Biltest R8 Spider V10

Hej og velkommen til endnu en biltest. Jeg hørte en gang en fyr sige at den nemmeste måde at gøre en fed bil bedre på var at tage taget af. Og selvom at der er mange elendige åbne biler så bliver sådan en R8er nærmest forvandlet på magisk vis. Men det hjælper også at man har et 10 cylinders Klaver til at spille for fuld musik bag ens ryg. Men mange tak til Piralux Auto for at vi måtte låne denne bil til dagens test. Du må endelig give deres webside et kig på linket nedenunder.

Siger du at det ikke er en rigtig superbil.

Efter en kort introduktion blev det min tur til at skulle prøve kræfter med den koksgrå satan. jeg tager plads bag rattet spænder mig fast i raketten og sætter maskinen i drive. hvor jeg så begynder at cruise stille derudaf for at kunne blive fortrolig med bilen. Allerede ved stille kørsel er en R8er en fornøjelse at værre fører på. Undervognen føles kontant uden at værre knusende hård og så er styretøjet helt perfekt vægtet imens at det styrer præcist. Alt dette er med til at bevirke at bilen føles virkelig nem at placere på vejbanen og at den føles fokuseret men stadigvæk underholdende at køre. De kulfiber keramiske bremser som selv på R8 var et pebret tilvalg til en sum på den gode side af 100.000 kroner havde virkelig godt bid når man trykkede på bremsepedalen. Jeg ved ikke om det var på grund af den høje lufttemperatur under dagens testkørsel eller andre faktorer der spillede ind og gjorde. At jeg hurtigere kunne opnå arbejdstemperatur i bremserne og derved mærke større forskel i forhold til andre Audi topmodeller jeg har kørt med samme tilvalg. Men jeg synes i hvert tilfælde at der var en mærkbar forhøjelse i mængden af bremsekræft i forhold til R8 V8 jeg kørte for et par år siden der var udstyret med standard hullede og ventillerede stålskiver. Angående motor og gear er denne bils superbils status helt klart berettiget efter min mening. Under en kort acceleration bliver man nærmest slynget tilbage i førersædet imens at V10eren vræler arrigt bag ens ryg. V8 udgaven var allerede en ganske kvik bil der kunne følge med det meste. Men 2 cylindre mere og cirka 120 heste ekstra gør altså underværker. Men det smukke ved en R8er er jo at det er en ganske letkørt bil. Den automatiseret manuelle gearkasse kræver dog en smule tilvænning fra folk der ikke har kørt en bil udstyret med denne type gearkasse. For eksempel skal man give den en bittesmule gas under igangsætning før at den begynder at trille og så skifter den ikke ligeså smidigt under stille kørsel som konverter automatgear. men jeg syntes stadigvæk at den klarer det godt nok til at det ikke føles distraherende. Men det er virkelig motoren der er hovedattraktionen i dagens testbil. Der er bare et eller andet over en stor multicylindret V motor der virkelig fascinerer mig. Under stille kørsel har man stadigvæk bundtræk nok til ikke altid skulle trække mange omdrejninger. Men den elsker stadigvæk at få omdrejninger så man skal helst køre i et lavere gear end normalt og under hurtige accelerationer bliver den virkelig vækket til live. Speederresponsen er også rimelig kvik. Den adlyder simpelthen hvert eneste vink. Også angående design er det her en sand superbil. Selvom at jeg altid bedst ville kunne lide coupen med dens herlige taglinje og ikoniske sideblade. Så har spideren begyndt at charmere sig ind på mig fraværet af et tag får nærmest ens øjne til at lægge endnu mere mærke til de brede hofter og tydlige bæltelinje der deler bilen op i en øvre og en nedre halvdel. Den ser med andre ord virkelig fræk ud med taget nede. For med kludetaget slået op ser den bare en smule uheldig ud. Efter min mening ligner det lidt en R8 krydset med en Ford streetKA. Men selv med fantastiske præstationer et fantastisk design og lækker mekanik så er der stadigvæk onde tunger der ville sige at R8eren ikke er en superbil. Men det er jeg ikke enig i selvfølgelig ligger R8eren i den lave ende af superbils-spektrummet men den har stadigvæk ligeså meget superstatus som de andre i klassen. Og efter at have kørt et par superbiler til bloggen forstår jeg fulgt ud sexappealen ved denne biltype. Man køber sig til eksklusivitet fart og højteknologiske ingeniør-løsninger. Men for en som mig der kan drage glæde af alle mulige biler uanset prisleje eller antal heste så er det fascinerende ved superbilerne at man modsat powersedanerne får en fintunet og formålsbygget maskine der er designet til at køre meget hurtigt rundt om en racerbane eller at køre i høj hastighed på et stykke motorvej eller en tosporet hovedvej med store bløde sving. På en måde kan man lidt sammenligne det med heste med at man har de gængse rideheste som de fleste ejer og på den anden side har man fuldblods-Arabere som gennem flere generationer er blevet forfinet igennem indavl med et formål for øje som er at kunne gallopere meget hurtigt rundt om en travbane. Men dommen lyder i hvert tilfælde på at uanset hvad folk siger så er en R8er en fantastisk bil og en fantastisk køreoplevelse. Og så tilføjer det helt klart noget positivt til køreoplevelsen at man har 10 cylindre og at man kan køre med taget nede.

