modelS

Hej og velkommen til endnu en test. Siden jeg som knægt så Formel 1 har jeg altid undret mig over hvordan det føles at accelere fra 0 til 100 på under 3 sekunder. Den undren blev fodret endnu mere da jeg for første gang så en Bugatti Veyron på top gear. Tanken om at man ikke længere behøvede at værre professionel racerkører for at opleve så vild en accelerations-evne gav virkelig fantasien vinger. Men da jeg ikke lige kender én der ville låne mig en Bugatti så måtte jeg nøjes dagens tester. Men det er til gengæld også en rimelig potent sag. Specifikationer såsom 1.020 heste og en opgivet 0 til 100 tid på bare 2.1 sekunder er bare ekstremt uforagtet hvilket drivmiddel at man kører på. Ellers ville jeg bare endnu gang takke Tesla motors Danmark for at vi måtte låne dette stolte køretøj. Du må endelig tjekke deres webside i nedenstående link.

www.tesla.com

Over 1000 heste og nu med rorpind.

Modsat så mange andre entusiaster har jeg faktisk et godt forhold til en model Ser. Dem af jer der har fulgt bloggen fra start ved at den første Tesla jeg kørte var en model S. Og så har det efter min bog altid været den flotteste model efter udseende at de har lavet. Her i 2023 ville jeg på forhånd sige at Seren stadigvæk er den bedste i lineuppet. Designet er blevet forfinet og opdateret på alle mulige leder og kanter siden den præfaceliftede P85D at jeg kørte tilbage i 2015. For eksempel har man den faceliftede front som kom på i starten af 2017. Imens at man i interiøret har et redesignet instrumentbræt med den nyere type touchskærm som man kender fra blandt andet model Y. Jeg synes også at finishen og materialevalget har fået et hak opad i forhold til normalt. Og ja jeg ved godt at Tesla har fået mange hak for deres kvalitetskontrol eller mangel på samme især når det kommer til kabinekvalitet og lakkvalitet. Og der ville jeg også sige at det er selvfølgelig noget at der skal strammes op på især når vi oppe i de højre prislejere. Men i det store hele føler jeg oprigtigt ikke at der var nogle åbenlyse kvalitetsproblemer med de enheder at jeg har kørt. Men de mest kontroversielle detaljer i indretningen er selvfølgelig rorpinden og den virtuelle gearvælger i touchskærmen. Modsat andre journalister som bare elsker at brokke sig for at brokke sig synes vi faktisk at Yoke-rattet er overraskende nemt at vænne sig til at styre med. Når man kører performance kørsel skal man jo alligevel holde hænderne i 9:15 position. Og da det er en fuldt ud moderne bil med let og smidig servostyring bruger man slet ikke rat-ringen som vægtstang under manøvrering ved lave hastigheder i samme grad som hvis det er en vogn uden assisteret styreapparat. Selv knapperne til lys horn og visker/sprinklere som er placeret på rat-egerne var relativt nemt at vænne sig til. Det endte faktisk med at værre gearvælgeren der krævede mest tilvænning fra min side af. Men det skyldtes udelukkende fordi at grafikken ikke viste tydeligt nok hvilken retning at man skulle swipe for hvilken kørselsretning. Men det var heller ikke værre end at mig og førstepiloten lærte det hurtigt at kende. Men hvordan føles det egentlig at slippe 1020 heste løs. Det føltes både som jeg havde forventet og uden lig noget andet jeg havde prøvet. Allerede ved det første korte træk op til 70 fik man det største los i bagen som hvis en elefant havde sat sig oven på én. Samtidig med at det var den første bil hvor at jeg oprigtigt følte at man teleporterede sig til fartgrænsen. Bare et kort tryk på speederen får speedometeret til at vise ens ønskede hastighed i et splitsekund. Selv under mellem-accelerationerne flyver bilen derudaf imens at man nærmest hænger bagefter i tøjlerne. Desværre nåede vi ikke at bruge det såkaldte dragstrip mode som er det der lidt svarer til launch control på fossilbiler hvor at det som navnet antyder mest af alt er tiltænkt til at blive brugt på dragracing banen. Men når man slår drag mode til begynder traktionsbatteriet at blive forvarmet imens at alle ventilatorer på bilen tændes på fuld styrke. Og så er det noget med at man under en drag start skal holde bremsen inde imens at man bekræfter med speederen. Men normalt plaid program som netop var det næsthurtigste køreprogram var også mere end rigeligt. Men ellers er køreoplevelsen meget typisk Tesla på godt og ondt. Men man har alligevel et smule tungere styretøj og en hårdere bremsepedal end normalt. Men undervognen balancere fint imellem komfort og dynamik og så kommunikerer styretøjet sådan nogenlunde men man kan godt mærke at der meget vægt der skal skifte imellem højre og venstre når man trækker i rorpinden. Så det er ikke det at jeg ville kalde sportsligt men stadigvæk helt perfekt til husbehov.

