GM – upgear.blog

Biltest Chevrolet Silverrado Limited 6.2.

Skrevet den marts 2, 2024marts 3, 2024 af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en nybilstest. Jeg tænker at vi simpelthen kører den ind med en helt regulær Americanertruck denne gang så det ikke kun drukner i elbiler. Og kan allerede sige nu at selv denne jævne 1500 er et ganske fornemt befordringsmiddel der har massere af råstyrke udstyr og kørekomfort. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til S og S bilhus for at gøre testen mulig. Du må endelig give linket nedenunder et kig da det fører dig til deres hjemmeside.

sogsbilhus.dk

Et rigigt trækdyr.

Som bilnørd kan man ofte blive helt opslugt i hele det der topmodelsræs. Det hele skal værre hurtigst dyrest mest ekslusivt det bedste af det bedste og så videre. Men standardudagaverne kan altså også værre ganske imponerende. Det bliver især demonstreret i de Amerikanske pickuptrucks. Og der er dagens tester ingen undtagelse. Når man stiger ombord bliver man mødt af et ganske kvalitetsbetonet interiør. Selvfølgelig er det ikke ypperste luksus. Men det er altså rimelig imponerende når man tænker på at det for mange bare er en arbejdsbil. De fleste berøringsflader er tykt polstret. Og så føles finish og materialevalg helt iorden. Også når vi taler om teknologi er det her en fuldt ud moderne bil. Der er digital instrumentering med headsup display komplet infotainment system baneassistent og så videre. Ja selv komfortudstyr er den proppet med. Af nævneværdige features er der blandt andet elbetjente trinbrædder varme og køl i forsæderne samt indvendigt bakspejl med kamerafunktion. Nå ja jeg glemte også at nævne at der er en såkaldt trailerfunktion hvor at bilen selv justere gearkassemapping speederresponse og en masse andre parametre så man så vidt muligt er i den rigtige ende af momentkurven når der kørers med træk på jydekrogen. Apropos at have noget på krogen så er det ikke for ingen ting at jeg kalder den et trækdyr for den testede bil (6.2 V8 benziner crewcab med firhjulstræk) er netop opgivet til at kunne trække i omegnen af 6.033 kilo. Til sammenligning kan den Nuværende Toyota Hilux kun administrere 3.5 tons. Men efter min mening er sådan et trækdyr ikke noget værd hvis det ikke er behageligt at tilbringe mange timer i sadlen for hvordan kører den egentlig. Og til det kan jeg sige at den kører helt som den skal. Dens fremfærd er ganske støjsvag og komfortabel. Det er næsten som en stor sedan fremfor en ladvogn. Forstolene yder høj komfort ligesom at undervognen er sat mere op til komfort end til sport. Det går helt fint i spænd med at det her ikke er en racerbil men hverdagsbil for mange. Jeg kan også godt lide at man ikke har benyttet sig af det billige trick med at stramme styretøjet op for at gøre det mere “sportsligt” det styrer netop let og flydende uden stadigvæk at værre for fraværende. Angående motor og gear går det også ganske godt. Den 10 trins automatgearkasse skifter ikke decideret hurtig eller præcis. Men den skifter smidigt især ved stille kørsel går gearskiftene næsten ubemærket hen. Og når man også har en stor V8er føles det aldrig som om at man mangler kræfter. Den er ikke hurtig hurtig men man har det typiske V8 bundtræk der kommer på allerede langt nede i omdrejninsregistret. Og når man ligger på 130 i 10ende gearet er maskinen så uanstrengt som den næsten kan være.

Konklusion.

Efter at have kørt en endnu en funklende ny US truck hvad lyder dommen så på. Jeg synes den er meget imponerende angående udstyr og kræftoverskud især når man tænker på at det ikke er topmodellen. Man har et fuldt udstyret interiør der har features der for 25 år siden kun var at se på de ypperste luksusbiler. Og så er 0 til 100 overstået på 5.3 sekunder hvilket ville have bragt os i sportsvogns territorie tilbage ved årtusindskiftet. Men ligesom med alle andre biler er Silverradoen blevet større og tungere. For at sige det mildt er det lidt af en skolebus at manøvre med på trang plads. Eller rettere ville jeg sammenligne det med at ligge til med en gammel DSB færge. Og når en ældre Silverrado kan meget af det samme når vi taler pickuptruck-agtige ting. Så tænker jeg at man virkelig skal have meget brug for alt den nye teknologi for at det efter min bog giver mening at købe denne bil.

Hvis du ville læse om andre ladbiler må du endelig give linksne et kig.

Motoren er spøjst miks af gammel og ny teknik. Den har knastakslen i blokken og to ventiler pr cylinder. Men blok og topstykker er aluminium og så er maskinen stadigvæk udstyret med variabel ventilstyring og direkte benzinindsprøjtning.

Førerpladsen er faktisk ganske fint indrettet angående kabinekvalitet og ergonomi.

Klassiker test Corvette C4

Skrevet den august 31, 2018november 20, 2018 af stoerner666

Når jeg tænker på biler der er indbegrebet af 80erne. Er de to første jeg altid kommer i tanke om Lamborghini Countach eller Corvette c4. Så i dag fik jeg faktisk mulighed for at køre den ene af dem. Men mange tak til thomsens auto i Lundeskov for udlån af denne bil.

