cars – Side 6 – upgear.blog

Dobbelttest NIO ET7 og EL7.

Skrevet den februar 7, 2023februar 7, 2023 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en dobbelttest. Hvis du er med på dit motorstof så ved du måske at der er i særdeleshed én elbilsproducent der bliver talt positivt om. NIO bliver af nogen af vores kollegaer omtalt som et godt Kinesisk modsvar til Tesla. De har i hvert tilfælde meget af teknologien og præstationerne til at matche deres konkurrenter fra Californien. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til NIO Danmark for at gøre denne test mulig. Du må endelig give deres webside et kig på linket nedenunder.

www.nio.dk

På stylter eller at slange sig afsted. Valget er dit.

Noget at jeg ville takke producenterne for som jeg ikke har fået gjort endnu. Er at jeg er taknemmelig for at den 4 dørs sedan har overlevet som el og brintbiler. Modeller som Toyota Mirai og Tesla Model 3 kan jeg ikke kun lide fordi de oprigtigt er gode biler men også fordi at de har ført sedan-formattet ind i den elektrificeret Æra på fornem vis. Heldigvis har Nio givet os Purister muligheden for at have vores 4 dørs biler på traditionel vis. Men hvor at man som crossover elsker stadigvæk har muligheden for at føre en hval af en bil på stylter. Efter at havde kørt dem begge back to back kan jeg sige at i daglig tjeneste så kører EL7 ikke så værst. Det eneste at førstepiloten mærkede var at EL7 måske styrede en smule mere præcist. Men ellers kører begge biler meget ens. Man har en undervogn der er en smule til den hårde side og et styretøj der styrer let og smidigt i komfort og økoprogram hvorpå at stramme når man sætter den i sport eller sport-plus. Det responderer ikke overdrevet hurtigt ligesom at det heller ikke komunikkere overdrevet meget feedback tilbage til én. Men det virker helt perfekt til sådan en stor ellert og til husbehov. Noget der også virker rigtig fint er accelerationen. Begge testbiler er udstyret med to motorer 4 hjulstræk og en omregnet ydelse på 650 hestekræfter. Den eneste forskel i drivlinjen ET7 og EL7 indbyrdes er at EL7 kører med 100 kilowatt-timers batteripakke modsat 78 kilowatt-timer i ET7. 0 til 100 tiden i begge er opgivet til 3.8 sekunder hvilket også kunne mærkes. Det er meget kraftfulde og hurtigt accelerende biler at vi har med at gøre. Under særligt hårde accelerationer kunne man kortvarigt spinde alle 4 hjul hvilket mest af alt skyldes de påmonterede dæk som måske eller måske ikke var verdens bedste valg til en højtydende applikation. Men acceleration og kraftoverskud mangler der ikke noget af. Det er den typiske Tesla-rutsjebane fornemmelse man får ved at det giver et sug i maven og at man nærmest får et spark bagi. Også når vi taler støjnieveau klarer begge modeller det ganske fint. Både vind og rullestøj er nede på ganske niveauer. Det kan blandt andet tilskrives brugen af akustisk dobbelt-laminat glas i ET7 som er med til stortset at eliminere de gener med vindstøj som ellers altid har plaget biler med sprodsefri døre. Angående kabinekvalitet er man også rigtig godt stillet. Selvfølgelig er det ikke på Tysker nieveau men der er der sjældent nogen der når op. Men kvalitetsfornemmelsen er stadigvæk helt iorden. Man har læder alcantara og lærred på mange af berrøringsfladerne. Og så føles det hele ganske fasttømret og lækkert at røre ved og at betjene. Men der hvor at NIO virkelige brilliere er på teknologi og udstyrsfronten. Af særlige features kan jeg blandt andet nævne det såkaldte Prinsesse-sæde i EL7 som er det forreste passagersæde der er fuldt elbetjent hvor at man også har en elbetjent fodskammel. Så i korte vendinger er det et højre forsæde der i grove træk har samme justeringsmuligheder som et førsteklasses flysæde. Man har også Nomi som er ens digitale assistent der fysisk bliver manifesteret i en sød lille androide der lever på toppen af ens isntrumentbræt. Nomi er i hvert tilfælde i besiddelse af noget af det bedste stemmegenkdendelses software at jeg har oplevet i nogen bil i lang tid. Den forstår faktisk mine kommendoer selv når jeg taler Engelsk til den. For som jeg har ytret før er min stemme ikke særlig computer-venlig. Der må åbentbart værre et eller andet med min dialekt eller lignende at computere ofte ikke forstå et kvæk af. Men generelt virker infotainmentsystemet ganske fint samtidig med at man bare har alle de nyeste assistentsystemer og alt det komfortudstyr man kunne forestille sig i en bil i denne kaliber og prisleje.

Konklusion.

Efter at have kørt hele to styk NIO hvad lyder dommen så på. Hvis det stod til mig ville jeg nok vælge ET7 men det er udelukkende på grund af personlige præferancer fordi at jeg altid godt har kunne lide sedan formfaktoren fordi at denne biltype forener praktisk anvendelig æstetik og kørekomfort samt køredynamik rigtig fint uden virkelig at gå voldsomt på kompromis med nogle af punkterne. Men EL7 gør det nu også rigtig godt da den ude i virkeligheden føles næsten ligeså hurtig og kører næsten ligeså godt som ET7. Så konklusion er virkelig at man bare skal vælge den der passer bedst til ens behov og personlige smag.

Hvis du ville læse om andre biler af den elbil-agtige slags må du endelig give nedenstående links et kig.

Det er dog ikke et fabriksmonteret taxiskilt der sidder oppe over midten af frontruden. Men derimod Lidar-kuplen at bilen bruger i kombination med kameraene til at skanne sine omgivelser.

Interiøret er efter min mening helt regulært både når vi taler design og samlekvalitet samt materialevalg.

Infotainmentskærmen er en smule til den lille side i forhold til for eksempel Tesla hvor at man nærmest har klistret et mindre fladskærms-tv fast til instrumentbordet.

Biltest VW ID.Buzz.

