truck – upgear.blog

lastbiltest Volvo FH500.

Skrevet den december 10, 2021januar 4, 2022 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test af den lastbil-agtige slags. Volvo versus Scania er et evigt aktuelt samtaleemne blandt lastbilnørder. Som jeg har nævnt mange gange før så har jeg aldrig dyrket det med mærke-snobberi selv ikke når vi taler tungvogne. Men seriøst så har jeg aldrig kørt Vole i kæmpeformat før i dag men så kan vi også afgjort det her på siden om det er Göteborg eller Södertälje der vinder i dagens test. Men ellers ville jeg bare takke Lastas trucks i Vejle for at vi måtte låne dagens testbil. du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

www.lastas.dk

En værdig landsmand eller bil rettere.

Som nævnt før er mærke X versus mærke Y et meget udbredt diskussions emne bil og motor nørder indbyrdes. Bare hvis vi taler BMW mod Mercedes har folk virkelig lagt sig i to skyttegrave. Men hvor at mig som har kørt og ejet modeller fra begge brands elsker virkelig dem begge for deres kvaliteter og svagheder. Men ville nok sige at hvis jeg skal værre bilsnob så er det mere med forskellige æraer af biler end de forskellige mærker og modeller. For eksempel er min yndlingsperiode indenfor Honda 1980erne til 2000erne. Det var der hvor de lavede nogle af de bedste modeller. Imens at Hyundai Kia først er kommet rigtigt stærkt afsted her indenfor de sidste 5 år når vi taler om entusiast modeller og luksusbiler. Så for mig er en fed bil en fed bil uanset hvilket oprindelsesland eller producent der står bag den. Hvis vi går tilbage til FHeren så har jeg erfaret at den lidt er en darling blandt tungvogns-entusiaster. Hvis man ikke har Scania V8 på plakaten så er det altid en FH16 med globetrotterpakken. Før at vi kan finde ud af om FHeren er gjort af legende stof skal vi lige have foretaget et starteftersyn nu hvor den er stendød og ikke har været startet op siden dagen forinden. Mig og min makker tjekker hurtigt lys og lygter efter så er det bare med at stige ombord i hytten. Efter at have verificeret at vi har nok luft i bremsekredsen til at dumpe parkeringsbremsen. Ligger jeg parkeringsbremsen ned og sætter maskinen i bak. Fordi at bordcomputeren ikke melder ud om at man er i bakgear og at den lille indikator på gearstangsmanchetten ikke kan ses så nemt i lavt lys nu hvor vi hentede bilen fra en garage der ikke var oplyst. Måtte man bruge genskindet fra baklyset af som bekræftelse i at man skulle til at køre den rigtige vej. Men alt dette er ikke et større problem end man gør det til så vi får bakket dyret ud og begået os ud på offentlig vej for at få den testet af. De første forskelle jeg ligger mærke til i forhold til Scaniaerne er at FHeren er mere villige til at gå i kickdown når man foretager en hastighedsændring. Og at den generelt føles mere veloplagt end Scania R500 vi kørte for et par år siden som både har et højere antal cylindre og en højere slagvolumen. Men det er synd at sige at det er en symaskine der ligger under hytten for D13Keren er en ordentlig kleppert af en række6er med en slagvolumen på lige under 13 liter eller 12.800 kubik for at værre mere præcis. Den yder præcist 500 HK og 2500 NM ved 980 til 1800 omdrejninger i minuttet. Men ellers kører den meget ordinært. Der er massere af boost på servostyringen så man kan få hele vognen med i svinget. Og så er førerhus og førersæde fint affjedret så man sidder meget komfortabelt. Ergonomien og indretningen i førerpladsen er også ganske ok alle knapper og kontakter er logisk placeret. Og så kan jeg godt lide at rat justeringen er mekanisk og ikke pneumatisk for har erfaret at knapperne til pneumatisk rat justering kan med tid blive en smule svære at trykke helt i bund da gulvbeklædningen bliver slidt og slår folder rundt om kontakten så den binder en smule. Men ellers lyder dommen også på at FH500 er en ganske fin vogn men at den ikke er noget særligt eller anderledes end andre. Så tænker også at det her ligeså meget er en opsang til mærkesnobberne som det er en lastbiltest. Som nævnt før er jeg også selv lidt bilsnob og jeg har det fint med at andre også er det. Men alt med måde tænker jeg også for jeg synes at det hurtigt kan blive alt for barnligt når mærkesnobberne bekriger hinanden. Og så har jeg altid synes at det er underligt at snobberne har tillagt deres yndlings brands så mange værdier og egenskaber især i en tid hvor så mange biler er harmoniseret. Så min erfaring er at Scania ikke er bedre end Volvo og omvendt så tag en tudekiks og bliv voksen.

