Biltest Hyundai XG350.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en mysterie-test eller hvad man nu skal kalde den. Jeg synes at det er sundt at man nogle gange ryster posen og vælger noget at man ikke selv ville vælge. Det kender jeg også fra min personlige bilsmag. Det er nogle gange nemt at rose det man med 100 procents sikkerhed ved at man ville kunne lide. Så det føles forfriskende at teste noget der er fløjet under radaren i ny og næ. Det kunne værre at man får åbnet øjnene for noget fantastisk. Og sådan føles det helt sikkert da jeg skulle teste denne sjældne fugl. XG350 er helt klart et modelnavn at jeg aldrig har hørt om før. Men én skal jo værre den første. Men ellers ville jeg bare takke Autohuset Lindberg for at værre med til at gøre testen mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

autohusetlindbergkoch.dk

En Toyota Chaser fra Wish.com.

Førstehåndsindtrykket af XG350 er ganske positivt. Bare eksteriørdesignet er ikke så værst endda. Det er lidt som en Toyota Chaser MKII at man har fundet på Wish.com eller i hvert tilfælde en højere og mere buttet Chaser. Men jo jeg kan faktisk godt lide eksteriør designet. Man kan sagtens se at det appellere til Asiatisk smag med at det blandt andet er en firdørs hardtop som var noget at især Japanerne gjorde i før i tiden både til at sælge til hjemmemarkedet og internationalt. Interiørdesignet er til gengæld lidt middemodigt. Det ligner noget at man har hentet fra en Lexus fra samme periode af hvor at det bare føles mere skrabet på udstyr. Men især instrumentklyngen ligner noget fra en gammel Avensis. Men på plus siden er det ganske funktionelt og med god ergonomi alle knapper og kontakter er indenfor rækkevidde og der hvor at man forventer at de er. Til gengæld er samlekvaliteten lidt en tynd kop te. Det er meget mere Toyota end Lexus. Især “trætrimmet” føles bare som noget at man har løftet direkte fra en Kia Sephia. Men hvis vi går tilbage til at det føles skrabet for udstyr så er der blandt andet intet komplet infotainment system som ellers var at finde på flere luksusbiler i 2003. Og så har man kun manuel ratjustering der kun har op og ned og ingen teleskop-funktion. Og så mener jeg heller ikke at der var køling af forsæderne. Men på den anden side var denne eksakte bil udstyret med parkeringsassistent hvor at man både bliver hjulpet af en akustisk hentydning og af et lille display der er monteret på toppen af instrumentbrættet ved siden af førerens A stolpe. Hvor at man får en visuel repræsentation hvor langt man er fra et objekt. Angående komfort synes jeg sæderne er til den hårde side både hynden og sæderyggen. Og det gælder både for og bag. Der er heller ikke så meget støtte at hente og så mangler jeg også justeringsmuligheder fra forsæderne af. De behøver ikke at værre elektriske men bare manuel justering sådan noget som lænd og ryg kontur ville værre fantastisk. Men hvordan kører den spørger I egentlig. Undervognen føles en smule til den hårde side men når det er kombineret med de originale højprofildæk tager den bump og ujævnheder ganske fint. Styretøjet styrer fint og smidigt uden stadigvæk at føles alt for vag. Angående motor og gear er det også helt fint uden at værre exceptionelt. Jeg har aldrig været den store V6 fan jeg synes de fleste af dem lyder som en våd prut og så har de ikke den medfødte smidige gangkultur som en række6er. Men denne V6er går ganske smidigt hvilket sikkert skyldes at den er udstyret med balanceaksler. Det er et trick at mange producenter benytter sig af for at gøre deres motor mere smidig i gangkulturen. Det opnås ved at montere en aksel med modvægte inde i blokken som er forbundet til krumtapakslen enten med tandhjul eller kæde. Og fordi at balance akslen løber i modsatte retning af krumtapakslen udligner det rystelserne som resultere i en mere smidig motorgang. Men jov den kører ganske fint. Kraftudviklingen sker lineært og hvor at man stadigvæk kan komme til at spinde forhjulene hvis man er for hurtig med speederen. Gearkassen skifter ganske smidigt hvor at kickdown virker fint til husbehov. Man har også mulighed for at skifte manuelt med gearstangen men det føles bøvet at køre med i denne bil. Og så synes jeg heller ikke at gearkassen reagere ligeså hurtigt i manuelt program.

Konklusion.

Efter at have ført endnu en sjælden fugl på vejen hvad lyder dommen så på. Jeg synes at den gør jobbet som brugsbil helt fint. Det er ikke nogen særlig god luksusbil. Men det er en rigtig god hverdagsslæde der bærer én frem ganske komfortabelt og støjsvagt hvor at den gør det med et godt kraftoverskud. Og så er det også bilen hvor at man enten kan nyde den som den er eller bruge den som basis til at ombygge i den helt store VIP stil.

Hvis du ville læse om andre luksusbiler må du endelig give linksne et kig.

Især fra siden er der en hvis lighed med Chaser JZX100.
Men hvor at der måske er mere Lincoln town car over bagenden.
V6eren har et fint kraftoverskud og alt det der. Men jeg synes netop at en V6er med en tværliggende transaksel er noget at der mere kendetegne falske luksusbiler end de reelle af slagsen.
Interiøret føles skrabet og så er samlekvaliteten ikke noget at skrive hjem om. Men det er ganske funktionelt og med god ergonomi.
Og så er pladsforholdende bagtil helt igennem regulære.

Biltest Passat Variant årgang 2018.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. Og undskyld den lange tids inaktivitet. Men en venlig sjæl og følger af bloggen fik simpelthen sat i stand at vi kunne skrive om vedkommendes Passat variant. Indtil at der kommer noget mere spændende på bloggen. Men ellers ikke så meget snak for lad os komme til testen.

Passér Passat.

