supercharger – upgear.blog

Tilbageblik L320 Range Rover Sport.

Skrevet den august 15, 2024september 25, 2024 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en ny serie. Som I sikkert ved har vi jo 10 års jubilæum her den 19 oktober hvor at der er meget der fejres og hyldes. Men jeg har endnu større planer for eftertiden. For jeg har simpelthen tænkt mig at erklære oktober 2024 til oktober 2025 for jubilæums år hvor at vi i denne periode gentester forskellige biler vi kørte i bloggens første år for at se om det stadigvæk kan noget eller om det bare er gammel hat. Og for at give dem de bedste betingelser for at gøre positivt indtryk prøver vi så vidt muligt at køre topmodellen eller det eksemplar der er i pænest stand. Men tænker at det her kunne værre betatesten eller prøveballonen om man ville for at se om dette koncept giver mening rent journalistisk og praktisk. Og i det første tilbageblik går vi helt tilbage til den første V8 bil på bloggen. Selvom at testbilen dengang kun var en turbodiesel så gjorde den alligevel et positivt indtryk på mig. Men jeg sukkede efter den kompressorladet udgave som jeg aldrig fik mulighed for at køre inden at min interesse skiftede til vigtigere køretøjer. Men idag skulle simpelthen være dagen. For jeg har haft denne flotte sport i min varetægt som der skal skrives anmeldelse på. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til bilfabrikken i Galten for at hjælpe med at gøre testen mulig. Du må endelig give deres webside et kig I linket nedenunder. Men tænker heller ikke at der skal være mere udenoms snak for lad os komme afsted.

Bil-fabrikken.dk

Den flotteste årgang.

Hvis man udelukkende skulle bedømme efter design så er L320 den flotteste årgang. selvfølgelig er jeg rimelig vild med forgængeren P38. Men L320 og L322 som var chassiskoden på den “fuldstørrelses” Range Rover af samme generation er bare så tilfredstillende rent æstetisk. Den er på en måde klassisk elegant og simpel og formålsfyldt på én og samme vis. Også interiørdesignet er noget der har ældes meget pænt. Det smalle instrumentbræt og den brede midterkonsol er blevet fortolket om og om igen selv i de nyere Range Rovere. Men hvor at det i L320 er i den mest æstetisk interresante udgave. Man har et virvar af fysiske knapper og kontakter hvor at den grønne baggrundsbelysning altså kan noget rent visuelt. Hvor at det for mig giver associationer til cockpitet på et bombefly. Og da jeg som knægt så de første billeder af denne førerplads var jeg bare en smule solgt. Det var næsten som et helt rumskib med alle de funktioner at man kunne styre fra rorpinden. Men teknisk set var det også en rimelig hightech bil da den kom på markedet. Sådan noget som adaptiv luftundervogn og valgbare køreprogrammer var ikke ligeså udbredt som idag. Og generelt var hele konceptet med en performance eller sports SUV stadigvæk en rimelig ny ting. Men hvordan kører den spørger I sikkert. Og til det kan jeg sige at det kommer an på hvordan at man anskuer den på. I forhold til en moderne power SUV kører den rimelig elendigt eller i det mindste meget uinspirende. Bremsepedalen føles ulden som om at det var en gammel Ford Bronco at man skulle bringe til standsning. Og så kan man sagtens mærke at man køre en SUV med højt tyngdepunkt idet at den føles en smule nervøs under motorvejskørsel og med at den vandrer lidt rundt på vejen når man kører på snogede landevej. Så køredynamisk minder det lidt om en bil med body on frame konstrukion selvom at det faktisk er den første Range Rover der var konstrueret med selvbærende stål karosseri. Styretøjet føles fint vægtet men det styrer lidt vag. Så især på det punkt kan man godt mærke at man skal få meget vægt til at skifte retning. Men når man har kørt en ældre performance SUV så kan man ikke undgå at blive imponeret over de seneste generationer når det kommer til køredynamik. Men jeg synes også godt at man må mærke hvilken biltype at man køre. Så jeg kan rigtig godt lide at dagens tester kører som det den er nemlig en halvstor SUV hverken mere hverken mindre. For jeg kan godt lide at blive udfordret lidt som chauffør med at hver bil kører forskelligt. Og at man ikke bare kan tage sving som om man kørte sportsvogn. Og så kan jeg bare godt lide at blive båret komfortabelt til mit bestemmelsested. Og der synes jeg netop at nogle af de nye sports SUVer har unødvendig hård undervogn imens at denne bil lige er sagen. Ikke nok med at man har ganske komfortable forsæder med masser af justeringsmuligheder så er undervognen også overraskende blødt sat op i forhold til at dette er en bil med sport i modelnavnet. Men den absorberer bump og unjævnheder ganske fint uden stadigvæk at føles alt for vandsengs-agtigt. Men især på motorvej føler man bare at man kan æde kilometere til den lyse morgen. Et andet pluspunkt er helt klart motoren. Man har et herligt V8 soundtrack imens at kompressoren hviner derudaf. Det fik i hvert tilfælde mig til at lege lidt med gassen for simpelthen at kunne lytte til maskinen. Og selvom at den 6 trins automatgearkasse ikke er noget at skrive hjem om efter 2024 standard så udfører den jobbet husbehov med at den skifter ok smidigt imens at kickdown virker som det skal. Men det er ikke nogen hurtig bil især efter nutidige forhold. Hverken fra stilstand eller under mellemacceleration er det ikke noget lavtgående missil. Men som jeg altid siger så er fart og tempo langtfra alt og for mig er det vigtigere hvordan bilen får mig til at føle. Denne bil får mig i hvert tilfælde til at føle mig ganske tilfreds. Jeg synes altså at det kan noget med at man sidder i et sofasæde og styrer en V8er med højre fod imens at man er indkapslet i klimakontrolleret kørekomfort.

