Biltest Civic type R FN2.

Hej og velkommen tilbage til endnu en biltest. Som nævnt før er jeg ikke så stor fan af nye biler jeg elsker nemlig at dvæle ved nostalgien. Men der er dog nogle få modeller jeg har haft et godt øje til lige siden de var nye. Og en af disse sjældenheder er Civic MK8 som også er kendt under chassiskoden FN2. Selv standard bilen kører ganske udmærket og så er designet helt fantastisk. Selv flere år efter lanceringen ser det stadigvæk frækt og futuristisk ud. Men fordi at vi her på bloggen godt kan lide hurtige biler. Så skulle vi selvfølgelig også prøve type R udgaven af. Men mange tak til Thomsens auto i Tinglev for at vi måtte låne type R.eren til dagens test. Du må endelig give deres hjemmeside et kig på linket nedenunder.

www.thomsens-auto.dk

Life starts at 5000.

Hvis vi snakker bilmotorer slutter de flestes liv ved 5 til 6000. Med det mener vi selvfølgelig 5000 omdrejninger i minuttet. Men for en gut som mig der ikke færdes så meget blandt racervogne men som stadigvæk har oplevet højtydende maskineri på egen krop. Starter livet faktisk ved 5000 omdrejninger i minuttet. For mig er 8000 lidt blevet et magisk tal hvor en motor vinder min respekt. For hvis man bare ved lidt om mekanik så kræver det enorm præcision at bygge noget der skal kunne spinde med 8000 omdrejninger i minuttet uden at implodere ved første rullefelts test. Og når maskinen samtidig ligges i en gadebil som skal opfylde krav til støj og emission. Og stadigvæk have en hvis form for holdbarhed. Så giver min indre teknik nørd denne slags motorer et hak mere respekt end andre bilmotorer. Efter de første par minutter på vejen kan man sagtens mærke at man fra fabrikkens side har prøvet at gøre type Reren mere letkørt. Det kan især mærkes ved gearudvekslingen. Den standard FN2er havde ligesom andre biler en længere gearudveksling så man undgår for høje motoromdrejninger og derved et forøget brændstofforbrug. Type R har derimod kortere gear så man både har bedre acceleration og at man trækker flere omdrejnimger under kørsel ved konstant hastighed. Derved undgår man for meget sejtrækning som er noget at de gamle V tec maskiner ikke bryder sig særligt meget om. Men selv med de biltekniske forantstaltninger skal man helst flyve Type Reren i de højere luftlag. Det er helt klart bilen for dem der elsker at køre racerkørsel men som ikke helt har talentet eller budgetet til at gøre karriere indenfor professionel motorsport. Og sådan en type ville jeg helt klart kategorisere mig selv som. Efter have tøffet lidt rundt for at få noget varme i maskineriet prøver jeg at lave mit første træk. Jeg skifter ned til anden gear imens at jeg kobler ind og ud hvor den så får lidt speeder. Bilen udsteder et kraftigt vræl imens at nålen på omdrejningstælleren stryger over instrumentet med lynets hast. Der er ikke noget hvinen fra fordækkene og ingen momentreaktion. Kraftudviklingen sker næsten med det samme og rimeligt eksplosivt. Jeg kan slet ikke genkende det at andre siger med at type R.eren føles halvsløv i forhold til andre GTIere. Hvis man kører den som den skal køres føles den ligeså hurtig som Golf R32eren jeg kørte i mandags. Et andet punkt jeg altid roser Honda for er deres gearskift og her er FN2.eren ingen undtagelse. Gearskiftene føles dejligt præcise samtidigt med at man har et lækkert metallisk feel ved hvert skift. Og da det her er type R har man tilmed en alu gearknob i ægte Ferrari-stil der ligger godt i hånden. Generalt oser interiøret af gennemført racer stil med rødt gulvtæppe og røde midter på sæder og dørpaneler. Det er dejligt befriende at når man har set så mange interiørs igennem tiden at se noget der har noget farve. Noget der også er herligt ved dagens testbil er køreegenskaberne. Styretøjet er tungt og præcist og undervognen hårdt sat op. Når de sønderjyske landeveje tillod at man havde det sjovt brillerede Civic.en virkelig. Den føles fokuseret og præcis men også virkelig sjov at køre. Det er det som jeg altid siger at Honda har lavet nogle af de mest køreglade forhjulstrækkere.

Den sidste af sin slags.

Hvad har en gammel 348 spider dagens testbil og en SRT viper til fælles. De fleste ville sige ikke noget. Men jeg ville sige at de alle tre har det til fælles at de er den sidste af deres slags. Fordi at hver bils afløser i større eller mindre grad foretog et spring fra den analoge køreoplevelse med et minimum af assistentsystemer til mere avanceredet konstruktioner med en masse undersystemer. Men FN2eren er også noget særligt i min bog fordi at den markere sugemotorens svanesang. For afløseren FK2 kører som bekendt med en turboladet K20C1. Så jeg tror helt klart at FN2 er gjort af det rette stof til at den bliver en kommende nyklassiker. Men uanset hvilken fremtidig status at denne bil får så giver det fantastiske eksteriør design og K20Z4 motoren en fantastisk cocktail som ægte GTI fans helt klart skal prøve kræfter med.