Skrevet den januar 26, 2023februar 7, 2023 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en elbils og nybilstest. Hvis der er en bil hvor at jeg føler at det tog en evighed før at den kom til Markedet. Så er det helt klart ID.BUZZ lige siden Microbus konceptet fra 2001 har jeg fulgt bare en smule med. Men nu er den her og jeg har fået den stukket i hænderne til en test. Men ellers ville jeg bare sige endnu en gang tak til Volkswagen Svendborg for at gøre denne test mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

www.Volskwagen-svendborg.dk

Total iorden månebus.

Det første jeg lagde mærke til når jeg satte mig til rette i bussen var at pladsen var helt iorden og at man faktisk sad ganske fint. Sæderyggen er en smule hård og så er der ikke overdrevet meget støtte. Men det er helt ok og så er kørestillingen ikke så oprejst og busagtigt men mere ligesom i en crossover. Noget der også er helt personbils agtigt er køreegenskaberne. Undervognen er fint afstemt imellem komfort og dynamik og så føles den ikke som om at den er på stylter som i en transporter. Og så styrer den let og smidigt ved lave hastigheder hvorpå at stramme op når man forøger farten. Også angående acceleration er den godkendt. Den flyver ikke ligefrem ud af starthullerne men den accelerer trygt og resulut. Men kabinen er bare rigtig godt indrettet. Samlekvalitet og materialevalg er ikke ligefrem spitzenklasse. Men stadigvæk helt iorden. Til gengæld er den praktiske anvendelighed i top. Man har et hav af forskellige aflægningsrum fordelt rundt om i kabinen og så er bagagerummet delt op i to hylder om man vil. Desuden er der massere af USB mini C porte til fri afbenyttelse både foran og bagi i bussen. Infotainmentsystemet virker også fint. De er virkelig kommet godt fra det siden ID.3 hvor at det hele føltes halvbagt. Men jov idag er betjeningen noget nemmere både når det kommer til touchskærmens response brugergrænsefladen og hvor hurtigt den indlæser tingene. Noget andet der også overraskede mig positivt var hvor lidt støj der var i kabinen. Både rulle og vindstøj var holdt til et minimum hvilket er meget imponerende når man tænker på at interiøret er et stort åbent rum. Siddestillingen og komforten bagi er også helt fint ifølge bagsædetesteren. Han havde god plads til både benene og hovedet imens at han sad komfortabelt. Også når vi generelt taler om udstyr er man godt stillet. Denne eksakte bil har blandt andet svingbart anhængertræk dellæder betræk varme i rat og sæder samt et sæt store nydelige alufælge. Men noget af det folk virkelig taler om ved ID.Buzz er designet. Nogle synes at den er en grim månebil andre er helt vild med den. Jeg synes oprigtigt at den ser meget fed ud ikke kun fordi at den skal forestille at værre en nyfortolkning af Transporter T1 men fordi at det bare er et godt design. Interiør-designet er ikke ligeså eksperimenterende som eksteriør-designet men man har stadigvæk nogle smarte detaljer såsom instrumentbrættet der nærmest er i tre lag og bagagerummet der har en ekstra hylde. Og så kan jeg godt lide at man har lidt farve i interiøret nu hvor at det her eksemplar har elementer af mørk Aqua-marine eller Tequise rundt omkring i kabinen. Men det er virkelig udenpå at der er blevet givet ordentligt gas. Jeg kan især lide de fire striber på D stolpen som selvfølgelig er en reference til T1 som havde gitteret til motorrummets frisk-luftindtag samme sted. Men det er virkelig gennemført. Proportionerne er helt iorden og så sider den helt perfekt hvad angår frihøjde og fælgmontering. Og så har man også langt henne af vejen bibeholdt det venlige udtryk fra T1 og T2. Men det er især når man ser den som varebil med blændede sideruder at man kan se intentionen ved at skabe et ultramoderne rugbrød. Det er virkelig sådan at jeg kunne forestille mig at en T1er ville se ud hvis man genoptog produktionen 60 år efter.

Konklusion.

Efter at have trillet en tur i Volskwagens nyeste månebil hvad lyder dommen så på. Jeg synes at den er helt regulær. Det er en meget praktisk bil som stadigvæk har et iøjefaldende design og som er letkørt og komfortabel. Prisen er selvfølgelig lidt i den høje ende men til gengæld får man meget bil og fint med udstyr for pengene.

Hvis du ville læse om andre MPVere både dem der kører på el og dem der kører på benzin eller diesel. Så må du endelig give nedenstående links et kig.

Fælgene klæder bilen ganske fint og så skjuler de tromlebremserne bagtil rimelig godt hvilke rent æstetisk ikke er det mest tjekkede at se på.

Den eneste grund til at man ville skaffe sig adgang til teknikrummet er for at skulle påfylde sprinklervæse.

Fortil sidder man faktisk ganske fint både hvad angår komfort og kørestilling.

Modsat ID.3 fik man faktisk infortainment software som var færdigbagt.

Og så kan jeg godt lide den måde at man har indrettet baggagerummet på ved at man har en form for hylde. Så man dermed opnår et helt plant gulv når bagsæderne er lagt ned samtidig med at man stadigvæk har lidt ekstra opbevaringsplads.

En vigtig annoncering.

Skrevet den januar 18, 2023 af stoerner666

Hej og velkommen til en kort opdatering. Vi har en vigtig annoncering. Det er noget at jer seere og læsere nok allered har lagt mærke til. Men vi har simpelthen fået ny førstepilot eller skribent. 0710DK eller brainstorm-killer som han også er kendt som nogle steder i the wild wild net tager simpelthen over fra mig af. Jeg har efterhånden gjort så meget med bloggene og med youtube samt opnået rigtigt mange drømme og ønsker. At jeg godt ville give stafetten videre til én som ligesom mig der ikke giver op så let og som har evnen og lysten til konstant at lære nye tricks. Og som vigtigst af alt er ansvarsbevidst og som kan gå fra bil til bil uden så meget bøvl. Jeg ville selvfølgelig teste veteran og specialbiler lidt endnu indtil at min afløser er fulgt udlært i dette. Og så ville der altid værre updates på mine egne slæder i tilfælde af at jeg får noget spændende min varetægt. Men det var også alt og håber I glæder jer til at se hvad den nye førstetester kan.

Biltest Mercedes GLK 250 CDI X204.

