V6 – Side 2 – upgear.blog

Luksus på tværs af generationer. Cadillac Seville årgang 1980 Vs Mercedes W221 S320.

Skrevet den maj 15, 2021oktober 18, 2021 af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til den første dobbelttest i lang tid. Så jeg tænkte at jeg lige kunne skrive en af disse igen. Det er ofte let at overse hvor hurtigt den teknologiske udvikling er gået. Bare hvis vi taler om forbrugerelektronik så bestod den travle buisness types arsenal ved omkring årtusindskiftet af en mobil eller biltelefon til hvis man ville foretage et opkald imens at man var på farten. En PDA eller laptop hvis man ville løse opgaver der normalt krævede en stationær computer. Og hvis du ville tage billeder i bedre kvalitet på betingelse af at din PDA havde indbygget kamera måtte du også slæbe rundt på et digital kamera eller endnu bedre et spejlrefleks kamera. Imens at idag render vi stort set alle sammen rundt med vores smartphones som kan udføre mange af de samme opgaver som ovenævnte apparater. Også hvis vi taler bilteknologi er der sket mange teknologiske landvindinger indenfor de sidste 40 år. Vi er blandt andet gået fra at motorer kører med én eller flere karburatorer til at leverancen og forstøvningen af brændstof sker med direkte elektrisk indsprøjtning. og at vi stort set havde ingen passive eller aktive sikkerhedssystemer til at vi dag har adskillige airbags placeret rundt om i kabinen og en hel vifte af passive systemer der overvåger alt fra vores opmærksomhed til hvordan vi er placeret på vejbanen. Men jeg synes især det er spændende når vi går op i de dyre biler og prøver at lægge mærke til hvilke features der er at finde i de billigere modeller i dag. Og i dag tog jeg så skridtet videre med at teste en ældre luksusbil hvor så at sammenligne den med en relativt moderne luksussedan. Hvor at resultatet er en efter min mening ganske interessant dobbelttest. Men mange tak til Silkeborg bilsalg for udlån af S320eren og Bønsøes biler for at vi måtte låne Sevillen til dagens test. Du må endelig give deres websider et kig på linksne nedenunder. Men lad os komme til testen folkens.

www.bonsoe.dk

Silkeborg Bilsalg Aps

Buisness as useal i W221eren.

Selvom jeg er kæmpe W140 fan så må jeg indrømme at W221eren virkelig har charmeret sig ind på mig. Jeg er blevet rimelig vild med designet køreoplevelsen og kvalitetsfornemmelsen i interiøret. Så det var lidt som at møde en god ven igen da jeg sad ombord i den sandgrå metallic S320er. Og efter bevidst at have gået efter et mere skrabet eksemplar med den gennemprøvet OM642 motor under motorhjelmen. Kan jeg sige at jeg stadigvæk står ved at S klassen er en de få biler der ikke har nogle decideret dårlige motorvalg. Selvfølgelig er maskinen ikke nogen hurtigløber men den går smidigt og så har den vist sit værd i adskillige taxaer ambulancer og patruljebiler rundt om i verden. Det er hvert tilfælde den motor jeg har oplevet i flest forskellige Mercedes modeller. Jeg har bogstavlig talt kørt alt fra CLS til G klasser der var bestykket med OM642. Men den føles slet ikke malplaceret i S klassen lyden under tomgang og kørsel er en stærk dieselklapren. Det lyder faktisk som om at motoren udfører et stykke arbejde ude i motorrummet. Og selvom at man ikke har det enorme kraftoverskud som i S500 og især S600 så flytter maskinen den store hval uden problemer. Også hvis vi taler gearkasse er alt ved det gamle. Automat gearkassen med 7 trin skifter silkeblødt som man forventer i en ægte mercer samtidigt med at kickdown virker upåklageligt til når man skal foretage en hurtig hastighedsændring. Men der hvor der efter min mening er den største forskel imellem S klassen og Sevillen er chassis affjedring komfortudstyr og passive samt aktive sikkerhed systemer. Men når det er sagt har begge biler faktisk elruder til alle fire vinduer eljusterbare forstole og klimaanlæg/aircondition. Men der holder lighederne også op hvis vi starter med affjedring kører S320eren med airmatic luftaffjedring som selv regulerer frihøjden til at passe til det bestemt kørescenarie og vejbelægning. Og blandt luksus features kan der nævnes at man får fuldt justerbare forsæder og nakkestøtter hvor der både er varme og køling i sæderne. Man får også nightvision assistant som fungere ved hjælp af infrarødt lys til at vise et infrarødt billede i instrumentklyngen så man bedre kan spotte dyr og mennesker under natkørsel. Og så har man hele 10 airbags der er fordelt over hele interiøret. Alt dette bedrager til en moderne og luksuriøs køreoplevelse som mange helt nye biler ikke matcher endnu. Selvom at det her er den lidt skrabet W221er så følte jeg mig stadigvæk som statsleder når jeg cruisede igennem Silkeborg. Men alt den luksus og teknologi kommer på bekostning af simplicitet og driftsikkerhed. For kan sagtens forestille mig at man må ofre flere tusind hvis for eksempel at en af luftbælgene til affjedringen går kaput selv hvis man har mulighed for at skifte det selv. Hvorimod at hvis en støddæmper på Cadillacen bliver træt så bruger man nogle hundred kroner på at bestille en hjem fra USA og så er man kørende igen efter at have brugt en lørdag eftermiddag og nogle sodavander på det. Faktum er at man kan have nok så meget teknologi og elektriske dimser men hvis man kun oplever konstante nedbrud og værkstedsregninger i tusindkroners klassen så er der jo ikke meget sjovt ved bilejerskabet mere. Så jeg er af den overbevisning at jeg hellere ville have en lidt mere simpel bil som jeg har en chance for at selv kunne foretage reparationer på fremfor en bil som W221eren hvor man skal sætte en skanner til bilen selv for at udføre en simpel procedure som at udlufte bremserne.

Seville. Bilen der kan få dig til at føle dig som yachtskipper eller ranch ejer.

