig allerede til alle de varme sommeraftner. Og når man kører med helautomatisk stål-foldetag er det overraskende nemt at leve med. Men hvordan kører den så spørger I utålmodigt. Jeg ville sige at den kører som den skal. Styretøjet styrer meget let og smidigt men hvor at det føles til den vage side imens at det føles neutralt uden at kommunikere noget nævneværdigt feedback tilbage. Undervognen læner mod komfort hvilket jeg godt kan lide i en brugsbil. Men man kan også mærke at karrossen flekser mere med taget nede da der ikke er den samme vridningsstabilitet som i en lukket bil. Det er ikke så værst men stadigvæk nok til at jeg lægger mærke til det. Jeg kan også mærke at de 111 heste har omkring 125 kg mere at slæbe på grund af den ekstra afstivning af karosseriet at man har brug for i en åben bil. Det kan især mærkes under visse igangsætninger. Men den kan stadigvæk godt følge med traffikken. Så det er ikke værre end hvad man gør det til. Jeg tænker også at dommen må lyde på at det nogle gange mere er stemmningen end bilen det kommer an på men at den indtilvidere tjener mig ganske godt som hverdagsslæde. Men jeg ville gerne spørge jer læsere om I ville se det her blive gjort til en serie altså tests af billige cabrioleter. Men ellers ses vi jo bare til den næste motortest.

Hvis du ville læse om åbne biler af forskellig art. Så må du endelig give linksne et kig.

Baggagerummets volumen er ganske regulært.

Med hensyn til udstyrsniveau er den ganske respektabel. Det er er hvert tilfælde den første bil jeg har ejet med nøglefri start.

Motor og gearkasse er så jævnt og kedeligt som det overhovedet kan værre hvis det ikke var for detaljen med at der ikke er nogen dybpind til at tjekke motorolie-standen. Så man er afhængig af at teknikken fortæller én sandheden. Det er noget at jeg til evig tid ville rynke på næsen over.

Jeg skal stadigvæk vænne mig til at betjene den dæksel-løs tankstuds uden at lave et for stort svineri. Men øvelse gør mester.

En åben udgave af en gennemsnitelig bil er næsten som et parcelhus med havblik. Det er et gængst produkt der har en positiv kvalitet der højner dets “sex appeal” flerfoldigt.

Hej og velkommen tilbage til endnu en brugttest. Og idag sidder vi atter i en 500. Det er en bil som jeg har lidt blandet følelser overfor. Den ligger meget langt fra min personlige bilsmag og så synes jeg at som Abarth er den alt for højt prissat i forhold hvad man får. Men på den anden side kan jeg sagtens se grundene til at den er blevet lidt af en Dansker darling. Den er rimelig billig i indkøb samtidig med at den er økonomisk at holde kørende. Og så er designet noget der virkelig appellerer til mange. Det er totalt retro puttenuttet som har høj sexappeal til kunder af begge køn. Og så kører Abarth udgaverme ganske underholdende. Jeg har selvfølgelig kørt den 4 cylinders 500 som selvfølgelig var i total husmor specifikation det ville sige cremehvid med rødt og cremehvid indtræk. Og så har jeg faktisk også kørt en 595 Abarth og tilfældigvis var de begge to “cabrioleter” ligesom dagens tester. Men ellers ville jeg vel bare sige mange tak til CA larsen Ringe for at jeg måtte låne dette 2 cylinders befordringsmiddel. Du må endelig give deres hjemmeside et kig i linket nedenunder.

www.cal.dk

En tunet havetraktormotor.

