Hej og velkommen til endnu en biltest af den lastbil-agtige slags. Men jeg har faktisk ikke kørt nogen renault truck endnu. Men det blev der endelig lavet om på idag. Og selvom at de moderne lastbiler idag allesammen er så gode at man virkelig skal gå i de helt små nuancer når man bedømmer dem. Så prøver jeg alligevel at gøre mit bedste til at give den en god og fyldestgørende anmeldelse hvor at man er fair men retfærdig. Ellers ville jeg bare takke Renault Trucks ved autohuset Vestergaard Odense for at vi måtte komme og lave denne anmeldelse. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.
En af mine personlige kæpheste med moderne biler uanset størrelsen er fremkomsten af den elektrisk aktiveret parkeringsbremse. Jeg har sagt det mange gange før men det er en dårlig idé og et forsøg på at løse et problem der ikke helt eksissterer. Men efter min minirant kan jeg fortælle at D380eren heldigvis er udstyret med det helt gammeldags håndtag til parkeringsbremsen. Jeg ved godt at det er en lille ubetydelig ting men jeg går meget op i ergonomi og brugervenlighed. En anden gammeldags dyd at denne bil besider er at der er lidt lyd på den i forhold til andre nye lastbiler. Og selvom at de fleste ikke synes om det så synes jeg at der er noget tilfredstillende over at høre en stor dieselmotor arbejde. Men ellers synes jeg faktisk at den kører ganske fint. Styretøjet styrer let og smidigt imens at gearkassen skifter smidig hvor at den også går fint i kickdown når man skal foretage en hurtig hastighedsændring. Jeg kan også godt lide at den føles en smule gammeldags på andre områder med at man for eksempel har baneassistent men ikke kameraspejle og at man i dette eksemplar har helt gammeldags fartpilot. Ellers kan jeg fortælle at indretningen blandt andet består af en Fassi kran med en kapacitet på 17.5 tonsmeter luftaffjedring på bagakslerne og opbygning til stilladslad hvilket nok ligesom er meget åbenlyst ud fra billederne af bilen. Og så har man også klimaanlæg og et klapsæde i førerhuset imellem fører og passager. Men ellers lyder dommen på at det her er en helt regulær vogn som er så god som ny men som er fuldt indrettet og opbygget og klar til at køre ud og arbejde med.
Hvis du ville læse flere test af den lastbilagtige slags må du endelig give linksne et kig nedenunder.
Hej og velkommen til endnu en test. I ved jo at jeg er kæmpe Mercedes fan. Og i dag skal vi køre hele to SLere som begge lidt er min debut. For det er den første Sl55 og den første R129 jeg skulle værre fører på. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til henholdsvis Coast car for udlån af SL55 og Glostrup bilsalg for udlån af R129. Du kan finde deres hjemmesider i lnksne nedenunder.
Jeg må sige at jeg har et lidt blandet forhold til R230erne. De kører overraskende godt for hvad de er men jeg synes ikke godt om designet. Og så er det en bil fra den æra af Mercedes hvor det haltede meget med kvaliteten og drift sikkerheden. Men kan SL55 rykke mig endnu mere over på den positive side. Det finder vi ud af nu her. Allerede efter de første par minutter føles det som om at det her er en stærkere og hurtige udgave end SL500 jeg kørte for nogle år siden. Man har en mere hård og kontant undervogn og et styretøj der styrer en smule mere præcis men som til gengæld er meget mere tungt vægtet end i SL500. Men noget at Mercedes altid har mestret i særdeleshed i de store modeller er drivlinjen og særligt automatgearkasserne. Når man kører stille skifter den silkeblødt det er noget at der får én til at føle at SL55eren er en performancebil at man faktisk kan køre til dagligt. Det hentyder på en måde også til SLerens status som en personlig luksusbil hvor at man kun kan have én af ens bedste venner med. Men den kan sagtens også gå i “race mode” med at skifte overraskende præcist når man tænker på at det