biltest Skoda 130L årgang 1985

Hvis Jeg som barn blev spurgt hvad nogle af mine yndlings biler var. Så ville jeg nævne biler som Ferrari 355 berlinetta Jaguar XK8 og Ford Mustang GT men jeg ville sikkert også nævne Skoda 130 ja du hørte rigtig skoda 130. Jeg ved ikke om det var bilens medvirken i de gamle krumme film der gjorde det men jeg syntes der var et eller andet spændende over denne spøjse hæk motor bil. Jeg er heldigvis gammel nok til at kunne huske at der stadigvæk var en håndfuld 130ere tilbage i 90erne jeg var enda så heldig at sidde som passager et par gange som barn. Så det var en sjov oplevelse at sidde bag rattet i en bil man ikke har været ombord i siden man var i 8års alderen. Men lad os komme videre til anmeldesen,

discount med hækmotor

Start proceduren i en Skoda 130 med kold motor er den samme som en hver anden bil med karburator motor man starter med at prime den en smule med at pumpe et par gange med speederen bagefter giver man den fuld choker med at hive i håndtaget  der ligner noget fra en plæneklipper. Imens bilen står og varmer op famler man med sin sikkerhedssele som modsat den der er monteret i alle andre biler bare består  af selve selen og en lås der mest af alt ligner en stor karabinhage. Så efter man har vænnet sig til den akavet kørestilling hvor føresædet føles en smule forskudt i forhold til rattet og hvor skærmkassen æder lidt af benpladsen. Er det tid til at køre ud i traffiken efter at man selvfølgelig har indstillet alle sine spejle. Men hvordan køre sådan et Tjekkisk badekar egentlig. Mit første indtryk er at køreoplevelsen minder rigtig meget om den man får i en Vw 1303 styrtøjet føles meget let selv ved lave hastigheder på grund af den manglende vægt over forhjulene nu hvor motoren ligger bagi. Undervognen er ligesom i boblen overraskende komfort orienteret den føles slet ikke knusende hård ligesom nutidens discount biler men man kan sagtes mærke at skodaen er en gammel sag for eksempel hver gang vi kom til et sving hoppede og dansede bilen så svingglad kan man ikke lige kalde den. Angående motor og gearkasse klarer 130eren sig også ok 1.3eren med single karburator lyder faktisk meget godt den har en herlig snerren ligesom man kender det fra blandt andet en gammel MGer. Men den føles ikke ligeså kvik som motoren i en MGer alligevel føles den heller ikke ligeså motorsvag som andre gamle biler jeg har kørt. Gearkassen med 5 trin skifter overraskende godt selvom skiftene ikke er så kontante er den rigtig nem at få i gear det syntes jeg er meget godt gået af en gammel discount bil,

kultbil fra Østblokken

Skoda 130 har lidt nydt samme tilværelse som Trabanten med at den er gået hen og blevet kult. Så det er ikke uanmindeligt at man ser eksemplarer der er stylet op på kreativ vis. Vores testbil var dog ikke helt så ekstrem men den havde alligevel fået en fin hel foliering i mørkerød og carbon look. Jeg kan sagtens forstå hvorfor 130eren har opnået kultstatus det er langtfra verdens bedste bil men den  har en vis charme samtidig med at den køre ok for hvad den er. Angående fit og finish kan man godt mærke at skodaen var en billig bil i sin tid det hele føles lidt loosy goosy men som jeg altid siger så kan alt ikke være på BMW niveau. Så min dom over 130eren er at det er en fantastisk bil på sin helt egen særprægede måde jeg kan i hvert tilfælde stadigvæk lide den,

Hov hvor er motoren. 130eren var en af de få nye hækmotor biler i en tid hvor de fleste fabrikanter af økonomi biler var gået over til hatchbacks med træk på forhjulene
Det spartanske interoir med tvivlsom samlekvalitet er faktisk en del af charmen ved en gammel skoda som denne
Pladsforholdene er faktisk meget respektable når man tænker på at vi har med en forholdsvis kompakt bil at gøre
Alt i sin enkelthed. Designet på 130eren er så simpelt at det faktisk er genialt,
Vores testbil have fået lagt motoren i fra en 130 favorit. En sjov detalje var at kølesystemet tog hele 12 liter kølervæske på grund af den ekstra rørføring samt frontmonteret køler.