Konklusion.

Efter at have kørt en vaskeægte Plaid model hvad lyder dommen så på. Jeg kan rigtig godt lide den fordi at den er med til at bringe Tesla tilbage i mit rampelys som noget der er spændende og interessant. Fordi at man igen får en højtydende elbil med uovertruffen accelerationsevne og som er spækket med alskens teknologi.

Hvis du ville læse andre artikler må du endelig give linksne et kig,

De bredere skærmkanter er en af måderne at man kan kende plaid varianten på.

Det ligner et underligt flag men dette emblem er Teslas modsvar til BMW M og Mercedes AMG.

en af de tekniske detaljer der er unikt til plaid er at man er bestykket med 3 traktions motorer. Hvilket er noget at der endnu ikke ses på alt for mange elbiler. Men fordi at bremserne er underdimensioneret i forhold til den enorme ydelse så er bilen elektronisk begrænset til 250 i timen. Den fulde tophastighed på 320 i timen burde værre tilgængelig efter næste revision hvor at der bliver opgraderet til kulfiber keramiske bremser.

Det er overraskende nemt at vænne sig til at føre dette rumskib med rorpinden.

Efter at have leget en smule med den bagerste skærm synes jeg næsten at den føles ligeså god at betjene som den store omme foran.

Jeg synes stadigvæk at pladsforholdende bagtil er ganske ok taget i betragtning af at man har den lave fastback taglinje.

For bare 8 år siden var elbiler i min bog nogle middelmodige projekter ala city el som havde rækkevidde som en billig håndstøvsuger fra 1983 og et design der syntes at være inspireret af den nyeste vaskemaskine fra skousen men idag ser det helt anderledes for nu tager jeg imod elbilerne med åbne arme for med mere overkommelige modeller som Renault Zoe og BMW i3 er der et grønt og underholdende alternativ til tilsvarende diesel og benzin biler og med øget motivation fra fabrikanterne med komme op med nye platforme og anden teknik går vi en spændende tid imøde for elbilerne også i den dyre ende af skalaen sker der spændene ting med Teslas model s som er oppe og bide skeer med de bedste tyske sportssedaner.

design med strøm på

En af de mange grunde til at jeg ikke var den store elbil fan som yngre var at jeg syntes designsne ofte var tarvlige de lignede ofte en træt electrolux støvsuger fra 1995 men det er der virkelig rodet bod på for model s tager sig virkelig godt ud den lave taglinje er en aston martin værdig og fronten er der gået helt maserati i så man glemmer helt der ligger 760 el heste under hjelmen. Apropos hestekræfter føles de som intet andet jeg har kørt man når knap nok at blinke med øjnene før fanden har taget ved bilen og sender den med raketfart fra det lyskryds man kom fra det er køreglæde på en helt anden måde som jeg faktisk godt kunne vænne mig til men ligså vild model s kan være ligeså afslappet kan dette eldrevet bæst være ved stille cruise er det eneste man hører til motorne en svag summmen imens bilen glider ned af vejen. Undervognen er perfekt afstemt den har det magiske blend imellem komfort og sving egenskaber model s er så godt designet at jeg ikke kunne mærke at det var en 2.3 tons bil jeg sad bag styrpinden i så godt lå den simpelthen på vejen.

arrive in style

Det er heldigvis ikke kun det ydre der tager godt ud på model seren når man stiger ombord mødes man af et veludrustet interoir med lækert materialevalg rigtig god samle kvalitet man sider bare rigtig godt især forstolene giver alt den støtte man kan forlange af en gadebil samtidig med at være meget komfortable og for føreren er der en lille ekstra gevinst i form af et rigtig tykt treeget læderrat med flad bund som ligger godt i hænderne. Men heldigvis er alt det gode ikke kun reserveret til forsæde passagerne for da jeg prøvede at sætte mig om bagi fandt jeg ud af at bagsæde passagerne faktisk også har gode forhold selv med den lave taglinje sider man godt med overraskende god benplads. Mht elektriske gadgets er der udover den ipad ligende midterskærm også monteret et styks LCD instrument klynge som bla huser ens afstands måler batteri kapacitet og andre mere eller mindre basale funktioner,

konklusion

Min dom over model s er at den er en meget stærk konkkurant til bla BMWs 7 og 5 serie det er en bil som har stærke kort på hånden såsom design køreegenskaber og raffinement og at der to bagagerum i hver ende noget som ingen mercedes eller BMW kan tilbyde det eneste der trækker ned er måske prisen på ca 860.000 samt en smule dårlig udsyn bagtil og begrænset rækkevidde men ellers er det en meget spændene bil vi har med at gøre,

Biltest Model S Plaid.

biltest Tesla model S P85D