biltest Astra F GSI

Hej og velkommen tilbage efter lang tids inaktivitet. Jeg har simpelthen ikke haft tid og motivation til at skrive noget. Men det blev der lavet om på da Brian som også ejede Mazda 2eren på næste test byttede den til denne Astra f med masser af gejl. Den tænkte jeg var special nok til at den skulle på bloggen så her får I den så.

En masse gejl

Når jeg tænker Astra tænker jeg kedelig søvndyssende spand så jeg er ikke ligefrem glad for at køre Astra vinteren over. Men denne F årgang vækker så meget opsigt at jeg måtte prøve den. Udvendigt er der ændret rimelig meget kosmetisk. For bare nævne det mest åbenlyse er der monteret komplet skørtesæt med tagspoiler og skærmforøgere. Både kofangere og skørter er spartlet sammen i et. Af hvad jeg kan se ser pladearbejdet ud til at være fint udført om end at design og farvevalg er lidt oldschool Det ligner lidt noget jeg kunne have bygget i need for speed underground som 12årig . Skærmkasserne bliver fyldt ud med nogle pæne AZE fælge der er pakket ind i lavprofildæk. Men heldigvis er der ikke kun kosmetisk gejl på udstyrslisten. For eksempel er der monteret gevindundervogn og så har motoren fået opgraderinger som 40mm gasspjæld skarpe knaster og bananmanifold. Men hvordan kører sådan et svin jeg synes at stumperne virkelig gavner denne bil. Motoren er blevet mere temperamentsfuld den skal gerne holdes over 1800 omdrejninger før at den er tilfreds. Også når man giver den bund eksploderer maskinen i et olmt brøl imens at forhjulene pisker nytteløst rundt. Jeg tænker hvis bare alle Astraer gav så meget køreglæde. Men alt er ikke godt for eksempel æder gevindundervognen meget af kørekomforten samtidig med at den lave frihøjde ikke ligefrem gør det nemmere at forcere fartbump og andre ujævnheder. Men det er vel prisen man betaler for at køre stylet bil.

De trapezformede afgangsrør er en del af den udvendige styling.
med 40mm stort gasspjæld er der masser af herlig indsugningsstøj over hele omdrejningsregistret.
Interiøret er blevet opgraderet med disse skålsæder som faktisk har godt greb i én.

video med svinet nedenunder

I daglig tjeneste Corrola E111 hatchback

Hej og velkommen tilbage til et afsnit af daglig tjeneste. Dagens bil er en som jeg enlig ikke synes fortjener en artikel. Og hvorfor gør den så ikke spørger I ivrigt. Det kan jeg sagtens forklare. Men omstændighederne bag dette underlige bilvalg må man fortælle først. Det startede med at 406eren var afgået med døden efter et møde med en Hyundai I30. Så jeg skulle finde en anden bil. Og de gamle sagde du skal da havde en Toyota igen. Jeg tænkte jeg gider bare ikke at skulle køre Corrola igen. Og især ikke hvis det skulle være en hatchback. Nu hvor jeg er mest sedan person. Men efter at have tænkt et par uger. Så måtte man jo tage den for ikke at skulle stå uden bil hele vinteren. Når man så endelig fik anskaffet Fritten Bitten som den blev døbt. Måtte man jo finde på grunde til at syntes det var en god bil. Selvom man inderst inde helst ville have haft en større sedan bil. Men hvordan var dette ejerskab rent praktisk. Det var sådan nogenlunde. Men en E111er er ikke en rigtig Corrola hvis man tager ud fra driftsikkerhed. For bare at nævne nogle af skavankerne der kom i det halve år jeg ejede det her svin. Kan jeg nævne at man måtte gå igennem én gearkasse motoren gik ujævnt ved drift temperatur som resultat af en strækket knastkæde på grund af de antal kørte kilometer. Og så var der bøvl med det elektriske sikkert på grund af løs forbindelse et eller andet sted. Så jeg tænker at jeg ville slutte af med at sige at det er godt at man har fået stor bil igen.

