rangerover

Hej og velkommen til endnu en ny serie. Som I sikkert ved har vi jo 10 års jubilæum her den 19 oktober hvor at der er meget der fejres og hyldes. Men jeg har endnu større planer for eftertiden. For jeg har simpelthen tænkt mig at erklære oktober 2024 til oktober 2025 for jubilæums år hvor at vi i denne periode gentester forskellige biler vi kørte i bloggens første år for at se om det stadigvæk kan noget eller om det bare er gammel hat. Og for at give dem de bedste betingelser for at gøre positivt indtryk prøver vi så vidt muligt at køre topmodellen eller det eksemplar der er i pænest stand. Men tænker at det her kunne værre betatesten eller prøveballonen om man ville for at se om dette koncept giver mening rent journalistisk og praktisk. Og i det første tilbageblik går vi helt tilbage til den første V8 bil på bloggen. Selvom at testbilen dengang kun var en turbodiesel så gjorde den alligevel et positivt indtryk på mig. Men jeg sukkede efter den kompressorladet udgave som jeg aldrig fik mulighed for at køre inden at min interesse skiftede til vigtigere køretøjer. Men idag skulle simpelthen være dagen. For jeg har haft denne flotte sport i min varetægt som der skal skrives anmeldelse på. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til bilfabrikken i Galten for at hjælpe med at gøre testen mulig. Du må endelig give deres webside et kig I linket nedenunder. Men tænker heller ikke at der skal være mere udenoms snak for lad os komme afsted.

Bil-fabrikken.dk

Den flotteste årgang.

Hvis man udelukkende skulle bedømme efter design så er L320 den flotteste årgang. selvfølgelig er jeg rimelig vild med forgængeren P38. Men L320 og L322 som var chassiskoden på den “fuldstørrelses” Range Rover af samme generation er bare så tilfredstillende rent æstetisk. Den er på en måde klassisk elegant og simpel og formålsfyldt på én og samme vis. Også interiørdesignet er noget der har ældes meget pænt. Det smalle instrumentbræt og den brede midterkonsol er blevet fortolket om og om igen selv i de nyere Range Rovere. Men hvor at det i L320 er i den mest æstetisk interresante udgave. Man har et virvar af fysiske knapper og kontakter hvor at den grønne baggrundsbelysning altså kan noget rent visuelt. Hvor at det for mig giver associationer til cockpitet på et bombefly. Og da jeg som knægt så de første billeder af denne førerplads var jeg bare en smule solgt. Det var næsten som et helt rumskib med alle de funktioner at man kunne styre fra rorpinden. Men teknisk set var det også en rimelig hightech bil da den kom på markedet. Sådan noget som adaptiv luftundervogn og valgbare køreprogrammer var ikke ligeså udbredt som idag. Og generelt var hele konceptet med en performance eller sports SUV stadigvæk en rimelig ny ting. Men hvordan kører den spørger I sikkert. Og til det kan jeg sige at det kommer an på hvordan at man anskuer den på. I forhold til en moderne power SUV kører den rimelig elendigt eller i det mindste meget uinspirende. Bremsepedalen føles ulden som om at det var en gammel Ford Bronco at man skulle bringe til standsning. Og så kan man sagtens mærke at man køre en SUV med højt tyngdepunkt idet at den føles en smule nervøs under motorvejskørsel og med at den vandrer lidt rundt på vejen når man kører på snogede landevej. Så køredynamisk minder det lidt om en bil med body on frame konstrukion selvom at det faktisk er den første Range Rover der var konstrueret med selvbærende stål karosseri. Styretøjet føles fint vægtet men det styrer lidt vag. Så især på det punkt kan man godt mærke at man skal få meget vægt til at skifte retning. Men når man har kørt en ældre performance SUV så kan man ikke undgå at blive imponeret over de seneste generationer når det kommer til køredynamik. Men jeg synes også godt at man må mærke hvilken biltype at man køre. Så jeg kan rigtig godt lide at dagens tester kører som det den er nemlig en halvstor SUV hverken mere hverken mindre. For jeg kan godt lide at blive udfordret lidt som chauffør med at hver bil kører forskelligt. Og at man ikke bare kan tage sving som om man kørte sportsvogn. Og så kan jeg bare godt lide at blive båret komfortabelt til mit bestemmelsested. Og der synes jeg netop at nogle af de nye sports SUVer har unødvendig hård undervogn imens at denne bil lige er sagen. Ikke nok med at man har ganske komfortable forsæder med masser af justeringsmuligheder så er undervognen også overraskende blødt sat op i forhold til at dette er en bil med sport i modelnavnet. Men den absorberer bump og unjævnheder ganske fint uden stadigvæk at føles alt for vandsengs-agtigt. Men især på motorvej føler man bare at man kan æde kilometere til den lyse morgen. Et andet pluspunkt er helt klart motoren. Man har et herligt V8 soundtrack imens at kompressoren hviner derudaf. Det fik i hvert tilfælde mig til at lege lidt med gassen for simpelthen at kunne lytte til maskinen. Og selvom at den 6 trins automatgearkasse ikke er noget at skrive hjem om efter 2024 standard så udfører den jobbet husbehov med at den skifter ok smidigt imens at kickdown virker som det skal. Men det er ikke nogen hurtig bil især efter nutidige forhold. Hverken fra stilstand eller under mellemacceleration er det ikke noget lavtgående missil. Men som jeg altid siger så er fart og tempo langtfra alt og for mig er det vigtigere hvordan bilen får mig til at føle. Denne bil får mig i hvert tilfælde til at føle mig ganske tilfreds. Jeg synes altså at det kan noget med at man sidder i et sofasæde og styrer en V8er med højre fod imens at man er indkapslet i klimakontrolleret kørekomfort.