 

klassiker test MG B roadster årg 64 og 70

Efter en noget amputeret test af den fantastiske MGer i sommers syntes vi her på bloggen at denne britiske klassiker fortjener en ordenlig test så efter at have ringet land og rige rundt fik vi endelig flækket en ordenlig test sammen af hele to forskelige årgange. Så vi også kunne se og mærke forskellen på to forskellige model år. Til dagens test ville vi gerne takke Auto-expert i herfølge for at udlåne den mørkegrønne årg 64er check deres hjemmeside for flere gode tilbud auto expert

svingglad roadster

Det første rosende ord jeg ville give denne bil er køreegenskaberne den er stadigvæk en fryd at sidde bag rattet selvom karroseriet flekser og rasler en del efter nutidig standard (især mærkbart i 1964 modellen) ligger den stadigvæk godt på vejen. Undervognen føles stadigvæk rigtig fast så den krænger ikke særlig meget af en gammel svend at være. Angående styrtøj performer denne bil heller ikke dårligt styrtøjet er meget præcist. Det er rigtig godt gået af en gammel klassiker men det er samtidigt meget let ligeså snart man er oppe i fart er det næsten som at køre en bil med servostyring. Så det er kun ved lav fart at fraværet af netop servostyring kan overraske nogle. Men venderadiussen er selvfølgelig minimal og så sidder man faktisk ok selv når man er høj pga fodbrøndens længde. Og det bringer os videre til interoir som står beskrevet nedenunder. På motor gear fronten går det heller ikke dårligt. Den 1.8 liters række 4er med dobbelte SU karburatorer har den karakteristiske snerren som går rent ind hos de fleste men det er også en rimelig momentstærk lille maskine. Vi havde ingen problemer med at køre 50 i 4 gear da vi testede 1970 årgangen. Gearkassen er også et dejligt bekendtskab den skifter rigtig lækkert med et metallisk feel når man tager greb om stangen. Igen meget imponerende for så gamle biler. Ydeligere var 1964 årgangen udstyret med elektrisk overdrive som virkede meget effektivt når man ville sænke omdrejningerne ved kørsel over 80.

umanipuleret køreglæde

Interoiret er ligesom resten af bilen dejlig ukompliceret men det er kun et plus fra min sidde. Så når man stiger ombord skal man bare forholde sig til et minimum af instrumenter. Det er et rigtig fint layout med sjove små detaljer som fks håndbremsegreb der er monteret langt til højre. Ud for design vinder 1964eren den har ikke nær så meget plastik i interoiret samtidig med at designet generalt er mere harmonisk. Men det er latterligt få ting der er forskel på imellem de to årgange det meste begrænser sig til kosmetiske forskelle. Men af MGerens svage sider kan nævnes den besværlige kalaché. Den er mere besværlig at slå op end et gammelt fortelt og så det at SU karburatorerne kan være lidt temperementsfulde de kræver en del justering for at spille helt rigtigt. Men begge testbiler så ud til at have sidstnævnte i orden. Så min konklusion er at vi har med en charmerende lille Brite at gøre som har masser af historie og køreglæde at give ud af det er i hvert tilfælde en bil jeg vil anbefale til de varme sommer måndeder,

Er den ikke sød. En klassisk MGer er en charmerende lille bil som selv i dag giver masser af køreglæde. Men man skal ikke flyve højere end hvad vingerne kan bære for bremserne er stadigvæk som i 1960erne de kan nemt overraske folk som ikke er vant til gamle biler
Er den ikke sød. En klassisk MGer er en charmerende lille bil som selv i dag giver masser af køreglæde. Men man skal ikke flyve højere end hvad vingerne kan bære for bremserne er stadigvæk som i 1960erne de kan nemt overraske folk som ikke er vant til gamle biler
motoren er rimelig momentstærk trods sin størrelse og så siger den godt
motoren er rimelig momentstærk trods sin størrelse og så siger den godt
interoiret er ikke så dårligt indrettet bilens alder taget i betragtning
interoiret er ikke så dårligt indrettet bilens alder taget i betragtning
1970 udgaven udmærkede sig med at have de origingale luftfilter kasser monteret
1970 udgaven udmærkede sig med at have de originale luftfilter kasser monteret.

biltest Mazda MX5 NA.

Som I allerede har bemærket har jeg på rekordtid faldet bladask for Mazdas kære lille MX5er det er en velkørende charmetrold som selv i den første årgang der blev lanceret tilbage i 1989 leverer masser af køreglæde samtidig med at være rimelig driftsikker som japaner biler er kendt for at være. Til dagens test vil vi gerne takke Conradsens biler i kerteminde for at få lov til at komme og lave dagens test check deres hjemmeside for flere gode tilbud. conradsen biler.dk

originalen kan stadigvæk

Selvom MX5 anno 2007 som vi testkørte tidligere på året er en bedre bil på mange områder kan originalen stadigvæk følge med når desciplinen er at levere en rendyrket køreoplevelse MX5 mkI er stadigvæk en fryd at sidde bag rattet i styrtøjet føles stadigvæk meget præcist gearkassen skifter lækkert og vigtigst af alt performer undervognen stadigvæk godt den føles dejlig fast men på en eller anden måde mere komfort orienteret end 2007 årgangen men MX5eren er stadigvæk en meget svingglad bil den elsker simpelthen at boldre sig på de små snogede landeveje. På motor og gear fronten har vi også med en fantastisk bil at gøre med den 1.6 liters række 4er passer fint til bilen den føles altid veloplagt samtidig med at lyden ikke er så værst enda vores testbil var udstyret med keglefilter og sportspotte så den gav en fed snerren fra sig når vi var ude og køre. Så selvom Mazdaen ikke verdens hurtigste taget ud fra topfart føltes den aldrig motorsvag i de hurtige sving samt på landevej. Gearkassen skifter som sagt lækkert især når man tænker på vores testbil ikke er helt ny mere og sammen med en godt vægtet kobling er det en fornøjelse også at skifte gear,