Når jeg siger Passér Passat er det lidt ligesom når man siger “så flyv dog hjem svigermor” når man ser en fiskehejre det er ikke et ondt øgenavn men det er heller ikke ligefrem overdrevet positivt. Det er sådan lige midt imellem ligesom Passat i sig. Det er faktisk første gang overhovedet at jeg har ført nogen former Passat variant. Og efter de første par minutter på vejene føler jeg mig enten som færdselsbetjent eller familiefar. Nok især som det sidstnævnte. Men hvordan kører den egentlig. Undervognen er en smule til den hårde side især når man tænker på at det bare er en brugsbil der skal fungere som hverdags-transport men man sidder ganske komfortabelt især fortil. Og så føles styretøjet let og smidigt så den er nem at manøvrere med ved lave hastigheder. Angående motor og gear gør den heller ikke så meget væsen af sig. 2.0 TDIeren har et ganske fint kraftoverskud selv også nok til at få forhjulene til at spinde hvis man er for ivrig med sine speederinput. DSG gearkassen skifter ganske smidigt ved stille kørsel men hvor at den dog stadigvæk reagere prompte angående kickdown og opskift under en hurtig acceleration. Men dog måtte de efter min mening godt spare skiftepadlerne og den manuelle funktion væk. Det virker fint nok men det føles fjollet at køre med i denne slags bil. Af andet positivt kan jeg sige at drivlinjen er med til at bedrage til den støjsvage betjening selvom at motoren i sig selv ikke har den mest smidige gangkultur. Angående samlekvalitet og materialevalg i interiøret klarer den faktisk sig ganske fint. Jeg synes også at kabinen føles kvalitetsbetonet mere end i mange nye VW produkter. Også angående infotainment synes jeg ikke at den føles forældet selvom at 2018 er ved at værre en del år siden når vi taler infotainment teknologi. Men jo touchskærmen virker fint til husbehov og så er der stadigvæk fysiske genvejstaster til mange af de mest brugte funktioner. Dog ville jeg ønske at man kunne slå regnssensor til viskerne til og fra via en knap eller drejekontakt på viskerstilken i stedet for at det lå begravet i en undermenu i infortainmentskærmen. Men det var også det eneste vi virkelig kunne sætte en finger på.

Konklusion.

Efter at have kørt lidt af en leverpostejs-slæde hvad lyder dommen så på. Jeg synes at den er helt ok. Det er en ganske regulær bil og ikke en cykel eller en crossover. Med det skal forstås at den gør jobbet som brugsbil helt fint hverken mere eller mindre. Der er selvfølgelig biler der kan det samme til den halve pris men for de fleste der køber brugsbil i denne prisklasse der er den en god allrounder.

Hvis du ville læse om andre metervarebiler må du endelig give linksne et kig.

TDIeren er en alsidig traver. Den belønner med et godt kraftoverskud og en støjsvag betjening.
Interiøret er helt fint og regulært. Man har en god kvalitetsfornemmelse komfortable forstole og fint nok med teknologi.

Veterantest XJ6 serie I.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en omgang veterantest. I ved jo at jeg ikke ligefrem er fan af Crossovere men at jeg til gengæld er rimelig stor tilhænger af 4 dørs sedaner. Jeg ville faktisk påstå det er den karroserivariant der bedst balancerer imellem æstetisk behagende design praktisk anvendellighed og kørekomfort. Og hvis vi går tilbage til design så er nogle af de smukkeste biler igennem historien efter min bog 4 dørs sedaner. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Car-let for at vi måtte låne dagens forsøgskanin. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

Carlet.dk

Verdens smukkeste 4 dørs ?.

Hvem er egentlig verdens smukkeste 4dørs sedan. Det er faktisk svært at sige. Men på min personlige liste sidder bmw rigtig tungt på tronen med E39 og E38. Men også sådan noget som Mercedes W219 Aston Martin Rapide og Maserati Quattroporte er gode bud på virkelig yndefulde 4 dørs sedaner. Og så er der denne bil. Jeg synes personligt at den er langt oppe på listen. Bare sådan noget som det lange overhæng bagtil er med til give yndefulde klassiske sedan former. Men jeg synes også at en serie 1er har en fantastisk “statur” i forhold til mange veteranbiler ja faktisk i forhold til flere moderne biler. Man har en bred sporvidde så hjulene faktisk fylder skærmkasserne ud og ikke bare krybber sig ind under karossen. Ligesom at man har en bred fælgmontering selv fra fabrikken af og ikke noget der ligner cykelhjul. Og selvom at jeg også rigtig godt kan lide X301 og 351. Så har serie 1 bare det reneste og mest elegante design af dem alle. Med andre ord er der ingen dårlig vinkel på denne bil. Interiøret er også godkendt. Det er ikke ligeså stilistisk gennemført og interessant som i en E9er. Men det blander på fornem vis noget sportsligt med gammeldags luksus. Bare det med at man har en række af sekundære instrumenter i midten af instrumentbrættet hentyder på tydelig vis til XJerens slægtskab med XKE. Men angående ergonomi kan man godt mærke det er et punkt der ikke skænket ligeså mange tanker selv i forhold til konkurrenterne fra samme periode. Selvom at alle vippekontakterne i midten er instrumentbordet var mærkede synes jeg ikke at betjeningen af dem føltes så intuitivt og mest af alt som noget der fjernede mere fokus fra kørslen end hvad det burde gøre. Selvfølgelig havde alle biler dengang ringe ergonomi sammenlignet med i dag. Men jeg synes alligevel at de Tyske producenter gjorde en større indsats for at forbedre indretningen af interiørerne. Når vi ser på teknikken deler XJeren faktisk også en ting eller to med E type. Det mest åbenlyse er nok motoren. XK motoren kan vel af mangel på andre ord kaldes Jaguars pendant til Chevrolet smallblock idet at den blev lavet i mange år og i flere forskellige udgaver og i slagvolumen fra 2.4 liter til 4.2 liter. Det var også en rimelig hightech motor da den blev lanceret tilbage i 1949. Tekniske detaljer såsom dobbelte overliggende knastaksler og 12 ventiler var stadigvæk årtier fra at blive allemands eje. Selv indenbords skivebremser bagpå er en detalje der også ses på E type. Angående køreegenskaber er man godt stillet. Jeg kan godt mærke at den læner mere mod komfort end dynamik samtidig med at den føles større og tungere end Mercedes W114 og E9. Det er som jeg sagde under kørslen lidt som at køre en lastbil især når man har den konstante brummen fra motoren. Og alligevel lysner den nærmest op når man spiser den af med noget motorvejskørsel. Motorlyden skifter fra en kedelig brummen til den rigtige fuldfede række 6 snerren i takt med at nålen på omdrejningstælleren panorere over instrumentet indtil at automatgearkassen skifter op. Og jeg ville sige at det er én af de biler hvor at man bare skal vælge den med automatgear da den manuelle gearkasse føltes knoklet. Nu hvor at jeg har kørt en anden XJ serie 1 med dette tilvalg for nogle år siden. Så den 3 trins Borg Warner serie 8 skifter helt fint. Det er en helt normal gammeldags konvertergearkasse uden noget hokus pokus. Man har også tandstangs-styretøj som styrer let og smidigt uden dog at føles særligt præcist hvilket dog bedrager til denne bils cruiser persona.

