HIP HIP HURRA GLÆDELIGT JUBILÆUM.

Nu er vi her endelig. Og som nævnt før kan jeg simpelthen ikke fatte at jeg har gidet det her i 10 år. Men jeg ville bare sige tak for alt til jer der har ville hjælpe med at være codriver på denne færd. Her på 10 års dagen kan jeg glædeligt sige at Jubilæums-albummerne officielt er sat til salg. Hvor at I bare skal skrive en sms til mit nummer 30621529 eller smide mig en pb på upgears facebookside hvis I er interesseret. Og så må I endelig gerne smide en kommentar på hvad den bedste biltest eller artikel var de forgangene 10 år. Og vigtigst af alt hvad vi kan gøre for at give jer endnu bedre indhold ris og ros og konstruktiv kritik er mere end velkommen. Men jeg har også planner for eftertiden. For som I sikkert har læst andre steder har jeg erklæret 19 oktober i år til 19 oktober næste år jubilæums år hvor at vi skal køre nogle af de bilmodeller at vi kørte i den første sæson for at se om det stadigvæk holder eller om det bare er en død rotte. Hvor at du allerede kan læse et par af dem hvis det var noget der lyder spændende. Men Tænker også at det var det for jeg har en fest at jeg skal ind og passe. Jeg glemte næsten også at sige at vi jo skal fejre 10 års dag for bloggenes facebookside. Men vi ses jo vel nok snart. Hvis ikke om 10 år igen så i det mindste til næste motortest.

Links til de første to afsnit af tilbageblik nedenunder til jer der interesseret i dette.

Uanset om det er til søs til lands på store eller små hjul. 2 4 6 eller 8 hjul eller sågar larvefødder. Så har vi altid været på pletten til at dække historien om det.

Biltest cityel Fact 4 årgang 2007.

Nu Kom den sku endelig. En ægte levende city-el. Køretøjet som jeg har lavet så mange jokes på ryggen af igennem årene fik både mig og førstepiloten prøvet at sidde bag rattet i. Ellers ville jeg bare takke Lars for at vi måtte låne dette fine eksemplar til en test. Han driver for øvrigt siden cityEL hvor at man selvfølgelig kan købe stumper til sin ellert. Du må endelig give den et kig nedenunder hvis du står og mangler én eller anden dims.

www.cityel.dk

Rumskibs-fornemmelse for førstepiloten.

Hej og velkommen tilbage til endnu en test. Dagens eksemplar er en lille dansk designet ellert produceret i Tyskland hastigheds begrænsning er der ikke på sådan en ellert selvom de første produceret tilbage i 80erne kørte de 38 km/t dagens test bil var begrænset til 90 km/t ejeren sagde godt nok at omkring de 80 km/t begynder man tydeligt og kunne mærke det og vi giver ham fuldt ud ret i det iøvrigt køre den faktisk meget stabilt optil de 80 km/t dog ved start skal man være lidt opmærksom på den skal korrigeres lidt da den retter lidt mod højre og igen med ned bremsning gør den det så lidt til venstre igen designet på sådan en bette Fact 4 er overraskende flot. Jeg er nu meget til Ellerter i forvejen som kun er blevet blusset op mere nu ejeren også kører til træf holder sågar også selv træf hvor sidst der var en ca 32 personer med både børnefamilier og og så videre i Ellert. Der kom blandt dem Ellerter der var kørt fra München og Schweiz de havde opgraderet batteri så de kunne køre 200 km og oplades på blot 3 kvarter så det er jo ganske fornuftigt i betragtning af Ellerter er fra 80 af dagens test bil var så fra 89 af der er eftermonteret LED-lys for til da det er nemmere og de for andre trafikanter.