 

Upgear beretter folkerace ved Ikast

Har du nogensinde drømt om at blive racerkører. Det er der sikkert mange der har. Men der er heldigvis mange måder at komme ind i bilsporten på. Hvor gokart er den mest kendte indgang. Jeg havde også drømt meget om at starte til motorsport som barn. Men der var desværre ikke råd eller plads til at have en hobby af den kaliber. Men her den 13 Maj fik man endelig mulighed for at være folkeracer for en stund. Da DASU inviterede til åben bane rundt om i landet. Men hvad er folkerace for en størrelse. Jeg kan bedst beskrive det som en prisbillig motorsport. Hvor man bygger en bil der max må stå en i omkring 9000 kr. Og hvor man kun må have den en eller to sæsoner. Løbene køres typisk på jordbaner der normalt er indrettet til rallycross. Folkerace fangede virkelig offentlighedens opmærksomhed i TV2 programmet Zulu djævleræs. Men hvordan kører sådan et svin. Den bil jeg fik tildelt var en Vectra A 2.0 som jo er en forhjulstrækker hvis karakteristika bliver yderligere forstærket ude på banen. Man kunne i hvert tilfælde godt bruge håndbremsen et par gange i svingene for at bryde bagenden løs. Hvis ikke for at forbedre omgangstiden så i det mindste for at have lidt sjov. Generelt var det et rigtig godt arrangement hvor der var en rigtig god atmosfære. Man kunne sagtens nyde en hotter med cola eller en is imens man gik rundt og så på alle bilerne. Jeg ville i hvert tilfælde anbefale det til alle der ikke ved hvad de skal lave i maj næste år.

Blandt én af de udstillede biler. var der denne UP der var bygget i fuldt rallycross trim samt fået udskiftet den 3 cylinders symaskine ud med den turboladet række 4 fra en golf. Jeg syntes det var en så skør ide at den faktisk var sej.

Man kunne også tage et kig på en crosskart. Som nærmest var en voksen udgave af en bokart. Som havde et rimelig vildt vægt effekt forhold på grund af den 250 kubiks crossmotor.
Folkeracere har et rimelig hårdt liv. Vi nåede både at se motorer dø af oliemangel utætte benzinslanger og tanke samt andre småting.
På grund af det stramme budget og regelsæt. Er det kun det vigtigste sikkerhedsudstyr der bliver monteret alt andet er standard gadebil.
Også ude på banen var der masser af aktivitet og så hjalp det rigtig meget at der var høj sol.

 

Traktortest John Deere 6300

Der er få ting vi godt kan lide at “makke” i her på siden udover biler. Det er traktorer.  Jeg har netop allerede kørt et par traktorer i min tid. For bare nævne lidt af mit liv i park-  og landbrugsmaskiner. Kan sige, at jeg allerede som omkring 6 til 7 årig havde min egen Toro havetraktor til at køre rundt i baghaven og støje på. På samme tidspunkt blev jeg også taget med ud og pløje, høste og så videre af de naboer, vi havde dengang. Og der var netop en af dem, der til sidst købte en funklende ny John Deere mejetærsker, som jeg nåede at blive kørt en enkelt sæson i. Så jeg har egentlig altid kunne tænke mig en dag sidde bag rattet i en eller anden form for John Deere landsbrugs maskine.

John Deere med Ferrari gear

Når man taler om hvor letkørte traktorer er, fik jeg for noget tid siden at vide, at hvis man kunne finde ud af at køre en gammel Ferguson 135, kunne man køre stort set alle andre traktorer. Og det ville jeg faktisk give vedkommende ret i. For efter at have kørt både nyere John Deeres og New Hollands og et par gamle MFere, kan jeg sagtens mærke at en nyere maskine er nemmere at køre på mange områder. Det er lidt ligesom med biler. Hvor jeg faktisk synes, at en Ford model A er sværere at køre end en højrestyret skyline med over 400 heste. Da jeg kørte 6300eren følte jeg mig meget godt hjemme. Modsat andre maskiner, vi har kørt, virkede fodgassen fint. Og med et H gear med lukket skiftekulisse, som på en gammel Ferrari 348, var John Deereren meget letkørt. Styretøjet var også dejlig let så på trængt plads var traktoren rigtig nem at manøvrere med. Angående førehuset er denne traktor også et rart bekendtskab. Udsynet er meget godt på grund af de tynde vinduesrammer. Og så giver det luftafjedret føresæde god komfort. Der var tilmed et klapsæde, hvis man ville have en passager med. Så min dom lyder, at det var fedt endelig at køre det her grønne bæst.

Grøn med gule fælge og striber samt et kaffebrunt interiør. Jeg har altid syntes, at der var et eller andet over de officielle John Deere farver.
Så er han i sit es. Patrick var selvfølgelig meget glad for den gamle 6300.
Med kun 7500 timer på klokken, stod traktoren meget fint både inde og ude.

Kort video med traktoren nedenunder.

