Biltest VW ID3 1st edition.

Hej og velkommen til endnu en nybils-test. ID3 er af mange blevet anset som en historisk gamechanger for Volkswagen på lige fod med type 1 og golf. Jeg må indrømme at jeg da også har fulgt med i udviklingen i sagen om denne bilnyhed. Og jeg har tilmed gjort mig de tanker at hvis de kan prissætte ID3 rigtigt så tror jeg at den bliver en Danskerdarling ligesom boblen og golfen. Men mange tak til volkswagen Svendborg for udlån af dagens testbil du må endelige give deres hjemmeside et kig på linket nedenunder.

Vw-svendborg.dk

Hverdags futurisme.

Hvis vi udelukkende taler om udsene så er ID3 en helt anden fisk i forhold til Honda E vi testede i forsommeren. Hvor Hondaen ser tilbage i tiden designmæssigt så hylder ID3 futurismen. Men det er en lidt hverdags agtig futurisme hvor man har taget hensyn til produktionsomkostningerne og den praktiske anvendelighed. Mit største kritikpunkt angående den æstetiske genemførthed er de grimme tromlebremser der kigger igennem de stiliseret letmetalfælge. Kunne man ikke have dækket dem til eller have fundet på et mere lukket fælgdesign. Der besidder både Tesla Model 3 og især BMW I3 mere futuristisk sans for detaljen. Et andet kritikpunkt lyder på at interiøret ikke har samme høje kvalitetsfornemmelse som tidligere tiders folkevogne. Der er efter min mening lidt for store mængder hård plastik når man tænker på at det her er en VW og ikke en Dacia selv en mellem-udstyret Mazda 3.er har et mere kvalitetsbetonet interiør. Men hvad ID3 mangler i æstetisk gennemførthed og kabinekvalitet leverer den til gengæld i køreegenskaber. Undervognen har en fin balance imellem komfort og dynamik så den klarer det fint både når man kører igennem de snogede veje og når man kører på motorvej. Noget andet der også er godt er udsynet. Da man har én stor forrude og store hjørnevinduer som er brudt op af nogle tynde A stolper som på en Renault Espace. Giver det et vældig godt udsyn lige ud og skråt til siderne. Angående accelerationsevne ligger ID3 godt foran nogle af konkurrenterne den føles langt hurtigere end blandt andet Honda E og Kia Seoul EV med andre ord yder denne bil gode og brugbare hestekræfter og mere kan man vel ikke forlange af en familiecontainer som denne.

Konklusion.

Efter at have kørt dagens testbil kan jeg sige at den ikke er perfekt. Udover en smule skuffende samlekvalitet og et par andre småting så er infotainment systemet lidt forvirrende at betjene idet at brugergrænsefladen er lidt rodet indrettet. Men alt det fundamentale er helt iorden for ID3.eren kører ganske fint og har et ganske tilfredstillende kraftoverskud og sidst men ikke mindst er den rumlig og praktisk.

Desværre føler jeg at kabinekvaliteten lidt har taget et dyk ned af på det seneste. Det er ikke helt den skudsikre volkswagen kvalitet man havde for bare et par generationer siden.
Men til gengæld er play og pause symbolerne på pedalerne en fin lille gimmick.
Angående praktisk anvendelig føler jeg ikke at man mister noget i forhold til golf. ID3 er også en praktisk bil med et fornuftig størrelse bagagerum biltypen taget i betragtning.

Hvis du stadigvæk er bidt af en gal ellert efter denne motortest kan du med fordel læse de andre elbils tests nedenunder der er noget for en hver smag og en hver pengepung.

Biltest Honda E.

Hej og velkommen tilbage til endnu en nybils test. Når jeg taler bildesigns med venner og bekendte fortæller jeg ofte at det er meget få designs der virkelig falder i min smag fra dag ét af. Men der er Honda E en af de få designs der ramte plet fra starten. Og efter at have kørt den kan jeg sige at som brugsbil gør den faktisk jobbet rigtig godt. Men endnu en gang tak til V holm Jensen i Odense for udlån af dagens testbil du må endelig give deres website et kig på linket nedenunder.

www.vhj.dk

En cool retro ellert.