Hvis du ville læse om flere biler der kan tage omdrejninger som en gal. Så må du endelig drible ind på de nedenstående tests.

FN2 er en af de fedeste civic årgange. Selv mange år efter ser den stadigvæk futuristisk ud.
Selv bagfra ser den altså fræk ud. Og modsat andre har den opdelte bagrude aldrig voldet mig problemer når det kommer til udsynet bagud.
De guld-metallic OZ fælge står faktisk rigtig godt til den sorte type R.
Noget som jeg roste selv den standard FN2.er for var alle de fede små detaljer i eksteriør designet. Og der er type R ingen undtagelse.
Det stiliserede alu tankdæksel passer perfekt til hele racerbils rumskibs æstetikken.
K20Z4 er en motor som vi kommer til at savne. Det er ren sugepower som kun Honda og nogle få andre kunne lave det.
Så er der dømt fri leg på rød stue. Type R.eren har et af de fedeste interiør designs af alle GTI biler jeg har kørt.
Start knapper var en af de helt store biltrends op igennem 00.erne så selvfølgelig var denne bil udstyret med sådan én.
det midterste instrumentpanel har en fed hologram effekt som faktisk ser meget fed ud når man ser den i virkeligheden.
Nu hvor man virkelig prøvede at skabe et futuristisk design. så ville jeg helt klart sige at instrumentbordet virkelig ligner kommandobroen på en form for rumskib med at man har to etager med instrumentklynger. Det ser ganske specielt og sejt ud.

biltest Honda Prelude BB6

Jeg må indrømme at jeg virkelig har fået negligeret Jer Prelude og Civic fans jeg ved I er der ude. Men i dag skulle distancen stå og gælden betales tilbage for jeg fik endelig kørt endnu et eksemplar. Denne gang var det sidste generation med chassiskoden BB6 også kendt som MKV der stod for skud. Men uanset om det er MKIV eller MKV så giver Prelude masser af forhjultrukken køreglæde samtidig med at byde på masser af klassiske Honda-dyder såsom en omdrejningsvillig motor der giver det legendariske V-tec spark når man passere den gode side af 5000 omdrejninger. Men mange tak til Comfort bilsalg i Vejle for udlån af MKVeren til dagens test du må endelig give deres hjemmeside et kig på linket nedenunder.

www.comfortbilsalg.dk

V-tec kicks in !!.

Dem af jer der både følger bloggen og min youtube kanal trabantfreak2 ved sikkert at jeg i perioden 2015 til 2017 overvejede kraftigt at skifte til Prelude MKIV eller MKV jeg var helt solgt på køreglæden denne bil leverede og når det så var koblet sammen med tidsløse coupé former en omdrejninsvillig motor samt en gearkasse med lækre tilfredsstillende skift var det oprigtigt en seriøs kandidat til min næste hverdagsslæde. Men min kærlighed til baghjulstræk og alt hvad det indebærer endte alligevel at overtrumfe alt og the rest is history som de nu siger. Men allerede efter de første minutter i førersædet i den senneps metallic BB6er kom det hele tilbage til en. Alt er som det plejer at være og gudskelov for det. MKVeren kører som en Prelude skal kører. Styringen er tung men stadigvæk meget præcis kørestillingen lav og tilbagelænet. Undervognen er også hårdere afstemt end andre fra den periode men det bevirker også at MKVeren føles mere selvsikker igennem svingene end andre samtidige biler ville gøre men det tilføjer virkelig til den sportslige helheds fornemmelse. Motor og gearkasse sætter virkelig prikken over i.et. Fordi at det her er 2.2 VTI udgaven var det H22A8 motoren der ligger imellem forhjulene. Jeg syntes at det er lidt af en perle det var den slags motorer Honda var virkelig gode til at producere før i tiden. let kompakt og rimelig omdrejningsvillig samtidig med at den udvikler relativt mange heste dens størrelse taget i betragtning. Og ligeså snart at motoren er driftsvarm skal man faktisk også køre den ligesom en sportsmotocykel med at holde omdrejningerne i de højere luftlag det er der at maskinen næsten trives og at den i hvert tilfælde udvikler alle 200 heste. Jeg syntes at det er en meget sjovere måde at køre en motor på end alle de røvsyge turbomotorer vi har i dag hvor man trykker på sømmet så lortet bare trækker og trækker indtil den på kedelig vis mister pusten fordi at man har nået enden af den meget lineære momentkurve. Og angående det sagnomspundene V-tec spark så gør dagens testbil det faktisk. Man kan tydeligt mærke et lille ryk hver gang man passere 5800 omdrejninger i minuttet det føles underligt tilfredsstillende lidt ligesom at koldstarte en motor som også er en helt mondæn process i den måde et køretøj funktionere på men som bilnørder som mig finder yderst tilfredsstillende. Noget som der helt klart er tilfredsstillende er gearskiftene som er korte og kontante det føltes som om at man bare altid kunne klikke gearkassen i det rigtige gear uden at skulle wrestle med gearstangen. Et bevis på at Honda havde rigtig godt styr på gearskiftene dengang fandt jeg da jeg tilbage i 2015 kørte BMW E36 316 compact til dobbelttest sammen med Prelude MKIV. E36eren havde meget slattene og uinspirerende gearskift i forhold til Hondaen for at sige det mildt. Noget andet jeg også lagde mærke til var at der næsten ikke var sporet af moment reaktion noget som ellers plager højtydende forhjulstrækkere. Jeg har faktisk kørt minibuser og varebiler der under de samme kørselsforhold udviste højere grad af momentreaktion end dagens testbil. Så noget tyder på at man enten har monteret et Torsen differentiale eller været virkelig grundige med at fintune geometrien i forhjulsophænget. Det bevirker i hvert tilfælde til at køreegenskaberne føles neutrale og fokuseret uden at man mister noget køreglæde. Men ellers lyder dommen på at Prelude MKV er en fantastisk brugtbil med sportslige ambitioner som giver forhjulstrukken køreglæde som få biler kan. Men at man helst skal nyde den selv sammen med éns bedste ven for selvom at man har bagsæder så er de ikke meget værd at benytte over længere perioder.