Hvis du ville læse om flere tests af den lastbilagtige slags. Så må du endelig give nedenstående links et kig.

I forhold til Scanias retrofuturistiske design ser Volvo lidt “klassisk” ud.

Er rimelig sikker på at det er første gang at jeg har kørt noget med så mange aksler.

Førerpladsens indretning og ergonomi er ligeså god som i alle andre lastvogne.

I må godt kalde mig ung og naiv men kan rigtig godt lide det med at køre med store hjul især kørestillingen hvor at man er hævet over alle andre traffikanter.

Lastbil test Iveco Stralis sættevogns-trækker.

Skrevet den juli 1, 2020juli 2, 2020 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en lastbil test. Mange lastvogns snobber er hurtige til at springe frem og tale mærkesnob sprog når snakken falder på at man kører eller har kørt Iveco. Det er ikke usædvanligt at man hører at de siger at det er noget italiensk skrald og at Volvo eller Scania er vejen frem. Så det var bare en smule spændende at jeg skulle køre en stor Italiener for første gang. Men på den anden side ved jeg også at Iveco Daily er en af de mest komfortable og funktionelle varebiler jeg har kørt så det kan vel heller ikke være så værst. Da jeg hoppede ombord og skulle til at justere sæde og rat var alt som det skulle være alle justeringsgreb og kontakter er logisk placeret og inden for rækkevidde. Så her er der intet der føles spøjst eller underligt. Også når man er ude på vejen føltes det ganske fornuftigt. Jeg ville endda sige at Iveco.en skifter gear mere smidigt end både Scania V8 og Mercedes Actros. Det er muligt fordi at dagens testbil er udstyret med en 12 trins ZF automatgearkasse hvilket bevirker at gearskiftene foregår meget mere smidigt og så er bilen også bedre til at gå i kickdown end andre jeg har kørt. Men ellers lyder min ydmyge og naive dom på at hvis man udelukkende ser på komfort og ergonomi så kan Stralis sagtens følge med konkurrenterne.

Men mange tak til Iveco i Odense for udlån af Stralisen til dagens test du må endelig give deres hjemmeside et kig på linket nedenunder.

ivecoodense.dk

Overordnet set er førerpladsen ganske fornuftigt indrettet. To sjove detaljer var at gearkassen betjenes med trykknapper som i en gammel Chrysler fra 50erne og at parkeringsbremsen låses med at trykke håndtaget ned og ikke at have det op.

Men man sidder ganske komfortabelt i Iveco.en.

Lastbil test Scania T112 6×2

Skrevet den juni 15, 2020september 13, 2022 af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til endnu en lastbiltest. Siden barnsben har jeg altid godt kunne tænke mig at prøve at køre snudevogn når jeg blev voksen. Men det var lettere sagt end gjort da vi har et lovkrav på 12 meter for totallængde på lastbiler samtidig med at vi bare ikke har helt samme tradition for snudevogne som de har ovre i staterne. Men i dag blev drømmen opfyldt da jeg fik mulighed for at være fører på denne T112. Men mange tak til Man i Odense for udlån af T112eren til dagens test du må endelig give deres hjemmeside et kig på linket nedenunder.

www.man-fyn.dk

Trofast arbejdshest.