Konklusion.

Efter at have kørt én af mine personlige favoritter indenfor XJere hvad lyder dommen. Personligt kan jeg rigtig godt lide den. Det er selvfølgelig ikke nogen Mercedes eller BMW når vi taler om overordnet kvalitetsfornemmelse køreegenskaber og driftssikkerhed. Men det er en af verdens smukkeste 4 dørs sedaner med en legendarisk motor alt sammen til en pris som stadigvæk ikke er løbet helt løbsk endnu. Så den er helt igennem godkendt efter min mening.

Hvis du ville læse om andre Jaguarer eller bare om veteranbiler. Så må du endelig give linksne et kig.

Jeg synes frontens design er perfekt. Det er lige på næppe til at værre for meget men hvor at det giver noget interessant til resten af designet.
Og fra siden af har man nogle virkelig yndefulde former. Jeg fristes til at sige at det er klassisk elegance når det er bedst.
Jeg er lidt 50 50 over den springende jaguar på motorhjelmen. På en måde passer den godt til de ældre modeller men jeg synes også at det er et unødvendigt stilelement der tilføjer æstetisk fyld til designet.
Derimod har jeg altid synes at de to tankdæksler er en underspillet men stilfuld måde at implementere nogle motorsportselementer.
I XJ6 applikation er XKeren forsynet med to SU karburatorer imens at E type der har den tre af slagsen.
Interiøret er ikke ligeså godt indrettet som i de Tyske Luksusbiler fra samme tid af. Men det er stadigvæk ikke et dårligt sted at opholde sig.

Biltest Model S Plaid.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. Siden jeg som knægt så Formel 1 har jeg altid undret mig over hvordan det føles at accelere fra 0 til 100 på under 3 sekunder. Den undren blev fodret endnu mere da jeg for første gang så en Bugatti Veyron på top gear. Tanken om at man ikke længere behøvede at værre professionel racerkører for at opleve så vild en accelerations-evne gav virkelig fantasien vinger. Men da jeg ikke lige kender én der ville låne mig en Bugatti så måtte jeg nøjes dagens tester. Men det er til gengæld også en rimelig potent sag. Specifikationer såsom 1.020 heste og en opgivet 0 til 100 tid på bare 2.1 sekunder er bare ekstremt uforagtet hvilket drivmiddel at man kører på. Ellers ville jeg bare endnu gang takke Tesla motors Danmark for at vi måtte låne dette stolte køretøj. Du må endelig tjekke deres webside i nedenstående link.

www.tesla.com

Over 1000 heste og nu med rorpind.

Modsat så mange andre entusiaster har jeg faktisk et godt forhold til en model Ser. Dem af jer der har fulgt bloggen fra start ved at den første Tesla jeg kørte var en model S. Og så har det efter min bog altid været den flotteste model efter udseende at de har lavet. Her i 2023 ville jeg på forhånd sige at Seren stadigvæk er den bedste i lineuppet. Designet er blevet forfinet og opdateret på alle mulige leder og kanter siden den præfaceliftede P85D at jeg kørte tilbage i 2015. For eksempel har man den faceliftede front som kom på i starten af 2017. Imens at man i interiøret har et redesignet instrumentbræt med den nyere type touchskærm som man kender fra blandt andet model Y. Jeg synes også at finishen og materialevalget har fået et hak opad i forhold til normalt. Og ja jeg ved godt at Tesla har fået mange hak for deres kvalitetskontrol eller mangel på samme især når det kommer til kabinekvalitet og lakkvalitet. Og der ville jeg også sige at det er selvfølgelig noget at der skal strammes op på især når vi oppe i de højre prislejere. Men i det store hele føler jeg oprigtigt ikke at der var nogle åbenlyse kvalitetsproblemer med de enheder at jeg har kørt. Men de mest kontroversielle detaljer i indretningen er selvfølgelig rorpinden og den virtuelle gearvælger i touchskærmen. Modsat andre journalister som bare elsker at brokke sig for at brokke sig synes vi faktisk at Yoke-rattet er overraskende nemt at vænne sig til at styre med. Når man kører performance kørsel skal man jo alligevel holde hænderne i 9:15 position. Og da det er en fuldt ud moderne bil med let og smidig servostyring bruger man slet ikke rat-ringen som vægtstang under manøvrering ved lave hastigheder i samme grad som hvis det er en vogn uden assisteret styreapparat. Selv knapperne til lys horn og visker/sprinklere som er placeret på rat-egerne var relativt nemt at vænne sig til. Det endte faktisk med at værre gearvælgeren der krævede mest tilvænning fra min side af. Men det skyldtes udelukkende fordi at grafikken ikke viste tydeligt nok hvilken retning at man skulle swipe for hvilken kørselsretning. Men det var heller ikke værre end at mig og førstepiloten lærte det hurtigt at kende. Men hvordan føles det egentlig at slippe 1020 heste løs. Det føltes både som jeg havde forventet og uden lig noget andet jeg havde prøvet. Allerede ved det første korte træk op til 70 fik man det største los i bagen som hvis en elefant havde sat sig oven på én. Samtidig med at det var den første bil hvor at jeg oprigtigt følte at man teleporterede sig til fartgrænsen. Bare et kort tryk på speederen får speedometeret til at vise ens ønskede hastighed i et splitsekund. Selv under mellem-accelerationerne flyver bilen derudaf imens at man nærmest hænger bagefter i tøjlerne. Desværre nåede vi ikke at bruge det såkaldte dragstrip mode som er det der lidt svarer til launch control på fossilbiler hvor at det som navnet antyder mest af alt er tiltænkt til at blive brugt på dragracing banen. Men når man slår drag mode til begynder traktionsbatteriet at blive forvarmet imens at alle ventilatorer på bilen tændes på fuld styrke. Og så er det noget med at man under en drag start skal holde bremsen inde imens at man bekræfter med speederen. Men normalt plaid program som netop var det næsthurtigste køreprogram var også mere end rigeligt. Men ellers er køreoplevelsen meget typisk Tesla på godt og ondt. Men man har alligevel et smule tungere styretøj og en hårdere bremsepedal end normalt. Men undervognen balancere fint imellem komfort og dynamik og så kommunikerer styretøjet sådan nogenlunde men man kan godt mærke at der meget vægt der skal skifte imellem højre og venstre når man trækker i rorpinden. Så det er ikke det at jeg ville kalde sportsligt men stadigvæk helt perfekt til husbehov.