Skrevet den januar 12, 2023maj 10, 2023 af stoerner666

Hej og velkommen til årets første biltest. Jeg har kørt rigtig mange fancy Mercedes efterhånden. Jeg har bogstavelig talt kørt alt fra en SL55 R230 over en A45 W176 til en CL63 C216. Men i dag er det første gang at jeg prøver kræfter med en ægte folkemercer i form af en X204 GLKer. Jeg kan allerede sige nu at jeg var positivt overrasket over den. Det er langtfra den mest fancy bil men den kører ganske ok. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Luxury car concept for at vi måtte låne dagens bil. I må endelig give deres webside et kig I linket nedenunder.

lcc.nu

Leverpostajsbil med gode kvaliteter.

Det første både mig og andenpiloten lagde mærke til når vi skiftedes til at køre. Var at kørestillingen og kørekomforten var helt regulær. Men sidder oprejst ligesom i en rigtig SUV imens at forsæderne giver rigtig fint komfort og god støtte. Noget at andenpiloten synes var lidt bøvlet var den måde at stilke til fartpilot og blinklys er indrettet. Men det er også kun fordi at han ikke har kørt så mange specialbiler endnu. Undervognen er også fint afstemt imellem komfort og dynamik imens at styretøjet styrer let og flydende. Angående motor og gear er man også godt stillet. Selvom at man har et manuelt program og at det virker ganske fint. Så giver det bare ikke mening at bruge det i denne slags bil. Men når man bare lader den blive i hel automatisk bliver man også belønnet med silkebløde gearskift samtidig med at kickdown virker ganske fint. Motoren har en lineær kraftudvikling og et solidt bundtræk. Det er absolut ingen hurtigløber men til jobbet som hverdagstrækker gør den det ganske fint. Noget andet at vi også rigtig godt kan lide ved X204eren er designet både indvendigt og udvendigt. Eksteriørdesignet ligner en GL klasse der har fået en 90 graders kogevask. Men uden stadigvæk at se fjollet ud. Som jeg har nævnt før er det her én af mine yndlings æraer angående Mercedes Benz design. Indvendigt er der meget W204 C klasse over især instrumentbrættet men det giver også meget god mening da X204 deler platform og stumper med W204. Men jeg synes også at W204eren har det bedste interiørdesign af nogen som helst C klasse. Finish og materialevalg er også ganske respektabel det er typisk slut 00er Mercedes så man ved hvad man får. Og så får man også ganske fint med udstyr i dette eksemplar. Blandt andet har man parkerings assistent komplet Command system læderindtræk og interiør-trim i børstet stål.

Konklusion.

Efter at havde kørt denne bil kan den så måle sig med VW Tiguan og company ?. Ja det synes jeg at den kan. Den er letkørt og så er den hverken for stor eller for lille. Den er også ganske veludstyret. Og så synes jeg at designet er noget pænere end hos Volkswagen Ford og så videre.

Hvis du ville læse om andre Mercere af forskellig slags. Må du endelig give nedenstående links et kig.

Selv på én af de mest leverpostajs-agtige og Danskervenlige modeller så går et sæt AMG fælge bare rigtig godt.

Det er ikke nogen vild og voldsom maskine. Men derimod en godmodig og tilforladelig sag der går ganske fint.

Personligt kan jeg rigtig godt lide interiørdesignet. Der er lidt W204 over det bare hvor at man har et smallere instrumentbræt.

Men overordnet set ser den faktisk ikke så værst ud.

Biltest Ioniq 5 RWD.

Skrevet den december 8, 2022oktober 22, 2023 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en nybils-test. Det er efterhånden godt og grundigt bevist at elbiler kan værre ligeså smukke og interessante i design som deres fossildrevne artsfæller. Der er for eksempel Audi E-tron GT og Porsche Taycan der spiller stort på det ultra moderne og sportslige look. Og når vi taler retro er Honda E én af mine personlige favoritter. Men Sydkoreanerne kan helt klar også være med når det gælder interessante udseende elbiler. Mange elsker Kia EV-6s design jeg kan personligt bedre lide dens søstermodel når vi taler design. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til bilgo i Køge for at gøre denne test muligt. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

www.bilgo.dk

Det er en rigtig flot ellert.

Nære venner ved at jeg er typen der er hudløst ærlig. Og især med udseende er der ikke noget der er pakket ind. Når jeg synes noget grimt synes jeg det er grimt. Men når noget er pænt efter min mening så mener jeg det også oprigtigt. Men jeg synes oprigtigt at det her er en rigtig flot ellert både indvendigt og udvendigt. Udenpå har man et fedt slut 70er start 80er inspireret eksteriør hvor især LED belysningen er en fed detalje med at hvert enkelt lys-element er som pixels i et gammelt videospil. Og så kan jeg bare godt lide at man har klassiske hatchback proportioner selvom at marketings-materialet insisterer på at det her er en crossover. Også interiøret er helt igennem godkendt. Designet er dejligt simpelt eller minimalistisk om man vil. Men hvor at man stadigvæk har skænket ergonomien en tanke med at bibeholde fysiske knapper til de mest brugte funktioner. Jeg endte især med at blive glad for at man har placeret justeringsmulighederne til rekuperation som skiftepadler bag rattet i stedet for at værre en obskur knap i midterkonsolen som at man skal lede efter. Samlekvalitet og materialevalg er også helt i orden. De fleste berøringsflader er beklædt med et eller andet lækkert materiale og så er drejekraven til gearvælgeren og til de andre stilke på ratstammen udført i aluminium hvilket jeg synes er en fed lille detalje i en bil i denne prisklasse. Også når vi taler infotainment går det rigtig godt. Hyundai Kia følger bare rigtig godt med generelt på denne front. Den grafiske brugerflade er logisk indrettet. Og så føltes det som om at der er masser af processor-kræfter til at indlæse alt hurtigt. Det eneste der ikke virkede var stemmestyringen som overhoved ikke gad bare at prøve at lytte til hvad mine kommandoer var. Men det problem har jeg altså haft med andre systemer. Så det siger mere om min dialekt end om systemets formåen. Men det eneste jeg virkelig kan sætte en finger på ved interiøret var at jeg sad lidt højt. Selv med førersædet indstillet til min kørerstilling var der ikke overdrevet meget hoved-plads at give af. Det hjalp dog en smule at tilte hele sædet et hak bagover. Men stadigvæk ikke helt optimalt. Men hvordan kører den egentlig nu især også hvor at det var første gang at jeg sådan rigtigt vinterkørte en elbil. Til at starte var det udvendige håndtag på førerdøren delvist frosset fast så jeg måtte give det et ekstra tryk16 for at kunne åbne døren. Og så kunne man godt få bagenden til at bryde løs nu hvor det her er den baghjulstrukne udgave. Men det er ikke nogen særligt højtydende bil. Men den kører dejlig smidigt og forudsigelig. Det var faktisk kun under visse omstændigheder at den tøvede for et splitsekund når man accelererede hurtigt fra stilstand. Jeg synes heller ikke at den slugte overdrevet meget strøm nu hvor kørslen blev foretaget i minusgrader og med el-bagrude og alskens komfortudstyr tændt for at varme kabinen op. Og koblet sammen med min kørestil hvor at der ikke bliver kørt morfar-kørsel op til fartgrænsen så gik det under omstændighederne godt. Jeg startede i hvert tilfælde ud med omkring 92 procent og kom tilbage med omkring 87 hvis den info kan bruges til noget. Og det var selvfølgelig varieret kørsel det skete med.

