Hej og velkommen tilbage til endnu en klassiker test. Og hvor har det dog været lang tid siden at jeg fik skrevet noget til siden. Der har simpelthen været så meget der er kommet i vejen som I sikkert har lagt mærke til har jeg jo endelig fået min E39er i hus. Det meste af vinteren har også gået med at hjælpe venner med at finde og reparere biler. Og sidst men ikke mindst har jeg tænkt mig at bloggen skal have endnu mere fokus på special og veteranbiler så der kommer nok endnu færre motortests op i fremtiden. Men vi må hellere videre til dagens test. Og endnu en gang tak til læborg autohandel for at vi måtte låne dagens testbiler giv endelig deres webside et kig på dette link.
Den gode Pagode og den fine Fintail
At føre bil kan være en meget stressende affære. Man kan være så uheldig at man sidder i den værste myldretid og så skal man nå at handle ind inden 18 imens at ens barn hund eller hvad man nu har som bagsæde passager er ved at rive alt fra hinanden omme bagved. Men noget af det mest afslappende Jeg har prøvet på egen krop er at køre en klassisk Mercer igennem en forårs grøn skov og det er uanset om det er med eller uden tag. Det er lidt terapi for bilnørder. Når man stiger ind i begge biler bliver man budt velkommen af nogle meget indbydende interiørs især Pagoden har en varm glød med det cognac farvet indtræk og de beige gulvtæpper. Også ude på vejen bliver man vartet op. 220SB.eren kræver lidt flere armkræfter at manøvrere med ved lav hastighed på grund af manglende servostyring men ligeså snart man er i fart er styretøjet let og flydende som det skal være i en bil af denne støbning. Alt dette sker imens at undervognen absorberer alle tænkelige ujævnheder. Når man så bliver sat over i W113eren kan man godt mærke at det er den mere sportslige af de to. Der er mere lyd fra udstødningen samtidig med at undervognen føles mere fast. Men heller ikke så meget at det går på kompromis med komforten. For W113eren er stadigvæk et behageligt kendskab. Det føles virkelig som om at man kunne tilbringe timer bag rattet uden alt for mange problemer.
konklusion
Efter at have kørt disse to kvalitets biler kan jeg simpelthen ikke vælge hvilken af dem der er bedst. De supplerer hinanden rigtig godt og så oser de begge to af den bundsolide kvalitet som kun Tyskerne kunne finde ud af at lave.
W113 er sådan et godt og tidsløst design. Den ser stadigvæk stilet og moderne ud selv efter så mange år.
Modsat W113 er W111 lidt mere vovet og eksperimenterende i sit design med finnerne og de andre små Amerikanske træk.
Jeg har altid syntes det så pudsigt ud med en Mercedes der havde hajfinner som en Chevrolet Belair.
Sidespejle på forskærmene får mig til gengæld til at tænke på mange af de klassiske Japanske biler.
Også interiøret i Heckflossen er en blanding imellem Tysk og Amerikansk bildesign hvor især at instrumentklyngen ligner noget en Cadillac kunne have været født med.
pagode interiøret er lige til at spise. Designet er virkelig gennemført. Og så betjenes alt fra gearskifter til blinklysstilk med et tilfredsstillende klik.
videoer med begge biler her.
upgear.blog 