Biltest Ssangyong Luvi 1.6 exgi

Hej og velkommen tilbage til endnu en nybils test. Der er to ting i verden jeg ikke kan se det fede i. Det første er Koreanske biler og det andet er crossovers. Især det sidstnævnte kan jeg absolut ikke se meningen med hvorfor ville man dog købe en udgave af en bestemt model der har højre frihøjde der fører til et højre tyngdepunkt og derved fører til dårligere køreegenskaber end standard udgaven. Og det er netop ikke fordi crossovers kan bruge de ekstra centimeter til noget når det kommer til offroad duelighed da de netop ikke har differentialer dæk gearkasser og så videre der er optimeret til offroad kørsel. Så det var mere af nysgerrighed end af interesse at jeg begav mig ud for at teste Luvi der er en af flere modeller Ssangyong er begyndt at sælge efter at være blevet genintroduceret til det Danske marked efter et fravær på omkring 10 år. Men mange tak til Friis Autocenter A/S i Fredericia for at stille dagens testbil til rådighed giv dem endelig et kig her ,

Det er en Luvi og ikke en Tivoli

Efter et kort kig på Wikipedia fandt jeg ud af at Ssangyong faktisk betyder dobbeltdrage på Koreansk det lyder da meget farverigt og magisk mere så end en lille Koreansk crossover der hed Tivoli hvor at man måtte ændre navnet til Luvi for at undgå en retssag mod tivoli i København. Men hvordan kører den og føles den. Køreegenskaberne er meget gennemsnitlig med at undervognen er en smule hård men den takler svingene fint. Styretøjet føltes ok når man slog rattet til fuldt udslag men omkring centerposition føltes det en smule slapt. En god ting var dog at der var tre indstillinger til hvor meget vægt der skulle være i styretøjet. Jeg endte med bare at køre i tredje trin også kendt som sport mode resten af ruten det føltes efter min mening mindst kunstigt. Angående motor og gearkasse er Luvi faktisk ok 1.6eren går lidt mod strømmen med at levere ren suge power modsat de fleste motorer der flittigt benytter trykladning. Men det er faktisk en ok lille maskine. Ved acceleration kommer der en herlig lille snerren fra motorrummet og den føles da også tilstrækkelig selvom at man selvfølgelig kan mærke at den lille symaskine føles forpustet ved motorvejs kørsel. Gearkassen skifter også fint dette eksemplar var udstyret med den 6 trins manuel som føles langgearet nok til kørsel over 100 kilometer i timen. Men det er en gennemsnitlig gearkasse som udfører jobbet og som ikke føles lækker. Indvendigt tager Luvi.en sig godt ud finishen føles god mange af overfladerne er beklædt med et tyndt gummilag så de ikke føles alt for hårde. Et andet plus ved interiøret er at infotainment systemet var nemt at betjene. Dette eksemplar er udstyret med en Kenwood enhed der benytter Garmin software til navigation sidstnævnte er jeg meget glad for nu hvor jeg har været Garmin ejer de sidste 4 år og derfra har meget gode erfaringer med deres produkter. Den er hurtig til både at indlæse rute og at beregne en ny. Samtidig med at brugerfladen er intuitiv. Et sidste plus jeg kan tilføje dette punkt er højtalerne spiller fint med god klang og dybde,

konklusion

Min dom lyder på at Luvi er en ok bil. Den er hvert tilfælde en smule mere særpræget end andre Koreaner biler. Ellers har jeg desvære ikke så meget og sige,

img_20161221_125229
Bag rattet af Luvi har man overraskende godt udsyn når man tænker på at vinduesarealet er så småt. Ydeligere sidder man også godt bagtil og fortil hvor sæderne giver god sidestøtte,
Hvis man skal tro patricks ord er pladsen faktisk god bagtil,
Instrumenterne er let aflæslige,
Infotainment systemet fra Kenwood fungerer faktisk fint jeg syntes ihvert tilfælde ikke at det var så svært at bruge,
1.6eren med 128 heste kan til tider føles en smule tandløs. Men ved bykørsel klarede den fint,
Modsat visse andre nye biler vi har kørt i år føltes det som at tændingsnøglen til Luvi var i en bedre finish,
Designet er vel det man kan kalde vellykket. Jeg syntes der er lidt Toyota Urban cruiser over det tilsat en smule Nissan Juke og et skud Kia,