Konklusion.

Efter at have haft en 320er i min varetægt igen efter alle disse år hvad lyder dommen så på. jeg synes helt klart at det er en af den slags biler hvor at jeg synes at den på en måde er sjovere denne gang rundt fordi at den føles anderledes nu hvor at man har haft de sidste 10 års udvikling. For anden gang rundt føles det som en gammel bil der giver en mere gammeldags køreoplevelse. Objektivt set kører den elendigt men jeg elsker virkelig de oldschool dyder. Ja bare sådan noget som følingen af at betjene hydraulisk servostyring i modsætning til hvordan mange af de elektriske systemer føles idag. Så det gør absolut ikke noget at interiøret føles meget mere billigt og plastik agtigt for det her er bare så fed en bil i min optik.

hvis du ville læse om andre luksus SUVere så må du endelig give linksne et kig nedenunder.

AJ133Seren udmærkes ved blandt andet at have 4 ventiler pr cylinder og 4 overliggende knastaksler.

Angående design er det helt klart den mest stilede årgang. Den har virkelig ældes pænt.

Og det samme gælder interiørdesignet. Og når man så har ganske komfortable forsæder er det efter min mening en helt regulær førerplads.

Hej og velkommen til endnu en test. Hvad gør du hvis du er i den heldige situation at du har mulighed for at erhverve dig en dyr og fancy sports-SUV men at du synes at en GLE63 AMG er lidt for mainstream. Så kunne en Cayenne Turbo måske værre svaret. Men nej den er også lidt for metervare-agtig. For en hver succesfuld reklamemand kører Cayenne. Men så må en Range Rover sport værre svaret. Men dagens tester er ikke en hvilken som helst Range Rover. Det er en P575 SVR. Det betyder 575 heste fra en kompressorladet AJ V8er og det helt vilde bodykit hårdere undervogn store bremser og en masse andre sporty detaljer. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til MLA motors for at jeg måtte låne dette pragt eksemplar. Og så må du endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

Mla-motors.dk

Asocial super-SUV.

Det er syndt at sige at jeg er enig med de hellige klimatosser når det kommer til deres syn på privatbilismen. Jeg har selv ejet biler man ikke just kunne kalde klimavenlige eller fornuftige. Men efter at have kørt SVReren rundt i KBH centrum. Kan jeg godt se hvorfor nogle synes at man er lidt af et svin hvis man kører rundt i en SUV i bymidten især hvis den har over 500 heste og lyder som en Corvette med manglende lydpotte. Jeg syntes lidt at det føltes som at tage rumfærgen fra Billund til Kastrup. Den er stor så den fylder mere end en lille bybil. Den er også dyr så man kan ikke stille den fra sig i hvilket som helst nabolag. Men især det faktum at man ikke har plads nok til at slippe alle hestene løs indenfor rimelighedens grænser tog en smule af fornøjelsen. Men alt dette ændrer ikke på at SVReren er en mega fed bil. Bare hvis man ser på køreegenskaberne er den helt på niveau med Mercedes AMG. Den styrer relativt præcist imens at undervognen er stramt sat op. Det resulterer i at den kører meget godt af sådan en stor kasse. Jeg ville næsten sige at den føles let til tås. Men det helt fede ved denne bil er helt klart motoren. Jeg elsker Jaguar-Landrover group for at de er én af de få koncerner der stadigvæk holder liv i roots-kompressoren med deres AJ motorserie. V8eren føltes rigtig god i XJeren. Og det er det samme i SVReren hvor at den har cirka 60 heste mere og så er der mere lyd på den. Både fra den aktive sportsudstødning og fra kompressoren. Det er en lækker cocktail af V8 bulder og brag og djævelsk kompressor-hvinen. Men heldigvis matcher præstationerne lydbilledet. De få gange muligheden præsenterede sig. Fløj den nærmest ud af starthullerne imens at gearkassen skiftede rimelig præcist. Selv i automat-program skiftede den ok hurtigt. Et andet stort pluspunkt er designet. Jeg har altid godt kunne lide de klassiske Range Rover former som i SVR er krydret med dybe luftindtag og brede skærmkanter. Selv kulfiber-kølerhjelmen er forsynet med to næsebor som trækker varmen ud af motorrummet. Selv interiøret har fået en overhaling med sportsstole både foran og bagi samt et tykkere læderrat. Det eneste jeg virkelig kan sætte en finger på ved SVReren er at noget af det børstede aluminiums-trim i interiøret føles lige lovlig billigt og plastikagtigt. Men ellers er kvalitetsfornemmelsen tårnhøj. Næsten alle berøringsflader er tykt polstret med læder og så er hele loft-himlen samt stolpe-beklædninger beklædt med alcantara.

I de dyre drenges klub.

Efter at have kørt det Britiske bud på en power-SUV kan jeg sige at den er et fedt AMG alternativ. Den har et fedt design og en fed motor. Selvfølgelig er den dyr at anskaffe og holde kørende. Men for ægte velhavende entusiaster har pris ikke meget at sige. Og da Range Rover ligesom Mercedes G63 lidt er et design-ikon betaler mange ligeså meget for designet som for præstationerne håndværket og teknologien og mekaniken.

Hvis du ville læse om flere fancy SUVere. Må du endelig give nedenstående links et kig.