Hvis du ville læse om andre superbiler og sportsvogne så må du endelig give nedenstående links et kig.

Men hvis du ellers bare ville læse om andre hurtige Audier så kan du gøre det nedenunder.

Mange har beskyldt R8s interiør design for at værre for anonymt. Men jeg synes at det er lige som det skal værre. Der er ikke så meget bullshit og så er alt logisk placeret. Og så er der stadigvæk mange fine stilelementer især i dette eksemplar som har Kulfiber optik pakken.
Kulfiber keramiske bremser er et fantastisk værktøj at have på racerbanen. Men ude på offentlig vej føler jeg at det mest af alt er et statussymbol da der ikke var overdrevet stor forskel i mængden af bremsekræft i forhold stålskiver. Men de ser altså fantastiske ud bag fælgene med de middagstallerken store skiver og multistemplede kalibre.
Modsat Coupen som har et stort glas cover over maskinen så har spideren kun en brevsprække til sammenligning så man dog stadigvæk kan tjekke olieestanden og eventuelt fylde ekstra på tanken da denne motor har tørsump og ikke vådsump som de fleste andre bilmotorer.
Dagens testbil ser bare fantastisk ud med taget nede. Og så sidder den perfekt med hensyn til frihøjden.

Bilnørdens stikords register.

Som bilnørd kan det nogle gange være svært at finde hoved og hale i alle de forskellige tekniske termer forkortelser og fagudtryk. Så jeg tænkte at det kunne være en god aften aktivitet at skrive det hele ned i alfabetisk rækkefølge. Selvfølgelig kan man ligesom alle andre normale mennesker få det hele at vide ved at konsultere Google eller Wikipedia. Men så får jeg ikke skabt noget aktivitet til bloggen. Noget som jeg desperat har brug for i den nuværende krise. Men nok snak fra min side. God fornøjelse med læsningen.

ABS. Forkortelse af Anti Block System. Som på dansk betyder blokeringsfrit bremsesystem.

AMG. Forkortelse af ordene Aufrecht Melcher og Großaspach. Som er efternavnene på grundlæggerne ( Hans Werner Aufrecht og Erhard Melcher ) samt Navnet på hr Aufrechts fødeby.

Adaptiv fartpilot. En udvidet form for fartpilot der ved hjælp af forskellige sensorer selv tilpasser afstanden til den forankørende.

Ankerplade. Støvskjold der ofte er udført i pladestål og som har til formål at beskytte indersiden af ens bremser mod skidt og smuds. Det dæksel som det meste af tændningssystemet er  fastgjort til på ældre éncylindres motorer benævnes også som en ankerplade.

Aerodynamik. Et videnskabeligt felt der arbejder med forståelsen hvordan luft passere over et objekt. I en bilteknologisk kontekst har studier indenfor aerodynamik ført til at vores biler bruger mindre brændstof som følge af mindre vindmodstand samt udvikler mindre vindstøj fordi strømmene blæser mere smidig over karrosseriet uden at danne særligt mange hvirvelvinde.

Akkumulator. Teknisk udtryk for et batteri.

Assistentsystemer. Fælles benævnelse for en række systemer der ifølge bilproducenterne skal højne den aktive sikkerhed. Af assistentsystemer kan nævnes automatisk nødbremse elektronisk stabilitets program samt blindvinkel assistent.

Aktiv udstødning. Et udstødningssystem som er udstyret med elektriske eller vakuumaktiveret spjæld. Som kan åbnes for at give mere lyd. Betjeningen af den aktive udstødning er ofte kædet sammen med køreprogrammerne som de fleste nye performancebiler er udstyret med.

Antilag. En praksis man benytter sig af i nogle højtydende turbomotorer. Antilag fungere med at man skyder tændingen en smule tilbage hvorpå at forbrændingen sker senere. Det bevirker at nogle af benzindampene slipper ud igennem udstødningsportene hvorså at andtænde i den varme udstødningsmanifold. På den måde kan man holde gang i turboens skovlhjul oftere og derved mindske turbolag eller turbotøven.