Konklusion.

Efter at have kørt en vaskeægte Plaid model hvad lyder dommen så på. Jeg kan rigtig godt lide den fordi at den er med til at bringe Tesla tilbage i mit rampelys som noget der er spændende og interessant. Fordi at man igen får en højtydende elbil med uovertruffen accelerationsevne og som er spækket med alskens teknologi.

Hvis du ville læse andre artikler må du endelig give linksne et kig,

De bredere skærmkanter er en af måderne at man kan kende plaid varianten på.
Det ligner et underligt flag men dette emblem er Teslas modsvar til BMW M og Mercedes AMG.
en af de tekniske detaljer der er unikt til plaid er at man er bestykket med 3 traktions motorer. Hvilket er noget at der endnu ikke ses på alt for mange elbiler. Men fordi at bremserne er underdimensioneret i forhold til den enorme ydelse så er bilen elektronisk begrænset til 250 i timen. Den fulde tophastighed på 320 i timen burde værre tilgængelig efter næste revision hvor at der bliver opgraderet til kulfiber keramiske bremser.
Det er overraskende nemt at vænne sig til at føre dette rumskib med rorpinden.
Efter at have leget en smule med den bagerste skærm synes jeg næsten at den føles ligeså god at betjene som den store omme foran.
Jeg synes stadigvæk at pladsforholdende bagtil er ganske ok taget i betragtning af at man har den lave fastback taglinje.

Biltest cityel Fact 4 årgang 2007.

Skrevet den af stoerner666

Nu Kom den sku endelig. En ægte levende city-el. Køretøjet som jeg har lavet så mange jokes på ryggen af igennem årene fik både mig og førstepiloten prøvet at sidde bag rattet i. Ellers ville jeg bare takke Lars for at vi måtte låne dette fine eksemplar til en test. Han driver for øvrigt siden cityEL hvor at man selvfølgelig kan købe stumper til sin ellert. Du må endelig give den et kig nedenunder hvis du står og mangler én eller anden dims.

www.cityel.dk

Rumskibs-fornemmelse for førstepiloten.

Hej og velkommen tilbage til endnu en test. Dagens eksemplar er en lille dansk designet ellert produceret i Tyskland hastigheds begrænsning er der ikke på sådan en ellert selvom de første produceret tilbage i 80erne kørte de 38 km/t dagens test bil var begrænset til 90 km/t ejeren sagde godt nok at omkring de 80 km/t begynder man tydeligt og kunne mærke det og vi giver ham fuldt ud ret i det iøvrigt køre den faktisk meget stabilt optil de 80 km/t dog ved start skal man være lidt opmærksom på den skal korrigeres lidt da den retter lidt mod højre og igen med ned bremsning gør den det så lidt til venstre igen designet på sådan en bette Fact 4 er overraskende flot. Jeg er nu meget til Ellerter i forvejen som kun er blevet blusset op mere nu ejeren også kører til træf holder sågar også selv træf hvor sidst der var en ca 32 personer med både børnefamilier og og så videre i Ellert. Der kom blandt dem Ellerter der var kørt fra München og Schweiz de havde opgraderet batteri så de kunne køre 200 km og oplades på blot 3 kvarter så det er jo ganske fornuftigt i betragtning af Ellerter er fra 80 af dagens test bil var så fra 89 af der er eftermonteret LED-lys for til da det er nemmere og de for andre trafikanter.

Som en blanding imellem en motorcykel og en radiobil.

det første at jeg sagde da jeg steg ud af det gråmetallic vidunder var at det føltes mest af alt som en blanding imellem en gokart og en radiobil eller var det en motorcykel og en radiobil. Uanset hvad så er det et køretøj der giver forskellige associationer. Man kan næsten også føle at man fører en racerbil når man sidder bag rattet. Eller som førstepiloten udtrykte et rumskib hvor at man lyttede til hit N hide med space invaders imens at man susede igennem hyperspace. Men hvordan føles det egentlig at føre ellert. Indstigningen er ganske nem selv for sådan en høj gut som mig dels fordi “dørkammen” er lav og smal. Og da hele øverste del af køretøjet åbner op i en næsten 70 graders vinkel var det en smal sag at hoppe ombord. Når man så sidder derinde bliver man mødt af en logisk indrettet førerplads. Der er digital instrumentering og en retningsvælger på instrumentbrættet der er nem at betjene. Og så er udsynet så godt som perfekt da man jo nærmest sidder i en boble af lexan. Kabinekvaliteten er heller ikke så værst i betragtning af hvilken slags køretøj at det er. Den føles bedre end de Kinesiske plastik el tuk tuk som alle sprittere åbenbart er begyndt at køre rundt i. Men hvis vi sammenligner med en 4-hjuler svarer ellerten lidt til en Citroén Visa fra midt 80erne. Selve køreoplevelsen er også en smule noget for sig selv. Da dette eksemplar har en eftermonteret børstefri motor knurrede den ekstra meget under igangsætning hvor at det lyder lidt som en cykelkæde der kører skævt og gnider opad tandhjulene. Selv når man er i fart kan man høre at kæden som forbinder motoren med éns baghjul snakker. Ja det er baghjul i éntal for en ellert er ethjulstrukket fordi at højre baghjul løber bare frit rundt i et lejre. Det er ikke på nogen måde forbundet til det drevne hjul. Styretøjet er selvfølgelig ikke assisteret men køretøjet vejer under 260 kilo så det føles ganske let. Og så styrer den nogenlunde præcist. Man ligger heller ikke så meget mærke til at man kører trehjuler. Og dog føltes den lidt nervøs når man kørte over 75 i timen det blev især forstærket da der var en svag sidevind under dagens kørsel. Så man skal helst ikke foretage nogen styreinput når man kører med højere hastigheder. Bremsepedalen føles til den uldne side men man har faktisk regenerativ bremsning som næsten ikke kan mærkes. Jeg mærkede kun en svag modstand når jeg lettede foden fra speederen. Jeg er bare imponeret over at et køretøj af denne kaliber overhovedet har én eller anden form for energirekuperation. Angående acceleration vinder man selvfølgelig ikke mange dragraces måske overfor en dagplejemor på ladcykel. Men den føles stadigvæk hurtigere end de der plastik tuk tuker at jeg har kørt et par af. Og under hård acceleration skal man korrigere en smule med rattet som hvis man kørte i en bil der momentreagerede da det med at man sender alle kræfterne ud igennem ét enkelt baghjul resulterer i lignende karakteristika.

