Tre biler jeg har testet som jeg til gengæld godt kunne forestille mig selv i.

Hej og velkommen til endnu en hitliste. Sidste gang kiggede vi på biler jeg nød at teste men som jeg aldrig kunne drømme om selv at eje. Men denne gang er det hele selvfølgelig vendt om. For som titlen antyder er det her tre bud på testbiler som jeg faktisk godt kunne se mig selv i.

Nummer 3. Audi R8 type 42.

Jeg kunne havde været småkedlig og vælge Porsche Boxster 987 som mit bedste bud på en hverdags duelig sportsbil. Men prisen gik alligevel til R8 af den første generation som også er kendt under betegnelsen type 42. Efter min mening tog Audi alle de ting der var gode ved 911 og Boxster og genfortolkede dem. Hvor det færdige resultat er denne formidable centermotor sportsvogn. Det er hverken den hurtigeste eller mest flashy/prestigefyldte superbil. Men den er simpelthen så god en allrounder. Designet har klaret tidens tand. Og så er køreegenskaberne også rimelig gode. Der er den rette balance imellem letkørthed og køreglæde. Angående performance leverer R8eren også i spandevis. Selv V8 udgaven yder på den gode side af 400 heste. Og hvis man er på jagt efter endnu mere superbils feel så er der den 5.2 liters V10. Af gearkasse muligheder er der den 6 trins automatiseret gearkasse som faktisk virker overraskende godt. Men entusiasten ville åbenlyst vælge den 6 trins manuel med gittret skiftekullise. Men status quo er at hvis jeg havde i omegnen af et par milioner til bilshopping og at det ikke skulle være en Skyline R34 GTR eller en BMW E9 CSL jeg skulle erhverve mig. Så var det helt klart R8eren der blev min ædle ganger.

Nummer 2. Honda civic EG hatchback.

Hov så må vi lige komme tilbage til jorden igen rumkadet. Det gør vi helt klart også med denne civic EG. Men faktum er at Civic.en giver forhjulstruken køreglæde til næsten ingen penge. De gange jeg har kørt den elskede jeg køreegenskaberne så meget at jeg har gjort den til den eneste forhjulstrækker jeg oprigtigt kan lide. Køregenskaberne er no nonsens og gokart agtige. Og på grund af den lave egenvægt. føltes selv den lille non vtec motor kvik og veloplagt. Det er en fantastisk lille bil når man har de snogede landevej eller når man skal lave et hurtigt træk fra 0-80 i timen. Også for styling og tunings folket er Civic.en et godt udgangspunkt. Det er en platform som er meget godt understøttet både angående performance dele og styling. Så konklusionen er at EGeren er en sjov og prisbillig lille bil der både kan give den som hverdagens indkøbsvogn og som time attack bil.

Nummer 1. Ford F250 årgang 2001 powerstroke.

SAM_0086
Jeg har altid godt kunne lide en god Amerikaner slæde. Jeg har mange personlige favoritter der spænder over alle årtier og over alle tre kæmper (altså Chrysler Ford og General motors). Men Ford F250 fra omkring årtusind skiftet med den 7.3 liters powerstroke motor står mig alligevel nært. Siden jeg som barn beundrede en helt ny crewcab ved Bukkehave i Svendborg hvor jeg så forgæves spurgte min far om vi ikke kunne tage den med hjem. Så der var ikke et øje tørt da mig og vennerne var ude og teste en singlecab til bloggen i sommeren 2017. Bevares er interiøret billigt og fyldt med knaldhårdt plastik og køregenskaberne ikke noget at skrive hjem. Men turbodiesel V8erens enorme bundtræk og lastvogns agtige gangkultur var nok til at give Amerikaner pickup drømmen næring. Så selvom at folk ville kalde F250eren en dinosaur der burde havde været uddødet for længst. Så ville de flestes indre barn sige at dinosaurene var nogle af de sejeste dyr der havde haft deres gang på planeten.

Bonus bil. Mercedes W140 S klasse.