klassiker test BMW 2000cs årgang 1968

Efter at have fået en forsmag på 2000cs oplevelsen her en gang sidste uge. Måtte jeg selvfølgelig prøve en længere tur hvor man virkelig havde mulighed for at lukke den ud af folden. Og man blev ikke skuffet det er en af de biler der føles bedre jo længere man kører. Så efter at man har beundret designet kan man nyde godt af køreegenskaberne. Men mange tak til autogaarden i Skanderborg for udlån af CSeren til dagens klassiker test. De tilbyder alt fra salg af trailere og biler til auto service giv endelig deres side et kig på dette link ,

bayersk blåhaj

Da vi hentede den dybblå CSer til dagens test var det første jeg gjorde at rulle alle fire vinduer ned både for at den tog sig så godt ud så muligt på billederne og sidst men ikke mindst for at gøre den i forvejen gode køreoplevelse bedre. På de lige stræk leverer denne bil rigtig god retningsstabilitet den trækker ikke til siderne eller føles nervøs ligesom at undervognen absorberer de fleste ujævnheder på vejen. Men den største belønning der efter min mening kommer efter de første 15 minutter på vejen er motorlyden. M10eren har masser af lyd fra både indsugning og udstødning. Så når man endelig får mulighed for at hører hvordan den lille række 4 lyder igennem hele omdrejnings registret bliver jeg i hvert tilfælde ikke skuffet. Angående gearkasse bliver det også bedre jo længere man kører de fire lange gear indbyder til at man accelerer i et langt træk fremfor en eksplosion som det er tilfældet i mange nye sportsbiler og GTIer. Det eneste jeg kan sætte en finger på ved gearkassen er at bakgearet kan være svært og finde hvis man ikke er vant til at køre klassiske BMW. Så min dom lyder på at 2000cseren stadigvæk er en formidabel klassiker som man helt klart skal prøve hvis man får muligheden,

BBS fælgene står faktisk rigtig godt til den gamle BMW,
Jo længere man kører jo bedrer lyder solex karburatornes skønsang,
Det kongeblå interiør supplerer karosseri farven ganske fint,

klassiker test BMW 2000cs årg 1969

Hej og velkommen tilbage til en ny episode af klassiker test. Der er nogle biler som man kunne stå i timevis og beundre hvor man altid kan finde nye detaljer. Der er 2000cs en af dem det er en meget smuk bil som har et karismatisk ansigt. Og selvom at den kører som andre gamle bimmere er designet alene nok til at får mig solgt på denne sjælden klassiker,

en hvid enhjørning

På det danske marked er 2000cs lidt af en enhjørning. Ligesom det mytiske væsen er denne model ikke eksisterende på det Danske brugt marked. Lige på undtagelse af de få gange der kommer et eksemplar til salg men så forsvinder det også inden man næsten når at se det. Så selvom at jeg kun nåede at få begrænset tid bag rattet var jeg alligevel taknemmelig over at få mulighed for at køre en så sjælden bil som denne. Køreegenskaberne minder faktisk lidt om dem i en Volvo 142 styretøjet har godt med vægt i sig på grund af manglende servostyring. Ligesom at undervogn og chassis føles fast. Men der er områder hvor BMWen føles mere lækker end sin Svenske konkurrent. For eksempel er gearskiftene mere korte og præcise. Og så føles M10 motoren mere raffineret end 142erens til tider ukultiveret B20er og siger den faktisk godt der er en herlig brummen fra udstødningen imens de to solex karburatorer har den rette mængde indsugningsstøj. Men det fedeste ved denne bil er efter min mening helt klart designet. 2000CSeren har en elegance og lethed over sig som ikke overgås af nogen moderne biler den ser ufattelig smuk fra alle vinkler. Det hele toppes af med nogle af de tyndeste dørstolper jeg har set på nogen bil både klassiker og moderne. Set direkte forfra har CSeren et venligt næsten komisk udtryk med de prominente forlygter og enkelte skærm monteret sidespejl der er ikke nogen anden BMW der ser helt ud på denne måde. Heldigvis er alle de lækre detaljer ikke reserveret til det udvendige. For interiøret ser ligeledes imponerende ud en tyk stribe af trætrim omkranser kabinen  imens instrumenterne sidder i en række som på en Porsche 911. Alle materialer føles lækre udsynet er selvfølgelig perfekt på grund af den tynde A og C stolpe samt manglende midterstolpe. Min dom lyder på at 2000CS er en sjælden bil som er udført i en udsøgt kvalitet og som er meget stilfuld. Men det er også en lidt skrøbelig bil som skal behandles med megen respekt. Bare når man lukker døren stille giver hele bilens side sig på grund af den manglende midterstolpe som ellers ville give styrke. Men jeg ville sige at man helt klart skal prøve denne klassiker hvis man får muligheden,

