Hej og velkommen tilbage til endnu en biltest. Som nævnt før er jeg ikke så stor fan af nye biler jeg elsker nemlig at dvæle ved nostalgien. Men der er dog nogle få modeller jeg har haft et godt øje til lige siden de var nye. Og en af disse sjældenheder er Civic MK8 som også er kendt under chassiskoden FN2. Selv standard bilen kører ganske udmærket og så er designet helt fantastisk. Selv flere år efter lanceringen ser det stadigvæk frækt og futuristisk ud. Men fordi at vi her på bloggen godt kan lide hurtige biler. Så skulle vi selvfølgelig også prøve type R udgaven af. Men mange tak til Thomsens auto i Tinglev for at vi måtte låne type R.eren til dagens test. Du må endelig give deres hjemmeside et kig på linket nedenunder.
Life starts at 5000.
Hvis vi snakker bilmotorer slutter de flestes liv ved 5 til 6000. Med det mener vi selvfølgelig 5000 omdrejninger i minuttet. Men for en gut som mig der ikke færdes så meget blandt racervogne men som stadigvæk har oplevet højtydende maskineri på egen krop. Starter livet faktisk ved 5000 omdrejninger i minuttet. For mig er 8000 lidt blevet et magisk tal hvor en motor vinder min respekt. For hvis man bare ved lidt om mekanik så kræver det enorm præcision at bygge noget der skal kunne spinde med 8000 omdrejninger i minuttet uden at implodere ved første rullefelts test. Og når maskinen samtidig ligges i en gadebil som skal opfylde krav til støj og emission. Og stadigvæk have en hvis form for holdbarhed. Så giver min indre teknik nørd denne slags motorer et hak mere respekt end andre bilmotorer. Efter de første par minutter på vejen kan man sagtens mærke at man fra fabrikkens side har prøvet at gøre type Reren mere letkørt. Det kan især mærkes ved gearudvekslingen. Den standard FN2er havde ligesom andre biler en længere gearudveksling så man undgår for høje motoromdrejninger og derved et forøget brændstofforbrug. Type R har derimod kortere gear så man både har bedre acceleration og at man trækker flere omdrejnimger under kørsel ved konstant hastighed. Derved undgår man for meget sejtrækning som er noget at de gamle V tec maskiner ikke bryder sig særligt meget om. Men selv med de biltekniske forantstaltninger skal man helst flyve Type Reren i de højere luftlag. Det er helt klart bilen for dem der elsker at køre racerkørsel men som ikke helt har talentet eller budgetet til at gøre karriere indenfor professionel motorsport. Og sådan en type ville jeg helt klart kategorisere mig selv som. Efter have tøffet lidt rundt for at få noget varme i maskineriet prøver jeg at lave mit første træk. Jeg skifter ned til anden gear imens at jeg kobler ind og ud hvor den så får lidt speeder. Bilen udsteder et kraftigt vræl imens at nålen på omdrejningstælleren stryger over instrumentet med lynets hast. Der er ikke noget hvinen fra fordækkene og ingen momentreaktion. Kraftudviklingen sker næsten med det samme og rimeligt eksplosivt. Jeg kan slet ikke genkende det at andre siger med at type R.eren føles halvsløv i forhold til andre GTIere. Hvis man kører den som den skal køres føles den ligeså hurtig som Golf R32eren jeg kørte i mandags. Et andet punkt jeg altid roser Honda for er deres gearskift og her er FN2.eren ingen undtagelse. Gearskiftene føles dejligt præcise samtidigt med at man har et lækkert metallisk feel ved hvert skift. Og da det her er type R har man tilmed en alu gearknob i ægte Ferrari-stil der ligger godt i hånden. Generalt oser interiøret af gennemført racer stil med rødt gulvtæppe og røde midter på sæder og dørpaneler. Det er dejligt befriende at når man har set så mange interiørs igennem tiden at se noget der har noget farve. Noget der også er herligt ved dagens testbil er køreegenskaberne. Styretøjet er tungt og præcist og undervognen hårdt sat op. Når de sønderjyske landeveje tillod at man havde det sjovt brillerede Civic.en virkelig. Den føles fokuseret og præcis men også virkelig sjov at køre. Det er det som jeg altid siger at Honda har lavet nogle af de mest køreglade forhjulstrækkere.
Den sidste af sin slags.
Hvad har en gammel 348 spider dagens testbil og en SRT viper til fælles. De fleste ville sige ikke noget. Men jeg ville sige at de alle tre har det til fælles at de er den sidste af deres slags. Fordi at hver bils afløser i større eller mindre grad foretog et spring fra den analoge køreoplevelse med et minimum af assistentsystemer til mere avanceredet konstruktioner med en masse undersystemer. Men FN2eren er også noget særligt i min bog fordi at den markere sugemotorens svanesang. For afløseren FK2 kører som bekendt med en turboladet K20C1. Så jeg tror helt klart at FN2 er gjort af det rette stof til at den bliver en kommende nyklassiker. Men uanset hvilken fremtidig status at denne bil får så giver det fantastiske eksteriør design og K20Z4 motoren en fantastisk cocktail som ægte GTI fans helt klart skal prøve kræfter med.
Hvis du ville læse om flere biler der kan tage omdrejninger som en gal. Så må du endelig drible ind på de nedenstående tests.
- biltest Honda Prelude BB6
- Klassikertest Mazda RX7 SA.
- Biltest Audi RS5
- Biltest 348 spider.biltest
- Mazda RX8 192 hp
