Som en blanding imellem en motorcykel og en radiobil.

det første at jeg sagde da jeg steg ud af det gråmetallic vidunder var at det føltes mest af alt som en blanding imellem en gokart og en radiobil eller var det en motorcykel og en radiobil. Uanset hvad så er det et køretøj der giver forskellige associationer. Man kan næsten også føle at man fører en racerbil når man sidder bag rattet. Eller som førstepiloten udtrykte et rumskib hvor at man lyttede til hit N hide med space invaders imens at man susede igennem hyperspace. Men hvordan føles det egentlig at føre ellert. Indstigningen er ganske nem selv for sådan en høj gut som mig dels fordi “dørkammen” er lav og smal. Og da hele øverste del af køretøjet åbner op i en næsten 70 graders vinkel var det en smal sag at hoppe ombord. Når man så sidder derinde bliver man mødt af en logisk indrettet førerplads. Der er digital instrumentering og en retningsvælger på instrumentbrættet der er nem at betjene. Og så er udsynet så godt som perfekt da man jo nærmest sidder i en boble af lexan. Kabinekvaliteten er heller ikke så værst i betragtning af hvilken slags køretøj at det er. Den føles bedre end de Kinesiske plastik el tuk tuk som alle sprittere åbenbart er begyndt at køre rundt i. Men hvis vi sammenligner med en 4-hjuler svarer ellerten lidt til en Citroén Visa fra midt 80erne. Selve køreoplevelsen er også en smule noget for sig selv. Da dette eksemplar har en eftermonteret børstefri motor knurrede den ekstra meget under igangsætning hvor at det lyder lidt som en cykelkæde der kører skævt og gnider opad tandhjulene. Selv når man er i fart kan man høre at kæden som forbinder motoren med éns baghjul snakker. Ja det er baghjul i éntal for en ellert er ethjulstrukket fordi at højre baghjul løber bare frit rundt i et lejre. Det er ikke på nogen måde forbundet til det drevne hjul. Styretøjet er selvfølgelig ikke assisteret men køretøjet vejer under 260 kilo så det føles ganske let. Og så styrer den nogenlunde præcist. Man ligger heller ikke så meget mærke til at man kører trehjuler. Og dog føltes den lidt nervøs når man kørte over 75 i timen det blev især forstærket da der var en svag sidevind under dagens kørsel. Så man skal helst ikke foretage nogen styreinput når man kører med højere hastigheder. Bremsepedalen føles til den uldne side men man har faktisk regenerativ bremsning som næsten ikke kan mærkes. Jeg mærkede kun en svag modstand når jeg lettede foden fra speederen. Jeg er bare imponeret over at et køretøj af denne kaliber overhovedet har én eller anden form for energirekuperation. Angående acceleration vinder man selvfølgelig ikke mange dragraces måske overfor en dagplejemor på ladcykel. Men den føles stadigvæk hurtigere end de der plastik tuk tuker at jeg har kørt et par af. Og under hård acceleration skal man korrigere en smule med rattet som hvis man kørte i en bil der momentreagerede da det med at man sender alle kræfterne ud igennem ét enkelt baghjul resulterer i lignende karakteristika.

Konklusion.

Efter at have kørt en ægte levende ellert hvad lyder dommen så på. Jeg synes at den er en sjov lille fodnote i bilens historie. Men at konceptet bag den stadigvæk er relevant nu hvor at selv de store bilkoncerner forsker i mulighederne for personlig og grøn mobilitet med ultra kompakte og urbane transportmidler. Hvor at det bedste eksemplar nok er Toyota i-road som også er en urban elektrisk trehjuler der låner hist og her fra både bil og motorcykelverden.

Hvis du ville læse om andre usædvanlige biler så må du endelig give linksne et kig.

Hvad er en city-el egentlig for en størrelse. Altså sådan rent juridisk. Hvis jeg husker rækkefølgen korrekt så er det en trehjulet bil der indregistreres som en motorcykel der må køres på bil og eller motorcykel-kørekort.
Men det er hvert tilfælde et lillebitte køretøj. Jeg tænker ikke at den fylder meget mere i bredden end en stor solomotorcykel.
Men indstigningsforholdende og pladsen er faktisk ganske god. Man sidder faktisk overraskende godt når man endelig sidder der.
Førerpladsen er også helt fint indrettet. Der er ikke meget at man skal forholde sig til men det der er. Er lige indenfor rækkevidde.