Konklusion.

Efter at have kørt en ægte levende ellert hvad lyder dommen så på. Jeg synes at den er en sjov lille fodnote i bilens historie. Men at konceptet bag den stadigvæk er relevant nu hvor at selv de store bilkoncerner forsker i mulighederne for personlig og grøn mobilitet med ultra kompakte og urbane transportmidler. Hvor at det bedste eksemplar nok er Toyota i-road som også er en urban elektrisk trehjuler der låner hist og her fra både bil og motorcykelverden.

Hvis du ville læse om andre usædvanlige biler så må du endelig give linksne et kig.

Hvad er en city-el egentlig for en størrelse. Altså sådan rent juridisk. Hvis jeg husker rækkefølgen korrekt så er det en trehjulet bil der indregistreres som en motorcykel der må køres på bil og eller motorcykel-kørekort.
Men det er hvert tilfælde et lillebitte køretøj. Jeg tænker ikke at den fylder meget mere i bredden end en stor solomotorcykel.
Men indstigningsforholdende og pladsen er faktisk ganske god. Man sidder faktisk overraskende godt når man endelig sidder der.
Førerpladsen er også helt fint indrettet. Der er ikke meget at man skal forholde sig til men det der er. Er lige indenfor rækkevidde.

Biltest 955 Cayenne turbo.

Skrevet den af stoerner666

Hej velkommen til endnu en test. Sidste forår fik jeg endelig min Cayenne debut med en helt regulær 955 Ser. Jeg kunne rigtig godt lide motorlyden kvalitetsfornemmelsen i interiøret og hvor høj brugervenligheden var i infotainmentsystemet. Selv designet har jeg faktisk endt med at synes meget godt om. Men jeg eftersøgte noget mere pondus fra motoren af og synes jeg at gearkasse og køreegenskaberne føltes lidt middelmodige. Men i dag fik jeg endelig mulighed for at køre den “rigtige” takket været bilhuset Kalundborg hvis hjemmeside du kan se i linket nedenunder. Så vi forhåbentlig kan finde ud af om det er bedre når der står turbo på det.

Autohuset Kalundborg.

En stor turbomaskine.

Sidst vi kørte 955er fandt vi ud af at den ikke kørte meget bedre end dens søstermodeller Q7 og Tueareg. Jeg ved ikke om det er fordi at jeg forventede for meget af den. Men jeg havde nok regnet med mere nu hvor at det i de første mange år blev betragtet som den eneste sande sports-SUV og at det tilmed var én af de mest anerkendte sportsvognsproducenter at der stod bag den. Og det er samme middelmodige køreegenskaber at man møder i denne faceliftede udgave fra 2007. Den kører absolut ikke elendigt men måske bare lidt uinspirerende. For hvis du har kørt den gamle Tueareg med adaptiv luftundervogn så er det sådan nogenlunde at en 955er kører. Man har samme smidige styretøj som til gengæld føles en smule til den vage side. Imens at undervognen balancer komfort og dynamik ganske fint dog uden at mestrer nogen af delene til perfektion. Der synes jeg stadigvæk at E53 BMW X5 kører bedre. Og så synes jeg også at E53eren føltes mere selvsikker igennem svingene. Man mærkede i mindre grad at man kørte en stor og tung bil end at man gør i Cayenne. men den store forandring kommer i form af de ekstra heste fra motoren. Selvom at man ofte ikke ligger mærke til det. Under stille kørsel og fra 0 til omkring 50 i timen ved en hurtig acceleration der kunne jeg i hvert tilfælde ikke mærke nogen forskel i forhold til Seren. Men hvorimod i mellem-accelerationerne at der føles det virkelig som om at der kommer vind i sejlene. den trækker rigtig stærkt indtil at man slipper speederen. Det føles næsten også som at den kører bedre desto hurtigere man kører. Og selvom at den tarvelige Aisin automatgearkasse gør en dårlig entré. Så plejer 500 heste at hjælpe ganske godt selv hvis man kører i sådan en båd af en bil. Men jov gearkassen er bedre end den i ML63 fra samme periode men den skifter stadigvæk lidt slatten og så virker kickdown ikke så godt hvis man sammenligner med andre konvertergearkasser fra den tid af. Og selvom at manuel program virker fint så sætter det ikke lige min verden. Men dog så tilfredsstiller det på én eller anden måde éns krokodillehjerne med at rykke i sådan en stang. Men ellers kan jeg af store pluspunkter nævne at interiøret føles helt perfekt angående finish og materialevalg. Dette eksemplar havde læderpakken som tilføjede læder til instrumentbræt og de øverste dele af dørpanelerne og det er noget at jeg synes der højner den generelle kvalitetsfornemmelse. Og så synes jeg at motoren lyder ganske fint. Turboladerne tager noget af lyden så man har ikke den helt rigtige fuldfede suge V8 lyd. Men den konstante susen fra afgangsrørene under hård acceleration giver også et eller andet. For mig vækker det associationer til en kraftfuld blæst eller et jetfly under takeoff. Og så synes jeg at infotainmentsystemet virker ganske godt selv efter nutidig standard. Det var også noget at jeg roste i den første Cayenne test. Jeg synes at der selv idag er visse grafiske brugerflader der er mere forvirrende indrettet end i dette system. Og så er det med at betjene det med en drejeknap altså ikke så dårligt som folk gør det til. Og så er det en af de biler hvor at faceliftet ikke føles som noget der bare lige er klistret på den nye front og bagende går fint i spænd med det oprindelige design men hvor at det stadigvæk giver et nyt eller anderledes look.

Konklusion.

