500C

Hej og velkommen tilbage til endnu en brugttest. Og idag sidder vi atter i en 500. Det er en bil som jeg har lidt blandet følelser overfor. Den ligger meget langt fra min personlige bilsmag og så synes jeg at som Abarth er den alt for højt prissat i forhold hvad man får. Men på den anden side kan jeg sagtens se grundene til at den er blevet lidt af en Dansker darling. Den er rimelig billig i indkøb samtidig med at den er økonomisk at holde kørende. Og så er designet noget der virkelig appellerer til mange. Det er totalt retro puttenuttet som har høj sexappeal til kunder af begge køn. Og så kører Abarth udgaverme ganske underholdende. Jeg har selvfølgelig kørt den 4 cylinders 500 som selvfølgelig var i total husmor specifikation det ville sige cremehvid med rødt og cremehvid indtræk. Og så har jeg faktisk også kørt en 595 Abarth og tilfældigvis var de begge to “cabrioleter” ligesom dagens tester. Men ellers ville jeg vel bare sige mange tak til CA larsen Ringe for at jeg måtte låne dette 2 cylinders befordringsmiddel. Du må endelig give deres hjemmeside et kig i linket nedenunder.

www.cal.dk

En tunet havetraktormotor.

Jeg har i efterhånden mange år haft en lille fascination for 2 cylindrede motorer især når de bliver benyttet i bilapplikation. Dels fordi at jeg ikke voksede op med 2 cylindrede biler i samme grad som de ældre generationer. Dels fordi at det er spændende at se hvad enginørerne kan udrette med så lille et antal cylindrer når det kommer til kraftoverskud brændstofforbrug og holdbarhed. Og så har jeg altid synes at især paralleltwins eller “række2ere” har en særegnet lyd og gangkultur. Og i dagens testbil er det ingen undtagelse. Og selvom at den er på lige under 1000 kubik som er i den store ende af skalaen for 2 cylindrede motorer. Så har jeg stadigvæk ført havetraktorer at der havde flere kubik under hjelmen. Men kubik er én ting noget andet er litereffekt og hestekræfter. Der ligger den faktisk ganske ok i svinget. Den yder 80 heste og 145 newtonmeter imens at den er opgivet til at gå 26.3 kilometer på literen imens at den udleder bare 88 gram CO2 pr kørte kilometer. Det er i sandhed en meget nøjsom og klimavenlig maskine. Men hvordan kører den egentlig spørger du utålmodigt om. Så det ville jeg fortælle om nu her. Når man vrider tændingsnøglen sparker den igang med et patetisk lille snøft fuldkommen ligesom en velvoksen havetraktor. Ja faktisk ligesom den originale 500. Også under kørslen summer den underligt afsted. Det er en karismatisk lyd der er anderledes i forhold til en række4ers snerren eller den genkendelige raspen fra en række3er. Og så lyder den overraskende meget som en sugemotor da det kun er under sejtrækning med taget nede at man under visse omstændigheder kan høre turboladeren arbejde. Angående kraftudvikling er det også en anderledes køreoplevelse i modsætning til de fleste 4 og 3 cylinders motorer som har en lineær kraftudvikling. Så føles det mere som at køre en Amerikansk V8er der har fået hugget 6 cylindrer af. Det skal forstås med at den har det meste af momentet nederst i kurven og at den ikke kan tage så mange omdrejninger netop ligesom en gammel stødstangs V8er. Det er i hvert tilfælde en smule sjovt at se en moderne bil hvor at omdrejningstælleren kun går til omkring 5000. Men det med at den lidt mister pusten i de højere luftlag bliver forstærket af den 5 trins automatiseret gearkasse. Den er modvillig til at gå i kickdown men hvor at den hurtigere skifter op på grund af den lavere omdrejningsgrænse. Det giver sådan en småirreterende jagen efter gearskift hvor det går op og ned og ned og op hele tiden. Og så rykker den selvfølgelig under opskift ved en hurtig acceleration som de flese automatiseret gearkasser har for vane. En anden karakteristika at jeg skulle vænne mig en smule til med at køre 2 cylinders som blev en smule forstærket af gearkassen. Er at der ikke er meget kompression at give af når man motorbremser. Men det giver jo sig selv når det er to små stempler der pumper afsted ude foran så man må bare bruge driftsbremsen lidt mere. En detalje jeg synes var lidt unødvendigt var muligheden for at skifte gear manuelt. Jeg syntes at teknikken prøvede alt for mange gange at tage styringen imens at man rev i stangen. Så man skal bare lade den passe sig selv ved at forblive i automatprogram. Angående køreegenskaber scorer den også pluspoint. Jeg havde helt glemt hvor svingglad at selv den standard 500 er. Undervognen er fint afstemt imellem komfort og dynamik imens at styretøjet strammer mere op når man kører over byhastighed. Og så kommunikerer det faktisk fint nok feedback tilbage. Det føles i hvert tilfælde som om at da vi nåede til 2016 at der havde Fiat fået rimelig godt styr på at lave elektrisk tandstang der føles nogenlunde anstændigt modsat tidligere hvor at det føles underligt fraværende eller vag i forhold til hydraulisk servostyring. Uanset hvad så ligger den ganske fint i svinget når man spiser den af med små snogede landeveje. Det eneste minus ved køredynamikken at jeg lige kan komme på er at der selvfølgelig er meget vind og rullestøj i kabinen under motorvejskørsel. Men det er jo en lille og billig hatchback så den er lidt tilgivet for det. Men ellers arter den sig fint på motorvej for hvad den er med at den føles retningsstabil og godt plantet på banen.