Mange ville sikkert kalde designet kedeligt og anonymt. Jeg synes at det er tidsløst og minimalistisk hvilket er meget befriende i forhold til mange nye designs som er alt for fortravlet med komplekse kurver skarpe linjer og så videre.
Sammen med K og B serien er H serien lidt af en perle i min bog.
Simpliciteten fortsætter ind i interiøret Instrumentbordet er dejligt smalt og det samme er A stolperne. Det eneste jeg måske kunne sætte en finger på var forsæderne som måske ikke ydede så meget støtte i sæderyggen som i MKIV.

biltest Honda civic EG4 D15B årgang 1994

En af de få civic jeg godt ville have ind på bloggen var EG årgangen som blev produceret fra 1991 til 1995. Det er også en bil som der efterhånden er overraskende få af. Så det var meget heldigt at en bekendt til mig havde en bekendt der havde et eksemplar ståendene vi kunne låne til en test,

cremehvid racer

Det der gjorde dette  eksemplar af civic EG special var at den var udstyret med D15B motoren som er en motor der normalt kun ligger under hjelmen på hjemmemarkeds udgaverne. Vi fik også at vide at det var den eneste D15Ber der var i landet. Men det er ikke nogen dårlig maskine modsat de fleste andre Honda motorer der kører på danske veje. Er D15eren udstyret med ægte V tec der modsat øko V tec er god for en omdrejningsgrænse på 8-9000 omdrejninger i minuttet. Udover at have et fyrigt temperament yder D15eren 135 heste allerede fra fabrikken hvilket er mere end tilstrækkeligt til den 1000 kilos civic. Det føles mega underholdende på en ukompliceret og uforpligtende måde at komme i et hurtigt sving hvorefter at trykke sømmet i bund så nålen flyver op i det røde felt. Angående gearkasse bliver man også belønnet med korte præcise skift som har et metallisk feel. Jeg har fundet ud af at selvom at civic`en er en økonomibil er gearskiftene meget lækre. Angående køreegenskaberne er denne lille Honda lige som den skal være undervognen er stramt sat op takket være  dette eksemplars eftermonteret koni støddæmpere samt skunk2 camberkit. Yderligere kan jeg sige at styretøjet føles dejlig stramt men præcist,

konklusion

Angående design er civic EG4 ikke nogen grim bil. De flydende former og langstrukkende akselafstand giver denne bil en unik fremtoning samt et design der har klaret tidens tand. Indvendigt er dette eksemplar også piftet op med skålsæder fra en type R og en alu gearknop. Min dom over civic EG4 er at selvom jeg oprindeligt ikke var den store Honda eller civic fan har jeg efterhånden fundet ud af at man kan få meget køreglæde for få penge i disse biler,

En sjov detalje på Civic EGeren er at bagklappen er todelt som på en Range Rover,
D15Beren yder allerede 135 heste fra fabrikken. Det her eksemplar er blevet stadset op med ting som supersprint bananmanifold Fidenza svinghjul på 3,4 kg coldair indtag samt ACT kobling. Nå ja og så toppes det hele af med en alu tårnstiver,
Indvendigt er forstolene fra en type R med til at forsøde tilværelsen,