Efter at have kørt den store kanon indenfor 955 Cayenne. Så synes jeg at den faktisk klarede det fint nok. Den føltes ikke decideret bedre end Seren. Jov den er helt klart hurtigere fra mellem acceleration og op men motoren lyder ikke ligeså godt og så kører begge varianter stortest ens. Selvom at turbo har et mere omfattende sæt køreprogrammer og indstillinger som også burde ændre drivlinjens respons. Og så synes jeg ikke at den adaptive luftundervogn tilføjede noget til køreroplevelsen. Jeg mærkede i hvert tilfælde ikke nogen forskel om den stod i komfort eller sport. Så min endelige dom må vel værre at den ikke føles bedre men at den føles anderledes.

Hvis du ville læse om andre smarte SUVere så må du endelig give linksne et kig.

Udover turboladerne så ville jeg sige at direkte indsprøjtning var en vigtig tilføjelse til motoren i forhold til Seren som stadigvæk kørte med multipoint indsprøjtning.
Modsat så mange andre biler så synes jeg ikke at faceliftet støder så meget sammen med det oprindelige design.
Interiøret er typisk Porsche men det er faktisk ment som et komplement. For ergonomien er i top og kvalitetsfornemmelsen høj og så er der ikke så meget ligegyldigt at der forstyrrer kørslen. Og nå ja så er detaljer såsom tændingslåsen til venstre side fra ratstammen og instrumentklyngen med instrumenter i en række meget on brand som man ville sige nu til dags.

Biltest Suzuki Vitara 1.4 PHEV.

Skrevet den af stoerner666

Hejsa velkommen tilbage til endnu en test fra vores andenPilot som ville give sin mening til kende om hvordan og hvorledes sådan en bette Vitara køre.

Styretøjet går meget smidigt præcist og nemt at håndtere ikke noget gøjl og pjat. Det virker som det skal. Bremser virker utroligt godt bremsning ved forsigtighed og hårdbremsning virker godt. Instrumenter og skærm/headunit er ikke overraskende godt det er langsomt og ikke særligt responsivt man skal virklig koncentrerer sig for at ramme rigtigt og trykke længe nok på de meget små felter på skærmen. Adaptiv fartpilot virker rigtigt fint bremser stille ned ved tæt trafik. Og når det løsner sig op gasser den roligt op igen. Den almindelige fartpilot holder den jævne fart fint selv ned af bakker holder den angivne fart perfekt. Gearskift virker for mit vedkommende lidt hård i forhold til gamle fossil biler kan være faktisk endnu blødere og sætte i gear. Men gør den dog stadig rigtigt fint syndes bare det er lidt underligt at en nærmest fremtidens bil ikke er bløde i skift af gear. Kobling og koblings punkt er også ganske fint den er meget ledt kørt .

Designet på bilen er typisk Vitara ikke min kop te men alligevel ikke så pæn som første årgang Vitara da den var pænere efter mit synspunkt. Men den har panorama tag.

Køreegenskaber: køre lækkert med fint bundtræk og meget lydløs i forhold til den har panorama tag åben og alle vinduer åbne er den meget støjsvag. Men den ligger godt på vejen og jeg følte mig hurtigt sikker i den. Kører super godt.

Radio/lyd: den har Android Auto men dog med kabel og ikke med bluetooth som dog virker fint. Selve lyden fra højttalerne var ikke overraskende højt og klar lyd men det virkede fint.

Kørekomfort: Angående kørekomfort er Vitaraen meget middelmodig. Undervognen er ikke knusende hård. Men det er til gengæld heller på flyder niveau. Og da hverken for og bagsæder er noget at råbe hurra for er det en middelmodig oplevelse.

Hvis du ville læse om andre crossovere. Må du give linksne et kig.

Dette eksemplar i Adventure udstyrsniveau. Mangler efter vores mening ikke noget når vi taler mængden af standardudstyr.
Pladsforholdene bagtil er ikke ligeså gode for høje personer som i Lynk & Co vi testede sidste uge.
Den lille 1.4er havde efter vores observationer ikke for meget bøvl med at trække en større bil. Faktisk havde den et ganske fint kraftoverskud.

Biltest Lynk & Co 01.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. Kan du nævne én bil der ikke er mulig at købe men kun at leje. Hvis du har svaret Lynk & Co så har du svaret rigtigt For det er den eneste der bliver skrevet om i denne artikel. Men til at starte med ville jeg bare undskylde den lange tids inaktivitet på bloggene. Men det skyldes at jeg er blevet en del af et tophemmeligt projekt at jeg desværre ikke kan afsløre noget om på nuværende tidspunkt. Men som at jeg ville skrive mere om så snart jeg får tilladelse til det. Men jov tilbage til prologen. For hvad er Lynk & Co for en størrelse udover at det lyder som navnet på en mellemstor Dansk virksomhed. Det er såmænd et af Geelys mange foretagender du ved dem der har med Volvo og Polestar at gøre. De sidder udefra hvad at jeg kunne forstå et sted imellem Geely selv og deres andet brand Zeekr når vi taler prisklasse. Men tænker også at vi har haft nok snak for i dag for lad os komme til testen.

Rigtig fornuftig brugsbil med kludder i Infotainment.