Ligesom andre biler på bloggen har jeg også en lille personlig anekdote hvor at Sevillen medvirker. Jeg var 8 og i fuld fart på vej ned af livets motorvej til at blive totalt bil og motorfikseret. Så der var lidt snak mine forældre indbyrdes om at hyre Mettes taxi i Ringe til at komme og give mig en lille tur i deres Seville som netop var en K body årgang som dagens testbil. Men idéen forblev ved at værre en idé og jeg fik en funklende ny Tårnby racercykel i 9 års gave. Men jeg er absolut ikke skuffet for her cirka 21 år efter fik jeg mulighed for at køre og ikke bare blive kørt. Og efter at have kørt min første Amerikanerbil i lang tid er det både et glædeligt gensyn og en køretur hvor man bliver mindet om at rent objektivt så er bilerne blevet så meget bedre. Og så er det bare en af de mest pralende og falske luksusbiler jeg har haft æren af at føre. Modsat W221eren som stadigvæk ser moderne og stilfuld ud så får den i Cadillacen hele armen med falske trådfælge som bare er hjulkapsler og massere af krom og emblemer. Det er den eneste bil hvor jeg oprigtig føler at jeg er rorgænger på en eller anden yacht fra 80erne af. Og når vi taler om køreoplevelse giver denne bil også den klassiske Amerikaner båd oplevelse med at der er ingen føling med vejen men at der til gengæld er massere af boost på servostyringen. Undervognen føles bare en smule mere fast end i andre Amerikanske flydepramme. Men det er stadigvæk lidt som at føre en luftmadras op og derefter ned af åen. Også hvis vi taler motor og gear kan Seville ikke helt forveksles med en Audi. L62 V8eren springer igang med en dyb brølen. Tomgangen er lidt ujævn selv når det her er luksusbil med indsprøjtning. Men den lidt fiskekutter agtige gangkultur er næsten synonym med US bilerne og efter manges mening er det simpelthen sådan at en bil skal lyde. Jeg synes også selv at det er meget charmerende især når man tænker på at denne motor kun er opgivet til 140 heste så er det de bedst lydende 140 heste jeg har hørt længe. Også under kørslen sætter lydbilledet stemningen der er et eller andet afslappende ved den dybe brølen fra en stor gammel stødstangs V8er jeg ikke helt kan sætte en finger på. Gearkassen er en 4 trins konverter automat med det der føles som 4 lange gear når man kommer fra Europæiske biler. Den skifter meget smidigt når man kører stille og så hænger den mere i gearene end man er vant til. Men når man har en 6 liters V8 er det faktisk ikke så værst motoren føles ikke fortravlet inden at næste gearskift indtræffer. Men man kan sagtens mærke at det ikke er noget særligt performance orienteret setup. For når vi prøvede at lave en kort acceleration fra 0 til 80 føltes det lidt som hvis man spurgte et damplokomotiv om at gøre lidt for mange ting på samme tid. Gearkassen gik i baglås for et splitsekund hvor så endelig at finde det korrekte gear imens at motoren tog det der føles som en evighed for at bygge omdrejninger på. Men som flyder gør Sevillen det ganske godt og I ved jo at jeg er ganske stor fortaler for det at cruise stille afsted fordi at alt ikke skal handle om fart og tempo trackdays 0 til 100 tider og tophastighed hele tiden. Jeg ved ikke om det er at blive voksen men jeg er lidt blevet et luksusdyr eller en magelig bamse eller hvad folk nu ellers ville kalde det.

Konklusion.

Efter at have tilbragt dagen med to forskellige generationer af luksusbiler hvad lyder dommen så på. Det nemmeste ville jo være at sige at W221eren er det åbenlyse valg og at Sevillen bare er noget Yankee skrald. Men jeg synes at Cadillacen stadigvæk har sin berettigelse især som veteranbil til sommerhalvåret. Mekanisk er det også en nemmere bil at gå til da der ikke er nær så meget avanceret teknologi. Jeg tvivler også stærkt på at der ville værre mange W221ere tilbage på vejene når den årgang runder de 40 år fordi at det er så højteknologisk en bil og at den er fra en periode hvor Mercedes Benz stadigvæk sloges med problemer angående driftsikkerhed og kvalitet. Men prøv så at se hvor mange Amerikaner biler der har overlevet både store og små og billige og dyre. Det er blandt andet fordi at de er bygget med simpel men gennemprøvet mekanik. Og det er derfor at man ikke bare kan sige at bil 1 er bedre end bil 2 udelukkende fordi at den har mere avanceret konstruktioner og flere features. Personlig ville jeg hellere have en bil der ikke prøver at skjule noget for mig i sorte bokse som kun kvalificeret servicepersonale med meget dyre OBD scannere har adgang til. Men hvor jeg faktisk har en chance for selv at kunne reparere på den. Så hvis jeg skulle vælge ud fra at eje og ikke bare at køre så ville jeg vælge Seville da jeg i forvejen kun gør i gamle slæder og ikke behøver at have 10 airbags og et 20 kilometer langt ledningsnet.

Hvis du ville læse om flere S klasser så giv endelig nedenstående links et kig. Der finder du både W140ere W221ere en W220 en W222 og en C215 hvis du ville læse om den 2 dørs af slagsen.

Men hvis du til gengæld ville læse om flere Amerikanerslæder. Så har jeg et helt hav af dem nedenunder.

Selvom at man i 1980 allerede havde få biler med aktiv affjedring navnlig Citroén CX og Rolls Royce Silverspirit som faktisk var udstyret med en kopi af Citroéns hydropneumatisk system nu hvor at Rolls Royce købte rettighederne til at producere systemet flere år forinden. Så når de slet ikke airmatic i S320eren til sokkeholderne når det kommer til at balancere imellem komfort og dynamik. Affjedringsteknologi i 1980erne havde stadigvæk mange rødder i 1960erne og så kunne de forskellige moduler ikke kommunikere med hinanden. For i 2006 havde man adskillige mikroprocessorer der behandlede store mængder information hvert sekund. Og så var alle de forskellige bilsystemer forbundet så chassis styreboksen for eksempel kunne trække på input fra blandt andet speedometer hvorpå at sende beskeder videre til kompressoren i baggagerummet som regulerer trykket til hver af de fire luftbælge der sidder øverst på hvert støddæmpertårn.

Også motoren i S320 er en rimelig moderne konstruktion. Det er en 72 graders V6er med 4 ventiler pr cylinder og 4 overliggende knastaksler som tilmed har tekniske detaljer såsom commonrail dieselindsprøjtning og en Garret GT2056VK turbolader med variabel geomatri.

I forhold til Seville der føles W221erens førerplads som cockpittet i et rumskib. Der er features som folk i 1980 nok ikke havde deres vildeste fantasi om at blive integreret i en normal personbil. Og så føles command systemet mere som det i de noget nyerer Mercedeser når det kommer til betjeningen og brugervenligheden. Og så synes jeg bare at det stadigvæk er et gudesmukt interiør med et lækkert materialevalg og høj kvalitets fornemmelse.

