Biltest Mercedes C292 GLE43 AMG.

Hej og velkommen til endnu en test. Jeg er en af de typer der forstår pointen ved de fleste biltyper eller i det mindste prøver at forstå pointen ved dem. Men ind imellem dukker der altså én op jeg har meget svær ved at forstå idéen ved. Én af dem er coupé SUVen jeg har aldrig kunne forstå tankerne bag denne biltype da der hverken er meget SUV eller coupé over dem. Men også det med at man tager en biltype der er kendt for kvaliteter så som god plads til personer og bagage samt høj praktisk anvendelighed hvorpå at ofre det meste på et underligt design jeg aldrig har brudt mig om. Men anyways så ville jeg bare sige tak til JM Handel for at vi endnu en gang måtte komme forbi. Du må endelig give deres webside et kig på linket nedenunder.

www.jm-handel.dk/

Ikke helt så baby endda.

Noget af det første jeg ligger mærke til når man kører GLE er at den er stor. Unødvendigt stor ville jeg sige. Og selvom at GL også føles stor så er man i det mindste vidende om at størrelsen gør at man har rummelig bil som kan huse 7 personer og deres bagage imens at man med GLEeren får masser af bil men ikke overdrevet meget plads til personer og ting. Så det testede eksemplar på papegøjeplader er indtil videre den første og den eneste af de her fjollede coupé SUVer der giver mening i min optik. For så kan man se den som en underlig sportsvogn speedster crossover hybrid hvor man har to sæder og et kæmpe bagagerum. Men hvis man kan komme sig over designet og at det føles lidt som at se ud af en postkasse-brevsprække når man sidder bag rattet med det reduceret vindues areal at C292eren kører med. Så er det faktisk en ganske fin performance-SUV jeg har i noget tid ønsket mig muligheden for at prøve 43 serien af til en test. Men i dag fik jeg endelig muligheden for at tæmme én af baby-AMGerne som jeg kalder dem. Men det ville nok værre lidt ironisk at kalde GLEeren en baby da det er en ganske velvoksen slæde både når man ser på dimensionerne og præstationerne. Man har 380 heste og 520 NM og så går man fra 0 til 100 på 5.7 sekunder. Og selvom at man sagtens kan mærke at det ikke er 500 V8 sugeheste så flytter den sig stadigvæk ganske fint. Motoren tager hurtigt gas og så skifter gearkassen skarpt og smidigt ved hvert skiftepadletryk. Især i en hurtig acceleration fra 0 til omkring 60 flyver den rigtig godt. Men at køre AMGer uden V8 soundtrack bliver aldrig helt det samme og bare det med at man med den gamle M156er havde en stor motor der kunne spinde med næsten 8000 omdrejninger i minuttet og som havde en helt fantastisk speederresponse er en køreoplevelse jeg sent ville glemme. Og dog så er M276eren en af de bedre lydende V6ere jeg har kørt der er lidt raspen i udstødningslyden og så knalder den ved hvert nedskift ligesom at alle sporty biler åbenbart skal kunne idag. Et stort plus for nogle er at GLE43 føles godt afbalanceret og letkørt. 4matic permanent firhjulstræk får alle fire hjul til bide godt fast selv når man accelerer på en kold og våd vintervej. Styretøjet kommunikerer fint og så føles det let og flydende men det er ikke noget lækkert som sætter éns verden i brand og så bliver den hårde undervogn en smule trættende at køre med i længden. Og da køreegenskaberne ikke føles forandret i komfort program skal man bare lade undervognen blive i blød hat mode. Jeg følte heller ikke at førersædet levede op til den samme høje standard som andre Mercedes produkter. Ved ikke om det er fordi jeg ikke kunne få indstillet mit sæde ordenligt eller om det bare ikke passer til en mand af min statur optimalt. Men jeg syntes at både hynden og sæderyggen var for smal til mig og så var hynden for hård til min smag. En anden spøjs smådetalje var også at man har fuld eljustering til sæderne men rattet justeres manuelt. Jeg ville ikke have skænket det to tanker hvis det havde været en A200. Men når vi er oppe i GLE som er i den dyre ende af modelprogrammet så undre det mig en smule at man ikke bare har fået el justbar ratstamme som en del af standard udstyret. Der var sågar en blændet kontakt hvilket absolut ikke er hverdagskost i en bil der havde en nypris på lige under 2 millioner. Men jeg tænker også at min dom over GLEeren er at nogle kan lide den og andre hader den. Det er hvert tilfælde én af de biler jeg har svært ved at forstå. Men jeg har til gengæld fundet ud af at 43 serien er helt perfekt hvis du ville have en AMGer som er nemmere at håndtere og som ifølge nogle er mere afbalanceret. Så hvis du ville have en af byens rappe varebiler så kunne GLE43 værre et rigtig godt bud.