Konklusion.

Efter at have kørt denne bil hvad lyder dommen så på. Jeg synes at Ioniq 5 er en helt igennem fantastisk brugsbil. Den har alt det udstyr man behøver samt et fedt design. Og så er den praktiske anvendelighed høj. Og teknologien helt tidssvarende. Det eneste jeg måske kan sætte en finger på er at prisen måske er lidt til den høje ende både når vi sammenligner med andre elbiler men især når sammenligner med en tilsvarende fossilbil. Men det er åbenbart en kamel at man må sluge endnu indtil at elbiler som teknologi bliver endnu mere udbredt.

Hvis du ville læse om andre frække ellerter må du endelig give nedenstående links et kig.

Rent æstetisk har interiøret ramt en rigtig fin balance imellem minimalisme og god ergonomi og brugervenlighed.

Det er nok det mindste forreste baggagerum at jeg har set nogen elbil. Men jeg er glad for at man stadigvæk har fået én eller anden form for opbevarings-mulighed til ladekabel og andre ikke temperaturfølsomme genstande.

Selv fælgene har et 70er inspireret look. Jeg kommer lidt til at tænke på det at man kalder snefnug fælge som var et design at Pontiac brugte meget på Firebird Trans-am i slut 70erne.

Udover lysdesignet kan jeg bare godt lide det nærmest Robo-cop agtige monobryn at man har kørende med forlygterne.

Der er gået så meget sport i det med crossovere at Hyundai selv kategorisere Ioniq 5 som en crossover. Hvilket jeg ikke helt kan se pointen i da den efter min mening er en pæn og fornuftig 5 dørs hatchback der har en helt normal og brugbar frihøjde.

Biltest Toyota BZ4X forhjulstrukket.

Skrevet den december 6, 2022december 6, 2022 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en nybilstest. Kørt og skrevet af anden piloten. Ville sige angående designet er den faktisk overraskende fin i forhold til at jeg ikke er den store cross overmand. Designet i sig selv er mange skærm kanter med mange plastik stykker som jeg ikke er helt hooked på men kan dog se meningen i det fra mange gode sider også. Blandt andet går vi ind i den store rummelige kabine er der spækket med udstyr og god plads til udstyrs afdelingen er der for eksempel rat varme og adaptiv fartpilot skilte genkendelse bane assistent rat betjening med engelsk talende robot styring som virkede men dog mega sløvt. Motoren i sig selv den spindene el motor suser fint af sted med et simpelt let og hurtigt optræk og ikke nogen døde punkter skifter smidigt gear og selve bilen er meget let kørt. Angående interiør er der en stor lækker skærm med touch som virker til UG med Apple Car Play der er kæmpe aflægningsrum. Når vi taler komfort og ergonomi synes jeg ikke at jeg sad så god. Sad hårdt i forhold til andre nyere biler bagagerummet er et ordentligt stort rum som man kan smide flere rammer Monster Energy drikke i når man triller ned til den tyske grænse da den er så stabil og sikker i er den slet ikke noget problem og køre lang tur i den bagklappen køre smidigt op og ned med et enkelt lille tryk og den bibber og larmer ikke så helt lydløst lille sug når den køre op og i. Ang hjul står de meget fastlåst til asfalten så vidt som jord osv sidder stabilt uanset hvad underlaget byder på. Min kammera mand/ bagsæde tester syndes der rullestøj/dækstøj. Til orientering har denne bil ikke 360 vinkel kamera men bakkamera har den dog og front kamera såvel.

Konklusion.

Konklusion er en god familie slæde med masser plads så ungerne ikke råber og ikke kan finde plads til sine ben er dette et godt valg som familie bil da der er massere af uoverskueligt plads og køre/komfort er i top. Mit eneste absolutte negative punkt er at jeg som skrevet sagt ikke er cross over mand men den for alligevel 3 ud af 5 stjerner fra mig så ganske okay bil.

Den testede bil er udlånt af MFA automobiler Svendborg. Du må endeligt give deres webside et kig i linket nedenunder.

www.mfabiler.dk

Hvis du ville læse om andre grønne og semigrønne biler så må du endelig give nedenstående links et kig.

Ligesom med andre ellerter er Frunken helt droppet hvor at man kun har et “teknikrum” fortil.

Finish og materialevalg er helt regulært fortil.

Og ifølge Kameramanden er pladsforholdende bagtil overraskende gode både hvad angår benplads og den til hovedet. Dog synes han at mængden af rullestøj var lidt høj til at man nemt kunne føre en samtale med forsæde-passager og fører.

Både mig og min makker er ikke just solgt på designet. Men det ser stadigvæk bedre ud end så meget andet og så er der lidt Rav4 over C stolpen og bagdelens design.

Biltest Audi D3 S8.