Set fra siden er 2000CSen noget af det mest elegante vi har fået ind på bloggen. Der er efter min mening ingen moderne biler der besidder samme ynde,
M10 motoren er også at finde i 2000cs her i udgaven med dobbelte solex karburatorer,
Alle BMW CS chassiser startede deres liv på Karmanns fabriker,
Interiørets design er ligeså stilfuldt som det udvendige,
Forlygterne er 2000CSerens mest særlige træk. Jeg har altid kommet til at tænke på det design som BMW begyndte at bruge senere,
Dette eksemplar stod på disse små buttede hjul med originale hjulkapsler,

dobbelt test Seat Leon Cupra R og Leon 1.9 TDI Referance

Hej og velkommen til en ny dobbelt test. Man læser altid at den har 130 heste mere end standard modellen eller at undervognen er udviklet af vores motorsports afdeling så der burde være meget mindre over og understyring og ditten og datten. Men jeg kunne godt tænke at prøve og mærke hvor stor forskel der egentlig er på standard modellen og GTI varianten hvis man tager ud fra de ting der er lige til at mærke eller føle på frem for alt for meget af det tekniske. Så jeg lånte to eksemplar af Seat Leon af den udgave der blev produceret fra 2006 til omkring 2010 og så sammenlignede jeg dem helt uvidenskabeligt. Men mange tak til bilforum Svendborg for at lade mig låne begge Leons til dagens dobbelt test check endelig deres hjemmeside ud her ,

skarp Cupra R

Vi startede dagens test ud med Cupra R udgaven som var en årgang 2010. Allerede efter de første minutter bag rattet kan man godt mærke at det er en rigtig GTI man sidder i. Styretøj og undervogn er mere stramt sat op end standard bilen og da dette eksemplar var udstyret med aktiv styretøj føltes den heller ikke så nervøs på motorvej. Men heldigvis føles undervognen heller ikke knusende hård i det daglige. Efter min mening er det der kan ændre en bils temperament mest er valget af motor. Og der er de to Leons nærmest nat og dag Cupraens 265 heste kan sagtens mærkes i det man bare træder lidt på speederen bundtrækket er solidt samtidig med at maskinen føles responsiv. Og så er der lyden der kommer en raspende lyd fra udstødningen under hård acceleration imens der ved mellemgas er en dyb nærmest bas agtig brummen Jeg syntes at det er en af de få turbo række 4 der har en rigtig god lyd. Gearkassen skifter også lækkert skiftene er mere præcise og skarpe end i standard bilen samtidig med at den har et ekstra trin. Cupraen har også masser af lir til at adskille den fra husholdnings modellerne både inde og ude for eksempel er kofangerne dybere med større luftindtag fælgene er større i diameter samtidig med at bremserne har større dimensioner. Indvendigt er læderrat og sportsstole med til at pifte interiøret gevaldigt op,

ydmyg TDI

Selvom der ikke lægger 265 heste under hjelmen på den mere gængse Leon er det ikke nogen dårlig bil. Den ligger stadigvæk godt på vejen selvom at undervognen ikke helt er sat op til “race” og selvom at styretøjet er en smule mere nervøst ved høj hastighed så er det dejlig let til når man skal vende på trang plads. Angående motor og gearkasse er man faktisk ok kørende selvom den ikke udvikler sprudlende 265 heste. For med et omdrejningsmoment på 250 NM er der bundtræk nok til at symaskinen aldrig føles alt for tam. Og selvom at gearkassen kun har 5 trin trækker den fint nok til ikke at føles alt for anstrengt når man køre omkring de 130. Hvad lyder dommen på jeg syntes at begge udgaver udføre deres missioner til perfektion. Det eneste jeg næsten kan sætte en finger på er at basis modellen næsten havde et for simpelt interiør,

Som nat og dag. Leon føles næsten som et andet væsen i cupra R udgaven men basis udgavens TDI kværn havde til gengæld et så højt omdrejningsmoment så den aldrig føltes alt for motorsvag,

Sports stolene i Cupra R var lige som de skulle være de var beklædt i gråt alcantara og sort stof. Og så havde de rigtig godt greb i en. På den anden side føltes standard bilens interiør næsten for simpelt men der var stadigvæk klima anlæg og integreret headunit med AUX indgang. Yderligere var finishen god,

Leons gode former var i Cupra udgaven trimmet med dybere kofangere større fælge og afgangsrør. Samt større bremser med røde kalipre,

Jeg har altid syntes at detaljen med at skjule det bagerste håndtag var smart,