Bremsesystem. Det her giver næsten sig selv. Bremserne er det vigtigste bilsystem udover drivlinjen (motor og gearkasse) historisk set havde de tidlige biler kun bremser på bagakslen som ofte bestod af simple bånd eller tromlebremser. senere hen kom der bremser på forakslen. Mekanisk aktiveret bremser blev erstattet af hydrauliske. I dag er bremsesystemerne ligeså forskellige som de biler de bliver benyttet i. Man kan støde på alt fra skivebremser fortil og tromlebremser bagtil (ses især på mikrobiler) til komplette kulfiber keramiske bremsesystemer med store multistemplede kalibre.

Bremseforstærker. I grove træk en stor vakuumdåse der bliver drevet af vakuumet fra motorens indsugningsmanifold eller en vakuumpumpe. Bremseforstærkerens opgave er at forstærke førerens pedaltryk så man kan mindske bremselængden.

BHP. Forkortelse for de engelske ord Brake Horsepower. Som er en af mange måder man måler hvor mange hestekræfter en motor udvikler.

BDC. Forkortelse af de Engelske ord Bottom Dead Center som betyder bundstilling. Bundstilling er den stilling hvor et stempel i motoren er tættest på krumtapakslen.

Bærearm. En bærearm er et komponent i hjulophænget. De fleste bærearme er udformet som triangler eller kødben.

Bænkesæde. Er som navnet antyder et sæde der løber kabinens bredde uafbrudt. Det ses især på ældre Amerikanerbiler der er produceret til og med 1960erne.

BOV. Eller blow off ventil. Den fungerer som en overskudsventil på indsugningssiden af turboladede benzinmotorer så man undgår skader på turboladerens skovlhjul ved den tryk stigning der sker under gearskift når nu gasspjældet lukkes. På standard motorer er ventilhuset udført i plastik og ventilen udstyret med en returslange der løber ned til udmundingen af turboladerens turbinehus. På visse tunede motorer er blow off ventilen åben og derfor bliver overskudsluften sendt ud i atmosfæren hvilket afgiver det genkendelige pift som man kan høre fra modificerede turbomotorer. blow off ventiler til tuning er også fremstillet i fræsset aluminium for at de kan holde til det forøget ladetryk.

CID. Forkortelse af Cubic Inch Displacement som på Dansk betyder slagvolumen i kubiktommer. Kubiktommer er den måleenhed i det emperiske system der svarer til liter i det metriske system. Kendte eksempler på motorer der blev markedsført med slagvolumen i kubiktommer istedet for liter tæller Chrysler 440 på 440 CID altså 7.2 liter smallblock Chevrolet på 350 CID svarende til 5.7 liter samt Ford 427 CID som omregnet til liter er velvoksne 7 af slagsen.

Carrera. Eller Carrera Panamericana er navnet på et langdistanceløb der blev kørt på den Mexicanske del af Panamericana hovedvejen i perioden 1950-1954 hvorså at det genopstod som et historisk motorløb i 1988. I dag er Carrera navnet synonymt som tilnavnet til forskellige Porsche modeller.

CVT. Forkortelse af Coninuously Variable Transmission. som på Dansk betyder trinløs gearkasse.

Diesel. En form for forbrændingsmotor som blev opfundet af Rodulf Diesel i slutningen af det 19 århundred. Dieslen adskiller sig fra benzinmotoren ved at brændstofdampene antændes ved kompression alene. En anden karakteristika som Dieselmotoren besidder er at den har en lavere omdrejningsgrænse end en tilsvarende benzinmotor. Men til gengæld udvikler Dieslen et højere omdrejningsmoment.

DCT. Forkortelse af Dual-Clutch Transmission som betyder dobbelt koblings gearkasse. Dobbelt koblings gearkasser fungerer ved at den større ydere kobling betjener de lige numre af gear imens at den mindre inder kobling betjener de ulige numre af gear. Det bevirker at man under kørslen kan foretage gearskift meget hurtigt fordi det næste gear altid er klar til at blive koblet ud. En af ulemperne ved denne konstruktion er at igangsætning og kørsel ved lave hastigheder ikke foregår ligeså smidigt som med konverter automatgear.

ESP. Forkortelse af Electronic Stability Program. ESP fungere ved at i tilfælde at en hjulsensor registrere at et hjul begynder at skride så bliver driftbremsen aktiveret for et split sekund på skridende hjul.

EFI. Forkortelse af Electronic Fuel Injection som betyder elektronisk benzinindsprøjtning. Modsat mekanisk indsprøjtning benytter elektronisk indsprøjtning komponenter der er drevet eller styret af elektricitet. En elektrisk benzinpumpe trækker brændstoffet op af tanken hvorefter at sende det mod motorrummet. Brændstoffet passere igennem en brændstofregulator som regulere brændstoftrykket. Det tryksatte brændstof passere igennem dysebroen (findes kun på multipoint indsprøjtning) hvorpå endelig at passere igennem benzindysen som er udstyret med en elektrisk ventil som er styret af pulser (signaler) den modtager fra motorstyringsboksen.