Konklusion.

Efter atter at havde kørt 500 igen denne gang kun på to cylindre. Hvad lyder dommen så på. Hvis man kan vænne sig til at motoren udvikler krafterne anderledes. Og at den har en spøjs lyd (under visse punkter i omdrejningsregistret lød det som om at den var ved at sætte ud) så er det en fin lille sparegris af en bil. Men der er virkelig en 500er til hvert et kørselsbehov uanset om det dikterer at man kører på benzin diesel el eller i hybrid. Så min bedste anbefaling at man vælger den der dækker éns behov bedst.

Hvis du ville læse flere biltests af den Fiat agtige slags eller bare om små biler med små motorer. Så må du endelig give nedenstående links et kig.

det føles som om at kabinekvaliteten har fået et lille hak opad i forhold til præfacelift.

Udefra ligner det indmaden af en Nilfisk støvsuger ligesom i andre små biler. Men bag alt plastikken gemmer der sig to cylindre og en turbolader der er mindre end min knytnæve.

Det kan altså noget det at køre åben vogn selv når det bare er sådan en skrællet sardindåse.

Hvornår har jeg egentlig sidst kørt Fiat 500. Det har vel været helt tilbage i 2015 da jeg kørte en 500c til test. Den bil var virkelig som Fiat 500ere er flest. Creme hvidt karosseri samt creme og rødt interiør og med en lille forkølet symaskine motor under hjelmen så det var det man virkelig ville kalde en konebil med stort K. Men denne gang bevæger vi os ikke for langt ud af min sædvanlige genre. For jeg har jo ofte sagt at jeg kan lide GTIere og at jeg især kan lide kvikke små biler hvor det handler om køreegenskaber frem for tophastighed. Så hvis du ville have en kæk bil som giver megen køreglæde og som har masser af charme så er du landet på den rigtige brugt test. Men mange tak til Ramsdal biler for at jeg måtte 595eren til dagens test du må endelig give deres hjemmeside et kig på linket nedenunder.

www.ramsdalbiler.dk

Lyden af knaldperler.