bare er en gammeldags konverter gearkasse. Jeg tror ikke en gang at den stod i sportsprogram da jeg kørte men hvor den stadigvæk skiftede rigtig godt gear. Men motoren er jo virkelig det at folk snakker om i en AMGer. Og det er ingen undtagelse i SL55.s tilfælde. M113K er efter min mening ikke ligeså godt husket og elsket som M156 men det ændrer ikke på at det efter min mening stadigvæk er en rigtig fed maskine. Blandt andet har den kun to overliggende knastaksler modsat M156.s 4. Og så er hele klumpen toppet af sekvential benzin-indsprøjtning og en roots kompressor der er udviklet af AMG selv. Indsugningsluften bliver forøvrigt kølet af to ladeluftkølere. Ude i virkeligheden går maskinen også rigtig godt ved stille kørsel kører den smidigt den er ikke omdrejningsvillig eller noget i den dur. Men når man går på gassen bliver den vækket med et splitsekund. På grund af at man har kompressoren til at bygge ladetryk på i det man trykker på speederen så føles speederresponsen næsten ligeså hurtig som på M156 som jo kører på rent sug. Man føler også at man altid har alle kræfterne til rådighed altid. Bare et kort tryk på sømmet så er vi lettet. Men det er det man får når man kombinere V8 bundtræk med kompressorladning. Denne kombination giver også et andet lydbillede end de AMGere. For hvis M133 i A45 lyder som en rallybil og M156 som en Amerikansk muskebil. Så lyder M113K mest af alt som en Boeing 747 under takeoff. Den brøler dybt imens at kompressoren hviner lystigt. Det skralder og brager ikke fra udstødningen der kommer kun et rent V8 brøl ud fra afgangsrørene.
Det er næsten en hel batmobil.
Modsat R230 som jeg har lidt lunkne følelser overfor så har jeg altid været meget vild med R129 Jeg har altid været helt vild med designet som er meget stringent og maskulint men på en måde også stilfuld. Personligt ville jeg elske at eje en helt sort 129er med den originale hardtop monteret. Der ser den rigtig cool og intimiderende ud hvor at det næsten er en hel batmobil. Men spøg til siden så kan jeg virkelig godt lide designet. Det er efter min mening en milliard gange bedre end R230 som ser lidt billig ud på grund af det afrundet sæbeboble design. Interiør-designet kan jeg også rigtig godt lide. Man har et instrumentbord som er stærkt inspireret af det i W140 S klassen. Og så kan jeg bare rigtig godt lide at man stadigvæk havde et komplet sæt instrumenter i instrumentklyngen. Der er både olietryk og temperatur voltmeter og alle de selvvanelig samt en masse advarselslamper eller som jeg kalder dem idiot-lys. Og så er oser det hele bare af den klassiske tyske kvalitetsfornemmelse. Dørene lukker med tilfredstillende thuuumbb!! og gearvælgeren betjenes smidigt med et tilfredstillende klik. Materialevalget er også helt iorden man har et tykt polstret instrumentbord og så er sæder dørpaneler beklædt med ægte læder og ikke alt det syntetiske nonsens man har idag. Men køreoplevelsen er også iorden. Jeg blev i hvert tilfælde positivt overrrasket. Ville sige at den næsten kører sportsligt. Styretøjet er tungt vægtet og undervognen forholdsvis hård. Drivlinjen er også helt iorden. Gearkassen hænger en smule i gearene de første par minutter. Men så snart den er varm går det helt fint imens at motoren spinder fornøjeligt. Den er ikke nogen hurtig bil især ikke efter nutidig standard. Men når man bare skal cruise op og ned af vejen er den noget af det bedste man kan gøre det i.
Konklusion.
Efter at have kørt to generationer af SL kan jeg sige at jeg stadigvæk ikke er helt solgt på R230. Men at den som SL55 unægtelig er en fed bil som stadigvæk føles hurtig efter nutidig standard. Men for mig personligt er der altså noget over en R129er. Det er virkelig den sidste ordentlige Mercer i oldschool forstand.
Hvis du ville læse om andre Mercere og AMGere. Så må du endelig nedenstående links et kig.