EGR. En forkortelse af Exhaust Gas Recirculation. EGR er en del af Emissions kontrol systemet. Det fungere i grove træk med at man med EGR ventilen recirkulere noget af udstødningsosen tilbage indsugningen for at sænke temperaturen i forbrændingskamreme. Hvilket på den anden side sænker niveauet af Nox i udstødningsgassen.

Emissions kontrol. Er systemet der er sat i verden for at minimere udligning af skadelige gasser og dampe fra et køretøj. Det består af en række undersystemer som tæller førnævnte EGR samt katalysatore partikelfiltre og tankudluftning.

Forvarmning. En del af startproceduren når man starter en dieselmotor i koldt klima eller efter lang tids stilstand. Forvarmning sker ved at når gløderørene tændes aktiveres der en timer der så slukker gløderørene igen når tiden er rendet ud.

FSI. Forkortelse af Fuel Stratified Injection. Som er Volkswagen gruppens marketings fantasiord for direkte benzinindsprøjtning.

GT. Forkortelse af Gran Tourismo.

GTI. Forkortelse af Gran Tourismo Injection.

GTR. Forkortelse af Gran Tourismo Racing.

GTO. Fortkortelse af Gran Turismo Omologato. Som oversat til Dansk betyder noget i retning af Homoligaseret Gran Tourer.

GS. Forkortelse af Gran Sport.

H gear. Det referer til det skiftemønster de fleste manuelle gearkasser kører med.

Homoligasering. En form for godkendelses proces indenfor motorsport. hvor en bestemt bil både skal kunne sælges i et vist antal (typisk få hundred enheder) samtidig med at imødekomme forskellig tekniske krav indenfor den motorsports klasse at producenten ønsker at deltage i med den pågældende model.

Hurtigladning. En måde at oplade en elbil på. En typisk hjemmeopladning foregår med 2.5 kilowatt modsat hurtigladning som typisk sker ved 250 kilowatt.

HICAS. Forkortelse af High Capacity Actively Controlled Steering som er et aktivt firhjulsstyrings system udviklet af Nissan til brug i deres Skyline og Fairlady modeller samt andre.

Intercooler. Eller ladeluftkøler. Intercooleren er en varmeudveksler der er monteret på trykladet motorer. Dens formål er at nedkøle den opvarmet indsugningsluft der kommer fra kompressor eller turbolader inden den blæser ind i indsugningen. Der findes to typer intercooler vand til luft som bruger kølevand til varmeudveksling og luft til luft som bruger fartvinden til samme formål.

IRS. Forkortelse af Independent Rear Suspension. Som på Dansk betyder uafhængigt baghjulsophæng.

IFS. Forkortelse af Independent Front Suspension. Som på Dansk betyder uafhængigt forhjulsophæng.

J gate. Gearskifter og konsol med J formet skifte mønster designet og udviklet af Jaguar tilbage midt 80erne. J gate blev benyttet i flere forskellige modeller op til en gang i 2000erne.

Kobling. Koblingen er det mekaniske bindeled imellem motor og gearkasse. I en normal manuel gearkasse består koblingen af drivhjul koblingsplade og udrykkerleje.

Konverter. Konverteren i en automatgearkasse udfører i princippet samme rolle som koblingen gør i en manuel gearkasse. Men modsat koblingen skaber konverteren forbindelse med væsketryk.

Kontrastyring. Kontrastyring i bil er en køreteknik hvor man bevidst bruger overstyring til at styre igennem et sving uden at miste nævneværdigt moment. Kontraet i kontrastyring kommer af at man drejer rattet i den modsatte ende af hvad bilen styrer. Man kan faktisk også kontrastyre på et tohjulet køretøj men det er en helt anden sag.

Motorblok. Det er som I alle ved lidt hjertet i enhver motor. I det fleste bilmotorer er blokken én stor klump aluminium eller støbejern hvor cylinderforingene er presset ned i og kanaler til kølevand og motorolie løber igennem. På de luftkølede Volkswagen og Porsche motorer er motorblokken dog delt op i to blokhalvdele som man kender det fra scootere og knallerter.

Monocoque. Eller løst oversat til bærende skal. Er en metode hvor man skaber en konstruktion hvor den ydere skal også er et bærende element. Alle der ejer en gennemsnitlig personbil har oplevet en Monocoque på egen hånd. Fordi et selvbærende stål karosseri også kan benævnes som en stål monocoque.

Monovisker. Et viskertræk til forruden med kun en visker monteret.

Moment reaktion. Moment reaktion er den negative indflydelse at motorens bundtræk har på styreegenskaberne i en forhjulstrukken bil under hård acceleration. Det mærkes som at bilen ville trække til siden under acceleration. Denne karakteristika kan dog kun mærkes i biler med højtydende motorer eller med dieselmotorer med et højt omdrejningsmoment.