Skrevet den november 13, 2022november 20, 2022 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. Tilbage i 2019 kørte jeg en pinlig skrabet D3 A8er. Det var en bil som jeg synes var ganske regulær omend lidt middelmodig. Hvor at den slet ikke når en S klasse til sokkeholderne når vi taler kørekomfort teknologi og design. Men da jeg også er en person der godt kan lide at give ting en ekstra chance. Så ville jeg godt prøve D3eren på ny i form af den Sprudlende S8er. Og jeg kan allerede nu sige at denne gang ramte dem fra Ingolstadt altså plet. En 5.2 liters V10er og permanent firhjulstræk der er pakket ind i en fuldstørrelses firedørs sedan alu-karosse er altså en vinder-kombo i min optik. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Bo for at vi måtte låne dagens tester som forøvrigt er til salg. Du må endelig give anonncen et kig i linket nedenunder hvis du ville værre den næste ringenes herrer i et ægte Autobahn-missil.

Annonce på bilbasen.

Fabriksbygget sleeper.

Hvis du ville køre meget hurtigt og se godt ud imens at du gør det. Og at det bare skal værre Audi så er RennSport eller RSmodellerne det rigtige valg. Men hvis du derimod er mere til sleepere så skal du have en Ser. For der får du stadigvæk en ok rap bil som er lidt mere underspillet. Især S8eren er efter min mening én af de ultimative fabriksbygget Sleepere når man ser den i forbifarten kunne den ligeså godt værre en skrabet 2.8 V6er. Apropos skrabet så var noget af det der virkelig irriterede mig ved den standard A8er at undervognen var for hårdt sat op da det ikke klæder en luksusbil. Men i en stor powersedan som S8eren giver det meget bedre mening. Den er mere stramt sat op end på Mercedes CL63 men hvor at styretøjet stadigvæk styrer let og flydende ved lav hastighed. Men man kan også mærke at man har den lange akselafstand der giver retningsstabiliteten man kender fra de store biler. Og modsat Mercedes AMGs baghjulstræk som er mægtig sjovt at køre med. Så er det her en ægte Audi sport med Quattro. Under en hurtig acceleration bider alle fire hjul fat i asfalten. Der er virkelig ikke noget der går tabt i hjulspind og hvinende Hollywood-dæk. Den føles letkørt og ganske fokuseret men også bedragende hurtig. Især accelerationer fra 0 til 50 får mig og min makker til at blive slynget ind i sæderne. Men den trækker bare sundt over hele feltet. Motor og gear føles også bare helt som det skal. V10eren er en videreudvikling af 4.2 V8eren bare med to ekstra cylindre. Man kan også mærke slægtsskabet en smule med at man har en silkeblød motorgang og en herlig V8 agtig brølen ved lave omdrejninger som slår over i den rigtige V10 snerren i den højere ende af omdrejningsregistret. En anden ting at den også deler med V8eren er den hurtige speederrespons men hvor at den stadigvæk elsker at få lidt omdrejninger så snart den er varm. Gearkassen er også helt iorden. Den er ikke fænomenal men stadigvæk lysår foran boksen i CL63. Den skifter ok præcist ved hård belastning og ganske smidigt ved stille kørsel. Og så reagerer den hurtigt på éns input når man kører i manuelt program lige meget om man bruger gearstang eller skiftepadler. Også hvis du går op i noget så kedeligt som kabinekvalitet og komfortudstyr så skuffer en S8er ikke. Hvis vi starter med kabinekvalitet og materialevalg så har man komplet dellæder-stue med alcantara lofthimmel. Der er også Kulfiber-optik pakken der erstatter Mahogni med Kulfiber med blankt klarlak. Jeg kan rigtig godt lide interiøret fordi at man har alt muligt tænkeligt udstyr men stadigvæk med et sportsligt islæt. Men jov udstyr mangler der ikke noget af i denne bil. Blandt andet har man det helt dyre Bang & Olufsen anlæg med motoriseret diskanthøjtalere. Fuldt justerbare forsæder med memory funktion og så videre.

Konklusion.

Efter at have kørt denne bil hvad lyder dommen så på. Jeg synes at den er et af de få eksempler på at den dyre udgave er bedre rent subjektivt. A8 ville nok altid værre en middelmodig luksusbil men som S8 er den en rigtig fed performancebil. Det er jo også lige til min personlige smag da jeg jo elsker store multicylindrede motorer og fuldstørrelses sedaner. Så jeg ville sige at man helt klart skal give den et kig og se om den er noget for dig.

Hvis du ville læse om andre hurtige eller særlige Audier så må du endelig nedenstående links et kig.

Men hvis du også bare ville læse om store hurtige biler kan du give disse links et.

Også hvis vi bare taler eksteriørdesign er D3 én af de mest veldrejet A8ere der er lavet i min optik.

Selvom at den ikke er ligeså teknologisk avanceret som S85B50 i BMW E60 M5 så er denne V10er stadigvæk en mega fed maskine som føles tilfredstillende både at betjene og at lytte til.

Det er nok ikke alle der kan huske det Men Audi var meget fremme i Chassis-teknologi nu hvor at de lancerede D2 A8 tilbage i midten af 1990erne som var én af de første serieproducerede biler med en komplet aluminiums monocoque altså et selvbærende aluminiums karosseri.

Efter min mening holder finish og materialevalg stadigvæk i interiøret den dag i dag.

Noget andet jeg godt kan lide ved de store sedaner er baggagerummenes kapacitet. Jeg føler helt at man kan kidnappe en hel planet og smide den i bagagerummet. Hvorfor skal folk køre rundt i store fjogede crossovere når man kan køre i sedan eller stationcar jo fordi at crossovere åbenbart stadigvæk er trendy.

Biltest C216 CL63 AMG.

Skrevet den oktober 20, 2022november 4, 2022 af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til endnu en test. I ved jo at jeg elsker store biler og at jeg elsker stolpeløse Coupéer. Og i dag fik jeg kørt én af de helt hårde. For jeg elsker virkelig CL63erens elegante og rå udstråling der kombinerer en olm M156er med smukke coupéformer. Selvom at det åbenlyse valg for en entusiast ville værre at vælge en C63er så kan sådan én stor båd altså et eller andet efter min mening men ellers ville jeg bare sige mange tak til Auto Hasen i Brønshøj for at vi måtte låne denne bil til dagens test du må endelig give deres side et kig i linket nedenunder.

autohusethasen.dk

Hurtigtgående asfalt-yacht.