Efter min erfaring har retro inspirerede bildesigns vist meget varierende resultater. Enten er de meget smukke og gennemførte ellers er det bare noget falsk og grimt plastik ragelse. Man kan også sige at hvis man har en skala over hvor dårligt eksekveret retrodesigns er. Der er Chrysler PT cruiser bundskraber imens at BMW Z8 befinder sig på toppen. Så jeg har sat barren højt for dagens testbil. Men efter at have set den ude i virkeligheden kan jeg sige at den læner sig mere mod Z8eren end PT cruiseren på vores fantasiskala. Designet er tydeligt inspireret af tidligere modeller såsom City og CVCC som er forgængeren til Civic men stadigvæk uden at det bliver for falsk og putte nuttet. Det er meget samtidigt på én eller anden måde. Det er i sandhed en cool retro ellert. Også angående køreegenskaber er det her en ganske udmærket bil der er ikke så meget sport over køreegenskaberne men til gengæld kører Hondaen meget komfortabelt og så styrer den meget let og smidigt. Og så yder forsæderne også rimelig god komfort. Støtte i sæderyggen og hynden er der ikke meget af men ligesom med køredynamikken handler denne bil mere om komfort end om sport. Angående motor går det også ganske godt. Honda E bliver aldrig nogen Tesla men den arter sig faktisk fint den trækker blidt og sikkert. Men efter at have kørt denne bil kan jeg sige at det er en ganske udmærket bil og en ganske udmærket elbil.

Fronten har et venligt udtryk. Det er retro og moderne på én og samme tid.
Ligesom med andre nye biler er der rimelig meget dæk støj under motorvejsfart. Men det er ikke værre end at vi alle tre kunne føre en samtale uden at hæve stemmerne nævneværdigt.
Kameraspejlene virkede overraskende godt og så var det nemt at vænne sig til at bruge dem.
Fortil er pladsen ganske god selv når man er langbenet.
Men bagtil kan man godt mærke at E.eren er en mindre bil.
Angående teknologi scorer denne bil også højt. Infotainment systemet er nemt at betjene og så reagere det fint nok på ens input. Dog beklagede vores Hifi “ekspert” at lydkvaliteten ikke just når Harmon Kardon eller B&O højder.

klassikertest Citroén Visa 1.1

I disse Coronatider kan der godt gå en rum tid før man får nogle motortests på bloggen. Men når nøden er størst kommer hjælpen nogle gange flyvende ind fra højre. For bare at nævne noget af baggrunds historien for denne test så forlyder det sig.  At vores kameramand som har gået med kørekorts tanker i årevis endelig har tænkt sig at gøre alvor af tankerne. Der sagde jeg som den gode ven jeg er at vi kunne skaffe en mark og gammel bil som han kunne øve med inden han finder ud om det at føre bil var noget for ham. Det ville jo være syndt at bruge opimod 20.000 på køreuddanelse hvis det viser sig at bilist karrieren ikke var noget for ham. Efter den sluder begyndte vi at lede efter noget som er letkørt og som ikke havde for mange heste. Men fordi vi er forfængelige bilnørder måtte det også godt være noget som var lidt sjovt og finurligt som man ikke ser hver dag. Så valget faldt på denne hvide gyngehest. Pengene blev hævet papirene skrevet under og så blev der ellers bare smækket nogle prøvemærker på dyret så vi kunne fucke hjem til sydFyn. Men ellers ville jeg bare sige tak til vores kameramand for udlån af Visaen til dagens test og lad os komme igang med testen.

Gyngehest på Fransk.