MR2. Forkortelse af Midship Runabout 2 seater som var en prisbillige centermotor sportsvogn bygget af Toyota.

NM. Forkortelse af NewtonMeter som i daglig tale også kaldes omdrejningsmoment

NSX. Fortkortelse af New Sportscar eXperiment. Som var Hondas forsøg på at lave en hverdagsduelig og mere pålidelig sportsbil.

O2 sensor. Også kendt som en Lambdasonde er en sensor der måler indholdet af ilt (O2) i udstødningsgassen. Lambdasonden er en af de mange sensorer der giver motorstyringsboksen input så den kan regulere graden af tænding og mængden af benzin.

Oliesi. Det her er noget der ikke bliver brugt i bilmotorer mere. Oliesien er simpelthen bare en si der sidder i krumtapshuset og tager det værste bundslam og skidt der driver rundt i motorolien. Nok den mest kendte motor der kører med si istedet for oliefilter er den luftkølede folkevogns bokser4er.

OBD2. Forkortelse af On-Board Diagnostics 2. OBD2 er anden generation af det selvdiagnose system som alle biler benytter. Betjeningen foregår ved at man forbinder skanneren til det standardiseret 16 pinds stik. Efter skanningen kommer der måske en af de mange standard koder eller en mærkespecific kode tilsyne på displayet. Fejlkoder deles ind i følgende underkategorier B=karrosseri C=chassis/hjulophæng P=drivlinje U=netværks fejl.

Oliekøler. Varmeudveksler til køling af forskellige Olier i en bil som for eksempel motorolie og gearkasseolie. Der findes to typer oliekøler olie til luft og olie til vand.

PDK. Forkortelse af Porsche DoppelKupplungsgetriebe. Som betyder Porsche dobbeltkoblings gearkasse.

Quattro. Audi sprog for permanent firhjulstræk. Quattro var også et af de første vellykket forsøg på at benyttet firhjulstræk i en performance orienteret applikation.

Regenerative bremser. En metode hvor man i el og hybridbiler bruger elektromotoren som generator ved at vende polerne om så man på den måde kan proppe strøm tilbage i batteriet. Regenerative bremser er ofte så stærke at man ender med at bruge driftsbremsen meget mindre end i en bil der udelukkende er udstyret med forbrændingsmotor.

Radialdæk. Radialdækket er den type at alle biler kører på i dag og har gjort de sidste 50 60 år. Radialdæk har deres navn pågrund af den måde trådene løber på inde i karkassen.

Spaceframe. Eller rørramme er som navnet antyder en chassisramme udført i stålrør. En godt bygget rørramme er både stærk og let samtidig med at den stadigvæk er billigere at fremstille end en monocoque i komposit eller kulfiber. Det er derfor at mange racer og sportsbiler har benyttet denne type chassis igennem tiderne.

Stigeramme. En stigeramme er en chassisramme som består af to ståldragere som er forbundet med skotter forskellige steder på chassisrammen. Stigerammen er absolut den mest gammeldags chassiskonstruktion som i dag stadigvæk bliver benyttet i ladbiler og SUVer.

TFSI. Volskwagen fantasiord for Turbo Fuel Stratified Injection. Som betyder turbo og direkte indsprøjtning.

TDC. Forkortelse af de Engelske ord Top Dead Center som betyder øverste dødpunkt. Øverste dødpunkt er den stilling hvor et stempel i motoren et længest væk fra krumtapakslen.

Understyring. Understyring er det modsatte af overstyring. Overstyring betyder at bilen drejer for meget i forhold til mængden af styreinput fra førerens side af. Ved understyring drejer bilen ikke nok i forhold til mængden af styreinput.

Variabel ventilstyring. Variabel ventilstyring er en metode hvor man kan ændre længden af et ventilløft. Afhængig af motoren bruges variabel ventilstyring på både indsugning og udstødningsiden. Det underliggende system bag ventilstyringen kan fungere ved brug af blandt andet mekanik elektro-hydraulik blot for at nævne nogle få.

VR6. Forkortelse af V Reihenmotor med 6 cylindre. Altså 6 cylinders V række motor. VR6eren blev udviklet af Volkswagen tilbage i 1980erne og blev sat i produktion i 1991. Og den er virkelig noget så særpræget som en V motor med en vinkel på kun 15 grader. Tidligere udgaver blev udstyret med 12 ventilers topstykker det antal sprang op til 24 i 1999. Idéen om en smalvinkels V motor der benytter ét enkelt topstykke er dog ikke opfundet af Volkswagen selv men af Lancia som i perioden 1922 til 1976 producerede en V4 med en vinkel på 10 til 20 grader.