Ligesom med dens søster W221 så har C216 virkelig vundet over mig. Jeg er stadigvæk ikke helt hooked på frontens udseende da den stadigvæk lidt ligner en flad W204 C klasse. Men fra siden og bagfra er det efter min mening én af de smukkeste Mercedes fra de sidste 15 til 20 år. Man har den rette mængde karakter og bæltelinjer der bryder siderne op og en yndefuld stolpeløs coupé taglinje der ender i en panorama-bagrude. Ligesom med S klassen synes jeg også at man har ramt den perfekte balance imellem elegance atletisk dynamik og aggressivitet. Hele eksteriøret bliver komplimenteret rigtig fint med det originale AMG skørtesæt hvor at man blandt andet har gæller i siden af forkofangeren og fire store afgangsrør bagtil. Også på kommandobroen har man ingen problemer i at værre kaptajn på starship Enterprise. Man har et instrumentbræt der i grove træk er løftet fra W221 S klasse nu hvor at de to modeller er så tæt beslægtet. Men i CL63 har materialevalget fået et hak opad med at man har sort handske-læder på både over og nedre halvdel af instrumentbrættet og resten af berøringspunkterne i interiøret hvor at det hele bliver toppet af med en alcantara lofthimmel. Men som jeg har nævnt før er midt og slut 2000erne lidt en ny-renæssance når det kommer til Mecedes Benz kvalitetsfornemmelsen og designet i interiørene. Man var godt på vej ud af den dårlige periode i start 00erne og så prøvede man mange småting af der blev allemands eje i 2010erene som for eksempel Command systemet der bliver betjent med et musehjul. Jeg bliver stadivæk lidt imponeret over hvor moderne systemet føles hver gang jeg stiger ind i en W221er eller en C216er. Noget andet imponerende er pladsforholdene bagtil som vores bagsædetester beskrev som nogle af de bedste i nogen todørs-coupé men det er jo det man får når man har en fuldstørrelses luksus-coupé på over 5 meter i længden. Indstigningsforholdene bagtil er også relativt gode nu hvor dørene er længere end på en firdørs bil og sæderyggene nemt kan klappes forover af bagsædepassageren uden indblanding fra føreren. Jeg ville dog pointere at Ligesom andre fuldstørrelses luksus-coupéer er CLeren en sand fire personers bil så det bliver lidt svært at have tre på stribe bagi i hvert tilfælde hvis man skal gøre det lovligt. Angående køreegenskaber er det her også en herlig slæde. Den føles ikke let til tås men nærmere selvsikker man har den legendariske S klasse komfort hvor at man har strammet undervognen bare en smule op så den bedre kan håndtere de ekstra heste. Styretøjet er også en smule tungere vægtet i forhold til normalt men hvor at man stadigvæk nemt kan manøvrere ved lav hastighed. Det kommunikere ikke så meget feedback tilbage men sådan behøver det heller ikke at værre i denne slags bil. Noget andet at jeg elsker ved de fuldstørrelses biler er at den lange akselafstand gør underværker for hvor rolig at den føles. Selvfølgelig kan bagvognen sagtens bryde løs hvis man er for ivrig med sine speederinput. Men den er slet ikke ligeså nervøs som den lille C63er jeg kørte for et par år siden hvor at man nærmest kun skulle puste til speederen før at ESPen råbte vagt i gevær. Angående motor og gear er man også godt stillet. M156 motoren har helt klart legende status i AMG kredse og så er C216 indtil videre min yndlings applikation at den er blevet benyttet i. Bare lyden er noget Jeg altid ville elske. Selv nedskiftene har en virkelig tilfredsstillende lyd det er ikke en kunstig bøvs som i mange Audi RSere men mere et olmt brøl som når et vildt bæst tager et kontant åndedrag. Men min yndlingslyd er stadigvæk en acceleration fra kickdown. Maskinen vækkes fra sin søvn med et dyb brøl fra indsugningen men hvor at man stadigvæk har en smule skralden fra afgangsrørene. Noget andet jeg elsker ved en M156er er gangkulturen og speedresponsen. Den går silkeblød ved tomgang men hvor at den simpelthen går som skudt ud af en kanon så snart man kaster den et gear eller to ned. Jeg tror simpelthen ikke at jeg bliver træt af at betvinge en stor klump der kan snurre med mange omdrejninger og som kan tage gas som om der næsten ikke var noget svinghjul bag på den. Men ligesom med ML63 og R63 kan gearkassen næsten ikke følge med motoren hvor at man i CLeren måtte slække en smule på gassen eller give skiftepadlen et ekstra tryk. Den skifter faktisk ok smidigt ved stille kørsel men under performance-kørsel sker skiftene lidt med sneglefart. Så gearkassen er virkelig også noget af det eneste der virkelig minder én om at det er en lidt ældre bil. Men hvis man husker at give motoren lidt omdrejninger så snart den er driftsvarm og at man tager højde for gearkassens begrænsninger er det her en hurtig bil der efter min mening kan tage 85 procent af alle de biler der kører på de Danske veje i et dragrace. Det er i hvert tilfælde en særlig oplevelse at køre i noget så stort der kan accelerere så hurtigt.

Continent-krydseren.

Efter at have kørt denne prægtige bil hvad er konklusionen så. Jeg synes jo selvfølgelig at den er helt igennem fantastisk den føles som bilen at man nærmest kan krydse kontinenter i med høj hastighed og i høj komfort. Det er næsten som et flyvende tæppe der befordrer én og éns tre bedste venner til bestemmelsesstedet ubemærket og lynende hurtigt. Men jeg føler også at det er en slags bil der aldrig kommer igen. 2 dørs fuldstørrelses luksus-coupé med V8 på ren sug eller biturbo V12 hvis man vælger den som CL65. Jeg er i hvert tilfælde virkelig beæret over at have haft muligheden for at køre den.

Hvis du ville læse om andre AMGere må du endelig give linksne et kig.

M156 er 6.2 liters håndbygget motor-kærlighed.