Jeg har i efterhånden mange år haft en lille fascination for 2 cylindrede motorer især når de bliver benyttet i bilapplikation. Dels fordi at jeg ikke voksede op med 2 cylindrede biler i samme grad som de ældre generationer. Dels fordi at det er spændende at se hvad enginørerne kan udrette med så lille et antal cylindrer når det kommer til kraftoverskud brændstofforbrug og holdbarhed. Og så har jeg altid synes at især paralleltwins eller “række2ere” har en særegnet lyd og gangkultur. Og i dagens testbil er det ingen undtagelse. Og selvom at den er på lige under 1000 kubik som er i den store ende af skalaen for 2 cylindrede motorer. Så har jeg stadigvæk ført havetraktorer at der havde flere kubik under hjelmen. Men kubik er én ting noget andet er litereffekt og hestekræfter. Der ligger den faktisk ganske ok i svinget. Den yder 80 heste og 145 newtonmeter imens at den er opgivet til at gå 26.3 kilometer på literen imens at den udleder bare 88 gram CO2 pr kørte kilometer. Det er i sandhed en meget nøjsom og klimavenlig maskine. Men hvordan kører den egentlig spørger du utålmodigt om. Så det ville jeg fortælle om nu her. Når man vrider tændingsnøglen sparker den igang med et patetisk lille snøft fuldkommen ligesom en velvoksen havetraktor. Ja faktisk ligesom den originale 500. Også under kørslen summer den underligt afsted. Det er en karismatisk lyd der er anderledes i forhold til en række4ers snerren eller den genkendelige raspen fra en række3er. Og så lyder den overraskende meget som en sugemotor da det kun er under sejtrækning med taget nede at man under visse omstændigheder kan høre turboladeren arbejde. Angående kraftudvikling er det også en anderledes køreoplevelse i modsætning til de fleste 4 og 3 cylinders motorer som har en lineær kraftudvikling. Så føles det mere som at køre en Amerikansk V8er der har fået hugget 6 cylindrer af. Det skal forstås med at den har det meste af momentet nederst i kurven og at den ikke kan tage så mange omdrejninger netop ligesom en gammel stødstangs V8er. Det er i hvert tilfælde en smule sjovt at se en moderne bil hvor at omdrejningstælleren kun går til omkring 5000. Men det med at den lidt mister pusten i de højere luftlag bliver forstærket af den 5 trins automatiseret gearkasse. Den er modvillig til at gå i kickdown men hvor at den hurtigere skifter op på grund af den lavere omdrejningsgrænse. Det giver sådan en småirreterende jagen efter gearskift hvor det går op og ned og ned og op hele tiden. Og så rykker den selvfølgelig under opskift ved en hurtig acceleration som de flese automatiseret gearkasser har for vane. En anden karakteristika at jeg skulle vænne mig en smule til med at køre 2 cylinders som blev en smule forstærket af gearkassen. Er at der ikke er meget kompression at give af når man motorbremser. Men det giver jo sig selv når det er to små stempler der pumper afsted ude foran så man må bare bruge driftsbremsen lidt mere. En detalje jeg synes var lidt unødvendigt var muligheden for at skifte gear manuelt. Jeg syntes at teknikken prøvede alt for mange gange at tage styringen imens at man rev i stangen. Så man skal bare lade den passe sig selv ved at forblive i automatprogram. Angående køreegenskaber scorer den også pluspoint. Jeg havde helt glemt hvor svingglad at selv den standard 500 er. Undervognen er fint afstemt imellem komfort og dynamik imens at styretøjet strammer mere op når man kører over byhastighed. Og så kommunikerer det faktisk fint nok feedback tilbage. Det føles i hvert tilfælde som om at da vi nåede til 2016 at der havde Fiat fået rimelig godt styr på at lave elektrisk tandstang der føles nogenlunde anstændigt modsat tidligere hvor at det føles underligt fraværende eller vag i forhold til hydraulisk servostyring. Uanset hvad så ligger den ganske fint i svinget når man spiser den af med små snogede landeveje. Det eneste minus ved køredynamikken at jeg lige kan komme på er at der selvfølgelig er meget vind og rullestøj i kabinen under motorvejskørsel. Men det er jo en lille og billig hatchback så den er lidt tilgivet for det. Men ellers arter den sig fint på motorvej for hvad den er med at den føles retningsstabil og godt plantet på banen.

Konklusion.

Efter atter at havde kørt 500 igen denne gang kun på to cylindre. Hvad lyder dommen så på. Hvis man kan vænne sig til at motoren udvikler krafterne anderledes. Og at den har en spøjs lyd (under visse punkter i omdrejningsregistret lød det som om at den var ved at sætte ud) så er det en fin lille sparegris af en bil. Men der er virkelig en 500er til hvert et kørselsbehov uanset om det dikterer at man kører på benzin diesel el eller i hybrid. Så min bedste anbefaling at man vælger den der dækker éns behov bedst.

Hvis du ville læse flere biltests af den Fiat agtige slags eller bare om små biler med små motorer. Så må du endelig give nedenstående links et kig.

Biltest Megane 2 CC.

Biltest Fiat 500C 0.9.