Wankel. Også kendt som en rotationsmotor. Er en form for forbrændingsmotor der blev opfundet af Felix Wankel i 1929. det er faktisk en af de eneste motorkonstruktioner der blev opfundet i det 20 århundred. Af wanklens stærke sider kan nævnes et meget højt vægt til effekt forhold. Yder den samme effekt som en stempelmotor der er én tredjedel større. Har en meget højere omdrejningsgrænse end de fleste stempelmotorer det er ikke uhørt at støde på standard biler med wankler under hjelmen hvor det røde felt på omdrejningstælleren først starter ved 8000 omdrejninger i minuttet. Af svage sider kan nævnes højt olie og brændstof forbrug samt ikke helt tilfredsstillende  forsegling med pakninger og pakdåser. Noget som blandt andet skyldes enorme temperaturforskelle i de forskellige rotorhuse som er det komponent der svarer til motorblokken på en stempelmotor.

XWD.  Forkortelse af cross wheel drive. Som var Saabs bud på permanent firhjulstræk a la Audi Qauttro som blev udviklet i samarbejde med Haldex.

Youngtimer. I bilsammenhæng er en Youngtimer en bil som er fyldt 25 år. Men den er ikke fuldbyrdet veteran da den ikke er fyldt 35 endnu.

Z1. tosædes roadster produceret af BMW i årene 1989 til 1991. Z1eren var en opvisning i den nyeste viden indenfor chassisteknologi. Zet i Z1 står for Zukunft som er det Tyske ord for fremtid personligt er jeg også helt vild med det retrofuturistiske design det ligner virkelig en bil der er kommet flyvende ud af en 80er drøm om hvordan fremtiden skulle se ud. Og selvom at nyprisen var 83.000 DM på hjemmemarkedet hvilket jeg har hørt var cirka det samme som en Porsche 964 911 kostede så ville jeg stadigvæk vælge Z1eren hvis jeg var sportsvognsøgende bilkøber slut firsernes vest Tyskland.

Ædeltræ. Jeg ved godt at jeg snyder lidt med den her. Ædeltræ bliver ikke kun brugt i biler. Men alle der har siddet bag rattet i en Veteranbil eller en dyr moderne luksusbil har lagt mærke til den varme glød at ædeltræ kan give et interiør.

Økonomikørsel. Eller i daglig tale økokørsel er en køreteknik hvor man ved at undgå høje motoromdrejninger og at bruge driftsbremsen for meget sparer brændstof. En anden stor pointe ved økonomikørsel er at køre så forudsigende så muligt man undgår så vidt muligt at holde for rødt og derved spilde brændstof ved at holde i tomgang.

Årgang. Den her er godt nok også meget vag og ikke særlig specifik til emnet. Men jeg skal jo bruge alle bogstaverne i det Danske alfabet. I motor sammenhæng bliver der snakket rigtig meget om årgange. For eksempel bliver en ny bilmodel ofte markedsført et modelår nyere end det år den bliver lanceret. Der er også visse årgange eller perioder der er mere eftertragtet end andre når det kommer til samlerbiler. 1960erne bliver af mange anset som en decideret guldalder indenfor bil og motorcykel design hvorimod 1980erne bliver set som den tidlige middelalder hvor der ikke var meget nyskabelse og hvor producenterne prøvede at famle i mørke og genfinde sig selv.

Tre biler jeg har testet som jeg til gengæld godt kunne forestille mig selv i.

Hej og velkommen til endnu en hitliste. Sidste gang kiggede vi på biler jeg nød at teste men som jeg aldrig kunne drømme om selv at eje. Men denne gang er det hele selvfølgelig vendt om. For som titlen antyder er det her tre bud på testbiler som jeg faktisk godt kunne se mig selv i.

Nummer 3. Audi R8 type 42.

Jeg kunne havde været småkedlig og vælge Porsche Boxster 987 som mit bedste bud på en hverdags duelig sportsbil. Men prisen gik alligevel til R8 af den første generation som også er kendt under betegnelsen type 42. Efter min mening tog Audi alle de ting der var gode ved 911 og Boxster og genfortolkede dem. Hvor det færdige resultat er denne formidable centermotor sportsvogn. Det er hverken den hurtigeste eller mest flashy/prestigefyldte superbil. Men den er simpelthen så god en allrounder. Designet har klaret tidens tand. Og så er køreegenskaberne også rimelig gode. Der er den rette balance imellem letkørthed og køreglæde. Angående performance leverer R8eren også i spandevis. Selv V8 udgaven yder på den gode side af 400 heste. Og hvis man er på jagt efter endnu mere superbils feel så er der den 5.2 liters V10. Af gearkasse muligheder er der den 6 trins automatiseret gearkasse som faktisk virker overraskende godt. Men entusiasten ville åbenlyst vælge den 6 trins manuel med gittret skiftekullise. Men status quo er at hvis jeg havde i omegnen af et par milioner til bilshopping og at det ikke skulle være en Skyline R34 GTR eller en BMW E9 CSL jeg skulle erhverve mig. Så var det helt klart R8eren der blev min ædle ganger.