Den store “ellert” test

Hej og velkommen tilbage til endnu en test. Selvom at EVere stadigvæk er en ny ting for nogle. Har vi her på siden allerede vænnet os til at køre elektrisk. Og endda skabt os nogle favoritter hvor især model S er faldt i vores smag. Men i denne test skruer vi lidt ned for forbruget. Og kigger på nogle ellerter der er i den anden ende af skalaen. Men mange tak til det mobile værksted for udlån af de to knallerter til denne test. De specialisere sig i salg og service af handicapscootere samt andre hjælpemidler og har gjort det siden 1985. Men giv endelig siden et kig på dette link .

Legetøjs knallert

Det første køretøj jeg prøvede. Var denne elektriske knallert 30 allerede efter de første 400 meter kan jeg sige at jeg ikke giver en flyvende lort for den. Der er rimelig dårlig respons fra motoren hvilket gør det næsten umuligt at dosere gassen. Og på toppen er den heller ikke meget værd man kunne kun administrere omkring de 30 i timen når det gik en smule ned af bakke. Generelt skriger køreegenskaberne af Kinesisk el pocketbike. Også når man kører over ujævnheder knager og rasler det som når man kører rundt med sin cykeltrailer der er fyldt med gamle VHS bånd.

Trehjulet festivals lokum

Køretøj nummer to. Føles ligeså billig og patetisk og så alligevel ikke. Når man stiger ind i den her babyblå satan får man fornemmelsen af hvordan det må føles hvis man kunne køre i et festivals lokum. Alt er i knaldhårdt plastik. Og kørekomforten er cirka på samme niveau som hvis man sad på en racerkælk der blæste ned af en bakke fyldt med knolde. Interiøret er heller ikke godt støjdæmpet det knager og brager når man kører på ujævnt terræn. Som hvis man kaster en Miele støvsuger ned igennem en opgang. Og så er udsynet lige bagud ikke godt for at sige det mildt. Men af fordele kan nævnes at scooteren her faktisk er typegodkendt til at man sidde to i. Den er udstyret med forrudehvisker med sprinkler samt et primitivt varmeapparat. Og så er motoren mere livlig og “gassen” nemmere at dosere end den ovennævnte legetøjs knallert.

konklusion

Efter at have testet ellerter af laveste rang eller af værste skuffe. Kan jeg sige at man helt klart skal investeret i et hjul mere. For der får man et køretøj der er en smule mere fornuftig og som er lidt mere behaglig at køre i de kolde måneder.

hvad får man hvis man krydser en retarderet pizza knallert med en velvoksen el cykel. Svaret er at man får det her inkompetente transportmiddel.

den trehjulede andel i dagens test er selvfølgelig stærkt inspireret af Renault Twizy.

Kabinescooteren havde testens smarteste fælge som var disse små alubanditter med diamantpoleret forsider.

Hvis man tager ud fra fit og finish er det et virkelig ynkeligt interiør. Hvor de billige dørhængsler fuldender festival lokums fornemmelsen. Men af en eller anden grund blev der åbenbart plads i budgettet til at udstyre denne bunke plastik med en fin tændingsnøgle a la Volkswagen.