Hvis du ville læse om andre AMGere så er det bare med at smutte ned til linksne nedenuner.

Hvis der er en moderne bil der synes at havde været designet efter den samme filosofi som en Cadillac Eldorado fra 1959. Så må det værre GLE coupe. Den er stor og prangende med dårlig pladsudnyttelse i interiøret. Og i AMG udgaverne har man også store og potente motorer der ikke går alt for mange kilometer på literen.
I 43 serien har man sparet de håndbyggede motorer væk. Men for dem der bare ville have en maskine der kører og som stadigvæk har et rigtig godt kraftoverskud er denne biturbo V6er helt perfekt..
21 tommer fælge ser helt perfekte ud. Alt andet ville se for småt ud.
Udstyrslisten er ganske respektabel. Dog undrer jeg mig en smule over at man ikke har elektrisk ratjustering og at der kun er varme i sæderne og ikke køling. Det her er dog trods alt én af de dyreste GLEere man kunne få udover GLE63. Og man kan heller ikke bare spises af med at det er performance udgaven så man skulle holde vægten nede. For så skulle man heller ikke have komplet læderstue infotainment surroundsound klimaanlæg og alle mulige andre tunge luksus-features.

Biltest BMW X5 M.

Hej og velkommen til endnu en test. Dem der kender mig godt ved at jeg ikke tager udtalelser for gode varer. Så hvis folk siger at den dersens nye netflix serie er så “fucking badass” siger jeg til dem at ville jeg se den før at jeg er enig med dem. Også hvis vi taler biler tager jeg ikke nogen udtalelser for gode varer. Så når folk siger at der er crossovere eller SUVere der styrer ligesom en sportsvogn så svarer jeg igen med at det må de længere ud på savannen med. Men idag tror jeg måske at jeg har mødt mit nemesis når det kommer til argumenter mod at crossovere skal eksistere som biltype. Jeg ville i hvert tilfælde sige tak til JM handel for udlån af X5eren til dagens test du må endelig give deres webside et kig på linket nedenunder.

JM-handel.dk

En højbenet M5er ?.

Når vi skulle vække X5eren fra dens skønhedssøvn stod det med det samme klart at det her ikke er Dansker Diesel udgaven. Maskinen springer igang med et arrigt brøl. Den summer fortravlet hvorså at falde mere til ro når benzinblandingen bliver magret ud. Lydbilledet leder med det samme tankerne hen på biler som Ferrari F430 og Mclaren MP12C. Men det er ikke så underligt da motoren i X5 M også kører med flad krumtap aksel som i de førnævnte superbiler. Også under kørslen bliver man belønnet med et meget eksotisk lydbillede når man tænker på at det her er en SUV. Under acceleration udsteder maskinen et arrigt vræl sammen med et tilfredsstillende knald ved hvert gearskift. Og når vi taler om gearskift er det her også en ganske præcis og velkalibreret maskine. Især manuelt program føles overraskende godt især når man har oplevet de patetiske sportsprogrammer at mange automatgearkasser er udstyret med. Der sker faktisk noget når man trykker på padlen hvor at drivlinjen kviterer med et lille ryk ved hvert gearskift. Men angående det med at finde en velkørende SUV med præcise styregenskaber så tror jeg faktisk at jeg har fundet en lovende kandidat. Selvfølgelig er der absolut ingen SUVere der kører ligeså godt som en personbil eller en fuldblods-sportsvogn for den sags skyld så kommer X5eren rimelig tæt på alligevel. Styretøjet er tungt og præcist bilen reagere med det samme på selv de mindste styreinput. Undervognen er hård og kontant uden at værre knusende hård. Selv i slappeste køreprogram er der ikke meget krængning.

Alene med 722 heste.