Fra siden tager C216eren sig virkelig godt ud. Man har en virkelig elegant silhuette der efter min mening stadigvæk ser moderne ud.

Gæller på siden af kofangeren er en bildetalje at jeg altid har kunne lide. Og den detalje er stilfuldt integreret på CL63.

Udover Riviera fælgene og de rødmalede bremsekalibrer stod den faktisk meget originalt.

Et andet design-element at jeg godt kan lide er panorama-bagruden som selvfølgelig er en lille reference til W111 280SE som er C216erens forfader.

Et lille fun fact til jer bilspottere så I kan kende CL63 fra CL65 er at CL63 har fire runde afgangsrør modsat CL65 som har mere flade eller trapezformet afgangsrør.

Det infrarøde sigte er en feature som kunne fås på alle W221ere og C216ere. Jeg ved ikke hvor brugbart det er ude i virkeligheden men det føles meget fedt og Knightrider agtigt at køre med.

Biltest Cupra Formentor 1.5 TSI DSG.

Skrevet den september 29, 2022oktober 10, 2022 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en nybils-test. Jeg indrømmer blankt at jeg er mega sent til festen med at få testet Cupra til bloggen. Men grunden til dette er jo at det var lidt for mainstream biler så den blev altid kastet bagerst i køen. Men jeg kan allerede sige nu at den gør mange ting godt men at der også var plads til forbedringer. Men ellers ville jeg også bare sige mange tak til Autohuset Kronsbjerg i Odense for at vi kunne gøre denne test mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedeunder.

www.Kronsbjerg-Odense.dk

For meget attitude ?.

I kender sikkert typen som prøver at spille hård hele tiden. Hvor at vedkommende i sandhed er ganske almindelig måske endda småkedelig. Men at de påtager sig en persona for at virke mere interessante. De tendenser har jeg også set indenfor bilverden med at nogle gennemsnitlige biler er designet til at se så vrede ud men hvor at de i realiteten er ganske tilforladelige eller måske endda gennemsnitlige. Gode Eksempler på dette er blandt andet Civic MK10 som selv i basisudgaven har et design der efter min mening ligner en deform Transformers med ADHD der har parret sig med en nedstyrtet rumfærge. Men hvor at det bare er en meget gennemsnitlig bil der ofte bliver leveret med CVT gearkasse. Et andet godt bud på en virkelig tam men vredt udseende bil er hvilken som helst Mercedes C200 W205 med AMG line pakke. Den ser bare så vred og dyr ud men hvor at det bare er en tavelig dieselprut at der ligger under motorhjelmen hvor at det lyder som om at man kører Fiat Ducato. Og det med at sætte en facade op er noget at jeg synes netop at Formentor gør selv i den testede 1.5 liters variant. Den spiller stort på den der fake wannabe GTI stil hvor at motoren snerrer aggressivt når man accelerer. Jeg synes det er lidt upassende at basismodellen ligner performancemodellerne så meget da det efter min mening udvander ekslusivitets-følelsen af performancevarianterne. For der findes både en Formentor VZ5 der måske og måske ikke kommer her til landet der har 390 heste fra en 5 cylindres maskine. Samt en ren fossilvariant der yder 310 heste. Det jeg prøver at sige er at jeg ville ønske at producenterne var lidt mere ærlige med deres designs ved ikke have en ustyrlig trang til at gøre selv deres basismodeller til vrede edgy over the top wannabe racere der kun har det hele i designet og ikke kan meget mere end at køre til bageren en Søndag morgen. For rent objektivt er Formentor TSI en helt iorden brugsbil der gør mange ting ganske fint. Til at starte med så sidder man faktisk rigtig godt fortil. Man sidder meget komfortabelt imens at man bliver støttet rigtig fint. Jeg synes oprigtigt at det er bedre forstole end på nogle decideret entusiastbiler at jeg har kørt igennem tiden når det kommer til polstring og støtte. Noget andet positivt er infortainmentsystemet og den generelle mængde teknologi. Man har en touchskærm som reagere fint på ens input samtidigt med at den grafiske brugerflade er logisk indrettet. Dog kunne jeg godt værre de trykfølsomme knapper til lygteindstillinger foruden hvorså at man havde en gammeldags drejekontakt eller lignende. Og så måtte der godt værre bare en smule flere af funktionerne der blev betjent af en fysisk knap i stedet for med skærmen. Det er bare min gammeldags mening. Men det er faktisk ikke så værst og så har man også en heldigital instrumentklynge som kan konfigureres lidt med rat-betjeningen. Køreegenskaberne er faktisk også helt iorden. Den kører mere skarpt end en MG EHS men stadigvæk mere komfortabelt end en Mercedes GLE 43. Med andre ord er undervognen ganske fint afstemt imellem komfort og dynamik imens at styretøjet styrer let og flydende ved lave hastigheder hvorpå at stramme op ved hastigheder på over cirka 80 i timen. Man har også sport og økonomi køreprogrammer som ikke påvirker undervogn og styretøj men kun gearkasse mapping speederrespons og om start stop funktion er slået til. Det kunne diskuteres om der var nogen mærkbar forskel på køreprogrammerne da jeg ikke mærkede noget særligt og at man også kan bruge skiftepadlerne i økonomi-program. Angående motor og gearkasse er man også godt stillet. Den 7 trins DSG skifter meget smidigt ved stille kørsel man kan virkelig mærke at VAG har forfinet denne type gearkasse siden lanceringen tilbage i 00erne når det kommer til letkørthed og komfort. Men ligesom med andre dobbeltkoblingsgearkasser skifter den også kontant og præcist under hård belastning men hvor at den stadigvæk ikke kan måle sig med Hyundai i30N performance. Motoren er som nævnt i titlen en 1.5 liters. Det er en fuldt ud moderne motor der er forsynet med direkte indsprøjtning og turbo. Den levere kræfterne ganske smidigt og så føles den faktisk ganske kvik op til omkring 70 i timen hvor at man godt kan mærke at effektkurven flader lidt ud.

Konklusion.