Jeg har altid haft en meget bred bilsmag. Det er en af de mange grunde til at jeg startede bloggen op for 5 år siden. Men alligevel er gamle Mercedes til og med årtusindskiftet alligevel et af mine softspots når det kommer til et specifikt mærke. Og især W140 S klasse har en plads i min bilbevidsthed. Jeg har altid syntes at det er en mega cool bil. Det er altid den man ser at skurkens håndlangere kører i. I diverse agentfilm. Og efter at have kørt et par eksemplarer kan jeg konstatere at jeg skal simpelthen nå at være W140 ejer på et eller andet tidspunkt i livet. Køreegenskaberne bygger på klassiske Mercer dyder med komfort fremfor dynamik. Men stadigvæk dynamik nok til at man ikke sejler rundt i svingene som i en gammel Cadillac Eldorado. Og så er der oceaner af plads både på bagsædet og i bagagerummet. Men designet er efter min mening et af W140erens helt store trumfkort. Mange syntes det er en kedelig grim kasse. Men jeg syntes at den har en pressence og autoritet over sig som kun overgås af den gamle grand 600. Og modsat de nye S klasser som jeg syntes er svære at skelne fra de mindre modeller er W140eren let genkendelig på grund af propationerne. Så alt i alt er det her i hvert til fælde bilen der får mig til at stoppe op og kigge en ekstra gang når der sættes førerbare eksemplarer til salg for under 30.000.

Bil test Mercedes R230 Sl500

Hej og velkommen tilbage til endnu biltest. Når det kommer til Mercedes SL modellerne så må jeg indrømme at jeg lidt er en fan. Der er efter min mening ikke en bedre topersoners rejsefælle end en SL. Men i dag fik jeg tabt min mødom til en årgang der var efter 1980. Men endnu en gang tak til nextcar for udlån af SLeren til dagens test. Du må endelig give deres webside et kig på dette link.

Ikke helt SportLeicht.

SportLeicht superleggera er henholds de Tyske og Italienske ord for letvægt. I motorhistorisk samhæng betød det en sportsvogn ofte af Italiensk herkomst der er bygget med en let og stærk rørramme konstruktion hvorså at karosserimageren nænsomt skaber et stilfuldt aluminiums karrosseri. Begrebet letvægts konstruktion nåede også til Stuttgart hvor Det blev grundlag for 300SL “mågevinge” som var en af datidens mest glamourøse og hurtigste gadebiler. Og selvom at vores testbil med en egenvægt på omkring 1725kg langtfra kan kategoriseres som SportLiecht. Så nød jeg stadigvæk at cruise afsted. For selvom at SLeren efterhånden har nogle år på bagen føles den slet ikke forældet når det kommer til køreegenskaber. Ved stille kørsel er styretøjet let og flydende det kommunikere ikke så meget men nok til at man føler at man har kontrol over vognen. Undervognen er også godt afstemt. Der er en perfekt mellemvej imellem komfort og dynamik. Og selv ved en smule frisk kørsel syntes jeg faktisk ikke at størrelsen og den lidt høje egenvægt skindte så meget igennem. Også angående motor og gearkasse er det her en herlig roadster. Selvom at M113eren kun er opgivet til 306 heste føles det i det her tilfælde som om at de allesammen er blevet i folden. Maskinen trækker godt der er mere end rigeligt med kræfter til husbehov. Alt dette sker imens at gearkassen i Typisk mercer facon skifter smidigt.

Konklusion.

Efter at have kørt en nyere SL. Kan jeg sige at den ligesom forgængerne er en fryd at sidde og bag rattet i og at man sikkert kunne tilbringe flere timer der. Så alt i alt er det her en stor hurtig og komfortabel åben vogn.

Når det kommer til komfort og ergonomi. Er det Mercedes BMW og Volvo der står bag de tre bedste føresæder i industrien.

M113eren klæder SLeren godt. Den har en smidig gangkultur og en god lyd. Og vigtigst af alt bundtræk af en karakter som kun en V8er kan have.

19 tommer var en rimelig imponerende fælgstørrelse på standard biler tilbage i 2002. Men jeg syntes ikke at komforten led under denne fælgmontering.

De tre mest sexet/seje biler jeg har kørt.