Konklusion.

Efter at have haft en 320er i min varetægt igen efter alle disse år hvad lyder dommen så på. jeg synes helt klart at det er en af den slags biler hvor at jeg synes at den på en måde er sjovere denne gang rundt fordi at den føles anderledes nu hvor at man har haft de sidste 10 års udvikling. For anden gang rundt føles det som en gammel bil der giver en mere gammeldags køreoplevelse. Objektivt set kører den elendigt men jeg elsker virkelig de oldschool dyder. Ja bare sådan noget som følingen af at betjene hydraulisk servostyring i modsætning til hvordan mange af de elektriske systemer føles idag. Så det gør absolut ikke noget at interiøret føles meget mere billigt og plastik agtigt for det her er bare så fed en bil i min optik.

hvis du ville læse om andre luksus SUVere så må du endelig give linksne et kig nedenunder.

AJ133Seren udmærkes ved blandt andet at have 4 ventiler pr cylinder og 4 overliggende knastaksler.

Angående design er det helt klart den mest stilede årgang. Den har virkelig ældes pænt.

Og det samme gælder interiørdesignet. Og når man så har ganske komfortable forsæder er det efter min mening en helt regulær førerplads.

Biltest Jaguar F type roadster.

Skrevet den maj 10, 2024juni 29, 2024 af stoerner666

Hej og velkommen til første biltest i lang tid. Og Undskyld ventetiden. Men nu kan jeg endelig skrive om en meget ventet bil. For jeg har altid haft et godt øje til F typen lige siden at den blev lanceret. Bare hvis vi tager ud fra udseende er det en fantastisk videreførelse af sådan noget som E type og XK8. Og idag blev jeg endelig bekræftet om den så også kører så godt som den ser ud. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til for lease i Ølgod for at vi måtte låne dette vidunder til dagens test. Du må endelig give deres side et kig i linket nedenunder. Men tænker heller ikke at der er så meget snak for lad os komme til testen.

forlease.dk

En fantastastisk roadster.