Dagens testbil er absolut ikke noget glamourøst køretøj. Det er faktisk så langt væk fra glamour som man næsten kan komme. Men det er en sand arbejdshest. Selv med over 800.000 kørte kilometre på klokken er der stadigvæk liv i den gamle traver. Den 6 cylinders turbodiesel kværn springer igang med en dyb brølen. Det lyder faktisk som en rigtig lastbil. også det at køre T112eren er noget man ikke helt kommer sovende til modsat alle de nye biler jeg indtilvidere har kørt. Det er netop den samme gamle dans med at man skal huske at vippe kontakten på gearstangen ned når man skifter ned til 3 gear så man ikke går istå under igangsætning som én eller anden idiot. Men efter nogle minutters kørsel kom det tilbage til en. Og jeg må sige at der er noget over at køre med pind og tre pedaler selv når man kører stor bil. Man føler oprigtigt at man er hersker over noget tungt maskineri når man ror igennem alle gearene imens at motoren brøler som et besat diesel lokomotiv med kurs lige lukt ned i helved. Men selve det at køre snudevogn er noget jeg vænnede mig til meget hurtigt. Blinde vinkler forud var ikke noget jeg lagde ekstra meget mærke til. Men det kan også være at jeg bare er sådan én der vænner sig hurtig til alle mulige køretøjer. Men ellers lyder dommen på at det var fedt endelig at have kørt en vaskeægte snudevogn. Og at det er en køreoplevelse jeg sent ville glemme.

Efter at have kørt nogle lastbiler af forskellig alder. kan jeg sige at komfort og ergonomi er punkter hvor man er kommet rigtig langt. Jeg ved ikke helt om jeg ville køre eksportkørsel ned gennem Europa i en bil fra 1985 selv hvis det var med sovekabine.

Selv det at åbne motorhjelmen på en snudevogn får én til at føle at man udretter noget. Og så har jeg altid syntes at det er fedt at man kan se alt mekanikken uden at skulle tilte hytten.

Ligesom med personbiler kan jeg godt lide at der ofte er mere lyd på de gamle lastbiler. Man kan høre alt fra motorens brølen under acceleration til turboladerens hvislen under mellemgas. Selvom under standsning kan man høre et tilfredsstillende klonk fra gearkassen når man går i lavgear.

Lastbiltest. Mercedes Unimug U1600

Skrevet den januar 17, 2020april 23, 2021 af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til endnu en lastbil test. Selvom at jeg ikke ville kalde mig for en decideret lastbil nørd så er der alligevel en bil jeg altid har vendt mig om efter eller som jeg i hvert tilfælde ikke har været helt uinteresseret i. Nemlig Mercedes.s Unimug serie. Jeg har i mange år kaldt den Schweizerkniven indenfor lastbiler. Det er en terrængående lastbil som er udstyret med PTO udtag for og bag. Så i grove træk kan man sige at Unimugen kombinerer traktorens alsidighed med Lastbilens mobilitet. Uanset hvad. Så var det lidt en drengedrøm der gik i opfyldelse da jeg satte mig bag rattet i dag. Men mange tak til Mads for at vi måtte låne U1600eren til dagens test han driver virksomheden MT Henriksen som beskæftiger sig med forskellige park og vej opgaver såsom hækklipning og træfældning.

Er det en traktor eller en lastbil……Det er begge dele.

Og så alligevel ikke. I hvert tilfælde ikke hvis man skulle tro Mercedes Benz selv. For navnet Unimug er et akronym for de Tyske ord UNIversel MOtor Gerät som løst oversat betyder universal motorredskab. Men nu er vi jo ikke Mercedes Benz men upgear.dk så vi syntes vireklig at U1600eren føles meget traktor og lastbil agttig på samme tid. Også når man tager et kig på køretøjet kan man se lighederne de to køretøjsarter indbyrdes. Den korte akselafstand og de store lavtryksdæk giver lidt indtrykket af en monstertruck. Imens at man har kraftudtag samt lynkoblinger til hydraulik for og bag som jo netop er teknik man normalt ser på traktorer. Også når man sidder på førepladsen kan man se sammenfletningen imellem lastbil og traktor. Der er for eksempel retningsvælger og reduktionsgear som jeg sagtens kan genkende fra traktorer. Men det er til gengæld de færreste traktorer jeg har kørt der er indrettet med ting som kontrolapparat og manometer til forsyningskreds. Også det at føre Unimug er et sjovt kompromis imellem traktor og lastbil. Jeg må indrømme at det ikke var den nemmeste bil at køre. Fra 0 til 20 timen følte jeg at jeg skulle køre den ligesom en traktor med at lade den tøffe afsted i samme gear uden at røre ved gearstangen. Hvorimod at fra 40 og opefter der var man tilbage til at køre lastbil ved at man roede igennem alle 8 gear under acceleration. Der var også nogle karakteristika der er typisk Unimug. For eksempel bemærkede jeg at bilen rokkede meget mere fra side til side under kørsel end i andre lastbiler og at der er en smule mere overhæng fra forhjulet og ud da Unimugen er en snudevogn. Men ellers lyder dommen på at jeg syntes at det var spændende at opleve lastbilernes Schweizerkniv. Jeg syntes også at jeg lærte lidt om køretøjet og dets indretning og funktion så alt i alt var det faktisk en spændende lille afstikker og et godt indslag til årets første motortest.