Men eksteriør designet har virkelig vundet over mig. Jeg synes det ser underspillet ud men også stilfuldt og en smule sportsligt eller atletisk ud.

Selvom at det her ikke er en S320L så er pladsen bagtil stadigvæk helt fænomenal ifølge vores kameramand og bagsædetester.

L62eren er overordnet set konstrueret som de fleste andre Amerikaner V8ere med at have 2 ventiler pr cylinder bundliggende knastaksel og blok og topstykker udført i støbejern. Men den er faktisk også udstyret med throttlebody injection som er en simpel form for benzinindsprøjtning hvor at benzindyserne sidder inde ved gasspjældet lidt som de ville gøre det i en karburator. Og så er det den første første masseproduceret motor jeg kan huske på at der var forsynet med cylinderdeaktivering som jo var en hyper moderne feature at have i 1980 men som også viste sig at hyper upålidelig.

80er dagligstue fornemmelsen i interiøret er intakt. Man har de store sofasæder både for og bag der yder massere af komfort men ingen støtte og så har man ædeltræ eller noget der skal forestille det så langt øjet ser. Men spøg til siden så føles interiøret ikke så billigt igen og så er de fleste kontakter og greb i ægte metal som i W221eren. Så de føles lækre at betjene.

Hvis forsæderne føles som lænestole så må bagsædet værre femmands sofaen.

En rigtig luksusbil skal næsten have kølerfigur efter min mening. Og det havde begge testbiler heldigvis og selvom at Cadillac skjoldet ikke ligefrem er nogen spirit og ecstasy så giver det alligevel et eller andet til køreoplevelsen at se det for enden af den lange motorhjelm.

Hvis W221eren er en af de dersens moderne Princess yachter så må Sevillen næsten værre en gammel Bayliner fra 80erne. Den er stor og hvid og ikke synderligt moderne eller trendy at kigge på. Det er i hvert tilfælde den eneste bil der kunne få mig til at føle mig som yachtskipper eller ranch ejer fra texas.

Biltest Mercedes W222 S350 CDI.

Skrevet den november 19, 2019november 20, 2019 af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til endnu en test. Man siger at gammel kærlighed aldrig ruster. Sådan kan man også sige om mit forhold til gamle store Mercedes. Især modeller som w140 og w111 Heckfloss. Har været en fryd at føre. Men nogle gange er man nød til at kigge på samtiden og anskaffe noget ungt blod. Og ungt blod må man sige at w222eren er. Den leverer en afslappende køreoplevelse ikke udelukkende med hjælp af finmekanik men også med et hav af sensorer og microchips. Det er i sandhed en hightech luksusmaskine der får en til at geare ned. Men mange tak til pavegydens auto for udlån af W222eren til dagens test. Du må endelig give deres webside et kig på dette link.

Stressless not more.

Her i nyere tid har jeg ofte beskyldt især den nuværende C og A klasse. For at til-søle Mercedes Benz.s gode image. Det er biler der bliver solgt med et fint navn og et lækkert interiør. Hvor de subjektivt virker stærke på grund af brand værdi og den livsstil det er associeret med. Men objektivt at de kan ligeså meget eller ligeså lidt som andre i deres respektive klasser. Der er især CLA shootingbrake den største synder. Jeg syntes at den er så tavlig en bil at jeg faktisk har døbt den Discount Mercer. Fordi at i mine øjne at det er en forhjulstruken imitation af en langt bedre bil i form af CLS shooting brake. Det er bilen til falske personer som ikke har råd til en rigtig Mercedes fra ny af. Men som heller ikke ville ses i en fornem gammel model fordi det er der ikke noget status i ifølge deres Café latte sippende naboer. Men sådan en bil er W222 S klasse slet ikke. Det er virkelig en bil der stadigvæk viser verden en gylden standard indfor fuldstørrelses luksus sedaner. Den er ligesom sine forgængere en imponerende opvisning i højteknologi håndværk og sans for detaljen. Det udvendige design er ikke lige min kop te. Jeg syntes at det er for nemt at komme til at forveksle W222eren med den ydmyge W205 C klasse. Det er først når man kommer tættere på at man kan se at man har med Sonderklassen at gøre. Frontgrillen er markant højere og modsat discount modellerne triumfere stjernen stadigvæk nede på køleren. Og så er propationerne langt mere regulære. Hvad det udvendige design mangler bliver der helt klart hentet tilbage i interiøret. For jeg ville sige at det er et gudesmukt interiør. De to LCD paneler er smukt integreret i instrumentbordet imens at en tyk stribe af ædeltræ løber under dem. Det er et af de få punkter hvor jeg tænker at nogle af de nye biler slår de gamle. Det er hvor pænt og smagfuldt at man kan integrere teknologien. Mange af de ældre instrumentborde ser simpelthen så grimme og kaotiske ud med et hav af sorte plastikknapper. Finishen og kvaliteten af materialer er også blandt de bedste på markedet. Næsten alle flader er læder beklædte og alle vippekontakter udført i aluminium. Angående køreoplevelse er alt som det skal være. For det er netop få biler der overgår S klassen når vi udelukkende snakker kørekomfort. Allerede efter få minutter indfinder freden sig. Selvom at første del af vores testrute tog os igennem et stykke af den gamle A9 som er beklædt med noget af det mest støjende asfalt på Sydfyn. Og at vores testbil var udstyret med 21 tommer fælge så var rullestøjen holdt til et minimum. Samlinger i asfalten og andre ujævnheder gik næsten ubemærket hen. Angående motor og gearkasse performer W222eren godt. Gearkassen skifter silkeblødt. under visse omstændigheder var skiftene så smidige at man næsten ikke bemærkede dem. Og når det så bliver bakket op af en stærk motor der har en smidig kraftudvikling. Føler man at man har overskud til de fleste overhalinger og sammenfletninger.

Konklusion.

Efter at have kørt denne mere samtidige S klasse. Kan jeg sige at Mercedes sagtens kan finde ud af at lave biler med en høj kvalitets fornemmelse. Og som er total avantgarde når det kommer til teknologi. Men på den anden side ved jeg ikke om det er bilen jeg ville drømme om at have fordi jeg stadigvæk syntes at der er noget særligt over klassikerne. Men jeg er alligevel taknemelig over at have mulighed for at have kørt den. Fordi det trods alt er spændende at se hvad den nyere generation pønser på.

S klasse betegnelsen kommer af det Tyske ord Sonderklasse som betyder noget i retning af verdensklasse. Og der ville jeg helt klart sige at W222eren lever op til sit navn. Det er virkelig en bil i verdensklasse som gør sig ligeså godt ud på times square i New York som på strandvejen i Hellerup.