Så er vi igen nået til det tidspunkt hvor året er skiftet og det derfor atter er hitliste tid. Igen er hver bil sat på i uvilkårlig rækkefølge. Hvor jeg giver MIN mening om dem alle. Så selvom jeg ikke normalt er vild med at bruge ordet sexet om bildesign. Så er der alligevel nogle modeller der kan tænde mine følelser.

3. Gran Tourismo S

De fleste bilnørder kan vel blive enige om at Gran Tourismo er en sej bil. Der kommer en fantastisk lyd fra afgangsrørene under kørsel. Og så bliver det hele pakket ind i et karrosseri der er formgivet af pinninfarina. Det jeg prøver at sige er at det her er en bil der både ser aggressiv og dramatisk ud men at den også er helt rigtigt proportioneret. Den har de klassiske grand tourer former med lang motorhjelm kort bagparti og et intimt cockpit.

2. E9 3.0 CSI

Jeg har udnævnt den til at være min nye ultimative drømme bil. Selvom at det lyder underligt at jeg som har været skyline fan næsten siden barnsben af har kastet min kærlighed på denne bil. Så er det fordi at E9eren har masser af stil og elegance noget som Skyline lidt mangler. Den er næsten som en pil i luften når man ser den fra siden. Jeg ville æde den hat jeg ikke har. På at der er ingen moderne biler der besidder samme ynde som en E9. Denne bil er også indehaver af et af de smukkeste instrumentborde jeg set og jeg har ellers set mange instrumentborde efterhånden. Og selvom at den overhovedet ikke kører ligeså skarpt som en moderne bimmer så har den mere end rigeligt med god stil til at kompensere med.

1. Audi S7

Som I har fundet ud af er jeg meget kræsen angående bildesigns. Nogle ville måske kalde mig gammeldags. Så der skulle også gå nogle år før at jeg fik smag for de dersens nye Coupé sedaner. Men nu har jeg endda dannet mig et par favoriter. Jeg kunne ellers have sat Mercedes W219 CLS på listen men jeg synes at den første A7 årgang var en smule mere stilfuld og tidsløs. Designet er elegant men med et tydeligt sportsligt strejf. Og vælger du S eller RS varianten får du tilmed en rimelig hurtig bil som stadigvæk er mere praktisk end en rigtig sportsbil.

hvornår har du sidste spillet racerspil

Jeg er normalt sådan en person der ikke blander alt muligt indhold sammen. Men jeg synes at racerspil er en stor del af livet som bilnørd. Det har de i hvert tilfælde været for mig. Det har ofte været spillene der har styrket min bilinteresse og lært mig det basale om hvordan biler fungere og om hvordan man kan forbedre dem. Jeg har næsten heller ikke tal på hvor mange spil jeg har samlet til mig i årenes løb jeg har prøvet kræfter med både arkade præget titler såsom Burnout serien og simulator spil som Gran Tourismo. Men ét af de spil jeg alligevel har spillet mest er Juiced 2 som videoen nedenunder handler om. Selv efter så mange år kan jeg stadigvæk nogen gange finde på at starte det op og bygge et par biler op. Der er så meget man kan lave stylings mæssigt som man ikke kan i mange af de nyere spil. Men det var alt for dette korte indlæg og så må I endelig lægge en kommentar med hvad jeres yndlings racer/kørespil var.

Biltest Maserati gran tourismo

Hej og velkommen tilbage til en biltest. Jeg har i efterhånden noget tid ville have en gran tourismo ind på bloggen. Men det var lettere sagt end gjort da jeg ikke lige kender nogen der ville låne deres eksemplar ud. Men i dag var jeg heldig så heldig at jeg fik lov til at køre den selv. Men mange tak til coast car for udlån af denne bil. Men giv dem endelig et kig på dette link .

Skønheden ved udyret.