Hvad lyder dommen på efter at have kørt sådan en højbenet racer. efter at have været alene med over 700 hyper kan jeg sige at jeg i hvert tilfælde er glad for at jeg betvingede så mange kræfter i en bil der havde en masse assistent-systemer og permanent firhjulstræk. Så den føles langt fra så vild og voldsom som først antaget. Men det er stadigvæk en lynende hurtig slæde som kræver meget respekt og selvkontrol af føreren. Men det er også en rendyrket sports SUV i ordets reneste betydning hvor det ikke bare er en bil med en stor motor men en mere komplet og afbalanceret pakke. Jeg kan i hvert tilfælde sige at jeg endnu gang er blevet bekræftet i at der ofte er en undtagelse til reglen og der på en eller anden måde findes en form for højbenet M5er derude.

Ville du læse om flere hurtige SUVere kan du med fordel læse de nedenstående test.

E70 Chassiset er langt fra min yndlings X5er eller yndlings bimmer for den sags skyld. Men M optikken gør virkelig underværker for det udvendige design.
Interiøret passer perfekt til denne bil. Der er sort læderstue og et par M logoer hist og her og ikke så meget pynt.
hvis man ikke havde M farverne på motorcoveret ville man ikke tro at der gemmede sig mange fuldblodsheste her.

Biltest Kia Stinger GT årgang 2018

Hej og velkommen til den første nybils test i meget lang tid. Hvilken bilproducent tænker du på når man nævner tekniske detaljer såsom biturbo v6 permanent firhjulstræk og Brembo bremsesystem. Lexus Audi eller måske Alfa. Men hvis man bare har læst lidt i motor nyhederne ved man at det altsammen er at finde i Kias første forsøg på at komme ind i sportssedan segmentet. Men jeg synes også at det faktisk er et godt første forsøg. Men mange tak til Carl Edelholt automobiler for udlån af Kiaen til dagens test. Du må endelig give deres webside et kig på dette link .

Er den Tysk nej den er Koreansk.

Første gang jeg fik mulighed for at sidde i en stinger var det første jeg tænkte på at Kia virkelig har gået Tyskerne i bedende. Finish og materialevalg er virkelig en Audi eller Mercedes værdig. Også interiørets design minder virkelig om noget at Audi kunne havde lanceret. Jeg synes i hvert tilfælde at man sidder ligeså godt som i nogen Tysk bil sæderne giver rigtig god støtte samtidig med at yde høj komfort. Også angående køreegenskaber føles det her som en meget dyre bil. Styretøjet føles let og flydende ved lav hastighed samtidig med at det strammer op ved motorvejs hastighed. Undervognen er også rigtig godt afstemt. Den føles kontant men heller ikke overdrevet ukomfortabelt og da Stingeren ikke har nær så lav dækprofil som en A7er ofte har er den faktisk meget behagelig at køre i. Motoren er også rigtig god. Den lyder ikke ligeså godt som en række6er eller en v8er. Under acceleration lyder den lidt som VR38eren i Nissan GTR hvilket på en eller anden måde er meget cool. Men den trækker godt og så er speederresponsen rimelig hurtig det føles virkelig som om at den faktisk har 370 heste. Gearkassen skifter faktisk også fint under hård acceleration skifter den prompte uden at tøve en kende. Det er faktisk kun når man kører stille at den ikke skifter ligeså smidigt som en Audi ville gøre. Men det er så lidt at jeg tror at en ikke bilkyndig person ikke ville lægge mærk til det.

konklusion

Men hvad er Stingerens svage sider spørger I sikkert. Til det ville jeg sige at det eneste jeg ville sætte en finger på er det udvendige design som minder for meget om Optima så meget at første gang jeg så en Stinger troede jeg at det var en optima med en form for stylingspakke monteret a la BMWs M pakke. Og så er udsynet skråt bagud rigtig dårligt fordi der ikke er hjørnevinduer i C stolpen som der for eksempel er på A7 og 5 serie GT. Men ellers lyder dommen på at Stinger er et virkelig godt første forsøg på at lave en sportssedan. Men at den nok får det svært ved at klare sig i et segment hvor image og mærke snobberi desvære er meget toneangivende faktorer.

Modsat mange andre luksusbiler jeg har kørt. Er der faktisk gjort noget ud af Stingerens tændingsnøgle. Der er god vægt i den samtidig med at læderdelen med syninger giver et eksklusivt look.