Som I lidt kan se er Visaen lidt et stilskift fra de to muskelsvulmende og Adrenalinpumpende AMG modeller jeg kørte forleden. Den er i sandhed en Fransk gyngehest der rokker frem og tilbage ude på vejene. Det er en bil som automatisk får én til at geare ned og fordi jeg godt kan lide at tage den med ro nogle gange nød jeg faktisk min tid bag rattet. Fordi at der ingen servostyring er måtte man ligge lidt kræfter i når man manøvrerede ved lav hastighed men fordi at bilen kun vejer 750 kilo var det ikke et problem ligeså snart man var oppe i fart. Angående kørekomfort scorer Visaen overraskende højt. Både undervognen og sæde-hynderne er helt klart til den bløde side. Der er ikke meget dynamik over det. Men når man bare skal tøffe afsted på Søndagstur er det nu meget rart. Angående motor og gear er der heller ikke meget AMG eller motorsport over det men der er til gengæld noget Fransk over det. Overordnet set er denne bil meget traditionelt konstrueret det er en 5 dørs hatchback med tværliggende motor og forhjulstræk. Men der er alligevel nogle af de små designløsninger der får én til at tænke at det er fandme kun Franskmændene der kan finde på at lave det på den måde. For eksempel ligger motoren næsten vandret i motorrummet så der er plads til reservehjulet og så har hvert hjulnav kun 3 bolthuller hvilket Franskmændene stædigt holdte fast i op til en gang i 1990erne. Det bevirker så også at det i dag næsten er umuligt at skaffe nye fælge medmindre man skifter hjulnavne ud. Men maskineriet spiller faktisk fint nok. Det yder ikke særligt mange heste men det går overraskende støjsvagt og så har det dog kræfter nok til at man stadigvæk kunne følge med moderne traffik. Gearkassen skifter også ok gearskiftene er smidige og så er koblingen nem at dosere. Men ellers lyder dommen på at Visaen er godkendt fra min side både som youngtimer og som kommende klassiker.

Pladsforholdende er overraskende gode fortil. Det samme kan dog ikke helt blive sagt om bagsæderne.

Motoren ydede 50 heste en gang for 35 år siden. Hvilket sikrede en tophastighed på svimlende 140 i timen og en 0 til 100 tid på psykopatiske 16.6 sekunder. Med disse facts i baghovedet tænkte jeg at en marchhastighed på imellem 85 til 90 i timen på motorvej var rigeligt for sådan et vingeløst missil. Og den klarede det også ganske fint med at skyde førnævnte hastighed. Vi kom i hvert tilfælde hjem til sydFyn i et stykke.

Øj hvor er det sødt. Det er lige til nationalmuseet. 3 bolthuller var totalt oldnordisk i 1986.

biltest Astra F GSI

Hej og velkommen tilbage efter lang tids inaktivitet. Jeg har simpelthen ikke haft tid og motivation til at skrive noget. Men det blev der lavet om på da Brian som også ejede Mazda 2eren på næste test byttede den til denne Astra f med masser af gejl. Den tænkte jeg var special nok til at den skulle på bloggen så her får I den så.

En masse gejl

Når jeg tænker Astra tænker jeg kedelig søvndyssende spand så jeg er ikke ligefrem glad for at køre Astra vinteren over. Men denne F årgang vækker så meget opsigt at jeg måtte prøve den. Udvendigt er der ændret rimelig meget kosmetisk. For bare nævne det mest åbenlyse er der monteret komplet skørtesæt med tagspoiler og skærmforøgere. Både kofangere og skørter er spartlet sammen i et. Af hvad jeg kan se ser pladearbejdet ud til at være fint udført om end at design og farvevalg er lidt oldschool Det ligner lidt noget jeg kunne have bygget i need for speed underground som 12årig . Skærmkasserne bliver fyldt ud med nogle pæne AZE fælge der er pakket ind i lavprofildæk. Men heldigvis er der ikke kun kosmetisk gejl på udstyrslisten. For eksempel er der monteret gevindundervogn og så har motoren fået opgraderinger som 40mm gasspjæld skarpe knaster og bananmanifold. Men hvordan kører sådan et svin jeg synes at stumperne virkelig gavner denne bil. Motoren er blevet mere temperamentsfuld den skal gerne holdes over 1800 omdrejninger før at den er tilfreds. Også når man giver den bund eksploderer maskinen i et olmt brøl imens at forhjulene pisker nytteløst rundt. Jeg tænker hvis bare alle Astraer gav så meget køreglæde. Men alt er ikke godt for eksempel æder gevindundervognen meget af kørekomforten samtidig med at den lave frihøjde ikke ligefrem gør det nemmere at forcere fartbump og andre ujævnheder. Men det er vel prisen man betaler for at køre stylet bil.

De trapezformede afgangsrør er en del af den udvendige styling.

med 40mm stort gasspjæld er der masser af herlig indsugningsstøj over hele omdrejningsregistret.