Det er ofte Ferrari der er krediteret med at give køreoplevelser der beriger sanserne. Men Maserati kan helt klart også være med. Når man stiger ind fanger næseborene en behagelig aroma af læder. Det dufter så herligt. Det meste af interiøret er også beklædt med enten læder eller alcantara. Angående motor og især motorlyd er der virkelig noget skønt ved dette udyr. Under opstart springer maskinen igang med en dyb buldren. Men det er især når man accelerere hurtigt at den virkelig synger. Når man kommer over 4000 omdrejninger åbner ventilerne i udstødningen sig og brølet bliver næsten til et vræl. Det er et rigtig cool soundtrack. Da jeg blev sat til at køre fandt jeg også ud af gran tourismoens stille side. Når man kører stille skifter gearkassen forholdsvis smidigt. Og så har styretøjet en god vægt i sig. Så i den henseende føles det faktisk lidt som at køre Corvette når man kører en gran tourismo stille. Men designet er det alle lægger mærke til når de kigger biler. Og der skuffer denne bil ikke. Frontgrillen er stor og åben som gabet på en rovfisk samtidig med at karosseriet er svulmende og muskuløs som en Pyton der snoger sig igennem græsset. Det er et meget karismakisk design. Men et cool design efter min mening. Og min dom over denne bil er at den er et udmærket gran tourer alternativ til Ferrari og at jeg er meget taknemmelig over at have kørt den.

En gran tourismo skal bare være sort efter min mening.

Koøjerne på forskærmen er lidt Italiensk spil for galleriet da de ikke har nogen funktion. Men på en underlig måde passer de godt til det overstylet udsene.

F136 motoren sidder fint i sin brønd af plastik.

Interiøret er et orgie af blødt læder. Og så sidder man faktisk rigtig godt i forstolene.

 

Video med dyret findes nedenunder.

Klassiker test Corvette C4

Når jeg tænker på biler der er indbegrebet af 80erne. Er de to første jeg altid kommer i tanke om Lamborghini Countach eller Corvette c4. Så i dag fik jeg faktisk mulighed for at køre den ene af dem. Men mange tak til thomsens auto i Lundeskov for udlån af denne bil.

Topløs brølende lineal

Hvis motortests kun handlede om design så ville c4eren score højt. Den er kantet lav og dejlig simpel. Det er også en af de biler der ser bedst ud i sort. Også indvendigt er det her et godt design. Og det er netop årgangene inden facelift jeg bedst kan lide da de har den kantede type instrumentbord. Men da motortests ikke kun handler om design. Må jeg sige at c4eren ikke lige frem er verdens ultimative køremaskine. Når man kører ligeså stille knirrer det over alt i det billige interiør. Men når det er sagt er det slet ikke fordi at den kører så dårligt. Det er en meget letkørt bil som man faktisk kan have det sjovt med. Der er den rette mængde boost på servoen så der er en god vægt i styretøjet. Undervognen er lidt til den hårde side og så kan bagvognen også føles en smule nervøs under visse omstændigheder. Men køreegenskaberne er stadigvæk meget forudsigelige. motormæssigt er C4eren også nem at gå til L98eren går som en Amerikansk V8 skal gå. Den har omdrejningsmomentet nede i bunden samtidig med at lyden er den helt rigtig. Der er et eller andet over den dybe buldren og den lidt ujævne gangkultur som en US V8er besider. Gearkassen skifter også fint. Den præsterer hverken bedre eller dårligere  end hvad man forventer. Så dommen lyder på at det her er en cool og sjov sommerbil som langtfra er verdens bedste sportsbil. Men som til gengæld giver rigtig meget bil og performance for pengene.

Kvaliteten er der ikke helt men det er stemningen til gengæld. Især digital instrumenteringen får mig til at føle mig hensat til knight rider.

det er rart for en gangs skyld at køre en stor dum V8er i forhold til alle de europæiske kværne.

Jeg synes ikke at American racing er de fælge der klæder C4eren bedst.

Video med dyret forefindes nedenunder.

 

Klassiker test Triumph Stag

Hej og velkommen til endnu en klassisker test. Når man tænker på Britiske roadsters tænker man ofte på kendte og vellidte modeller som MG B og Lotus Elan. Men det er nok ikke alle der kender til Triumph Stag. Men når man ser bort fra dens særheder er det her faktisk en ganske udmærket åben klassiker der ikke ligner alle andre. Men endnu gang tak til læborg autohandel for at vi måtte låne dagens testbil. Du må endelig give deres webside et kig på dette link .