Bag rattet i Unimugen kan man sagtens se traktor anerne. Mange af betjenings anordningerne er de samme som man ville kunne finde på en landbrugstraktor.

Med en totallængde på 5210 milimetre hvilket svarer til totallængden på en W140 S klasse er U1600eren en rimelig beskeden størrelse når det kommer til tungvogne.

En af de mest særpræget tekniske detaljer på en Unimug er efter min mening portalakslerne. De fungerer med at enderne på begge aksler går ind i gearkasser hvorså at man kan placere navet lavere og derved opnår en højere frihøjde uden at hæve affjedringen eller førerhuset. Det er desuden meget få køretøjer med portalaksler der er tilgængelige på det kommercielle marked AM Generals Humvee og Mercdes.s egen G63 6×6 er nogle af de eneste jeg kan huske der er udstyret med denne konstruktion.

På grund af den beskedne størrelse og egenvægt er U1600eren udstyret med tryklufthydrauliske bremser og ikke trykluftmekaniske bremser som på større lastbiler.

Lastbiltest Scania R500 V8

Skrevet den november 4, 2019marts 9, 2020 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en lastbiltest. Alle der har spillet Eurotruck simulator eller som bare har en fjern interrasse i lastbiler kender sikkert til Scanias V8 serie. Det er to tegn der kan få de fleste dieselnørder til at vende sig om. Det er også en V8er der ofte er spændt efter nogle af branchens tungeste og mest krævende læs. Men i dag fik jeg mulighed for at køre en af disse legendariske vogne. Men mange tak til Scania Odense for at vi måtte komme og lave dagens test. Du må endelig give deres webside et kig på dette link.

1340 kilo Svensk stål.

Hovedattraktionen i enhver Scania V8er er selvfølgelig motoren. Det er et kraftværk hvis mage vi ikke har set før her på bloggen. Det er selvfølgelig en 8 cylinders v motor. Men slagvolumen er på 16.4 liter. Maskinen yder henholdsvis 650 heste og 3.300 NM. Dødvægten for motoren alene er på 1.340 kilo og så er oliekapaciteten på hele 45 liter. Men hvordan kører den så. Jeg ville sige langt henne af vejen som en normal lastbil. Automat gearet gør at den er mere letkørt end en bil med pind og tre pedaler. Men når man får lidt varme i den og så trykker klampen i bund for at køre til motorvej. Så kan man sagtens mærke at man har et omdrejningsmoment der svarer til det at en gammel DSB færge yder. Efter at gearkassen har haft lidt betænkningstid så kommer der simpelthen en tsunami af moment. Scaniaen trækker meget stærkt op til de 80 på motorvej. Jeg kunne sagtens mærke at fordi vi kun kørte forvogn på vores tur så var bilens grænser langtfra nået. Det eneste der lidt manglede på det her eksemplar før at det var fuldendt var et blankt baldrerør så det legendariske V8 brøl kunne høres. For det standard båd anker af et udstødningsystem hæmmer godt nok lidt for meget for lyden. Men det er vidst meget godt at man har det standard setup monteret så man ikke pisser naboerne af hver morgen man starter karreten op. Men hvad lyder dommen på efter at man har kørt det nogle ville kalde den hellige gral inden for Europæiske lastbiler. Jeg syntes faktisk at det var meget spændende for efter have kørt Actrossen her for noget tid siden som er en lidt mere moderat størrelse. Så kan man jo sige at Scaniaen er en smule mere specialiseret idet at det er en trækker og at det er en trækker der er beregnet til lidt større læs i det at motoren har flere kræfter. Og ligesom jeg har været inde på før så er en V8er ligeså letkørt som hver anden tungvogn. Men når man så trykker på sømmet kan man godt mærke at den er et hak over de andre. Det er det samme hvis vi sammenligner med personbiler. For eksempel kører en normal E60 5 serie og en M5er nogenlunde ens. Men når man trykker speederen i bund i M5eren kan man sagtens mærke at det ikke er nogen normal bil.