Dagens Sl55 er fra 2003 altså første modelår. Faceliftet fra 2005 kan kendes på et mere aggressivt design på kofangere og skørter hvor at der også er gæller på siden af forkofangeren. Kvalitetsfornemmelsen er helt i top men jeg synes ikke at designet har ældes så pænt.Men motoren er helt iorden. Den går smidigt og så er der bundtræk i spandevis der føles som om det altid er til rådighed.Jeg elsker simpelthen R129erens design. Den er designet af Bruno Sacco som også var hjernen bag W140 S klasse og konceptbilen C111.Jeg har altid sagt det. Men et sæt 5 takket AMG stjernefælge er simpelthen et must på en hver ordentlig Mercedes.Også interiøret i R129 er jeg vild med. Og så er det tydeligt at se at man har trukket på erfaringer fra W140 når det kommer til designet og hele layoutet.
Hej og velkommen tilbage til endnu en biltest. Hvad gør du hvis du virkelig gerne ville have en SUV eller en crossover men at du ligesom mig er kræsen og gerne ville have noget at alle ikke har. Du kunne blandt andet gå den dyre vej og anskaffe dig en Audi Q7 V12 TDI eller en Mercedes G63 AMG det er begge to biler som jeg har kåret til nogle af de fedeste SUVere jeg har siddet bag rattet i. Hvis du ikke lige orker at bruge over en million på en brugt bil er der heldigvis også den mere prisbillige vej. Og hvis du ikke kan se dig selv i en Mitsubishi Outlander turbo så er Tribeca B9 et rigtig godt bud på en lidt særpræget SUV. Men mange tak til Tappernøje auto for udlån af Tribecaen til dagens test du må endelig give deres webside et kig på linket nedenunder.
Kender I det at når man sidder og ser en ældre film sammen med en ven at man begge to er ved kommentere det hver gang der kommer én rigtig plat og udtrådt kliché men at man altid holder igen fordi at filmen var så avantgarde da den fik præmie at den slags klichér var helt nye og friske eller bare sjove og kreativt fundet på. Det lighedstegn kan jeg også sætte ved bildesign for jeg er virkelig træt af at se alle de afrundede og svulmende SUVere. Men Tribecaen kom flere år før mange af de crossovere og SUVere der er på markedet i dag så eksteriør designet er lidt avantgarde hvis vi ser sådan på det. Jeg er især vild med fronten nogle har sammenlignet frontgrillens design med en omvendt Alfa Romeo frontgrill. Imens at jeg mere ser en gammel Saab 95. Designet har et mere småfornærmet eller måske endda venligt udtryk. Det er i hvert tilfælde et anderledes frontgrills design. Men under alle omstændigheder er der ikke den store sandsynlighed for at man møder en anden Tribeca på Dansk jord da det er en model der egentlig kun var tiltænkt det Nord Amerikanske marked hvor der kun var et begrænset parti der endte med at komme til Europa. Så det er virkelig en sjælden fugl der ikke er ret mange af på vores breddegrader. Også hvis vi taler om køreegenskaberne kan man godt mærke at Tribeca er designet med staterne for øje. Undervognen læner sig helt klart mod komfort der befinder både BMW X5 og Audi Q7 sig mere på midten af den skala. Men til gengæld er der faktisk overraskende meget vægt i styretøjet selv når man har fået noget tryk på servovæsken efter nogle minutters kørsel er der stadigvæk en hvis tyngde i styretøjet. Hvilket jeg synes godt om. Så hvis man har et stykke motorvej og at man skal have ådt noget asfalt i relativt høj komfort og uden så meget bullshit så er Tribeca B9 en rimelig god rejsefælle. Dog kan man godt mærke at det ikke er en helt ny model længere. Til at starte med er den 5 trins automatgearkasse det Amerikanerne ville kalde en slushbox det er et slang der dækker over en automatgearkasse der føles meget dvask. Den skifter nogenlunde smidigt under stille kørsel for det er ikke helt de silkebløde og smidige skift som man får hos Mercedes. Men det er især når man skal forøge hastigheden hurtigt at man må udvise tålmodighed over for mekanikken kickdown kommer først når man har hamret speederen i bund i det der føles som en evighed. Selv manuel program også kendt som sportsprogram føles som en slatten omgang. Når man river i stangen tilføjer det nul procent til køreoplevelsen bortset fra at man selv kan bestemme hvilket trin man ville køre i. Noget der heller ikke tilføjer noget til køreoplevelsen er fuldautomatisk program i sportsindstilling det holder gearene i længere tid efter sigende for at holde motoren i den rigtige ende af momentkurven men bilen føles lige langsom uanset hvilket køreprogram man kører i. Et andet punkt hvor man også kan se at alderen skinder igennem er infotainment systemet. Det betjenes både med fysiske knapper og med en mikroskopisk touchskærm i toppen af instrumentbrættet. Grafikken på touchskærmen ligner virkelig noget man har designet i MS paint fra 1995 alt er grynnet og pikseleret. Det er rigtig komisk at tænke på at det her var normen indenfor infotainment systemer for bare 16 år siden. Så jeg følte virkelig at jeg havde udrettet noget imponerende da jeg fik navigationen til at virke. Og ja både navigation og infotainment virker og det virker faktisk overraskende godt. Touchskærmen reagerede næsten ligeså hurtigt på éns input som i MG ZSeren. Og så var navigationen forbløffende god til at opfange signalet og vise vej det var faktisk kun udregning af rute der tog en rum tid.