Er det fugl eller fisk nej det er en Stag

Da jeg første gang så et billede af en Stag tænkte jeg at den så lidt spøjs ud. Bagenden er rimelig lang i forhold til resten bilen og så ser det ud som om at styrtbøjlen er vokset ud af det fri på midten. også når man har sat sig til rette på førerpladsen føles det hverken som fugl eller fisk. Instrumentbordet har et flot trætrim men ratstammen er vinklet meget lodret lidt ligesom i en gammel Mascot. Generalt er kørestillingen meget bizar man sidder tilbagelænet ligesom man plejer i en roadster. Men tilgengæld sidder rattet langt fremme og da man ikke kan justere ratstammen på nogen måder. Må man køre med ens ene ben klemt imellem rat og gearvælger. Men angående køreoplevelse er denne bil ikke dårlig. Man kan sagtens mærke at den føles større end en MG Ber især på de store bløde sving kan man godt mærke de ekstra kilo. Stagen føles simpelthen ikke ligeså adræt som de små roadsters. Der er et godt boost på servostyringen men ikke så meget som på en US bil. Men alligevel føles den lidt Amerikansk af en Britisk bil at være. Angående motor og gear er det her til gengæld en bil der er til at forstå. Under kørslen buldre V8eren herligt i baggrunden også under acceleration er der en herlig og fyldig lyd. Man kan slet ikke mærke at det her kun er en 3 liters kværn. Den føles ligeså kultiveret som en langt større V8er. Gearskiftene føles metalliske som de skal være efter min mening. Det eneste jeg lige skulle vænne mig til var at skiftemønstret var spredt mere ud end hvad man er vant til. Men ellers lyder dommen på at det her er en sjov og special klassiker som ikke alle kender til.

Den underlig kørestilling trak virkelig ned. Men ellers var interiøret fint indrettet.

Ved at føje to slant 4 motorer sammen skabte man denne kompakte V8er.

Bil test Audi s7 årgang 2012

Hej og velkommen tilbage til endnu en test. Efter at have kørt et eksemplar af A7 af den første årgang fandt jeg ud af at det er et af de tilfælde hvor det giver rigtig god mening at køre Audi. A7eren kørte rigtig godt den så rigtig godt ud og så var den forholdsvis rummelig. Men hvad gør man hvis man gerne ville have flere heste i folden men man gider ikke at ofre penge på en rs7er. Man vælger selvfølgelig s7eren. Den har samme 4 liters biturbo V8er og er stortset ligeså hurtig fra 0-100. Men mange tak til autoleasing syd for at jeg kunne komme og lave denne test. Giv dem endelig et kig på dette link .

Et køretøj med mange facetter

Der er nogle biler der kan det hele. De har mange facetter om man vil der er S7eren en af dem. Men hvor mange ting kan den egentlig det finder vi ud af nu. Når man stiger ind og trykker på startknappen springer V8eren igang med en dyb buldren der er ikke så meget lyd på den som i andre supersedaner men der er alligevel nok til at give et hint om at det her ikke er den 4 cylinders Dansker udgave af A7eren. Også under kørslen er der et godt lydbillede. Under hård acceleration brøler motoren herligt ligesom en sugemotor generalt har ingenørerne hos Audi gjort et godt arbejde med at maskere turbostøjen. Det er faktisk kun ved mellemgas at jeg syntes at der var et hint af Wastegate prust og turbo hvislen. Angående køreegenskaber er denne bil et rart bekendtskab generalt synes jeg at A7 er en rimelig velkørende bil. Så derfor syntes jeg ikke at køreegenskaberne er meget anderledes i forhold til standard udgaven. Den har samme godt vægtet styretøj og dynamiske svingegenskaber. Og da dette eksemplar også står på rimelig store fælge er kørekomforten ikke så høj som den kunne have været. Angående gearkasse er det her også en ok bil. Efter at have kørt den gamle RS4 med den 6 trins manual må jeg sande at jeg aldrig kommer til at skifte ligeså hurtigt som en godt kalibreret automat gearkasse. Jeg følte slet ikke at mine gearskift kunne følge med motorens lynhurtige speederrespons. Men det er en anden historie i S7eren. Når man skal foretage en hastigheds ændring skifter den prompte et par gear ned hvorså at fanden tager ved den så man bliver slynget tilbage i førersædet. Det er faktisk kun ved acceleration fra stilstand at der er lidt et dødpunkt. Og så er skiftepadlerne ikke så responsive som de kunne have været så jeg endte bare med at køre i hel automatisk program hele turen igennem. Men det at cruise klarer gearkassen næsten ligeså godt som hurtige accelerationer. Ved motorvejskørsel sørger det syvende gear for at motoren er helt u anstrengt samtidig med at den skifter silkeblødt ved stille acceleration.