Nummer 2. Honda civic EG hatchback.

Hov så må vi lige komme tilbage til jorden igen rumkadet. Det gør vi helt klart også med denne civic EG. Men faktum er at Civic.en giver forhjulstruken køreglæde til næsten ingen penge. De gange jeg har kørt den elskede jeg køreegenskaberne så meget at jeg har gjort den til den eneste forhjulstrækker jeg oprigtigt kan lide. Køregenskaberne er no nonsens og gokart agtige. Og på grund af den lave egenvægt. føltes selv den lille non vtec motor kvik og veloplagt. Det er en fantastisk lille bil når man har de snogede landevej eller når man skal lave et hurtigt træk fra 0-80 i timen. Også for styling og tunings folket er Civic.en et godt udgangspunkt. Det er en platform som er meget godt understøttet både angående performance dele og styling. Så konklusionen er at EGeren er en sjov og prisbillig lille bil der både kan give den som hverdagens indkøbsvogn og som time attack bil.

Nummer 1. Ford F250 årgang 2001 powerstroke.

SAM_0086
Jeg har altid godt kunne lide en god Amerikaner slæde. Jeg har mange personlige favoritter der spænder over alle årtier og over alle tre kæmper (altså Chrysler Ford og General motors). Men Ford F250 fra omkring årtusind skiftet med den 7.3 liters powerstroke motor står mig alligevel nært. Siden jeg som barn beundrede en helt ny crewcab ved Bukkehave i Svendborg hvor jeg så forgæves spurgte min far om vi ikke kunne tage den med hjem. Så der var ikke et øje tørt da mig og vennerne var ude og teste en singlecab til bloggen i sommeren 2017. Bevares er interiøret billigt og fyldt med knaldhårdt plastik og køregenskaberne ikke noget at skrive hjem. Men turbodiesel V8erens enorme bundtræk og lastvogns agtige gangkultur var nok til at give Amerikaner pickup drømmen næring. Så selvom at folk ville kalde F250eren en dinosaur der burde havde været uddødet for længst. Så ville de flestes indre barn sige at dinosaurene var nogle af de sejeste dyr der havde haft deres gang på planeten.

Bonus bil. Mercedes W140 S klasse.

Jeg har altid haft en meget bred bilsmag. Det er en af de mange grunde til at jeg startede bloggen op for 5 år siden. Men alligevel er gamle Mercedes til og med årtusindskiftet alligevel et af mine softspots når det kommer til et specifikt mærke. Og især W140 S klasse har en plads i min bilbevidsthed. Jeg har altid syntes at det er en mega cool bil. Det er altid den man ser at skurkens håndlangere kører i. I diverse agentfilm. Og efter at have kørt et par eksemplarer kan jeg konstatere at jeg skal simpelthen nå at være W140 ejer på et eller andet tidspunkt i livet. Køreegenskaberne bygger på klassiske Mercer dyder med komfort fremfor dynamik. Men stadigvæk dynamik nok til at man ikke sejler rundt i svingene som i en gammel Cadillac Eldorado. Og så er der oceaner af plads både på bagsædet og i bagagerummet. Men designet er efter min mening et af W140erens helt store trumfkort. Mange syntes det er en kedelig grim kasse. Men jeg syntes at den har en pressence og autoritet over sig som kun overgås af den gamle grand 600. Og modsat de nye S klasser som jeg syntes er svære at skelne fra de mindre modeller er W140eren let genkendelig på grund af propationerne. Så alt i alt er det her i hvert til fælde bilen der får mig til at stoppe op og kigge en ekstra gang når der sættes førerbare eksemplarer til salg for under 30.000.

Biltest Audi R8 V8 fsi

Hej og velkommen tilbage til endnu en test. Kender i det at når en bilmodel udkommer er man i første omgang nogenlunde interesseret man tænker måske “den er da meget fed” men fordi at vi lever i en digital tidsalder så skal alle rappere youtubere og influencers have den. Så bilen ender med at blive overrated så den mister sin wow faktor. Sådan havde jeg det blandt andet med den første generation af R8eren. Da den først kom frem tænkte jeg “fedt Audis første superbil” men så skulle den være med i alle tænkelige ræserspil samtidig med at alt hvad der kan krybe og gå af internet personligheder skulle købe lige netop den bil eller en Nissan GTR R35. Men når jeg snakker med folk om biler og kendisser. Siger jeg altid “et er når man ser en superbil stå og lave ingenting i baggrunden i en musikvideo. Noget andet er lige pludselig at man sidder bag rattet i sådan en mægtig maskine imens at flere hundred kilos motor og gearkasse skyder en afsted med en fantastisk lyd” efter sådan en tur husker jeg med det samme hvad superbiler går ud på og hvorfor man er man bilnørd. Men lad os få startet testen op.