Store fælge med lavprofil dæk forringer komforten en smule og udvikler mere rullestøje. Men man kan åbenbart ikke stoppe udviklingen.

Selvom at 3.0eren er den mindste dieselkværn man kan få W222eren med så trækker den ganske fint.

Kvalitet og materialevalg af bedste karat er normen når vi taler biler i luksus klassen. Men detaljer og godt håndværk er ligeså vigtigt. Bare højtalergrillene til det originale Bergmiester suround system er stiligt fabrikeret i perforeret rustfrit stål.

På grund af den store mængde data der overføres hvert split sekund imellem de forskellige bilsystemer. Benytter W222eren sig af fiberoptik til kabling af forskellige moduler.

Pladsforholdende bagtil er ganske fornuftige. Og så har bagsæde passager næsten ligeså mange features at pille med som dem der sidder foran.

tre fantastiske biler jeg har testet. Jeg aldrig kunne drømme om at eje.

Skrevet den september 24, 2019oktober 9, 2020 af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til endnu en hitliste. I dag skal vi kigge på tre biler som jeg nød at teste men som 10 vilde heste ikke kunne få mig til at eje. Og nej jeg er ikke misundelig for jeg syntes at der er mere til bilejerskab end mærkesnobberi og mange hestekræfter. For eksempel er design og driftsikkerhed eller mangel på samme også tone-angivne faktorer. Men lad os komme til hitlisten.

Nummer 3. BMW X7.

Lad os starte med at adressere elefanten i rummet. set fra førerpladsen er X7eren en fantastisk bil. Den kører yderst komfortabelt og så har den alt den power man har brug for i hverdagens trommerum. Desuden er vognen udstyret med alle tænkelige features og gadgets. Men kæft hvor er det bare en grim sildekasse ligesom alle andre nye bimmere. Og så har BMWs driftsikkerhed aldrig været helt til at stole på. Jeg har næsten ondt af dem der har dumpet i omegnen af 1.5 milioner på en X7er som skal leve med den de næste 2 årtier.

Nummer 2. Tesla model 3.

Jeg kunne faktisk havde valgt hvilkensomhelst Tesla som nr to. Men det har faktisk ikke noget med bilen at gøre i sig selv. For jeg er faktisk rimelig vild med model3eren og med Tesla som brand. De har gjort meget for at gøre elbilen mainstream. Og jeg kan sige at model 3 faktisk er en fantastisk lille pakke. Den føles næsten ligeså hurtig som de store modeller. Og så er den en klassisk 4 dørs sedan i Audi A4 størrelse med gode pladsforhold til folk og bagage. Men jeg kunne aldrig drømme om at eje den fordi at infrastrukturen simpelthen ikke er udviklet nok endnu til at elbiler giver mening for mig. Og så synes jeg også at der er mange ubesvaret spørgsmål angående batteriernes genandvendelighed og derved hvor grønt et alternativ elbilen er. Det sidste søm i kisten om mine tanker om at være elbil ejer er dog meget subjektivt. Men for de fleste bilnørder inklusiv mig selv er motorlyden en vigtig del af det at føre bil. Det er også derfor at jeg til dagligt kører i BMW 520i og ikke Tesla model 3. For mig er de bedste motorlyde musik på ligefod med en god symfoni eller et meget teknisk metal nummer. Jeg syntes også at motorlyden er en stor del af en bils identitet. Den prustende og vrælene lyd fra RB26eren var også en af grundene til at jeg var solgt da jeg som ung så skyggen af en Skyline blæse forbi. Lyden er simpelthen så stor del af den bils identitet.

Nummer 1. Maserati quattroporte årgang 95.

Det jeg elskede ved quattroporten var designet (den ser underspillet men stillet ud på samme tid). Interiøret var også fantastisk. Alle overflader var beklædt med læder eller ruskind og så var kvalitets fornemmelsen høj selv efter så mange år. Og så var motoren også fantastisk den havde en smidig kraftudvikling men den reageret stadigvæk med det samme når man trykkede speederen i bund. Men jeg kunne aldrig drømme om at eje den. Da jeg i mine Peugeot dage allerede havde bekymringer nok om hvorvidt bilen kunne bære mig til mit bestemmelsessted. Og da reservedelene til en Quattroporte nok koster en krig. Er det et ejerskab jeg godt ville lade passere til den næste.

Tripple test. Den store sedan test.

Skrevet den september 4, 2019oktober 25, 2019 af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til den første tripple test nogensinde i upgears historie. Men hvad er ikke bedre end at lave en test om min yndlings karrosseri variant. Nemlig 4 dørs sedan. Og man må sige at det lidt er tre forskellige testbiler der stiller til start. Der er både noget hurtigt noget Italiensk og som rosinen i pølseenden noget Elektrisk. Men lad os komme til testen.

Den hurtige: Audi S6 C6.

S6eren er helt klart det jeg ville kalde en sleeper. I forbifarten ligner den netop en milion andre sorte A6ere. Men dem der ved. De ved rigtig meget.

Mange tak til Køge automobiler for udlån af S6eren til dagens test du må endelig give deres webside et kig på dette link.

Ulv i fåreklæder sleeper eller måske Q car. Der er mange ord der dækker over underspillet men hurtige biler. Selvom at S6eren ser mondæn ud så er den absolut ikke så langsom endda. Bare for at nævne nogle få facts. kan jeg sige at 0 til 100 km/t er overstået på 5,2 sekunder hvilket kun er et sekund langsommere end en Lamborghini Gallardo fra 2005. Motorens slagvolumen er 5204 kubik og så yder den henholdsvis 435 heste og 540 newtonmeter. Men alle de kræfter er faktisk meget let tilgængelig. For ved stille kørsel kører den som det den er. Nemlig en A6er. Styretøjet er let og flydende og gearkassen skifter smidigt og alt det der. Men fordi det netop er en S6er så sidder man meget bedre i de originale skålsæder end hvad der ellers er af standard møblement. Men man har stadigvæk motrolyden til at minde èn om at det her ikke er den 4 cylinders Dansker model. Ved lave omdrejninger buldrer den lidt som en V8er. Hvilket skuffer mig lidt. For selv ved en kort acceleration har maskinen ikke den lækre superbils agtige lyd som S85 motoren i E60 M5. Den lyder bare lidt som en overdimensioneret V8er i hvert tilfælde når man sidder inde fra førerpladsen og lytter til den. Men hvad maskinen mangler i lyd har den til gengæld i overskud. For ét er hvad specifikationerne siger noget andet er hvordan det føles at accelerer. Speeder responsen er meget hurtig. Det føles netop som om der ikke er meget vægt på svinghjulet. Motoren tager hurtigt omdrejninger samtidig med at gearkassen følger godt med. Kickdown sker prompte. Selv i manuel program reagerer den forholdsvis hurtigt.

