Hej og velkommen tilbage til en ny klassiker test. Hvad gør man hvis man ikke har mulighed for at købe en ægte Abarth. Så kunne man måske købe en velligende replica. Normalt er jeg ikke den store tilhænger af replicas. Men der kan vel altid være en undtagelse i form af denne 600. Hvis den originale mini føles som en gokart. Så må Fiat 600 være en gokart. Det er en af de biler hvor det føles som om at man kører en million kilometre i timen. Når motoren vræler og hele bilen ryster. angående køreegenskaber er 600eren også noget for sig. Styretøjet har fint med vægt i sig samtidig med at det føles præcist. På grund af den lille fælg montering lod Fiaten sig selvfølgelig kue meget af ujævnheder i vejen. Men når terrænet var fladt var den en fryd at rive igennem svingene. Jeg havde netop mere tillid til at køre den friskt end andre gamle biler. Bremserne havde rigtig godt hug. Næsten for meget i forhold til hvilken slags bil det er. Men det er ikke så underligt da tidligere ejer monterede vakumforstærker fra en Alfa. Angående motor og gear er denne 600 også en sjov bil. Motoren skulle holdes i gang konstant på grund af at der var monteret karburatoren fra en Lancia der ikke var finjusteret. Men når man endelig får noget fart i den lyder den fantastisk. Det lyder som en mindre Ferrari når den får bundgas. Der kommer et vræl omme bagfra ligesom at der kommer et par små knald fra udstødningen når man slipper gassen. Alt dette sker imens at gearkassen skifter lækkert med et metallisk feel og at koblingen er nem at dosere. Men dommen lyder på at denne gamle Fiat er en sjov fætter at have med at gøre. jeg nød i hvert tilfælde min tid med den.
upgear.blog 