selvom at dagens tester på ingen måder er perfekt så har den også virkelig mange positive kvaliteter. Til at starte med har man et ganske fint interiør når vi taler om finish og materialevalg. Der er et interessant mix af materialer og så føles det som at det hele er nogenlunde iorden skruet sammen. Det er næsten også befriende at værre i en ny bil med stofindtræk eftersom at så mange af selv de billigere biler i dag er bestykket med kohud i interiøret eller noget der bare skal forestille noget at man har skrabet af ryggen på en ko. Ergonomien i førerpladsen er også helt regulær. De mest brugte funktioner bliver betjent med fysiske knapper og taster og så er selv fartpiloten nem at betjene med simple ratmonteret knapper. Men når vi ser på kørekomforten er det lidt en discountede fornemmelse. Undervognen er faktisk ganske blødt affjedreret og gudskelov for det. Men der er ikke meget at hente fra for og bagsæder især sæderyggen er lidt til den hårde side. Og selvom at man har lidt bedre støtte foran er det ikke noget der batter i det store billede. Men pladsforholdende bagtil er ganske fine selv en høj person som mig sad godt med god plads til både hoved og ben. Men det største minuspunkt ved interiøret er vel nok brugeroplevelsen i at betjene infotainmentskærmen. Touchskærmen føles sløv angående tasteinput. Man skal foretage sine input stille og roligt og så vente på at den svare. Og så føles det også om at systemet til tider føltes overbebyrdet når man havde flere funktioner kørende samtidigt. Og ligesom med så meget andet kan kompatibilitet også have indvirkning på ens brugeroplevelse. Vi havde to smartphones at vi skiftedes til at koble til Android auto under kørslen. Min egen Samsung Galaxy A32 og førstepilotens Xiaome red-mi. Vi havde koblet red-mi til under den første halvdel af turen hvor at det viste sig at systemet åbenbart var dårligt optimeret til min vens mobil ved at havde problemer med at holde forbindelsen og at man på andre måder bliver smidt ud af android auto. Men derimod Kørte min Galaxy upåklageligt. Med en helt stabil forbindelse og fuld funktionalitet hele tiden. Det viser lidt at smartphone mærke og model spiller ind på hvor høj kompatibilitet at man kan opnå. Af andre små svipsere kan blandt andet nævnes at skiltegenkendelsen af og til misser eller misidentificere en hastighedstavle og at assistentsystemerne kan værre lige lovlige invasive med hensyn til deres “trang” til at alarmere føreren selvom at man fører bilen på helt fin og forsvarlig vis. Men når man faktisk får lov til at føre bil når man føre bil. Ligger man mærke til at 01eren kører ganske fint. Man har en undervogn der som nævnt før spiller større på komfort end på dynamik imens at styretøjet styrer let og flydende men som også føles bare nogenlunde præcist. Vind og rullestøj er også nede på acceptable niveauer selv ved 130 i timen. Selv den turbolens der ofte plager biler der er udstyret med både tagrælinger og glastag bemærkede jeg ikke meget af. Angående motor og gear er man også nogenlunde kørende. Man er bestykket med en 1.5 liters 3 cylindrede turbomotor som er koblet til en såkaldt hybridgearkasse med 3 fremadgående gear. Sådan at jeg kunne forstå på det er en hybridgearkasse en automatgearkasse hvor at traktions-motor starter-generator samt andre komponenter i hybriddrivlinjen er integreret i gearkassehuset. ude på vejen kan man godt under vise omstændigheder både høre og mærke når benzinmotoren sparker igang men ellers kører det hele ganske smidigt. Gearkassen føles næsten som en trinløs gearkasse med den måde at gearskiftene går næsten ubemærket hen. Og selv under hård acceleration gør motoren ikke meget væsen af sig. Men hvor at den stadigvæk belønner én med et ganske fint kraftoverskud. Det eneste der virkelig irriterer mig ved drivlinjen er at bilen kun kan lades med den helt langsomme type AC opladning. Det resulterede i at vi stortset ikke brugte den elektriske del af drivlinjen fordi at bilen ikke kunne nå at oplade særligt meget selv under frokostpause eller da vi gik ud i byen for at skaffe aftensmad.

Konklusion.

Efter at have kørt min første Lynk & Co som nok er den eneste i lang tid. Nu hvor at det er et mærke at man egentlig ikke kan købe her i landet men hvor at man kan leje den igennem Hertz. Hvad lyder dommen så på. Jeg synes faktisk at den gør jobbet brugsbil ganske fint. Men det er der massere af andre crossovere der også gør. Selv hvis vi holder os inde for Kineserbiler er der jo MG EHS som jeg selv gav en ganske positiv anmeldelse. Så det er lige spørgsmålet om hvor meget mening det giver at begynde at sælge 01eren på det Danske marked.

Hvis du ville læse om flere biler af den hybridagtige slags må du endelig give nedenstående links et kig.

Infotainmentsystemet var virkelig kræsen angående hvilken smartphone at vi koblede til Android Auto. Man kunne gå fra at alt virkede upåklageligt til noget ustabilt og langsomt skrammel. Generelt synes jeg bare at brugeroplevelsen var noget makværk når det kommer til betjening af touchskærmen og systemets generelle præstation.
Men ellers er interiøret helt igennem godkendt og så er pladsforholdende gode selv bag i båden.
Når vi taler design er 01eren en crossover ligesom så mange andre. men jeg kan godt lide at man har prøvet at gøre den interessant med nogle spændende smådetaljer.
Jeg kan især lide fælgene som både har et interessant design og en fed detalje med at to af lommerne i egerne er malet anodiseret blå.
Drivlinjen gør en ganske fin entré med et godt kraftoverskud og en støjsvag betjening.
AC opladning er bare noget gammelt langsomt lort for at sige det mildt. Men det er nok det at man må slæbes med når man kører hybrid i denne prisklasse. Men jeg er ikke ekspert i hybridbiler så det er bare et gæt.

Veterantest Ford Ranchero årgang 1979.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til en ny veterantest. Jeg har kørt rigtig mange Amerikanere efterhånden. Selvfølgelig har jeg kørt alle de ikonisk så som Corvette Mustang og 68 Camaro. Men jeg har også været heldig at værre fører på noget så obskurt som en Corvair Monza fra 64. Men idag fik jeg endelig kørt ford pendanten til Chevrolet El Camino. Og Jeg kan allerede nu sige at den er et ganske fint alternativ til konkurrenten fra Genereal Motors. Men ellers sige mange tak til Henrik for at vi måtte låne denne sjældne udbudte truck-car som for øvrigt er til salg. Du må endelig give linket nedenunder et kig det ville føre dig til annoncen.

Annonce på marketplace.

Er det en Cruck eller er det en Ute.