Efter at have kørt min første Cupra i lang tid hvad lyder dommen så på. Som bil og som køreoplevelse er den helt regulær den er letkørt og har et fint kræftoverskud til husbehov og så er der fint med udstyr. Men den scorer lidt selvmål ved at den prøver med designet og stylingen at spille ligeså hård som de mere hardcore Formentorer. Og så synes jeg at hele konceptet bag Cupra som brand måske virker bare en smule overflødigt med at de sælger nogle af de samme biler med meget af det samme udstyr til nogenlunde de samme priser. Det er også derfor at det har været mig en gåde nogle gange at se pointen ved søstermodeller af visse biler hvor at det er samme bil bare med forskellige logoer. Der var det spændende i de “gamle dage” hvor at en “rigtig” Seat Leon Cupra ofte var mange tusind billigere end en Golf V R32 men hvor at man stadigvæk fik en fed bil. VZ5 Formentor er lidt det samme med at man får drivlinjen fra Audi RS3 til en billigere pris men det er netop ikke sikkert at den kommer her til landet. Men da jeg netop ikke er hverken marketings ekspert eller direktør er svaret at det nok er en god måde at køre en bilkoncern på.

Hvis du ville læse om en rigtig Leon Cupra eller bare om crossovere så må du endelig give nedenstående links et kig.

Samlekvaliteten og materialevalget er helt iorden. Og så er der stemningslys digital-instrumentering og megen anden teknologi at man forventer i en moderne gennemsnitlig bil.

1.5eren er langtfra nogen raket men den gør jobbet som basismotor ganske ok.

Fælgene endte nok med at blive min yndlingsdetalje på eksteriør designet. Det er et fint femtagget stjerne-design med diamantpoleret forside.

I må godt kalde mig underlig men jeg har altid syntes at Cupras logo lignede noget at en producent af gamer PC kabinetter ville benytte.

Veterantest MR2 AW11.

Skrevet den september 8, 2022maj 10, 2023 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en veterantest. Tro det eller ej men det her er faktisk min første MR2er overhovedet men det skulle jo komme på et eller andet tidspunkt. Men jeg kan allerede afsløre at den faktisk efterlod mig positivt overrasket. Og ellers ville jeg bare sige mange tak til Hundige bilhus. For at jeg måtte køre dette meget velplejet eksemplar af en AW11er. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

www.hundigebiler.dk

Retro folke-racer.

En tendens fra fortiden jeg rigtig godt kan lide er billige langsomme sportsvogne. Bilhistorien bugner med eksemplarer på denne kategori. Modeller som Fiat X1-9 MGB roadster og MX-5 NA er allesammen gode bud på en køreglad bil til rimelige penge. Men jeg kan rigtig godt lide tanken bag folke-sportsvognen hvor at MR2 sammen med MX-5 nok er to af de mest kendte og succesfulde eksempler. En anden fordel ved de billige sportsvogne er at de deler stumper med gængse modeller fra samme koncern. Så på den måde er det nemmere og billigere at skaffe dele til ens bil. AW11eren er netop på samme måde. Det meste er mekanikken er gængse Toyota stumper. selv baghjulsophænget er eftersigende det samme som forhjulsophænget på Corolla AE87 bare vendt 180 grader hvor at styreapparatet er annulleret. Efter at have kørt denne bil synes jeg at det er imponerende at ingeniørerne kunne skabe en så køreglad bil med så basale midler. Allerede hvis vi snakker om motor går det helt fint. 4A-GEeren på 1.6 liter som er den motor at de fleste MR2ere blev leveret med føles overraskende omdrejningsvillig. Og selvom at den ikke kan tage ligeså mange omdrejninger som en Honda K serie så har den ingen problemer med at snurre helt op til omkring 7000 omdrejninger i minuttet. Og så lyder den faktisk ganske ok. Der kommer en vred summen ud fra afgangsrørene imens at man under visse omstændigheder kan høre indsugningsstøjen bag ens ryg. Det lyder faktisk som en rigtig sportsvogn hvis man leder tankerne hen på Lotus Europa eller de tidlige generationer af Esprit. Og så har man bare den rette mængde kræfter til at have det sjovt med især når man er ude og prøve maskinen af på de snogede landeveje. Gearkasse og kobling er også helt iorden. Koblingen har ikke meget vægt i sig og så er den meget nem at dosere imens at gearskiftene er smidige og præcise uden for meget vandring i gearstangen. Angående køreegenskaberne er det også godt. Selvfølgelig har man ikke servostyring så man skal ligge en smule kræfter i når man manøvrerer med lav hastighed. Men det styrer ganske præcist i betragtning af at det er en gammel bil. Undervognen er også helt iorden det føles ikke som om der er meget krængning og generelt føles den fokuseret og præcis. Det er virkelig den slags bil hvor at man føler at man kan “kaste” den ind i et sving uden at føle at den har nogle lumske bagtanker. Nu hvor at den føles meget letkørt og forudsigelig. Førerpladsen er også helt iorden cockpit-fornemmelsen er intakt nu hvor at man har en tilbagelænet kørestilling og en bred “kardantunnel” og så er det hele logisk indrettet. Gearvælgeren er lige inden for rækkevidde og så er knapper og kontakter til lys visker og vaskere placeret i to konsoller der omflanker instrumentklyngen. Og så er udsynet bare helt perfekt nu hvor at man har de helt tynde A stolper.

Konklusion.

Efter at have haft min MR2 debut hvad lyder dommen så på. Jeg ville sige at som veteranbil eller youngtimer rettere overraskede den mig positiv. Selv efter nutidig standard er det bare en sjov bil at køre i og så er det et sjovt 80er design der vækker opsigt nu hvor der ikke er så mange små centermotor sportsvogne i den billige ende mere. Og da jeg i forvejen ikke er så stor tilhænger af replikaer kan jeg ikke se pointen ved at der var så mange MR2ere der blev lavet om til Ferrari replikaer. For efter at have kørt en sand tidskapsel af en AW11er synes jeg at det er så god en selvstændig køreoplevelse og et design at jeg synes det er noget man skal værne om og hylde i stedet for at gøre den til noget den ikke er. Men det er bilhobbyen heldigvis også blevet rigtig gode eller lidt måske lidt for gode til. Altså det med at hylde Japanske sportsbiler for deres karisma angående design tekniske konstruktioner og filosofien bag dem.

Hvis du ville læse om andre veteraner og youngtimere må du endelig give linksne et kig.