Supersedan mit alles.

Hvis der er en bilniche Tyskland er rigtig gode til at udfylde så er det at bygge store Sedaner med hjertet fra en sportsvogn. Det er et koncept der altid har tiltalt mig. Og selvom at nogle måske ville sige at S6eren ikke helt har stamtræet som M5 eller E63 AMG. Så lyder min dom på at det her stadigvæk er et autobahn lokomotiv der har et godt kræft overskud og høj praktisk anvendelighed.

Ligesom eksteriøret er interiøret også underspillet. Men skålsæder og ægte kulfilber trim er med til at minde om at det her er en ganskeægte S6er.

10 cylindre 40 ventiler samt 435 heste går nu meget godt.

Branding på frontgrill og Bremsekalibre samt de fire afgangsrør er træk som man ikke lægger mærk til i forbifarten.

Den Italienske: Maserati quattroporte årgang 95.

to skønne biler og to skønne bud på henholdsvis Tysk og Italiensk køreglæde.

Stor tak til Robin for udlån af Quattroporten til dagens test.

Selvom at Quattroporten er testens alderspræsident. Så syntes jeg den er et fantastisk indslag. Det er en bil som byder på Italiensk flair for design og håndværk. Men lad os starte med netop at tale om design. Denne generation som også er kendt under Chassiskoden AM337 var formgivet af Marcello Gandini som må siges at være lidt af en legende indefor bildesign. Bare for at nævne nogle få af de designs han har på samvittigheden. Så har vedkommende stået bag klassikere såsom Lamborghini Countach Lancia Stratos og især overraskende for mig E12 5 serie. Men når det er sagt er Quattroporten nok ikke til alles smag. Men jeg har endt med at være rimelig vild med designet. Jeg synes at den har en rå skønhed og maskulinitet over sig. Lidt på samme måde som en Mercedes R129 har det. Noget jeg også kan lide ved denne bil er køreegenskaberne. Man kan selvfølgelig godt mærke at der er lidt mere rulle og vindstøj end i en nyere konstruktion. Men når man tager et hurtigt sving føles vognen solidt plantet på vejen. Den føles overraskende let til tås når man tænker på at det er en bil der næsten er på størrelse med min egen E39er 5 serie. Styretøjet føles også præcist så styreegenskaberne er heller ikke så værst bilens alder taget i betragtning. Så alt i alt giver køreoplevelsen indtrykket af at det her er en sand sportssedan. Angående gear og især motor fortsætter de gode toner. ZF automat gearkassen skifter måske ikke så smidigt som den kunne have gjort. Især ved små hastigheds ændringer rykker den lidt for meget til at virke smidig. Men kickdown virker ganske fint. Generalt synes jeg at gearkassen passer fint til biturbo V6erens smidig kræftudvikling. Selv ved sejtræk kunne jeg ikke mærke noget turbotøven.

Sydlandsk Gentlemans klub.

Enhver Italiensk bil med respekt for sig selv er udstyret med et stiligt interiør med lækkert matrialevalg. Og der er Quattroporten ingen undtagelse. Instrumentbordet er overraskende fornuftigt indrettet med at knapper og kontakter er rimelig logisk placeret. Og så er det hele svøbt i det blødeste biege læder. Næsten alle flader er polstret med læder eller ruskind. Og så er der generøst strøget masser af trætrim udover hele interiøret. Selv stilkene til lys og hvisker er udført i en form for lyst ædeltræ.

Med næsten alle overflader læder beklædte syntes jeg at interiøret har en gennemført-hed som overgår mange af de andre interiørs jeg har på bloggen.

Det ovale ur er front and center på instrumentbordet. Men jeg synes også at gearskifter håndtaget er en fin lille detalje. Det ligner lidt noget man ville styre gassen på en dyr speedbåd med.

Den elektriske: Tesla model 3.

Hvis S6eren er den benhårde Buisness type og Quattroporten den Italienske macho mand i jakkesæt. Så må model3eren helt klart være den tilbagelænnet Silicon Valley hipster der går ind for bæredygtighed. Men faktum er at model 3 er årets mest ventede bil. Men nu har jeg fået mulighed for at køre den. Og den skuffer faktisk ikke. Men mange tak til Tesla motors Danmark for at gøre det muligt at lave denne test.

Alle gode gange 3.

Selvom at model 3 lidt er markedsført som folke teslaen altså et billigere alternativ til model s. Så føles den ikke meget billigere. Man får stadigvæk en rimelig kvik nul til hundred tid og et flot indrettet interiør. Men lad os starte med hvor hurtigt nul til hundred er overstået. Bare et kort tryk på speederen får en til at blive slynget ind i sæderyggen. Ifølge de officiele tal er 0-100 overstået på bare 3.5 sekunder hvilket er meget imponerende for den billigste model i lineuppet. Også når vi ser på køreegenskaber skuffer model3eren heller ikke den kører som en Tesla skal køre. Undervognen har en god blanding imellem komfort og dynamik imens at styretøjet er let og flydende ved lave hastigheder hvorpå det så strammer op når man kører over byhastighed. Så generalt syntes jeg ikke at man kunne mærke at model3eren kører på mere konventionelle gasstøddæmpere med skrue fjedre modsat luftundervogn som model s og X.

Så kompliceret men så simpel.

Når vi taler interiørs er det der hvor jeg syntes at den største udvikling er sket i forhold til model S og X. Modsat Seren som har et instrumentbord der er indrettet på nogenlunde normal vis med at man har en instrument klynge der sidder bag rattet. Og hvorså at infortainment skærmen er placeret i midten af det hele. Der går model 3 all in for minimalismen. Der er forsvindene få fysiske knapper i interiøret. Det meste bliver simpelthen styret fra skærmen af. Og apropos skærm er det noget som alle der har siddet med en ipad kan finde ud af. Det er meget intuitivt både hvad angår indretningen af den grafiske interface og hvad for nogle gestusser man bruger til at betjene enheden med. Det er hvert tilfælde noget jeg byder velkommen efter at have siddet bag rattet i adskellige nye BMWer og Audier og bakset med noget så simpelt som at finde den rigtige radiostation eller at taste en destination ind i GPSsen. Men generalt syntes jeg at det er et fedt interiør. Det føles fint nok skruet sammen. Samtidig med at man har rig mulighed for at personliggøre det med forskellig slags indtræk og trim. Men ellers lyder dommen på at model 3 absolut ikke føles som en billig model. Men at den føles som en ganske fin udvidelse af Tesla universet. Og at den breder brandet ud til en endnu større målgruppe på sine egne præmisser.