video med kabinescooter nedenunder

 

scooter test Yamaha BW S spy

Hej og velkommen til en kort scooter test. Selvom jeg i mine scooter dage nåede at køre en del forskellige maskiner så er der alligevel nogle man missede her er BWS spy en af dem men da en bekendt skulle skifte tohjuler hvor så at han købte denne meget originale spy tilbød jeg at køre den hjem for ham. Og der fandt jeg ud af at den ikke kører så værst enda,

minderne om en booster

BWS spy minder rigtig meget om BWS booster i konstruktion begge køre med stående cylinder på motoren begge har manuel choker. Begge maskiner kører på højprofil dæk det er faktisk kun angående bremser at boosteren og spyen adskiller sig hvor booster kører med tromle både for og bag imens spy kører med skive foran og tromle bagi. Så når alt dette er sagt kom alle minderne om min kære booster frem da jeg satte mig på ryggen af BWSen.Den kører heldigvis ligeså godt jeg håbede selvfølgelig kan man mærke at det er en gammel maskine men den føles overraskende fast og kontant selvom at man har de store ballondæk til at give en smule affjedring. Spyen føles også retningsstabil den trak hverken til siderne eller rystede ved “høj hastighed” som andre gamle forskruet scootere har tendens til. Angående motor er alt ved det gamle selvom at 4 taktere er mere effektive og mindre svinende så er der intet som en korrekt indstillet totakter BWSen føltes responsiv der skete noget når man drejede rullen i modsætning til mange firtaktere som accelerer langsomt og smidigt. Så til en 50 kubik sports scooter skal man vælge totakt,

konklusion

Min dom over BWSen er at den er et “blast from the paste” der får alle minderne om ens knallert alder tilbage i en. Men man kan godt mærke at det er gammel mekanik i det med at støjniveauet er højre end på en moderne 4 takts scooter og at start proceduren er en smule anderledes med manuel choker i forhold til automat choker. Men ellers er det en sjov tohjuler som har et design der stadigvæk holder efter min mening,

Udover at jeg kom til at trække chokeren ud et par gange da jeg skulle blinke af syntes jeg faktisk at ergonomien på spyen er ok,

Jeg syntes stadigvæk at BWS ser frisk og spacy ud i designet,

totakts motoren er nu altså meget sjov at have med at gøre. Jeg kan både lide lyden lugten og kraftudviklingen og sidst men ikke mindst den måde den tager omdrejninger på,

Her er et billede af mig og boosteren fra før jeg skiftede til fire hjul.

scooter test Gilera Stalker

Hej og velkommen tilbage til en ny scooter test det var efterhånden lang tid siden at jeg har skrevet en af disse så jeg tænkte at jeg lige kunne skrive lidt om denne blå racer som trods mange år på bagen stadigvæk kører derudaf. Det første positive jeg ville sige om Gileraen er at den trækker godt hiper motoren elsker at få gas men den føles kvik ligeså snart man får lidt fart i cyklen. Så det er efter min mening en herlig lille maskine. Kørekomforten er faktisk også god selvom stalkeren har forholdsvis lille fælgmontering giver de brede højprofil dæk masser af affjedring ligesom at sædet er langt nok til at huse en langbenet person som mig. Det eneste jeg måske kan sætte en finger på er at trinbrættet måske sidder en smule for højt for nogle personer men alt i alt er Gileraen en dejlig totakts scooter som er ukompliceret opbygget,

Instrumentklyngen er godt indrettet hvor instrumenterne er let læselig,

Trods sin fælgmontering føltes stalkeren meget stabil selv på ujævn asfalt,

I forhold til en jog AS har stalkeren en meget regulær størrelse hjelmboks,

scooter test piaggio NRG vs PGO hot 50

Hej og velkommen til endnu en test nu hvor scooter sæsonen for alvor er skubbet igang ville det være fint at starte med en lille dobbelt test og da speedline i skanderborg var flinke til at låne os en brugt NRG og en ny PGO var det bare med at spænde hjelmen og tage afsted.

