Upgear beretter. Åbent hus ved jet trade.

Hej og velkommen til endnu et afsnit af upgear beretter. Det er faktisk en rum tid siden at vi har lavet en beretning af nogen slags. Men det blev der ændret på i dag da vi var taget til åbent hus ved Jet trade i hasselager. De er forhandler af det jeg ville kalde Fornøjelsesmaskiner altså vandscootere ATVere og side by sides. Du kan tjekke deres hjemmeside ud her.

Køreglæde i skyggen af Coronaen.

Rigtig meget har lidt under den nuværende krise. Alt fra rockkoncerter over fodboldkampe til motorsportsevents har været aflyst eller udskudt. Men nu er tingene så småt begynde at komme tilbage i større eller mindre grad. Og selvom at dagens åbent hus blev afviklet i en reduceret tilstand med maks 50 deltagende på pladsen ad gangen var alt som det skulle være. Der var snacks og sodavand til alle udstillingsmodeller klar til at blive beundret og rig mulig for at prøvekøre ens næste offroad eller weekend legetøj. Bare hvis vi snakker ATV eller side by side har jet trade dig godt dækket ind. Der er alt fra den mindste Can Am outlander til den kraftfulde Maverick med lige under 200 heste. Så taler vi altså seriøs ørkenbuggy det er et køretøj som også er udstyret med blandt andet splitfælge med beatlock og kæmpe Fox racing støddæmpere med eksterne reservoirs til olien i hver dæmper. Men ellers lyder dommen på at det her var et rigtig fint event og at det forløb ganske godt under de nuværende omstændigheder.

Vi gjorde selvfølgelig den fejl med ikke at tage reglementeret påklædning med. For ellers kunne vi sagtens have prøvet en omgang jetski sejlads som var en mulighed på dette åbent hus.
Men til gengæld fik vi prøvekørt både Can Am Spyder og Maverick. Især Spyderen gav en særlig køreoplevelse ved at give en helt vild fart fornemmelse jeg sjældent har oplevet på eller i noget køretøj.
En ATV behøver ikke kun at have fire hjul. Se bare denne 6x6er som blev brugt til bedding af vandscootere.