Set fra kommandobroen er R500eren en sættevognstrækker som så mange andre. men bare et kort tryk på speederen får én til at blive mindet om at man har jo bundtræk nok til at genstarte en død planet.

DC16-04 motoren har overraskende nok 32 ventiler. Hvilket jeg syntes lyder rimelig sofistikeret for en industrimotor at have.

Lastbiltest Mercedes Actros tre akslet containerbil årgang 2019.

Skrevet den september 12, 2019september 16, 2019 af stoerner666

Som jeg har sagt før har denne sæson for bloggen gået over alt forventning. og Hvad er ikke bedre at slutte 2019 sæsonen af med end den hidtil største bil der er kommet på upgear. For en Actros er et seriøst stykke isenkram for den kræsne chauffør. Og i dag var det faktisk også første gang jeg fik brugt mit kategori C kort udenfor skolevognen. For det var mig der sad bag rattet i denne mægtige maskine. Men lad os komme til testen.

Som at føre en meget stor personbil.

Når jeg steg ind i den nye Actros var det første jeg lagde mærke til. Var hvor simpelt og lige til at førepladsen var indrettet. Selvfølgelig var der mange ekstra kontakter til arbejdslys spærredifferentiale og så videre. Men overordnet set var interiøret logisk indrettet. Man kan sagtens mærke at det mimiker Mercedes personvognene. Også når man er ude på vejen føles det lidt som at føre en meget stor personbil. Actrossen føles meget letkørt sin enorme størrelse og vægt taget i betragtning. Styretøjet er utroligt let og flydende og så har det enorm stor udveksling i forhold til en personbil. Man skal dreje rattet forholdsvis mange gange før at det går i udslag. Kørekomforten er også rimelig høj. Men det har det bare også at være i en bil hvor chaufføren skal tilbringe så mange timer bag rattet. Det luftaffjedret føresæde gør et godt job i at isolere mig fra rystelserne i bilen. Der er ikke meget sidestøtte i førestolen men nu er det her heller ikke en Porsche 911 GT3 man tæsker igennem Nürnberg nordsløfe men en lastvogn man æder asfalt i lange lige baner med. Angående motor og gear kører Actrossen også fint. For at opnå så lavt brændstofforbrug så muligt kører Actrossen ligesom de fleste andre nye lastvogne med en automatiseret manuel gearkasse modsat en fuldbyrdet automatgearkasse. Den skifter ikke så smidigt som man kender det fra en personbil. men når der så kommer lidt varme i maskineriet er det faktisk ikke så værst endda. Når man så kommer på das autobahn og maskinen skifter til det 12 gear. Så summer den rigtig fint afsted med 80 i timen. Støjniveauet er også overraskende lavt. Selv ved motorvejsfart kunne vi sagtens føre en samtale alle tre.

Hightech kæmpe Mercer.

Ligesom med Personbiler er en Lastbil ikke bare en Lastbil i dag. Det er en kompleks maskine man nærmere fikser med en laptop fremfor en hammer og en mejsel. Og der er den nye Actros ingen undtagelse. Den er udstyret med alle de nyeste assistent systemer. For bare at nævne nogle af systemerne er der vejbaneassistent adaptiv fartpilot samt en high performance motorbremse der er så kraftig at den eliminere behovet for retarder. For dem der ikke er så meget inde i mekanik og tekniske termer kan jeg sige at en retarder er en form transmissionsbremse der virker sammen med motorbremsen så man undgår unødvendigt slid på driftsbremsen. Der findes to typer retardere. Hydrauliske der som navnet antyder virker ved at danne modstand med hydraulikvæske samt elektriske der bruger en stor stator til at skabe modstand. Men alle de førnævnte systemer er alt sammen fine nok. Men for en chauffør som mig der har den lidt oldschool mening om at det er bedst at flyve manuelt. Så var det mest spændende faktisk at se om de nye kameraspejle kunne hamle op med gammeldags fysiske spejle. Og det syntes jeg faktisk de kan. Det var overraskende nemt at vænne sig til at bruge to skærme til at orientere sig med. Og sidst men ikke mindst slipper man også for blinde vinkler skråt ud til siderne nu hvor man ikke har spejlkonsolerne til at blokkere ens udsyn.