En forkølet Porsche Boxster ?.
Der er nogle biler der er hurtige men som også har et fantastisk lydbillede til at akkompagnere den brutale acceleration og høje tophastighed. Tænk Audi R8 eller Ferrari 348. Men der er også biler som ikke er specielt hurtige men som til gengæld har en rigtig lækker motorlyd. En af mine yndlings punkter ved min gamle Volvo 850 non turbo var at det ikke var en specielt hurtig bil men når man havde den fuldfede lyd fra række5eren gjorde det at man ikke havde behovet for fart. Man kunne virkelig lege lidt mere med gassen uden at komme i for store problemer med ordensmagten. Som vi var lidt inde på før så falder Tribecaen helt klart til i kategorien med langsomme men vellydende biler. For det er ikke hvilken som helst maskine der ligger under motorhjelmen. Boxer motoren må jo siges at være et af Subarus helt store kendetegn men da det her er en bil i større format end en Impreza har motoren 2 cylindre mere. Og Porsche lighederne stopper ikke ved motorkonfigurationen og antallet af cylindre. Ved koldstart springer maskinen i gang med en dyb brummen. Det er ikke lyden af en våd prut som når de fleste V6ere står i tomgang. Men det er en mere kraftfuld og sofistikeret lyd. Også under kørsel går motoren godt. Ved mellemgas kommer der en tilfredsstillende nærmest metallisk raspen fra motorrummet. Det er faktisk kun ved bundgas at det lyder som om at Boxsteren er blevet småforkølet. Motoren har ikke helt den melodiske skønsang og høje omdrejningsgrænse som i en ægte sportsvogn. Men det er stadigvæk en lækker og særpræget motorlyd især når man tænker på at den kommer fra en SUV af.
Konklusion.
Hvad lyder dommen på efter at have kørt en af de mere særpræget SUVer. Hvis vi udelukkende snakker sjældendhed så er Tribeca helt klart en fed bil. Der er så mange Q7ere X5ere og Touareger at det er fantastisk at køre noget man absolut ikke ser hver dag. Og selvom at den ikke kører ligeså godt eller er ligeså hurtig som Q7 og kompagni. Gør sjældenheden boxer6 motoren og designet Tribeca til en bil som man helt klart skal give en chance og tjekke ud.
Ville du læse om flere sjældne eller særprægede SUVer så må du endelig give de nedenstående tests et kig.
Jeg er vild med frontgrillens design. Der er helt klart noget Saab 95 over det.Modsat de fleste andre crossovers som har røvsyge V6ere eller række4ere mellem forhjulene benytter Tribeca sig af samme EZ30 motor som fandtes i Legacy fra samme periode.Også instrumentbordet har et særpræget design som efter min mening ligner en blanding imellem Nissan 350Z og Maserati Gran Tourismo.Jeg følte virkelig at jeg havde startet en gammel supercomputer op da jeg fik gang i infotainmentsystemet. Det er ganske overraskende at det virker og at det virker så godt.
upgear.blog 