Interiøret er blevet opgraderet med disse skålsæder som faktisk har godt greb i én.

video med svinet nedenunder

I daglig tjeneste Corrola E111 hatchback

Hej og velkommen tilbage til et afsnit af daglig tjeneste. Dagens bil er en som jeg enlig ikke synes fortjener en artikel. Og hvorfor gør den så ikke spørger I ivrigt. Det kan jeg sagtens forklare. Men omstændighederne bag dette underlige bilvalg må man fortælle først. Det startede med at 406eren var afgået med døden efter et møde med en Hyundai I30. Så jeg skulle finde en anden bil. Og de gamle sagde du skal da havde en Toyota igen. Jeg tænkte jeg gider bare ikke at skulle køre Corrola igen. Og især ikke hvis det skulle være en hatchback. Nu hvor jeg er mest sedan person. Men efter at have tænkt et par uger. Så måtte man jo tage den for ikke at skulle stå uden bil hele vinteren. Når man så endelig fik anskaffet Fritten Bitten som den blev døbt. Måtte man jo finde på grunde til at syntes det var en god bil. Selvom man inderst inde helst ville have haft en større sedan bil. Men hvordan var dette ejerskab rent praktisk. Det var sådan nogenlunde. Men en E111er er ikke en rigtig Corrola hvis man tager ud fra driftsikkerhed. For bare at nævne nogle af skavankerne der kom i det halve år jeg ejede det her svin. Kan jeg nævne at man måtte gå igennem én gearkasse motoren gik ujævnt ved drift temperatur som resultat af en strækket knastkæde på grund af de antal kørte kilometer. Og så var der bøvl med det elektriske sikkert på grund af løs forbindelse et eller andet sted. Så jeg tænker at jeg ville slutte af med at sige at det er godt at man har fået stor bil igen.

 

biltest Honda civic EG4 D15B årgang 1994

En af de få civic jeg godt ville have ind på bloggen var EG årgangen som blev produceret fra 1991 til 1995. Det er også en bil som der efterhånden er overraskende få af. Så det var meget heldigt at en bekendt til mig havde en bekendt der havde et eksemplar ståendene vi kunne låne til en test,

cremehvid racer

Det der gjorde dette  eksemplar af civic EG special var at den var udstyret med D15B motoren som er en motor der normalt kun ligger under hjelmen på hjemmemarkeds udgaverne. Vi fik også at vide at det var den eneste D15Ber der var i landet. Men det er ikke nogen dårlig maskine modsat de fleste andre Honda motorer der kører på danske veje. Er D15eren udstyret med ægte V tec der modsat øko V tec er god for en omdrejningsgrænse på 8-9000 omdrejninger i minuttet. Udover at have et fyrigt temperament yder D15eren 135 heste allerede fra fabrikken hvilket er mere end tilstrækkeligt til den 1000 kilos civic. Det føles mega underholdende på en ukompliceret og uforpligtende måde at komme i et hurtigt sving hvorefter at trykke sømmet i bund så nålen flyver op i det røde felt. Angående gearkasse bliver man også belønnet med korte præcise skift som har et metallisk feel. Jeg har fundet ud af at selvom at civic`en er en økonomibil er gearskiftene meget lækre. Angående køreegenskaberne er denne lille Honda lige som den skal være undervognen er stramt sat op takket være  dette eksemplars eftermonteret koni støddæmpere samt skunk2 camberkit. Yderligere kan jeg sige at styretøjet føles dejlig stramt men præcist,

konklusion

Angående design er civic EG4 ikke nogen grim bil. De flydende former og langstrukkende akselafstand giver denne bil en unik fremtoning samt et design der har klaret tidens tand. Indvendigt er dette eksemplar også piftet op med skålsæder fra en type R og en alu gearknop. Min dom over civic EG4 er at selvom jeg oprindeligt ikke var den store Honda eller civic fan har jeg efterhånden fundet ud af at man kan få meget køreglæde for få penge i disse biler,

En sjov detalje på Civic EGeren er at bagklappen er todelt som på en Range Rover,
D15Beren yder allerede 135 heste fra fabrikken. Det her eksemplar er blevet stadset op med ting som supersprint bananmanifold Fidenza svinghjul på 3,4 kg coldair indtag samt ACT kobling. Nå ja og så toppes det hele af med en alu tårnstiver,
Indvendigt er forstolene fra en type R med til at forsøde tilværelsen,