konklusion

Efter at have kørt dette pragteksemplar af en S7er. Kan jeg sige at det er en bil med mange facetter. Den kan både gøre det som rejsekuffert på de lange motorvejs strækninger og som legetøj til søndags turene igennem nogle snogede landeveje. Men hvis du har lidt over 700.000 til din næste bil er det her en god mulighed for at bliver ordenligt kørende.

Dette eksemplar har næsten alle krydser på udstyrslisten. Det er faktisk kun headsup display der mangler.

I Forhold til andre RS og S modeller er S7eren forholdsvis underspillet. Men de store skiver med S7 brandede kalibre er en af måderne man kan spotte en ægte S7 på.

TFSI V8eren udmærker sig ved at have turboladerne inde i Vet noget der eftersigende var gjort for at gøre motoren mere kompakt.

Turbolag er næsten en saga blot i disse moderne motorer.

video med bilen nedenunder.

Dobbelt test Porsche Boxster 987 og Audi RS4 cabriolet B7

Efter at have kørt to dejlige Mercere skruer vi lige tempoet lidt op. For hvis du vil have topløse Tyskere der kan spille med musklerne så kunne disse to være en mulighed. Men endnu en gang tak til Storgaard biler for at gøre denne test mulig så du må endelig give deres webside et kig på dette link.

En rigtig Porsche

Hvis man skulle lave en liste over de mest arketypiske Porsche modeller så ville Boxster helt klart være på listen. Den har alle kvaliteterne såsom stor praktisk anvendelighed sin type taget i betragtning og vigtigst af alt virkelige gode køreegenskaber. Når man drejer tændingsnøglen springer boxer6eren igang med en dyb brummen. Den har bare den helt rigtige lyd. Også når man gasser op kommer der et raspende vræl fra udstødningen. Så ved man at man kører en rigtig Porsche. Angående køreegenskaber er det her også en rigtig sportsvogn undervognen er stram og styretøjet godt vægtet. Men aldrig så meget at man ikke kan holde ud og køre på offentlig vej. Og når man bare kører ligeså stille føles Boxsteren faktisk som en Audi med automatgear. Men det jeg bedst kan lide ved denne bil er hvor nemt det er at udnytte de 237 heste uden at komme i for store problemer med både loven og manglen på vejgreb. Og så er det bare en rigtig sjov bil at køre i.

Tysk hotrod

I modsætning til Boxsteren som er meget fokuseret på køreegenskaber fremfor hestekræfter er RS4eren lidt en hotrod i traditionel forstand. Den er i sandhed en mindre mellemklasse bil med en stor og potent V8er under hjelmen. Men det gør den ikke mindre sjov at køre. Hvis Boxsteren føles hurtig så føles RS4eren næsten brutal bare et kort tryk på speederen får én til at blive slynget tilbage i lædersædet. Det er langtfra hver dag jeg oplever en bil der har så meget overskud selv en lille hastigheds ændring bliver klaret på ingen tid takket være et omdrejningsmoment på 430NM ved 5500omd. Selvom det er acceleration og performance på toppen at denne bil klarer rigtig godt. Så er køreegenskaberne gode. Og jeg ved godt at sedanen har en mere stiv karosse og derfor bedre køreegenskaber. Men hvis man bare ville have en performancebil at man cruiser ned af strandvejen i med vind i håret er det her den perfekte bil.

konklusion

Efter at have kørt de her topløse Tyskere kan jeg sige at jeg nok sætter mine penge på Boxsteren ene og alene på grund af at man kan bruge alle hestene og have sjov med dem modsat RS4eren hvor bare et kort tryk på speederen får hastigheden til at skyde i vejret hvis man ikke passer på.

