Hej og velkommen tilbage til endnu en klassikertest. Jeg taler ofte om at jeg endelig har fået kørt én eller anden bil ATV eller båd som jeg har drømt om at køre i lang tid måske hele livet. De er køretøjer som man på Engelsk kalder bucketlist cars. Dette år må også siges at være året hvor jeg kan krydse mange af køretøjerne af på min indre bucketlist. Dagens testbil er i hvert tilfælde en af mine mange bucketlist cars. Men mange tak til classic motor sales for at jeg måtte låne RX7eren til dagens test du må endelig give deres webside et kig på linket nedenunder.
Wankelracer fra 80erne.
Noget af det første jeg tænkte da den postkasse-røde RX7er var gravet ud indefra udstillingen så den stod klar til at jeg kunne stige ombord var at den slet ikke så værst ud. Og det mener jeg stadigvæk nu hvor jeg her om aftenen sidder med computeren i den ene hånd og kaffen i den anden og læser korrektur. Selvfølgelig er det åbenlyst at det er et 80er design kilefront og klaplygter var jo to af den samtids store trends indenfor bildesign. Men det har også en simplicitet over sig der gør at det har ældes godt. Så på en eller anden måde er det alligevel et meget tidsløst design. Angående køreegenskaber kan man sagtens mærke at det er noget gammelt mekanik. Jeg ved ikke om det er fordi at jeg er blevet forvænt med moderne sportsvogne men jeg blev en smule skuffet over især styreegenskaberne. Men så skal jeg bare holde op med at være fjollet for det er jo en gammel bil. Når det er sagt så var der faktisk overraskende meget ratslør. Fra centerposition og et par milimetre ud var der ikke nogen feedback. Der besidder både MGB roadster og Alfa spider veloce mere skarpe styreegenskaber. Men hvis man ser bort fra et vag styretøj så kører RX7eren ganske udmærket. Undervognen føles fast og selvom at baghjulsophænget består af stiv bagaksel med 4 leds ophæng samt watts linkage så ville bagvognen aldrig løbe om hjørner med én selvom at der var en smule vand på vejene og at man godt ville lege bare en smule med gassen.
Lyden af en snescooter.
En Wankel er noget særligt. Den er faktisk noget helt særligt. Bare hvis vi kigger på mekanikken så har en Wankel hverken Knastaksel stempler eller pejlestænger. Det bevirker at mange af de praksiser og procedurer man bruger når man arbejder med stempelmotorer ikke kan overføres til Wanklen. Også det at køre et Wankel motoriseret køretøj er anderledes. Blandt andet skal man undgå overdreven sejtrækning så man ikke overfeuler og derved drukner motoren nu hvor mange Wankelmotorer har rimelig ineffektive tændingssystemer. Faktisk skal man helst køre den i den høje ende af omdrejningsregistret efter at man har opnået driftstemperatur. For en af Wanklens mange særheder er at den er rimelig omdrejningsvillig. Men noget at vi alle kan blive enige om ligemeget om man er motorkyndig eller ej er at Wanklen udvikler en spøjs lyd under kørsel. Næsten alle bilnørder inklusiv mig selv kender og elsker lyden af en V8er det dybe kraftfulde brøl er ikke til at tage fejl af. Men når man hører en Wankel gasse op er der nok mange især ikke bilvidende personer der tænker var det en løbsk håndmixer eller var det bare en tunet Nilfisk støvsuger. Faktum er ihvert tilfælde at det ikke er en lyd at mange mennesker forventer at høre fra en bil af. Det lyder i sandhed som om at nogen har startet en gammel Polaris snescooter op i baggrunden. Ved tomgang popper den afsted som en gryde fyldt med popcorn imens at maskinen udstøder et arigt vræl under acceleration. Det er et lydbillede som deler vandene blandt os bilnørder. Men personligt kan jeg godt lide den totakts agtige pludren det er simpelthen så karismatisk en lyd.
Konklusion.
Hvad lyder dommen på efter at have ført sådan et Wankeldreven Katana. Jeg ville sige at det var absolut ikke så værst. RX7 har efter min mening alle kvaliteterne som jeg synes at en veteranbil skal have. Den er charmerende sjov at køre i og så vækker den opsigt hvor end den kommer frem. Men Wankelmotoren gør også at det ikke er den nemmeste bil at skrue i da alt andet end et serviceeftersyn kræver specialiseret viden som ikke alle mekanikkere besidder. Yderligere dikterer det anderledes kraftværk at man kører sin RX7 på en anden måde end man ville køre en Mustang på. Men hvis man er klar til at påtage sig ansvaret er det her en af de mest karismatiske klassikere man kan få i denne prisklasse.