Mit førstehåndsindtryk af F typen er at den er en fantastisk roadster. Og det er ved bare at se på den og betragte flotte linjer. Det er den perfekte balance imellem ynde og råstyrke. Jeg er især vild med bagpartiet hvor at de smalle baglygter danner skillelinje imellem de brede hofter og den glatte bagkofanger imens at centerudstødninger slutter det hele af forneden i en flot symetri. Men også detaljer som den fronthængslede motorhjelm og håndtagene der trækker sig ind i dørene når man begynder at køre giver altså et eller andet til æstetikken. Også Cockpitet er ganske flot indrettet med god finish og godt materialevalg. De fleste berøringsflader er polstret med grovgrynet læder imens at sædebetrækket består af den mere blødere slags kohud. Man sidder ikke helt vildt komfortabelt ligesom at stolene heller ikke yder alt for meget støtte når man er ude og trække sidelæns G. Men ellers kan man ikke sætte en finger på kørestilling og ergonomi. Selve interiør designet er også helt iorden. Der er lidt Aston Martin over det men det er helt klar ment som en ros. Man har en vandfalds-midterkonsol der er omflankeret af et panikhåndtag til passageren der er stiligt integreret i en form for midterlinje. Det er i sandhed et førerorienteret cockpit som det jo skal værre i en rigtig sportsvogn. Alt dette er rigtig fint men hvordan kører den egentlig. Køreegenskaberne er et af de punkter hvor at F typen virkelig overrasker mig positivt. Undervognen er stramt sat op uden på nogen måde at værre harsk. Imens at chassiset føles stift uden noget fleks. Den ligger virkelig overraskende godt i svinget uden at ville slå med halen når man går på gassen igen. Styretøjet føles smidigt men også meget præcist og det er uanset om der er tale om de korregeringer eller store styreinput. Så hvis vi tager den korte version så er den ganske letkørt og forudsiglig men også virkelig tilfredstillende at værre fører på. Motor og gearkasse er også et pluspunkt hvor at jeg blev positivt overrasket. AJ126eren som er en 3 liters kompressorladet V6er med vand til luft intercooler har en smidig gangkultur og en lineær kraftudvikling men også en lynende hurtig speederresponse. Så snart gearkassen var gået i kickdown vækkes maskinen fra sin søvn ved et splitsekund. Det at den er kompressorladet giver helt klart den karekteristika man også kender fra sugemotorer. Og så har man bare et helt fantastisk bundtræk det føles ikke som en død støvsuger som nogle af de V6ere at jeg har kørt men mere som en V8er. Det hjælper også at man har spændt den rigtige gearkasse bagefter. Selvom at alle ville have den 6 trins manuelle at der var mulighed for ved lanceringen. Så er ZF 8HP en fantastisk automatgearkasse som er blevet benyttet af flere producenter igennem årene. Jeg har også stødt på den i flere forskelliger mærker og modeller efterhånden og kan kun sige at det er en virkelig alsidige gearkasse der virker godt i flere forskellige applikationer. Og så er det også en rigtig god allrounder. Man har skarpe og præcise skift under hård belastning men hvor at den også skifter silkeblødt ved stille kørsel. Det viser bare at gearkasse teknologi er kommet langt her i moderne tid nu hvor at selv konverter-gear nærmer sig dobbeltkobling når vi taler dynamik. Angående motorlyd eller skønsang som jeg ville kalde det går den altså meget godt. Selv med lukket spjæld i udstødningen snerrer den rimelig aggressivt imens at der kommer et højt pop når man nedskifter. I diskret lydindstilling kan man også mere høre den typiske V6 bræen og under visse omstændigheder kompressoren hvine. Men når man åbner spjældet tager fanden virkelig ved den. Der kommer et arrigt vræl ud af centerudstødning imens at hvert opskift bliver fulgt af et højlydt brag som var der et kanonslag der gik af i afgangsrøret og når det kobles sammen med de rimelig hurtige gearskift. Giver det rent auditivt mere indtrykket af en racerbil end en gadebil. Imens deacelleration præges af højlydte knald og brag du ved det typiske gejl at performencebiler er designet til at gøre de sidste 10 15 år. Der synes jeg stadigvæk at accelerationen er auditivt mest imponerende. Det lød næsten som om at den cuttede tændingen under hvert gearskifte som var det en racerbil med sekvientalgearkasse. Det lød i hvert tilfælde yderst interresant lad os sige det sådan. Hvad så med infotainment spørger I bilmedie-nazister fribrilsk. Og til det siger jeg at det virker men at det ikke virker helt fantastisk. Det føles 5 år ældre end 2014 hvor at det ikke når Tesla til sokkeholderne. Men det er generelt lidt en svaghed på Jaguar Landrover produkter fra start 2010erne. Men som jeg altid siger så føler jeg at man fejler som motorjournalist hvis det bedste man kan med sådan en prægtig bil er at bedømme infotainmentsystemet. Og det er det samme jeg tænker om bagagerummet. Ja den har et baggagerum og dette er helt igennem tilstrækkeligt i forhold til hvilken biltype at det her er. Kan vi komme videre nu ?…. Tak !. Men en ting som jeg faktisk synes er vigtigt i en cabriolet er hvor nem kalechen er at betjene og i såfald hvor hurtigt at den kan klappes op og i. I denne bil er man selvfølgelig bestykket med en elbetjent kaleche som virker hurtigt og effektivt og ligesom mange andre nyere modeller kan den betjenes imens at man er i fart op til en hvis hastighed.