Et barn af lemans

Den er ikke ligeså prestigefyldt som en ferrari. Men hvad betyder prestige ude i virkelighedens verden. For R8eren er efter min mening stadigvæk en imponerende bil. Den er lidt kulminationen efter mange års motorsports deltagelse. Audi som brand var i stor forandring op igennem 00erne. De gik fra at være lidt af et tredje rangs luksusmærke til at være blandt de bedste. R8 er det man på engelsk ville kalde en halo car. Altså en bilmodel som viser vejen frem angående teknologi præstationer osv. Nærmest en rullende reklamesøjle der har til opgave at få folk til at vise interesse i en bestemt bilproducent og forhåbentligt også deres billigere modeller i modelprogrammet. Det er en bil der blev udviklet med motorsports know how fra adskillige Lemans sejre. Men hvordan kører den spørger I sikkert. Ved lav hastighed føles den meget civiliseret der er ikke alt for meget rullestøj samtidig med at undervognen ikke er for stram. Men fordi at R8eren er udstyret med en automatiseret manual gearkasse og ikke normalt konverter automatgear. Skal man give en smule gas før at den begynder at krybe fremad. Men når man er i fart bemærker man ikke noget særligt. Så den kører stadigvæk mere smidig end en dobbelt koblings gearkasse. Noget der også er godt angående praktisk anvendelighed er at udsynet er rigtig godt og at side-spejlene har en regulær størrelse så man faktisk kan se hvad der kommer bagfra. Men lad os være helt ærlige så har sportsvogne og superbiler aldrig handlet om mondæne ting som pladsforhold og hvor store de blinde vinkler er. Men en ting de i hvert tilfælde handler om er hvordan de får en til at føle når man sætter sig bag rattet og begynder at køre. Og i den henseende udfører R8eren opgaven ganske fornemt. Ved stille kørsel kommer der et tilfredsstillende brøl ude fra motorrummet. Men bare ved en kort hurtig acceleration føles det som om at motoren tager en kontant og hurtig indånding hvor så at eksplodere i en fantastisk kraft udvikling. Det lyder rigtig godt og når det kobles sammen med en lavmeldt snurren fra gearkasse og differentiale er lydbilledet efter min mening så godt som fuldendt. Også det at accelerer er en fantastisk oplevelse. Fra 0 til 80 er der fuld knald på dramatikken gearkassen stryger igennem gearene med et tilfredsstillende ryk ved hvert gearskift. Når man så har passeret de 80 er det lidt ligesom hvis man er i et jetfly der har forladt ground effects det hele flader ud og bliver mere smidigt. Men stadigvæk med en konstant acceleration indtil at man slipper gassen. Også angående design tager R8eren sig godt ud den ligner virkelig den sportsbil i milionklassen den er. Jeg ville sige at det efter min mening er ét af de bedste bildesigns i det 21 århundred indtilvidere. propationerne er tydeligt dikteret af centermotor layoutet med at cockpittet er rykket frem i vognen hvor på at pladsen fra ildvæg og bagud er reserveret til motor og transaksel. Men det er bare så lækkert pakket ind med de brede hofter bagtil og den rette mængde luftindtag foran bagpå og på siderne. Apropos siderne kan man ikke undgå at lægge mærk til de såkaldte sideblades. Som er R8erens absolutte kendetegn. De skabte lidt af en kontrovers blandt bilnørder og andet godt folk da de først så dem. Men i dag syntes jeg at de er et genialt stilelement som giver designet dets egen identitet samtidig med at de skaber en fed kontrast til den karrosserifarve man nu har valgt. Men ellers lyder dommen på at hvis du er vild med ideen om en hverdags duelig sportsbil men at du syntes at en Porsche 911 er lidt for metervare agtig så kan det her helt klart være en mulighed.

Jeg har altid syntes at der var et eller andet spændende ved biler der stolte viser deres motorer frem gennem glas eller lexan.

Selvom at man “kun” har 8 cylindre at gøre godt med. Føles den her motor overhovedet ikke billig. Gangkulturen er smidig og lyden fyldig og stærk.

trods fælgenes størrelse var kørekomforten ikke meget værre end i andre nyere Audier.

20190601_124416

Som jeg har sagt før er jeg ikke meget for at sige sexet om bildesign. Men efter min mening er R8eren en sexet bil. Især skråt bagfra sidder kurverne alle de rigtige steder.

Men generalt synes jeg bare at det er et virkelig hot design. og en virkelig velkørende bil der har kimen til at blive en moderne klassiker.

Video med dyret forefindes nedenunder.