velkørende Piaggio

Selvom der er mange smaderkasser i markedet for brugte scootere er der heldigvis også velholdte kvalitets maskiner som har mange kilometer tilbage i sig og her er det testede eksemplar af Piaggios NRG ingen undtagelse den ligger stadigvæk godt på vejen med en god balance imellem komfort og skarpe sving egenskaber kørestillingen er også meget komfortabel selv for høje personer. motoren er den velkendte formel dvs en 1 cylinders 2 takter med karburator indsprøjtning og tænding der er reguleret via CDI men på piaggioen føles den meget mere veloplagt og omdrejnings villig hvilket er et plus fra min side,

hot 50 uden overraskelser

PGO er i min bog scooterverdens svar på volkswagen det er scootere der har en god balance imellem driftsikkerhed pris og kvalitet og sidst men ikke mindst kan man fodre svin med dem. Så jeg var ikke just begejstret over at det eneste vi kunne prøve til dagens test var en helt ny hot 50 og på vejen performer den ikk helt så godt lad og starte med køreegenskaberne svingegenskaberne er ok men kørekomfort er der ikke meget af PGOen føles netop knusende hård også kørestillingen er ikke god man sidder elendigt når man som mig er omkring de 190. På motorsiden er der heller ikke de store overraskelser den starter og kører men slet ikke på samme underholdene måde som NRGen den tager slet ikke ligeså mange og ligeså hurtigt omdrejninger.

konklusion

Som I sikkert har fundet ud af så sætter jeg mine penge på Piaggioen i denne test selvom PGOen er ærlig og billig transport er den ikke noget værd for en person som mig der sætter lidt andre krav til hans køretøj,

scootertest Yamaha neos 4t Vs Honda Vision 50

Hej folkens. Det her er mit første indlæg her på wordpress og første langvarige motortest pga at jeg kendte begge ejere af køretøjerne. Og derfor haft mulighed for at prøve dem fra ny og over længere perioder. Men videre til vores test

Hightech Yamaha med lækker finish

Yamahas 4 takts neos har altid imponeret mig lige siden jeg fik lov til at prøve den. Motoren har en silkeblød gang og en moment kurve så jævn som en Dansk bakketop hvilket gør neos til et rart bekendtskab, når der bare skal “cruises” i forhold til andre scootere, som kan have en lidt eksplosiv  accelaration. Også på vejen ligger den godt hvor affjedring giver fin nok kørekomfort på de 15 km ture, jeg nogen gange har taget. Også i byen kører det bare og der er mere end rigeligt med bremsekraft fra det layout neosen kører med. For det er ikke sådan en scooter man tuner. Det er en økonomisk køremaskine i miniformat. Det eneste jeg kunne sætte en finger på, er at neosen føles en smule bred i forhold til hondaen, som kan klemmes imellem selv den mest tætte bytrafik. Rent teknisk fascinerer Yamahaen mig med al den teknik, man kan få pakket ind på så lidt plads. Jovist er bremser og affjedring meget konventionel, men motoren er en ren perle en lille vandkølet sag med elektrisk indsprøjtning og benzinpumpe, som klarer jobbet rigtig godt. En rigtig lækker motor og generelt en lækker scooter som er alle pengene værd. Og den ville sikkert holde mange år efter at VGA og andre billig scootere er smidt til skrot.

Praktisk Honda tager bumpene uden nag

Hondas Vision er ikke vandkølet og har heller ikke et fancy digital instrument. Men den  er mere praktisk anlagt, idet den er smallere end Neosen og har større hjul, som tager huller i vejen bedre. På komfort-fronten ligger vision og Neos rigtig tæt. Man sider meget godt på Hondaen også på længere ture. Selv uden vandkøling er motoren på Vision et rart bekendtskab. Både på vejen og rent økonomisk, da den også har el-indsprøjtning, selvom jeg syntes, den var en smule tørstigere end Yamahaen. Men det kan nok bare være, det er mig, der føler det

Konklusion

Det er småting der afgører denne test. For det er begge to rigtige lækre to-hjulere vi har her. Så Hondaen vinder på det praktiske samt nemmere opstigning pga det lavt siddende trinbræt. Men Yamahaen føles mere raffineret og gemmenført, så det er virkelig kun smag og behag, der kan afgøre det.