Konklusion.

Efter at have kørt snehvide her hvad lyder dommen så på. jeg synes at den er helt igennem regulær. Den er selvfølgelig ikke perfekt men det er der jo intet der er. Det ændrer ikke på at det er et stolt køretøj at vi har med at gøre. Den er hurtig velkørende flot at se på og så laver den alle de helt rigtige lyde. Og mere synes jeg ikke at man kan kræve af en sommerbil.

Hvis du ville læse flere biltests af den Jaguar-agtige slags eller bare om åbne biler. må du endelige give linksne et kig.

Selvom at bremserne ikke er det helt vilde setup. Så er det stadigvæk mere end rigeligt til kørsel på offentlig vej samtidig med at pedalen føles helt rigtig.

Hvis der skulle laves en top 50 over de flotteste gadebiler fra det 21erende århundred indtilvidere så ville F type helt værre at finde derpå.

Og til jer bilspottere kan jeg sige at de 6 cylindrede udgaver kan kendes på centerudstødningen med 2 afgangsør imens at V8erne har 4 rør med 2 i hver side af kofangeren. Personligt kan jeg bedst lide V6erens bagparti da jeg lidt er en centerudstødningsfan.

Af en V6er at værre går den altså meget godt. Den rykker som en V8er imens at gangkulturen er smidig.

Den fartafhængige hækvinge er en god tilføjelse til et vellykket design.

Interiøret er absolut ikke værst både når vi taler ergonomi og kvalitetsfølelse.

Biltest Jaguar XJ supercharged.

Skrevet den juli 29, 2020juli 28, 2021 af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til endnu en test. Når folk spørger mig om jeg har et yndlings mærke eller en yndlings model. Har jeg altid svaret dem med at jeg ikke som sådan har det. Men når det er sagt har jeg dog nogle favoritter som der altid har stået mig nært. Og en af disse favoritter er de gamle XJere navnligt serie 1 og 2. Det er langtfra verdens bedste luksusbil men det er helt klart en af de smukkeste. De elegante sedan former har klaret tidens tand og ser derfor stadigvæk godt ud. Så da den nye XJ udkom var det lidt af en kamel og skulle sluge. Jovist er det et meget moderne og stilfuldt design men det udstråler overhovedet ikke samme klassiske elegance som de gamle 60er designs. Men ligesom med så meget andet så har man faktisk vænnet sig til det.

Men mange tak til Silkeborg biler for udlån af XJeren til dagens test. Du må endelig give deres webside et kig på linket nedenunder.

Silkeborgbiler.dk

Spændstigt kattedyr.