Modsat interiør designet er eksteriør designet nærmere en videreudvikling af det oprindelige model S design end en regulær revolution.

received_2503233559736139 — Fordi at så mange af bilfunktionerne styres af flybywire og software. Har man haft en større grad af frihed til at indrette interiøret meget minimalisk. Det ser helt fantastisk ud og giver lidt associationer til 50erne. Og som man kan se på billederne har man rig mulighed for at skræddersy sit interiør. Men personligt ville jeg droppe testbilens billige hvide plastiktrim som mest af alt ligner og føles som noget der er lavet ud af omsmeltet skærmkanter fra en gammel autocamper til fordel for udstillingsmodellens træpaneler i satin finish.

20190907_095543 — Kulfiber spoilerlæben er en del af performancepakken som også omfatter større fælge og bremser samt en lidt højere motoreffekt.

I sædvanlig Tesla stil er der to baggagerum. Et normalt et bagi og et frunk som de kalder det altså et front trunk fortil.

kan man lave anmeldelse på en bil man ikke har mulighed for at køre

Skrevet den august 20, 2018 af stoerner666

Biltest Kia Stinger GT årgang 2018

Skrevet den august 15, 2018februar 2, 2019 af stoerner666

Hej og velkommen til den første nybils test i meget lang tid. Hvilken bilproducent tænker du på når man nævner tekniske detaljer såsom biturbo v6 permanent firhjulstræk og Brembo bremsesystem. Lexus Audi eller måske Alfa. Men hvis man bare har læst lidt i motor nyhederne ved man at det altsammen er at finde i Kias første forsøg på at komme ind i sportssedan segmentet. Men jeg synes også at det faktisk er et godt første forsøg. Men mange tak til Carl Edelholt automobiler for udlån af Kiaen til dagens test. Du må endelig give deres webside et kig på dette link .

Er den Tysk nej den er Koreansk.

Første gang jeg fik mulighed for at sidde i en stinger var det første jeg tænkte på at Kia virkelig har gået Tyskerne i bedende. Finish og materialevalg er virkelig en Audi eller Mercedes værdig. Også interiørets design minder virkelig om noget at Audi kunne havde lanceret. Jeg synes i hvert tilfælde at man sidder ligeså godt som i nogen Tysk bil sæderne giver rigtig god støtte samtidig med at yde høj komfort. Også angående køreegenskaber føles det her som en meget dyre bil. Styretøjet føles let og flydende ved lav hastighed samtidig med at det strammer op ved motorvejs hastighed. Undervognen er også rigtig godt afstemt. Den føles kontant men heller ikke overdrevet ukomfortabelt og da Stingeren ikke har nær så lav dækprofil som en A7er ofte har er den faktisk meget behagelig at køre i. Motoren er også rigtig god. Den lyder ikke ligeså godt som en række6er eller en v8er. Under acceleration lyder den lidt som VR38eren i Nissan GTR hvilket på en eller anden måde er meget cool. Men den trækker godt og så er speederresponsen rimelig hurtig det føles virkelig som om at den faktisk har 370 heste. Gearkassen skifter faktisk også fint under hård acceleration skifter den prompte uden at tøve en kende. Det er faktisk kun når man kører stille at den ikke skifter ligeså smidigt som en Audi ville gøre. Men det er så lidt at jeg tror at en ikke bilkyndig person ikke ville lægge mærk til det.

konklusion

Men hvad er Stingerens svage sider spørger I sikkert. Til det ville jeg sige at det eneste jeg ville sætte en finger på er det udvendige design som minder for meget om Optima så meget at første gang jeg så en Stinger troede jeg at det var en optima med en form for stylingspakke monteret a la BMWs M pakke. Og så er udsynet skråt bagud rigtig dårligt fordi der ikke er hjørnevinduer i C stolpen som der for eksempel er på A7 og 5 serie GT. Men ellers lyder dommen på at Stinger er et virkelig godt første forsøg på at lave en sportssedan. Men at den nok får det svært ved at klare sig i et segment hvor image og mærke snobberi desvære er meget toneangivende faktorer.

Modsat mange andre luksusbiler jeg har kørt. Er der faktisk gjort noget ud af Stingerens tændingsnøgle. Der er god vægt i den samtidig med at læderdelen med syninger giver et eksklusivt look.

Midterdelen af instrumentbordet er der virkelig meget Audi over med de tre runde luftdyser.

Man sidder virkelig godt i Stingeren. Komforten er ligeså høj som i nogen Tysk bil.

Gællerne i motorhjelmen er det eneste i det udvendige design der er en gimmick da de netop ikke har nogen funktion.

De fire afgangsrør giver ikke så meget lyd fra sig som man skulle tro. Da jeg stod udenfor for at filme klip til videoen lyd det nærmest som en Picanto der stod i tomgang.

Nogle performance biler kan være heldige at have Brembo bremser på forakslen. Men Stinger har Brembo hele vejen rundt.

En V6er kommer efter min mening aldrig til at synge ligeså godt som en række6er. Men det her er en god og stærk motor.

video med dyret findes nedenunder.

biltest Mercedes G320 CDI årgang 2008

Skrevet den januar 18, 2017oktober 19, 2017 af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til en ny test. Hvad er det der ser rå og brutal ud men som også er ligeså aerodynamisk som en mursten. Svaret er selvfølgelig Mercedes G klasse eller Gelandewagen som den hed i de gamle dage. Efter som vi allerede har en eks militær original Gelandewagen inde her på siden (check den ud her ) syntes vi det kunne være sjovt at køre en nyere G klasse for at se hvor meget de omkring 30 år med tilpasning og udvikling har haft indflydelse. Men mange tak til forza car i Tilst for at vi måtte låne G320eren til dagens test. De beskæftiger sig med leasing og salg af nyere og nye biler giv endelig deres webside et kig her .