ikke for høje personer

En af MX5s svagheder er selvfølgelig størrelsen især med taget slået op kan den føles en smule klaustrofobisk for høje personer. Selv med forteltet nede lignede jeg lidt en cirkus bjørn på en trehjuler men ellers sidder man rigtig godt fodbrønden føles aldrig snæver rattet har en fin højde i forhold til resten af ens kørestilling og sæderne yder faktisk ok komfort. Så min dom over denne bil er at det stadigvæk er en velkørende lille nyklassiker som giver masser af køreglæde,

den syner ikke af meget men 1,6eren gør stadigvæk en rigtig fin entré og da vores testbil var yderst vedligeholdt stod motorrummet næsten som da bilen rullede af samlebåndet
den syner ikke af meget men 1,6eren gør stadigvæk en rigtig fin entré og da vores testbil var yderst velholdt stod motorrummet næsten som da bilen rullede af samlebåndet
bag rattet sidder man faktisk rimelig godt omend lidt tæt hvis man er høj som jeg. Men med taget nede er blinde vinkler næsten ikke eksisterende og med klaplygterne slået op føles MX5 som en rigtig lille motor frø der hopper afsted i traffiken
bag rattet sidder man faktisk rimelig godt omend lidt tæt hvis man er høj som jeg. Men med taget nede er blinde vinkler næsten ikke eksisterende og med klaplygterne slået op føles MX5 som en rigtig lille motor frø der hopper afsted i traffiken

biltest Nissan king cab 2.5 4×4 årg 90

Hvis du gerne ville køre 4×4 men ikke har de store penge at gøre med så er der stadigvæk håb forude hvis du kan leve med rust og smådeffekter kan du komme til at køre pickup for under 10.000. Så velkommen til den måske kommende serie om offroadere til discount pris og til dagens test ville vi gerne sige tak til vejen biler i vejen for at kunne komme og lave dagens indslag,

oldschool pickup

Nissan King cab er efter min mening en vaskeægte pickup med alt hvad det indebærer det afspejler sig i køreegenskaberne. På asfalt kører nissanen ligesom andre biler med body on frame konstruktion den føles meget hård og så flekser den på underlig måde det kan bedst beskrives som en følelse af at køre en bil der sidder oven på en anden bil undervognen føles meget fraværende. Også bremserne er elendige king caben bremser ligeså dårligt som en gammel trabant fra 1983 så på vej er det lidt en dødsfælde vi har med at gøre. Men i terrænet kommer denne bil virkelig til sin ret selvom hjulophænget ikke bistår af mere moderne multiled klarer den gamle stive bagaksel med langsgående bladfjedre jobbet fint med firhjulstrækket slået til klarer Nissanen de prøvelser vi udsat den for fint ikke så værst af en gammel slidt standard bil frihøjden var også tilfredsstillende den stødte ikke på nævneværdig under vores tur faktisk sad vi kun fast to gange men det skyldtes nok mere min manglende offroad erfaring og manglende ildkraft fra motoren. Apropos motor så har vi med en svagpisser og gøre som ikke engang kan trække skindet af en kop kakao den 2.5 liters diesel yder knap 75 heste og gør king cab til en af de langsomste biler jeg har kørt ever selv ude i terrænet var jeg helt bekymret for at den stakkels maskine skulle smide toppakningen. Også på gearfronten er king cab ikke ligefrem nogen skyline den 5 trins gearkasse er en dejlig lavgearet satan så den er absolut ikke sat op til motorvej men til offroad virkede den upåklageligt og sammen med et fuldt funktionsdygtigt reduktions gear var gearkassen combat klar til terrænkørsel.

konklusion

Min dom over king cab er at det er en ok begynder offroader som selv i standard trim takler terrænet fint og som andre 4x4ere fra den tid er rimelig ukompliceret opbygget. Men en lavtryks turbo eller en stærkere motor ville gøre underværker for hvordan bilen performer på vejen og i terrænet,

den 4 cylinders dieselhakker ryger mere end den flytter bilen men den er heldigvis dejlig ukompliceret at skrue på
den 4 cylinders dieselhakker ryger mere end den flytter bilen men den er heldigvis dejlig ukompliceret at skrue på
interoiret er ligesom resten af bilen ikke det kønneste i verden men det er ikke derfor man køber en jyderaket som denne
interoiret er ligesom resten af bilen ikke det kønneste i verden men det er ikke derfor man køber en jyderaket som denne
en af fordelene ved at have en pickup er selvfølgelig pladsen på ladet
en af fordelene ved at have en pickup er selvfølgelig pladsen på ladet.