Efter de første par minutter på vejen i den nyere XJer. Fandt jeg ud af at det her er en noget mere dynamisk køreoplevelse end nogen af de ældre XJere jeg har kørt. Men det ligger også fint i tråd med at man har forgængeren MKII som på en måde dannede skole for hele sportssedan segmentet som virkelig kom til sin ret 15 til 20 år senere ved Introduktionen af BMW 02 serien og senere hen E12 5 serie. Så på den måde har dagens testbil med chassiskoden X351 virkelig vendt tilbage til sine rødder med at yde dynamiske køreegenskaber men stadigvæk at gøre det på en værdig måde hvor man er indhyllet i Luksus. Men hvordan kører den så spørger I sikkert. Overordnet set som en S klasse med en mere fast undervogn man kan sagtens mærke at det er en stor bil. Men det præcise styretøj og den minimale krængning giver mere indtrykket af en bil der er på størrelse med en 5 serie end en fuldvoksen luksusliner som XJeren. Det er hvert tilfælde en stor opgradering i forhold til de gamle slattene og dovne XJere fra 70erne af. Angående komfort er man også godt dækket ved motorvejskørsel bliver man bare båret ubesværet og uforstyrret til ens bestemmelsessted både førersæde og undervogn isolerer en fra alle rystelser ligeså godt som de gør i hvilken som helst 7 serie eller S klasse. Angående motor og gear er alt også som det skal være. Dette eksemplar er udstyret med den helt store 5 liters kompressorladet V8er uden at have kørt de andre motorstørrelser kan jeg sige at det bare er den helt rigtige motor til en bil af denne kaliber. Den har et kraftoverskud som de fleste burde kunne stilles tilfreds med. Og så lyder den godt. Ved stille kørsel er der en tilfredsstillende V8 brølen. Men når man fodrer den lidt med speederinput bliver brølet nærmest til en form for raspende smælden som bliver akkompagneret af en lavmeldt hvinen fra Roots kompressoren. Den synger ikke ligeså godt som en Audi 4.2 eller er ligeså højlydt som en Knaldende og bragene AMG V8er. Men lydbilledet passer rigtig godt til den Britiske luksusbils stil som XJeren oser af. Gearkassen er også med til at sætte stemningen. Den udfører jobbet overraskende godt. Den skifter silkeblødt når man cruiser men reagerer stadigvæk hurtigt når man skal forøge hastigheden. Selv manuelt program virker ganske fint til når man skal “lege” lidt.

Ian Callums genistreg.

Som nævnt mange gange før er jeg meget gammeldags angående bildesigns. Så da jeg så de første billeder af X351 da den blev lanceret tilbage i 2010 tænkte jeg med det samme “det er da den mest kedelige og anonyme XJer jeg har set til dato” jeg har altid elsket de gamle Jaguarer for deres klassiske yndefulde former. Så må indrømme at det var noget af en tilvænnings proces. Men efter at have gennemført processen må jeg indrømme at X351 absolut ikke ser så værst ud. Selv efter 10 år ser designet stadigvæk moderne ud men stadigvæk med et anstrøg af Britisk overklasse. I den henseende kan man måske sige at Ian måske er gået i Bentleys fodspor da han skulle formgive X351.

Konklusion.

Efter at have kørt denne formidable Luksusslæde. Hvad er min dom så. Jeg syntes som køreoplevelse er den bare helt fantastisk. jeg føler helt klart at man får en rimelig komplet pakke. Der er et rigtig godt sammenspil imellem motor gearkasse og chassis. Det hele føles sofistikeret man har et højt niveau af kørekomfort samtidig med at man ikke går helt på kompromis med køredynamikken. Og så er interiøret rigtig godt indrettet med de rigtige materialer og en lækker finish. Men som ejerskab ved jeg ikke om jeg kan anbefale noget Jaguar Landrover produkt for lad os sige det mildt så har jeg bare hørt maridts agtige historier om folk der konstant har haft bøvl med deres biler både nye og brugte hvor den endte med at holde mere på værkstedet end i indkørslen. Men hvis du er klar til at påtage dig ansvaret så kan man ikke komme uden om at det er en fed bil.

AJ-V8eren er simpelthen den rette maskine for denne bil. Det er et 510 hestes kompressorladet pragt eksemplar.

Jeg har aldrig set nogen anden bilproducerende nation bruge tråd i deres kølergrille i ligeså stor grad som StorBritanien. Men det ser rigtig godt ud.

heldigital instrumentering var stadigvæk rimelig eksotisk i 2010. Men Jaguar havde det allerede.