den sorte bankboks

Det at G320eren er en solid bil bliver man allerede mindet om i det man klatre ombord. Når man tager fat i dørhåndtaget og åbner dørene kan man mærke at der er rimelig meget vægt i dem. Ligesom at når man lukker dem i lyder det som at lukke døren til en veldesignet bankboks fremfor at tæske en æggebakke med en tennisketcher som det er tilfælde i billigere biler. Angående køreegenskaber blev jeg faktisk positivt overrasket hvor godt at G klassen artede sig selv på de snoged veje selvfølgelig føltes den stor når man kommer kørende ned af en lille landevej. Men der var langt mindre af det typiske fleks og nervøsitet der forekommer i en SUV med separat ramme og karosseri. Styretøjet er faktisk heller ikke dårligt. Det er langtfra det mest præcise i verden. Det føltes dog langtfra ligeså slatten som i andre SUVer vi har kørt og så nyder man bare godt af at man har let og flydende servostyring modsat den gamle 240GD hvor man skulle arbejde rigtig hårdt bare for at kunne komme ud af indkørslen. En anden ting der virkelig adskilller de to generationer af G klasse er motoren. Dette eksemplar var bestykket med den noget mere tidssvarende OM 642 V6 turbodiesel med commonnrail indsprøjtning. Med den motor er Geren faktisk en rimelig kvik bil. Vi havde i hvert tilfælde ingen problemer i at trække fra en langsomt kørende Toyota Avensis på motorvej. En manøvre som sikkert ville havde været en del svære at udføre i en gammel GDer. Gearkassen er også lige som den skal være den skifter smidigt samtidig med at reagere hurtigt nok hvis det skal gå hurtigt.

Rambo liebhaver mercer

Angående interiør og komfort er der også vid forskel på de to årgange af G klasse. Dette eksemplar er faktisk indrettet som en “rigtig” bil med klimaanlæg læderindtræk og tykt gulvtæppe på gulvet. Udover den store mængde rullestøj som skyldes de påmonteret offroad dæk. Er interiøret rimelig godt støjdæmpet. Der er også lidt mere turbostøj end hvad man normalt plejer at støde på men det syntes jeg faktisk er en god ting. Det tilføjer netop mere karakter til denne bil. Men hvad lyder dommen på. Jeg ville helt klart sige at denne mere civiliseret Gelandewagen er meget nemmere at leve med på daglig basis end den gamle 240er som mest af alt er et legetøj for jægeren der har alt. Men den er selvfølgelig ikke helt billig hverken i indkøb eller i drift (kører kun omkring 9 på literen) så derfor er den forbeholdt de få. Men jeg er alligevel glad for at havde kørt den.

Dette eksemplar var udstyret med disse lækre AMG fælge der er pakket ind i Toyo dæk med ekstra grovt mønster. Dækkene støjer som en gal ved kørsel men løfter udsenet yderligere.

Ligesom fælgene er sideudstødningerne også fra AMG.

Som en diamantbesat stålhandske. G klassen er det rå og det liret i samme bil.

Som bonus info ville jeg fortælle at Gelandewagen faktisk ikke er produceret af Mercedes Benz selv men af Magna Steyr på deres fabrik i Graz i Østrig.

Trods den forhistoriske konstruktion af resten af bilen. Føltes motoren meget mere tidssvarende den går smidigt og så trækker den godt.

Ligeså basic at undervogn og chassis er ligeså luksuøst er interiøret. Og selvom at der langtfra var ligeså mange gadgets som i den helt nye årgang. Og at kontakter og greb og især command systemet var kommet direkte ud af 90ernes tåger. Følte jeg mig alligevel hjemme bag rattet samtidig med at den høje kørestilling gav et boost til selvtilliden.

biltest Lexus RX400H årgang 2008

Skrevet den juni 3, 2016juni 18, 2020 af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til en ny biltest. Dagens afsnit må siges at være lidt af en sensation i det at det både er den første Lexus og den første hybridbil vi har fået ind på bloggen vi har både Jaguar Mercedes og BMW samt andre luksusbiler i forskellige afskygninger men ingen Lexus. Angående debatten om hybrid biler har jeg i nogle år også tænkt at det er noget fis i en hornlygte angående brændstof forbrug kontra hvor avanceret teknologien er. Man vinder simpelthen ikke nok på det i forhold til hvor kompliceret det er. Og da der så også florere historier om at produktions metoderne angående fremstilling af batteripakkerne til prius ikke lige frem var særlig miljørigtige ville det sikkert også afholde nogle for at købe hybrid. Men alt dette ændrer ikke på at RXeren leverer den typiske Lexus oplevelse og i denne omgang ville vi gerne sige tak til auto fokus ved Randers for at lade os låne dagens tester check dem ud på dette link ,

hybrid a la carte

At køre hybrid første gang er en ligeså spændende oplevelse som at køre ren elbil første gang og Lexussen er virkelig mester i at få det hele til at føles flydende overgangen fra benzin til el og tilbage igen lægger man stortset ikke mærke til ligesom at den ekstra vægt i form af batteri og elmotor ikke går ud over køreegenskaberne selvom at det mest er en komfort orienteret SUV takler den faktisk svingene ok. Kørekomforten er ikke til at komme udenom det er også der at Lexussen brillere styretøjet føles let og flydende samtidig med at undervognen glatter alle ujævnheder ud. Drivlinjen er heller ikke dårlig selvom jeg ikke er den store hybrid fan kunne jeg som sagt ikke undgå at blive imponeret over hvor flydende maskineriet opereret elektromotoren arbejdede optil omkring 50 kilometer i timen hvorefter at den 3.3 liters benzin V6er overtog alle kræfterne blev skudt igennem en CVT gearkasse så accelerationerne var helt smidige. Ydeligere havde denne bil også regenerative bremser som fungerer som en dynamo hvor man ved at slippe gassen putter strøm tilbage i batteriet og der gik netop lidt sport i at bruge denne funktion så meget så muligt så vi kunne se hvor meget strøm vi kunne putte tilbage i systemet,

det er en ommer

Selvom at RXeren er en spændende bil så er det ikke den mest perfekte. Til at starte med er udsynet bagud ikke fremragende og så er tændingsnøglen stortset den samme som til en Avenssis fra samme periode jeg ville godt have betalt lidt ekstra for at få en fiks sag i læder og alu nu hvor det er en luksusbil. Men det værste af det hele er touchskærmen til infotainment systemet den reagerer stortset ikke på mine input det er en ommer. Selvom at interoiret ikke er det mest ophidsende så er samlekvaliteten høj og så sidder man godt i sæderne som er betrukket med det blødeste læder jeg længe har oplevet i et interoir det føles næsten som handskelæder. Så min dom lyder på at Lexussen trods sine svagheder er en fornem hybrid SUV,

Interoiret er selvfølgelig fyldt til randen med alskens udstyr for bare at nævne en smule af det får du blandt andet elindstilligt rat og sæder tozones klima anlæg og komplet infotainment system med GPS og bakkamera,