Interiøret i Boxsteren er typisk Porsche det ville sige god fit og finish og god ergonomi.

Gællerne på siden af forkofangeren er en nem måde at spotte en RS4 på.

RS4eren har et helt andet lydbilled i forhold til Boxsteren. Men det er ikke en dårlig ting V8eren har en dyb buldren ved lave omdrejninger samtidig med at den virkelig synger herligt i den høje ende af omdrejningsregistret. Og så er speeder responsen rigtig hurtig.

De store hullede og ventilerede skiver fylder godt i fælgene.

Også Audien har en føreplads der er en kongeslæde værdig hvor Recaro stolene og det fladbundet læderrat fuldender oplevelsen.

video med begge biler nedenunder.

klassikertest Rolls Royce silver spirit årg 1983

Hej og velkommen tilbage til endnu en klassiker test. Der er nogle biler man hører virkelig meget om men man skænker dem ikke de store tanker. Der er silver spirit en af de mange. Man hører rigtig meget om den hæderkronet Britiske producent. Men det er alligevel noget helt særligt at se en Rolls ude i det fri. Og endnu mere særligt at man i mit tilfælde fik mulighed for at sidde bag roret.

Majestatisk Rolls

Selvom jeg ikke altid er vild med biler der ser prangene ud. Kan jeg alligevel ikke lade være med at blive betaget af silver spirit. Den ser flot og majestatisk ud. Men også klassisk ud. Man føler man er noget særligt når man sidder bag rattet og kigger ned af den lange kølerhjelm. Men der er heldigvis substans bag det storslåede udvendige design. For eksempel er der godt med gods i dørene. Samtidig med at alt fra dørhængsler til fittings i motorrummet ligner noget man har hentet fra en ubåd. Men hvordan kører den spørger I konstant. Jeg synes faktisk at den køre som forventet. Der er rimelig meget krængning i sving. Ligesom at styretøjet er super let og blottet for nogen form for feedback. Men på motorvejen kommer den mægtige Rolls virkelig til sin ret. Med at glide afsted. Imens at den generøse støjdæmpning isolerer en fra al uønsket støj. Så selvom at denne bil kører ligesom en lignende Cadillac. Kan man sagtens mærke at den føles mere raffineret på mange områder.

Veritabel tron-sal

Også angående interiør er den her bil en konge værdig. Modsat de tyske producenter der har indrettet deres biler simpelt og stilfuldt. Er silver spirit indrettet på klassisk og Britisk vis. Der er masser af mørk nøddetræ der krydses med beige læderindtræk med dueblå kontrast. Selv rattet er en flot sag. Der ligner at det er udført i pianosort bakelit. Det er sandhed en veritabel tron-sal af et interiør. Og min dom lyder også på at selvom silver spirit lidt er en old money bil er det stadigvæk godt at have kørt den.

Med et godt støjdæmpet interiør og rigtig gode flyderegenskaber. Blev jeg helt søvnig når vi tog en tur på motorvej. Så afslappende køreoplevelse giver den gamle silver spirit.

Alt på denne bil føles solidt selv dørhængslerne ligner noget man ville bruge til lugen på et skib.

Selv om at vejret viste sig fra sin dårlige side. Nød jeg stadigvæk udsigten til Spirit of Ecstasy der sad nede på køleren.

Fronten er helt klart mit yndlings træk rent designmæssigt. Med kølergrillen der tårner sig op som et prægtigt tempel.

V8eren med to SU karburatore. Gør det faktisk godt ved motorvejs fart.

Niveauregulerende hjulophæng var stadigvæk en usædvanlig ting i 1983. Silver spirit havde det også. Selvfølgelig i overstørrelse.