Topløs brølende lineal

Hvis motortests kun handlede om design så ville c4eren score højt. Den er kantet lav og dejlig simpel. Det er også en af de biler der ser bedst ud i sort. Også indvendigt er det her et godt design. Og det er netop årgangene inden facelift jeg bedst kan lide da de har den kantede type instrumentbord. Men da motortests ikke kun handler om design. Må jeg sige at c4eren ikke lige frem er verdens ultimative køremaskine. Når man kører ligeså stille knirrer det over alt i det billige interiør. Men når det er sagt er det slet ikke fordi at den kører så dårligt. Det er en meget letkørt bil som man faktisk kan have det sjovt med. Der er den rette mængde boost på servoen så der er en god vægt i styretøjet. Undervognen er lidt til den hårde side og så kan bagvognen også føles en smule nervøs under visse omstændigheder. Men køreegenskaberne er stadigvæk meget forudsigelige. motormæssigt er C4eren også nem at gå til L98eren går som en Amerikansk V8 skal gå. Den har omdrejningsmomentet nede i bunden samtidig med at lyden er den helt rigtig. Der er et eller andet over den dybe buldren og den lidt ujævne gangkultur som en US V8er besider. Gearkassen skifter også fint. Den præsterer hverken bedre eller dårligere end hvad man forventer. Så dommen lyder på at det her er en cool og sjov sommerbil som langtfra er verdens bedste sportsbil. Men som til gengæld giver rigtig meget bil og performance for pengene.

Kvaliteten er der ikke helt men det er stemningen til gengæld. Især digital instrumenteringen får mig til at føle mig hensat til knight rider.

det er rart for en gangs skyld at køre en stor dum V8er i forhold til alle de europæiske kværne.

Jeg synes ikke at American racing er de fælge der klæder C4eren bedst.

Video med dyret forefindes nedenunder.

klassiker test Chevrolet Corvair Monza årg 64

Skrevet den juni 11, 2016december 7, 2022 af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til et nyt afsnit af klassiker test. Dagens afsnit handler netop om en bil jeg ikke regnede med at komme til at køre og da slet ikke så tæt på som i Svendborg. corvair er netop en af de biler som få kender men jeg syntes det er en spændende bil som har rigtig gode cruiser egenskaber Men mange tak til Svendborg gør det selv værksted for udlån af dagens klassiker det bruger netop bilen som en slags rullende reklame og i dag var det lidt en special dag da der også var RTS træf hvor der også var mange spændende biler udstillet. Men her er linket til værkstedet og her er linket til RTS træfs facebook side,

dagens ration af luftkølet bokser

corvair er en af de mest europæiske amerikaner biler jeg har kørt. Det er ikke så underligt nu hvor man i sin tid studeret biler som Tatra (tjekkoslovakisk bilproducent) Porsche og Volskwagen type 1. Men det er desværre en af de biler som i sin tid blev anset som et flop der blev kun solgt lidt over en million hvilket ellers lyder imponerende i mine øre men det var primært lumske køreegenskaber der blev forværret af ukorrekt dæktryk i forhjulene der endte corvair eventyret. Når man stiger ind i corvairen og drejer nøglen lyder det virkelig som om at man har startet en gammel Porsche 911er op den brummer herligt ved tomgang men ved kørsel forandres lyden den konstante brummen bliver til en sugende lyd i takt af hvor hurtigere man kører. Det er et rimelig anderledes soundtrack i forhold til andre US biler vi har prøvet. Angående motorkraft er Corvairen ikke værst selvom at bokser6eren mest indbyder til stille cruise kan den sagtens følge med den moderne trafik og da dette eksemplar er udstyret med den totrins powerglide gearkasse var cruiser fornemmelsen i top. Også angående køreegenskaberne er en Corvair perfekt til når man skal tøffe derudaf. En af grundene til at denne model netop kunne have lidt giftige køreegenskaber var at baghjulsophænget er konstrueret med swingaksel hvor i hurtige sving at ens baghjul kunne have en tendens til at “grave” sig ind under bilen ofte med katastrofale følger. Men hvis man bare kører den med følelse er Corvairen som sagt en fornem cruiser undervognen absorberer de fleste bump uden at den føles alt for båd agtig ligesom at styretøjet føles godt vægtet uden at blive for tungt. Bremsestyrken er også god man skulle ikke stå nær så meget på pedalen ved standsning som i andre klassikere. Generalt ville jeg sige at Corvairen cruiser på en europæisk måde det hele føles netop flydende men stadigvæk med en hvis tyngde,

konklusion

Selvom de fleste US biler ikke er kendt for særlig god pladsudnyttelse så er Corvairen en af de bedre. For eksempel ligger motoren bagi så der er selvfølgelig ingen kardantunnel der æder pladsen i interiøret og så er bagsædet mere respektabelt end i 911eren som Corvair lidt minder om. Så min dom over denne klassiker er at det er en unik bil som giver masser af opmærksomhed og som i sin tid var meget vovet både med hensyn til design og konstruktion så jeg ville sige køb en med det samme inden de stiger så meget i værdi så man ikke kan finde en til rimelige penge,