Der er virkelig ikke meget at se under hjelmen på RXeren

Pyha nu kan alle de Amerikanske husmødre køre ungerne til skole med god samvittighed nu hvor de kører med Lexus hybrid drive,

biltest Citroen XM årgang 1998

Skrevet den maj 5, 2016 af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til en ny biltest. Hvis man i dagens Danmark ville vise at man er succesfuld i livet og har masser af mønter ombord i kreditkortet så er det ofte en tysk premium bil man skal anskaffe sig ofte fra BMW eller Audi. Men før i tiden skulle man ofte køre Fransk hvis man ville vise at man havde fart på karrieren og at man havde god bilsmag. Og selvom jeg allerede har kørt både S klasser og 7 serier så leverer den speciale Citroen en køreoplevelse der er på højde med Tyskerne når det kommer til komfort. Men mange tak til Carsten for at vi måtte låne XMeren til dagens test check annoncen med bilen ud på dette link ,

autentisk Citroen

Der er noget unikt over XMeren man kan med det samme se hvad det er der kommer kørende den lave front og relativt høje taglinje er efter min mening meget typisk Citroen træk som lidt kan spores tilbage til DS og ID serierne. Køreegenskaberne er noget af det der imponerer mig mest. Det hydropneumatiske system som både støddæmpere bremser og servostyring kører fra gør XMeren meget letkørt alt føles flydende men stadigvæk med en hvis tyngde for eksempel kræver bremsepedalen kun et let tryk når man skal komme til fuld stop ligesom at undervognen nærmest bare suger alle ujævnheder op uden alligevel at føles båd agtig. Det samme kan blive sagt om styretøjet det føles meget flydende men har stadigvæk vægt og feedback nok til ikke at føles som noget fra en gammel Chevrolet Belair. Angående motor og gearkasse er man også godt kørende V6eren på 3 liter yder omkring 190 heste hvilket er mere en rigeligt til en Citroen som denne motoren har en smidig gang ligesom at den er meget støjsvag. Automat gearkassen med 4 trin skifter rigtig godt skiftene er silkebløde Jeg ville sige at den er på højde med alle de Tyske alternativer,

konklusion

Når det kommer til gadgets skuffer XMeren heller ikke den har alle de sædvanlige features såsom komplet læderstue aircondition og varme i for og bagsæder. Men også mere speciale detaljer som blandt andet elbetjent midterkonsol og ekstra bagrude for at undgå træk når bagklappen er åben var ting som jeg aldrig har set på nogen anden bil. Men min dom over XMeren er at det er en spændende bil som er i høj kvalitet jeg syntes i hvert tilfælde at den er værd at overveje hvis man ville have en luksusbil som giver høj kørekomfort men at du samtidig gerne ville skille dig ud fra flokken,

Interoiret føles solidt skruet sammen samtidig med at de store vindues arealer lukker en dejlig masse lys ind,

Selvom der langt fra er ligeså meget plads som bag i en S klasse så sidder man faktisk ok bagi XMeren,

Den ekstra bagrude er en detalje jeg aldrig har set på nogen anden bil,

V6eren har alle de kræfter man har brug for samtidig med at den føles raffineret,

Gaskugler som disse er fordelt ud på alle fire støddæmpere. Hydropneumatiken kører som navnet antyder både på gas og væsketryk og er selvfølgelig rimelig avanceret i forhold til mere gængse affjedringssystemer,

motorbloggen beretter GTR R35 highspeed run ved kiesa racepark

Skrevet den april 2, 2016oktober 27, 2016 af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til endnu et afsnit af motorbloggen beretter denne gang blev jeg sat bag rattet af ikke mindre end Nissans Formidable R35 GTR en bil som næsten alle taler om og som selv jeg har dannet mine meninger om. Ligeså meget jeg kan lide GTReren ligeså overperfekt og BMW agtig syntes jeg den er. Men det er en bil som jeg alligevel ikke ville snyde mig selv for at køre. Så lad mig fortælle lidt om bilen og eventet,

Kortvarig GTR action

Det sluttede hurtigere end det begyndte sådan kan man sige om den aller billigeste highspeed tur med 1 banerunde jeg havde bestilt. Men i gernings tidspunktet var man ikke til at få ned på jorden det var en mega cool oplevelse at endelig kunne få lov til at lukke op for svinet uden at skulle bekymrer sig om fotofælder og civile petruljevogne. Langsiderne var heldigvis lange nok til at man sagtens kunne trække omkring 200 i timen eller mere hvis man har mere erfaring og er mere fortrolig med bilen og banen. Angående letkørthed er GTReren faktisk i den lette ende når man først har sat dobbeltkoblings gearkassen i hel automatisk program er det næsten ligeså let som at føre en gokart en 1.740 kilos gokart vel og mærke. Rent køredynamisk lever R35eren helt klart op til sit ry Styretøjet føles kontant samtidig med at være præcist til når man guider bilen igemmen sving og chikaner. Ligesom at undervognen takler svingene til perfektion. Angående motor og gearkasse skuffer godzillaen heller ikke VR38DETTeren reagere prompte på ens speederfod den føles ufattelig stærk selv med omkring 200 på nålen føles maskinen helt uanstrengt og så er der lyden. Selvom vores testbil har fået monteret andet udstødningssystem for at imødegå støjkrav giver den stadigvæk en herlig brummen fra sig når man sider bag rattet samtidig med at den lyder som et lavtgående jagerfly når den blæser forbi én ude på langsiden. I accelerationen skuffer GTReren heller ikke 0-100 tiden er opgivet til ca 3.5 sekunder sidst jeg checket og den føles også ligeså hurtig firhjulstrækket har rigeligt med bid i asfalten samtidig med at den 6 trins dobbeltkoblings transaksel skifter ligeså smidigt som en CVT gearkasse. Men i GTR er det i høj grad teknologien der får en til at ligne en verdensmester for bare at nævne et par gadgets får I lige en liste af gadgets kan nævnes Atessa E-TS Nissan Vehicel dynamics control launch control samt en masse andre features,

konklusion

Min dom over kieasa events er at det faktisk er et cool concept jeg syntes det er cool at man som helt gennemsnitlig person kan købe sig til en tur i en superbil hvor man vel og mærke selv køre. Men jeg ville helt klart anbefale at man spare ekstra op så man får mest køretid og derved mest sjov. Yderligere syntes jeg også at bookingen var lidt bøvlet nu hvor jeg var nød til at benytte mobilepay men ellers var jeg meget tilfreds med dagens event,

prøv at give linket et kig så kan I se hvor jeg tæmmer GTReren GTR highspeed run

her er linket til kiesa events hjemmeside kiesa.dk