Personbils baseret ladbiler går faktisk under flere forskellige navne eller betegnelser. Blandt andet er den semi-officielle betegnelse coupe utility imens at Australierne kalder dem Utes som er en forkortelse af ordet Utility. Det er forøvrigt et tilnavn at de bruger om alle typer ladbiler. Men at det i vores del af verden mest af alt bruges på peronbilsbaseret ladbiler såsom Ranchero El Camino og Holden Commodore. Mon nok det mest kuriøse tilnavn til denne type biler er vel Cruck som selvfølgelig er en sammentrækning af car og truck. Det lyder mest af alt som navnet på en bøvet type gummisko men hvor at det dækker ganske fint over hvilken biltype at det er. Da coupe Utilitys ofte er bygget på store sedan biler hvor at man bare har et lad der ikke er adskilt fra førerhuset men bare er en udvidelse af karroseriet. det har efter min mening altid givet et interessant udseende rent æstetisk. hvor at man har den praktiske anvendelighed som i en lille ladbil men i en mere stilsikker pakke. Dagens testbil er helt sikkert også en stilsikker pakke. Selvom at jeg bedre kan lide årgang 72 Rancheros udseende. Så står denne 79er altså ganske fint i baudeux metallic og med American racing fælge. Jeg kan især lide den V formede frontgrill og den lave slanke silhuette når man ser bilen fra siden af. Og så synes jeg at den står godt med hensyn til frihøjde nu hvor at bagdelen er hævet lidt i forhold til forenden med hjælp af form for luftbælge. Angående køreegenskaber er Rancheroen typisk Amerikaner på godt og ondt. Man har en lidt blød undervogn og en ulden bremsepedal ligesom at styretøjet er overboostet i assistance og vag i sin evne til at kommunikere feedback tilbage. Men jeg synes virkelig at man har misforstået pointen ved denne bil hvis man dømmer dens køreegenskaber på samme vilkår som andre mere typiske entusiastmodeller. Jeg synes at den giver høj køreglæde bare på en anden måde end hvad os entusiaster typisk dikterer til os selv. For det her er bilen der ligesom de fleste andre klassiske US biler får én til at geare ned og nyde stunden og akten i bare at cruise afsted imens at man leger en smule med gassen. Og det synes jeg også er køreglæde bare på en anden måde. Men med en rigtig V8er under hjelmen lyder det også godt når man leger med gassen. Som jeg har nævnt før så har de gamle stødstangs V8ere stadigvæk en hvis tiltrækningskræft. Selvom at jeg har kørt mange hurtige og sofistikerede euro og Japaner V8ere. Så er noget sundt US stål stadigvæk helt igennem godkendt. Det er også en af de slags motorer hvor at jeg synes at den lyder noget bedre i virkeligheden end på video. Selv en smallblock i en Camaro lyder og føles så meget mere i live sammenlignet med mange moderne biler når man har lugten og alle viberationerne. Men Rancheroen føles helt klart også som om at den lever i bedste velgående. Under tomgang gurgler den som en tunet fiskekutter krydset med en stortromme imens at bilen vugger fra side til side når man gasser motoren op ved stilstand. Men når man laver en hurtig acceleration får man alt den herlige indsugningsstøj imens at der kommer et raspende brøl fra udstødning imens at gearkassen under visse omstændigheder giver et lille tilfredstillende ryk under opskift. Men ellers må dommen vel lyde på at det her er en total iorden sommerbil og så synes jeg personligt at den er et fedt alternativ til en Mustang som der jo er så mange der har som sommer Amerikaner.

Hvis du ville læse om flere Amerikanerslæder må du endelig give linksne et kig nedenunder.

Jeg har sagt det en milliard gange før men der er altså et eller andet over synet af en V8er i motorrummet.
Interiøret er selvfølgelig dejligt simpelt sammenlignet med nye biler. Men hvor at man stadigvæk prøvede at give det noget flair med indlæg og pyntelister i trælook.
nogle gange må en bil bare godt se rå og sej uden at skulle værre elegant eller yndefuld.
Set skråt bagfra kan man især lægge mærke til forskellen i frihøjde fra bagaksel til foraksel.

Lastbiltest Daf CF 530.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en lastbiltest. Hvad tænker du på når du tænker på Holland. Tænker du på vindmøller træsko eller måske noget helt andet. Jeg tænker på alt det førnævnte men også på lastbiler og biler. Ja for det lille land der ofte kæmper imod vandmasserne har også én eller anden form for bilindustri hvor at DAF nok er den producent der er mest kendt ude i verden. Og i dag skulle vi køre en sand arbejdshest i form af CFeren. Men ellers ville jeg bare sige mange tak HEJ trucks for at hjælpe med at gøre testen muligt. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

www.hejtrucks.dk

Et skridt tilbage.

Efter at have kørt CFeren kan jeg godt mærke at den føles lidt som et skridt tilbage. I hvert tilfælde hvis vi sammenligner med Volvo FH16 som vi kørte til sidste lastbiltest. Bare hvis vi taler om valget af gearkasse så er vi tilbage til robotgear som er det man nogle steder kalder automatiseret manuel gear i daglig tale. Den rykker underligt ved igangsætning og så skifter den sløjt både ved op og nedskift. Ligesom at den tøver meget ved at gå i kickdown. Jeg tror faktisk ikke at jeg oplevede at den gjorde det under vores kørsel. Men noget at der er godt ved at man er et skridt tilbage er at parkeringsbremsen bliver betjent på helt normal vis med et håndtag. Jeg giver som nævnt før ikke meget for at man skal bruge en åndsvag elkontakt til at betjene en så vigtig funktion som parkeringsbremsen. Men udover det kan jeg godt lide at der er lidt vægt i styretøjet ligesom at jeg godt kan mærke en smule at man kører med to styrende aksler. Den styrer lidt mere i forhold til hvor meget styreinput man ligger i end hvis man kun havde haft én styrende aksel. Angående udstyr er man faktisk ganske godt stillet. Selvom at denne bil kun er udstyret med dagskabine er den rigtig fint indrettet med blandt andet eftermonteret Pioneer infotainmentskærm og multifunktions rat. Og udenpå består indretningen af 3 vejs tippelad luftaffjedring på de bagerste aksler og VBG træktøj. Også angående motor er denne bil helt regulær. Man har en 6 cylindres række der går under typebetegnelsen MX-13 som yder 530 heste og i omegnen af 2.508 newtonmeter. Ellers er der vel ikke så meget at sige at jeg synes at den er helt igennem regulær og at jeg godt kan lide at den føles bare en bittesmule gammeldags. Men jeg tror også at det lidt bliver et søm i kisten på at skrive lastbiltests fordi at de fleste nyere lastbiler er så gode at de allesammen føles meget ens når man tager udefra køreoplevelsen. Men ellers var jeg selvfølgelig glad for at kunne køre dette prægtige køretøj og så håber jeg at I kan bruge testen til noget. Hold jer muntert.

Hvis I ville læse flere tests af den tungvogns agtige slags må I endelig give nedenstående links et kig.

Så lærte man åbentbart noget nyt. Og det er at DAF hører under koncernen Paccar som også ejer mærkerne Kenworth og Peterbilt. Paccar producerer også deres egne motorer som udover at blive benyttet i koncernens lastbiler også bliver solgt enkeltvis til brug i forskellige industriapplikationer.