M5 – upgear.blog

Hej og velkommen tilbage fra sommerferie og velkommen tilbage til endnu en biltest. I dag skal vi atter køre en ventet bil. Men hov er det ikke altsammen ventede biler spørger du nysgerrigt. Og til det svarer jeg jo men nogen er mere ventet end andre. Dagens tester er oprigtigt en meget ventet bil. Det er en klassisk cool stationcar fra dengang der var rigtige Mere til hvor at den bare står knivskarpt på de rigtige fælge og i den rigtige farvekombination. Men ellers ville jeg bare sige tusind tak til Joachim Clausen biler for at hjælpe med at gøre testen mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder. Men tænker heller ikke at der er så meget snak tilbage for lad os komme til testen.

www.joachimclausen.dk

En gudesmuk stationcar.

Selvom at jeg altid ville værre mere E39 person så tror jeg lidt at denne eksakte E34er har vundet over mig. Først og fremmest er jeg helt vild med farvekombinationen eller speccen som popsmarte instagram bilnørder kalder det. Oxford grønmetal over biege læder ser bare så klassisk elegant ud at der næsten ikke er et øje tørt. Det går virkelig godt til et hav af gamle smukke biler. Og så er det lidt af en ønske bilfarve for mig da jeg stadigvæk har en drøm om at eje en bil i denne farvekombination. Men fælgene står også virkelig godt til den. Det er lidt et stjerneeksempel på at fælgene virkelig kan gøre en bil eller højne dens udseende på ganske effektiv vis. Hvis man vælger fælge med omhu. For har set andre E34 M5ere at der står på de mere lukket turbinefælge hvor at de ser mere underspillet ud. Imens at den står fantastisk på style 37 som er det testbilens fælge bliver kaldt i bimmer-kredse. Men også bare kombinationen af shadowline lister og sølv metal fælge kan noget. Men også i motorrummet er der stil over den. Jeg har sagt det før men jeg siger det igen. Men jeg elsker altså individuelle spjældhuse. Elsker lyden af dem og især udseendet af dem. Og i E34eren er det ingen undtagelse. Seks trompeter der stikker ud til siden hvor at det bliver toppet af et magnesium ventildæksel ser helt rigtigt ud. Men heldigvis er det også en bil der kører ligeså godt som den ser ud. Og så er ergonomien og indretning af førerpladsen lige i øjet. Når man har kørt og ejet bimmer før er det næsten så let som at lege. Det tog mig hvert tilfælde ingen tid at stige ind justere rat førersæde og spejle. Alle greb og kontakter er logisk placeret og lige indenfor rækkevidde. Og så er udsynet helt iorden. Man har tynde A stolper og ikke nogen nævneværdige blinde vinkler. Så man ser helt fint ud af bilen. Jeg kan også lide dens smidige betjening og civiliseret fremfærd under stille kørsel. Det giver den en høj grad af letkørthed under normal kørsel at mange burde kunne værdsætte. Koblingen er helt fint vægtet hvor den er nem at dosere. Imens at gearvælgeren klikker glat igennem de 6 fremadgående gear. Skiftemønsteret er nemt at finde rundt i. Styretøjet føles også ganske fint. Der er den rigtigt vægtet fornemmelse fra den hydrauliske servostyring. Hvor at det styrer præcist i betragtning af at det ikke er en fuldbyrdet sportsvogn. Angående undervogn synes jeg også at den er yderst velafstemt. Der er den helt rigtige balance imellem komfort og dynamik. Ujævnheder i asfalten går næsten ubemærket hen. Men hvor at et hurtigt sving kan tages uden nævneværdig krængning. Når vi taler motor er det efter min bog bare en så fed maskine. Det er et punkt der næsten tilegner bilen to personligheder. Når man kører stille belønner den føreren med smidig gangkultur og kraftudvikling meget veldresseret ville jeg næsten sige. Men når man kaster den et gear eller to ned kommer dragen næsten op i den. Når man passere 4500 omdrejninger i minuttet bliver maskinen næsten vækket til live. Den giver et lille ryk som om at det var Honda V-tec hvor at den vræler arrigt fra afgangsrøret imens at gasspjældene brøler olmt. Den er helt klart mere omdrejningsvillig end S54 som leverer kræfterne mere smidigt. Men S38eren har stadigvæk massere af brugbare krafter i bunden af omdrejningsregistret til dagligdagsbrug og så synes jeg næsten at den mere uraffineret kraftudvikling er næsten ligeså sjov at køre med da det føles ganske tilfredsstillende med at der kommer et kort ryk når man stiger op i de tyndere luftlag. Det er også én af de motorer der næsten lyder bedrer når hurtigere man kører eller i det mindste synes jeg bare at den laver alle de rigtige lyde.

Konklusion.

Efter atter at have kørt en rigtig M model som i en rigtig M model hvad lyder dommen så på. Jeg synes selvfølgelig at den er helt fantastisk. For jeg er som hentydet ikke den store E34 fan da jeg ikke synes at designet fænger mig i så stor grad og at jeg måske synes at den er lidt overvurderet. Men jeg synes at den er genial som M5. Og så emmer den af ægte gammeldags Tysk kvalitet. Alt fra døre til gearstang betjenes med en betryggende taktil feedback. Så sagt med andre ord føles det bare ordenligt når man betjener det. Og så appellere hele den her periode af M performance hvor at man kørte med pind og tre pedaler og på rent sug med individuelle spjæld bare i en noget større grad til mig end den mere moderne periode. Men jeg kan kun anbefale den varmt til andre ligesindet.