Generalt er interiøret godt indrettet. Jeg ville faktisk sige at de Britiske Luksusbiler er nogle af de eneste nyere biler der kan slippe afsted med forkromede knapper i interiøret uden at det ser billigt og falsk ud. Det ville bare ikke gå i en ny Mercedes eller Audi.

biltest Ford F150 SVT lightning Harley Davidson edition årg 2003

Skrevet den oktober 10, 2016maj 27, 2021 af stoerner666

Når man tænker på biler der har solgt i millioner. Er det ofte ikoner som Volskwagen type 1 eller Toyota Corrola der springer frem i ens hukommelse. Men vidste I at amerikanernes egen favorit Ford F serie ligger rimelig højt på listen med 33 millioner solgte enheder fordelt på 12 generationer. Så selvom at F150eren langtfra er nogen fejlfri bil eller nærmer truck har den også sine stærke sider. Men mange tak til Midtjydsk dæk og service center for at jeg måtte komme forbi og lave dagens test check deres hjemmeside ud på dette link ,

kompressorladet brutalis

Nøj hvor ser den hård ud. F150 i Harley Davidson trim er en bil med masser af attitude. Det monochrome look hvor alt fra fælge til frontgrill er mørktlagt virker rigtig fint jeg ville i hvert tilfælde kaste Toyotaen ind til siden hvis jeg så dette monstrum komme tonsene imod mig. Angående motor fortsætter brutaliteterne F150eren drives frem af fjerde generation af Fords 5.4 liters V8er der boostes af en Roots type kompressor med tilhørende vand til luft intercooler. Ved opstart kommer der det fuldfede V8 brøl fra sideudstødningerne som man forventer af en amerikanerslæde. Samtidig med at der ved acceleration kommer et hjerteskærende skrig fra kompressoren. Jeg ville sige at det lyder meget godt. Men noget der er knap så godt er mængden af vejgreb eller manglen på samme. I vådt føre skøjter Forden rundt i vildelse den er ligesom et rovdyr der ser sit snit til at angribe hvis man er for ivrig med speederfoden. Så selvom man har et par brede baghjul er det stort set umuligt at omdanne de omkring 360 heste til fremdrift ligeså snart det har regnet selv det at sætte i gang er en oplevelse i sig selv. Angående køreegenskaberne er F serien som skabt til de lange stræk på motorvej glider den bare derudaf. Imens at støjdæmpningen isolere en fra alt rullestøj og vindstøj. Så på komfort fronten klarer den det faktisk ligeså godt som Escaladen jeg kørte forleden. Den lader sig heller ikke kue ligeså meget af ujævnheder i underlaget som rivalen fra GM. Og med stort boost fra servostyringen er Forden også meget letkørt. Det sidste jeg ville nævne på falderebet er at Gearkassen skifter silkeblødt som den skal i en US bil men at den sagtens kan følge med til hvis man giver mere gas og at alle fire gear er lange nok,

Masser af lyd. V8eren med kompressor har et herligt lydbillede,

Dette eksemplar var udstyret med et keypad som mest af alt ligner noget fra en bankboks,

Efter at have kørt Ford transit i nogle år kan jeg med det samme genkende rattet. Det er det samme to eget design som transit kørte med i en lang periode bare beklædt i sort og lysegråt læder,

Da dette var Harley udgaven var der ekstra lir i form af alu pedaler Harley emblemer hist og her samt ekstra krom trim,

dobbelt test Vw Golf V GTI vs Mini cooper S R50 cabriolet og hatchback

Skrevet den marts 23, 2016juni 19, 2020 af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til endnu en dobbelt test eller i dagens anledning GTI shootout. Faktisk er GTI eller hot hatches som de kaldes i USA faktisk en meget spændende biltype der er et stort udvalg af modeller fordelt på mange forskellige årgange samtidig med at der er en bil for en hver smag og pengepung. Hvad enten du ville have en livstils agtig bil som mini cooper S eller en hardcore super GTI a la golf R32. Og dagens test biler må også siges at være hentet fra hver sin ende af skalaen. Men mange tak til henholdsvis en venlig enkelt person og Kajs autoimport for udlån af testbiler her er linket til annoncen og her er linket til Kajs autoimports webside ,