Midterdelen af instrumentbordet er der virkelig meget Audi over med de tre runde luftdyser.

Man sidder virkelig godt i Stingeren. Komforten er ligeså høj som i nogen Tysk bil.

Gællerne i motorhjelmen er det eneste i det udvendige design der er en gimmick da de netop ikke har nogen funktion.

De fire afgangsrør giver ikke så meget lyd fra sig som man skulle tro. Da jeg stod udenfor for at filme klip til videoen lyd det nærmest som en Picanto der stod i tomgang.

Nogle performance biler kan være heldige at have Brembo bremser på forakslen. Men Stinger har Brembo hele vejen rundt.

En V6er kommer efter min mening aldrig til at synge ligeså godt som en række6er. Men det her er en god og stærk motor.

video med dyret findes nedenunder.

Bil test Audi s7 årgang 2012

Hej og velkommen tilbage til endnu en test. Efter at have kørt et eksemplar af A7 af den første årgang fandt jeg ud af at det er et af de tilfælde hvor det giver rigtig god mening at køre Audi. A7eren kørte rigtig godt den så rigtig godt ud og så var den forholdsvis rummelig. Men hvad gør man hvis man gerne ville have flere heste i folden men man gider ikke at ofre penge på en rs7er. Man vælger selvfølgelig s7eren. Den har samme 4 liters biturbo V8er og er stortset ligeså hurtig fra 0-100. Men mange tak til autoleasing syd for at jeg kunne komme og lave denne test. Giv dem endelig et kig på dette link .

Et køretøj med mange facetter

Der er nogle biler der kan det hele. De har mange facetter om man vil der er S7eren en af dem. Men hvor mange ting kan den egentlig det finder vi ud af nu. Når man stiger ind og trykker på startknappen springer V8eren igang med en dyb buldren der er ikke så meget lyd på den som i andre supersedaner men der er alligevel nok til at give et hint om at det her ikke er den 4 cylinders Dansker udgave af A7eren. Også under kørslen er der et godt lydbillede. Under hård acceleration brøler motoren herligt ligesom en sugemotor generalt har ingenørerne hos Audi gjort et godt arbejde med at maskere turbostøjen. Det er faktisk kun ved mellemgas at jeg syntes at der var et hint af Wastegate prust og turbo hvislen. Angående køreegenskaber er denne bil et rart bekendtskab generalt synes jeg at A7 er en rimelig velkørende bil. Så derfor syntes jeg ikke at køreegenskaberne er meget anderledes i forhold til standard udgaven. Den har samme godt vægtet styretøj og dynamiske svingegenskaber. Og da dette eksemplar også står på rimelig store fælge er kørekomforten ikke så høj som den kunne have været. Angående gearkasse er det her også en ok bil. Efter at have kørt den gamle RS4 med den 6 trins manual må jeg sande at jeg aldrig kommer til at skifte ligeså hurtigt som en godt kalibreret automat gearkasse. Jeg følte slet ikke at mine gearskift kunne følge med motorens lynhurtige speederrespons. Men det er en anden historie i S7eren. Når man skal foretage en hastigheds ændring skifter den prompte et par gear ned hvorså at fanden tager ved den så man bliver slynget tilbage i førersædet. Det er faktisk kun ved acceleration fra stilstand at der er lidt et dødpunkt. Og så er skiftepadlerne ikke så responsive som de kunne have været så jeg endte bare med at køre i hel automatisk program hele turen igennem. Men det at cruise klarer gearkassen næsten ligeså godt som hurtige accelerationer. Ved motorvejskørsel sørger det syvende gear for at motoren er helt u anstrengt samtidig med at den skifter silkeblødt ved stille acceleration.

konklusion

Efter at have kørt dette pragteksemplar af en S7er. Kan jeg sige at det er en bil med mange facetter. Den kan både gøre det som rejsekuffert på de lange motorvejs strækninger og som legetøj til søndags turene igennem nogle snogede landeveje. Men hvis du har lidt over 700.000 til din næste bil er det her en god mulighed for at bliver ordenligt kørende.

Dette eksemplar har næsten alle krydser på udstyrslisten. Det er faktisk kun headsup display der mangler.