Jeg har ofte sagt at nogle biler med automatgear bare skal køres i fuld automatisk program fordi at manuelt program ikke giver noget særligt til køreoplevelsen. Men med den lille 500 Abarth ville jeg helt klart anbefale at man gør det modsatte. Da jeg hentede den lille hidsigprop startede jeg med at køre i fuld automatisk program både for at prøve hvordan det føles og for at få noget varme i maskinen inden man prøvede at lave nogle træk optil motorvejshastighed. Men at køre i helautomatisk program er en noget rodede og humpende oplevelse som bringer minder frem om at køre i en Citroén C4 Cactus. Den hænger simpelthen alt for meget i gearene samtidig med at gearskift og igangsætning giver nogle underlige ryk i bilen. Men under min research fandt jeg faktisk ud af at dagens testbil ikke er udstyret med en “rigtig” automatgearkasse eller en dobbeltkoblings gearkasse men derimod en 5 trins automatiseret manuel gearkasse. Hvilket jo forklarer den lidt underlige karakteristika. For jeg kan sagtens genkende de kludrede igangsætninger og gearskift fra forskellige personbiler og især lastbiler hvor den type gearkasser er mere udbredt. Men ligeså snart maskinen var blevet varm og sprød prøvede jeg at sætte den i manuelt program og at sætte sportsprogram til. Der går det faktisk meget bedre gearskiftene er meget mere skarpe selvom at man stadigvæk kan opleve en smule tøven når man går et gear ned for blandt andet at lave en overhaling. Igangsætningerne er også mere smidige nu hvor man selv kan vælge hvilket omdrejningstal at man skifter op ved så man ikke sejtrækker for meget ved igangsætning. Men ved frisk kørsel sætter manuelt program og skiftepadlerne virkelig stemningen. Det føles næææææsten som at køre en hel lille Ferrari med at man stryger igennem gearene ved hvert padletryk. Men undervogn og styretøj er også perfekt afstemt til at understøtte den slags leg. Modsat den standard 500 som har et meget let og flydende styretøj med tilhørende city funktion som løsner endnu mere op for det når man skal manøvrere i smalle gyder. Har 595 Abarth et mere stramt styretøj som man forventer i en ægte GTI bil men den styrer også ganske præcist. Jeg ville ikke sige at den føles som om den er på skinner men den føles absolut ikke vag på nogen måde. Undervognen føles hård og kontant men fordi at dette eksemplar er udstyret med bekvemmelige touringsæder modsat den hardcore Biposto udgave som er møbleret med tyndt polstret skålsæder henter man meget af komforten tilbage. Men ligesom andre højtydende forhjulstrækkere kæmper 500eren lidt med at kunne sætte alle hestene i asfalten under acceleration jeg måtte rulle gassen lidt ind for at undgå for megen hjulspind når man skal lave en effektiv og smidig start. Men modsat andre GTIere oplevede jeg ikke noget moment reaktion som også er noget der plager forhjulstrækkere når antallet af heste eller omdrejningsmomentet stiger. Men Abarthen føles stadigvæk hurtig til og med de 60 i timen. Kraftudviklingen sker med det samme og sker eksplosivt det føles virkeligt som om at der ikke er meget der kan følge med. Men den illusion splintres lidt når man passere 70 i timen for der kan man godt mærke at luften lidt går af ballonen den trækker simpelthen ikke ligeså vildt og voldsomt som fra 0 til 60. Dog kan man sagtens stadigvæk køre på motorvej og overhale på motorvej uden nogle som helst problemer men man har bare ikke det mægtige kraftoverskud over hele registret som i en powersedan eller en superbil. Men at boldre sig i de snogede landeveje og spurte op til 60 i timen er det at 500eren er virkelig god til og det er også ganske morsomme manøvrer at foretage sig især når man har lyden af knaldperler der går af i udstødningen som underlægningsmusik. For hvis du kan lide lyden af knaldperler så er det her helt klart bilen for dig. Men spøg til side så synes jeg oprigtigt at denne bil har en ganske fin motorlyd. Ved tomgang står den og brummer som en tunet Volvo BM traktor. Og ved acceleration snerrer den herligt imens at hvert gearskift afgiver et højlydt knald. Men det er især når man slipper gassen at knaldperlerne kommer i spil. Modsat A45eren som udsteder en enkelt højlydt prut ved hvert nedskrift udleder 500eren en serie af fyrværkeri agtige knald hver gang gasspjældet lukkes.

Det hele er i detaljerne.

Efter at have haft en livslang passion for biler og mekanik og at man i sit voksenliv har kørt flere hundred forskellige biler til motortests til bloggen. Har man for længst fundet ud af at alt ikke handler om fart og køredynamik. Bilen er netop en kunstform ligeså meget som den er en maskine. Det hele ligger ofte i detaljerne. Hvilken finish har de forskellige fittings og møtrikker i motorrummet og hvilket materiale er lofthimlen beklædt i. Alt det er faktisk vigtigt når vi taler biler i den dyre ende eller meget niche agtige biler som dagens testbil. Men 595eren har også en masse fine detaljer blandt andet er pedaler og indstigningslister udført i hvidt kulfiber oliepåfyldningsdækslet på motoren udført i fræset aluminium. Og i interiøret bliver gulvet beklædt med Premium gulvmåtter med matchende cognac farvede detaljer som bliver fastgjort med små låse udført i rustfrit stål. Og selvom at jeg ikke kunne værre mere ligeglad med kabinekvalitet og smådetaljer i mine egne biler er det altid fascinerende at opleve biler hvor der er kræset for selv de helt små detaljer.

konklusion.

Efter at have kørt et styks 595 Abarth hvad lyder dommen så på. Hvis vi ser på køreoplevelsen så yder denne bil en meget høj grad af ukompliceret sjov. den er kvik og veloplagt men også charmerende og gennemført i sandhed er det her også en stærkt vanedannende bil. Men jeg synes personligt at prisen er for høj. Dette eksemplar står til lige under 330.000 og så har jeg også set én enkelt Tributo Ferrari som er en specialudgave af 500 Abarth der som navnet antyder er udviklet i samarbejde med Ferrari stå til salg for den nætte sum af 439.000 kroner. Det er altså store penge for små biler efter min mening. Der er altså så mange andre slæder jeg ville trille rundt i til den pris. Så i den henseende lider 595eren af de samme symptomer som BMW Mini gør med at den vejledende pris er alt for høj. Men jeg tror at ligesom med Minien så betaler man for alt det subjektive altså designet navnet og især livsstilen der er associeret med bilen og for nogle er det åbenbart nok til at retfærdiggøre den lidt høje pris.

Mangler du stadigvæk noget GTI stof som natlæsning så kan du med fordel læse alle de andre GTI tests i de nedenstående links.

Biltest Fiat 500C 0.9.

Biltest Fiat 595 Abarth.