knaldrødt piskeris

Golf V GTI er faktisk en af de få Volkswagen jeg altid har haft et godt øje til. Det var bilen som efter min mening atter satte VW på GTI verdenskortet efter nogle år med kedelige og undermotoriseret biler. Den havde et cool look som adskilte sig væsentligt fra standard bilens. Og så var der selvfølgelig den fornemme 2 liters TSI med 200 heste under hjelmen til at bakke udsenet op med. Men vi kan selvfølgelig ikke altid nøjes med en standard bil for dette eksemplar yder omkring 380 heste. Det kan mærkes næsten med det samme når man sætter sig bag rattet. Udstødningen giver mere lyd fra sig og allerede ved stille kørsel pruster turboladeren olmt samtidig med at den åbne blowoff fløjter dristigt når man slipper gassen. Men det sjoveste er helt klart når den får lidt mere at leve af ved igangsætning pisker forhjulene løs hvis man har en lidt for tung speederfod samtidig med at ens mellem accelerationer føles hurtige. Det føles nærmest som om at når hurtigere man kører desto mere livlig føles motoren. Angående gearkasse er man faktisk også godt kørende DSG gearkassen føles lidt kluntet ved lave hastigheder hvor den til tider giver et ryk fra sig. Men ved hård acceleration skifter den overraskende hurtigt samtidig med at man kan sætte den i sport mode så styreboksens mapping bliver ændret så den holder omdrejningerne oppe ved motorbremsning så man altid er i den rette ende af momentkurven. Også angående køreegenskaber er golfen hardcore undervognen er rigtig hårdt sat op som i knusende hård så komfort er der ikke meget af. Men til gengæld ligger GTIeren selvfølgelig rigtig godt i svinget den har nærmest suget sig fast til vejen som når støvsugeren får fat i gulvtæppet hjemme i dagligstuen. Alt dette sker imens det godt vægtet og præcise styretøj guider forhjulene med næsten kirurgisk præcision,

fancy designer mini

BMWs mini cooper S er en af de biler jeg har meget blandet følelser for jeg syntes langt henne af vejen at det er en fimset livsstils bil for dem med løse håndled. Men jeg ved også at den faktisk kan en ting eller to. Så da vi fik mulighed for både at prøve en cabrio med automat gear og en hatchback med 6 trins manuel var det bare med at spænde hjelmen og dreje nøglen. Og jeg har faktisk fundet ud af at under det blide ydre gemmer der sig en yderst kompetent GTI bil som faktisk er velkørende og det hele starter med motor og gearkasse. Hovedattraktionen i R50 cooperen er efter min mening 1.6 tritec motoren som er produceret i samarbejde med Chrysler i Brasilien men trods sit sydamerikanske ophav føles maskinen langtfra billig den går smidigt ved tomgang samtidig med at kompressoren hviner herligt ved acceleration. Og selvom den føles lidt tam i forhold til golfens 380 hestes klump føles minien stadigvæk meget let til tås. Gearkasserne skifter også godt både automat og manuel yderligere kan jeg tilføje at manuel gearkassen havde lækre korte skift samtidig med at koblingen havde en god vægt. Apropos vægt så har styretøjet efter min mening en smule mere vægt end i golfen hvilket overrasker mig en smule nu hvor minien på andre områder ikke føles nær så tough som golfen. Også undervognen er en smule mere komfort orienteret i cooperen men den føles stadigvæk kontant så køreegenskaberne altid er i top. Noget af det eneste jeg faktisk kan sætte en finger på ved minien er pladsen den er rigtig træng bagtil så lige der lever bilen virkelig op til sit navn,

konklusion

At kåre en vinder blandt dagens test biler er som at spørge en person om vedkommende er til hund eller kat. For golfen og cooperen er i hver sin ende af GTI skalaen den ene er mere fokuseret end den anden som læner sig mere til livsstils segmentet. Så det er nok kun de tørre ting såsom værditab grøn ejerafgift og reservedels priser der kan afgøre det for nogle købere,