I Forhold til andre RS og S modeller er S7eren forholdsvis underspillet. Men de store skiver med S7 brandede kalibre er en af måderne man kan spotte en ægte S7 på.

TFSI V8eren udmærker sig ved at have turboladerne inde i Vet noget der eftersigende var gjort for at gøre motoren mere kompakt.

Turbolag er næsten en saga blot i disse moderne motorer.

video med bilen nedenunder.

motorbloggen beretter GTR R35 highspeed run ved kiesa racepark

Hej og velkommen tilbage til endnu et afsnit af motorbloggen beretter denne gang blev jeg sat bag rattet af ikke mindre end Nissans Formidable R35 GTR en bil som næsten alle taler om og som selv jeg har dannet mine meninger om. Ligeså meget jeg kan lide GTReren ligeså overperfekt og BMW agtig syntes jeg den er. Men det er en bil som jeg alligevel ikke ville snyde mig selv for at køre. Så lad mig fortælle lidt om bilen og eventet,

Kortvarig GTR action

Det sluttede hurtigere end det begyndte sådan kan man sige om den aller billigeste highspeed tur med 1 banerunde jeg havde bestilt. Men i gernings tidspunktet var man ikke til at få ned på jorden det var en mega cool oplevelse at endelig kunne få lov til at lukke op for svinet uden at skulle bekymrer sig om fotofælder og civile petruljevogne. Langsiderne var heldigvis lange nok til at man sagtens kunne trække omkring 200 i timen eller mere hvis man har mere erfaring og er mere fortrolig med bilen og banen. Angående letkørthed er GTReren faktisk i den lette ende når man først har sat dobbeltkoblings gearkassen i hel automatisk program er det næsten ligeså let som at føre en gokart en 1.740 kilos gokart vel og mærke. Rent køredynamisk lever R35eren helt klart op til sit ry Styretøjet føles kontant samtidig med at være præcist til når man guider bilen igemmen sving og chikaner. Ligesom at undervognen takler svingene til perfektion. Angående motor og gearkasse skuffer godzillaen heller ikke VR38DETTeren reagere prompte på ens speederfod den føles ufattelig stærk selv med omkring 200 på nålen føles maskinen helt uanstrengt og så er der lyden. Selvom vores testbil har fået monteret andet udstødningssystem for at imødegå støjkrav giver den stadigvæk en herlig brummen fra sig når man sider bag rattet samtidig med at den lyder som et lavtgående jagerfly når den blæser forbi én ude på langsiden. I accelerationen skuffer GTReren heller ikke 0-100 tiden er opgivet til ca 3.5 sekunder sidst jeg checket og den føles også ligeså hurtig firhjulstrækket har rigeligt med bid i asfalten samtidig med at den 6 trins dobbeltkoblings transaksel skifter ligeså smidigt som en CVT gearkasse. Men i GTR er det i høj grad teknologien der får en til at ligne en verdensmester for bare at nævne et par gadgets får I lige en liste af gadgets kan nævnes Atessa E-TS Nissan Vehicel dynamics control launch control samt en masse andre features,

konklusion

Min dom over kieasa events er at det faktisk er et cool concept jeg syntes det er cool at man som helt gennemsnitlig person kan købe sig til en tur i en superbil hvor man vel og mærke selv køre. Men jeg ville helt klart anbefale at man spare ekstra op så man får mest køretid og derved mest sjov. Yderligere syntes jeg også at bookingen var lidt bøvlet nu hvor jeg var nød til at benytte mobilepay men ellers var jeg meget tilfreds med dagens event,

prøv at give linket et kig så kan I se hvor jeg tæmmer GTReren GTR highspeed run

her er linket til kiesa events hjemmeside kiesa.dk

VR38DETTeren er helt klart på listen over mine yndlings motorer. Selvom lyden ikke er ligeså sindsoprivende som den man får i en Ferrrari eller en Lamborghini så burde soundtracket tilfredsstille de fleste. Den er hvert tilfælde ligeså eksotisk og ligesom det italienske maskineri håndbygges motoren også af dedikeret teknikere,

Selvfølgelig skulle vores kameramand foreviges med R35eren det er et must do når man er ude og se på så speciale biler. Som bonus info kan jeg nævne at midter skærmens grafik er designet af polyphony digital som står bag gran tourismo spil serien,