Hvis du ville læse andre test af den mere Bimmer-agtige slags eller bare om performancesedaner og veteranbiler må du endelig give linksne et kig.

Style 37 fælgene går rigtig godt til E34eren. Ja faktisk går de rigtig godt til et hav af 90er modeller.

Jeg har sikkert sagt det før. Men jeg kan virkelig godt lide hvor subtilt og stiligt at de ældre M modeller var fabriksstylet i forhold til idag. I interiøret begrænser det sig ofte til lidt syninger på læderrattet og en anden gearknob.

S38B36eren sidder bare så fint i motorrummet. Og så er der også lækker mekanik inde i klumpen som for eksempel en lettere smedet krumtapaksel dobbelt overliggende knastaksler og 24 ventiler.

På eksteriøret består fabriksstylingen af lidt andet spoilerlæbe og skørter samt et par M emblemer. Nok til at man skiller sig ud fra standard modellen men stadigvæk nøgternt og smagfuldt i forhold til moderne performancebiler.

Så kom den endelig den første BMW M bil til bloggen og det blev et ordenligt brag af en start. Så jeg ville helt klart sige at hvis man var så heldig at man lå inde med omkring 600.000 som det testede eksemplar stod til. Så er det helt klart bilen her får du en performer uden lige som selv efter 10 år blæser der ud af som en raket på togskinner. Jeg syntes i hvert tilfælde selv at man får masser af hestekræfter for alle pengene men mange tak til WK biler for at stille M5eren til rådighed til dagens test check deres hjemmeside ud for flere gode tilbud Wkbiler.dk

Der er hurtige biler og der er meget hurtige biler

Rent køredynamisk kan man sagtens mærke at M5eren er i en helt anden liga. Undervognen føles meget mere kontant end i den ordinære 5 serie som allerede har rimelig dynamiske køreegenskaber. Især i M mode føles den til den hårde side. Men på en eller anden måde føles det her møgdyr ikke vildt anderledes angående køreegenskaber end E60 530Deren vi kørte tidligere på året den kan stadigvæk cruise på fornemmeste vis når man ikke gider at trække 9000 omdrejninger konstant. Også styrtøjet har et helt andet feel når man er ude at køre i en ægte M bil. Det føles meget stramt samtidig med at være meget retningsstabilt ved motorvejs fart. Men den største forskel efter min bog imellem M power og en gemensnitlig E60er er helt klart motoren S85B50eren er et iponerende kraftværk både på vejen og rent teknologisk. Så lad mig lige læse en smule op fra spec listen. Det er en 5.0 liters V10er på 90 grader der har 4 ventiler pr cylinder dobbelt Vanos tørsump individuelle spjældhuse oile kølet støbte Mahle stempler i alu samt MSS65 ECU. Ved stille kørsel minder denne motors lyd meget om en V8er. Den har en dyb bas agtig buldren og så føles den meget civiliseret. Men når man går i M mode og trykker speederen i bund er maskinen som forvandlet det dybe brøl er blevet til et arigt skrig når der bliver lukket op for alle 10 spjældhuse. Det er virklig et fantastisk soundtrack og en fantastisk kraft udvikling. Den føles helt som en forvokset Honda V tech som først er tilfreds når man er oppe over den gode side af 6000 omdrejninger. Så selvom jeg er stor fan af Nissans fantastiske RB25ere og RB26ere så er 507 suge heste slet ikke så værst enda. Også gearkassen er heller ikke dårlig den 7 trins dobbeltkoblings SMG skifter knivskarpt ved hård acceleration. Det hele foregår så gnidningsfrit så det føles nærmest mere som at teleportere sig op til 130 frem for at accelerere dertil. Men af svage sider kan nævnes meget kluntet gearskift ved lave hastigheder for her giver bilen et ryk hver gang man kommer til fuld stop eller skal sætte i gang. Så man kan sagtens mærke at M5eren først er i sit rette element når det går hurtigt,

tripple black

Heldigvis er det ikke kun det tekniske at vores testbil imponerer med. Det kosmetiske er også beundrings værdig alt lige fra de blank sorte Hartge fælge til de sorte nyer og gæller er små smagfulde ændringer. Også indenbords kan man mærke at man er i en speciel bil for eksempel er instumentbordet beklædt i sort læder med fine små syninger modsat den normale E60ers gummi polstring ydligere er der også mere trim i børstet stål i M5 kabinen. Men min yndlings detalje indvendigt er dog loftshimlen i sort alcantara den føles rigtig lækker og fyldig samtidig med at give det sidste pift af sport og luksus i et allerede lækkert interoir. Men min dom over denne bil er at det er en fantastisk maskine som på brugt markedet giver en masser af hestekræfter for pengene. Men det er stadigvæk en dyr fornøjelse at køre V10er vi var heldige ikke løbe tør da vi vendte tilbage med næsten tom tank efter vores tur. Men det ændrer ikke på at det er en formidabel ræser vi har med at gøre,

M5

Biltest E34 M5 Touring.

biltest BMW E60 M5