biltest Mercedes G320 CDI årgang 2008

Hej og velkommen tilbage til en ny test. Hvad er det der ser rå og brutal ud men som også er ligeså aerodynamisk som en mursten. Svaret er selvfølgelig Mercedes G klasse eller Gelandewagen som den hed i de gamle dage. Efter som vi allerede har en eks militær original Gelandewagen inde her på siden (check den ud her ) syntes vi det kunne være sjovt at køre en nyere G klasse for at se hvor meget de omkring 30 år med tilpasning og udvikling har haft indflydelse. Men mange tak til forza car i Tilst for at vi måtte låne G320eren til dagens test. De beskæftiger sig med leasing og salg af nyere og nye biler giv endelig deres webside et kig her .

den sorte bankboks

Det at G320eren er en solid bil bliver man allerede mindet om i det man klatre ombord. Når man tager fat i dørhåndtaget og åbner dørene kan man mærke at der er rimelig meget vægt i dem. Ligesom at når man lukker dem i lyder det som at lukke døren til en veldesignet bankboks fremfor at tæske en æggebakke med en tennisketcher som det er tilfælde i billigere biler. Angående køreegenskaber blev jeg faktisk positivt overrasket hvor godt at G klassen artede sig selv på de snoged veje selvfølgelig føltes den stor når man kommer kørende ned af en lille landevej. Men der var langt mindre af det typiske fleks og nervøsitet der forekommer i en SUV med separat ramme og karosseri. Styretøjet er faktisk heller ikke dårligt. Det er langtfra det mest præcise i verden. Det føltes dog langtfra ligeså slatten som i andre SUVer vi har kørt og så nyder man bare godt af at man har let og flydende servostyring modsat den gamle 240GD hvor man skulle arbejde rigtig hårdt bare for at kunne komme ud af indkørslen. En anden ting der virkelig adskilller de to generationer af G klasse er motoren. Dette eksemplar var bestykket med den noget mere tidssvarende OM 642 V6 turbodiesel med commonnrail indsprøjtning. Med den motor er Geren faktisk en rimelig kvik bil. Vi havde i hvert tilfælde ingen problemer i at trække fra en langsomt kørende Toyota Avensis på motorvej. En manøvre som sikkert ville havde været en del svære at udføre i en gammel GDer. Gearkassen er også lige som den skal være den skifter smidigt samtidig med at reagere hurtigt nok hvis det skal gå hurtigt.

Rambo liebhaver mercer

Angående interiør og komfort er der også vid forskel på de to årgange af G klasse. Dette eksemplar er faktisk indrettet som en “rigtig” bil med klimaanlæg læderindtræk og tykt gulvtæppe på gulvet. Udover den store mængde rullestøj som skyldes de påmonteret offroad dæk. Er interiøret rimelig godt støjdæmpet. Der er også lidt mere turbostøj end hvad man normalt plejer at støde på men det syntes jeg faktisk er en god ting. Det tilføjer netop mere karakter til denne bil. Men hvad lyder dommen på. Jeg ville helt klart sige at denne mere civiliseret Gelandewagen er meget nemmere at leve med på daglig basis end den gamle 240er som mest af alt er et legetøj for jægeren der har alt. Men den er selvfølgelig ikke helt billig hverken i indkøb eller i drift (kører kun omkring 9 på literen) så derfor er den forbeholdt de få. Men jeg er alligevel glad for at havde kørt den.

Dette eksemplar var udstyret med disse lækre AMG fælge der er pakket ind i Toyo dæk med ekstra grovt mønster. Dækkene støjer som en gal ved kørsel men løfter udsenet yderligere.
Ligesom fælgene er sideudstødningerne også fra AMG.
Som en diamantbesat stålhandske. G klassen er det rå og det liret i samme bil.
Som bonus info ville jeg fortælle at Gelandewagen faktisk ikke er produceret af Mercedes Benz selv men af Magna Steyr på deres fabrik i Graz i Østrig.
Trods den forhistoriske konstruktion af resten af bilen. Føltes motoren meget mere tidssvarende den går smidigt og så trækker den godt.
Ligeså basic at undervogn og chassis er ligeså luksuøst er interiøret. Og selvom at der langtfra var ligeså mange gadgets som i den helt nye årgang. Og at kontakter og greb og især command systemet var kommet direkte ud af 90ernes tåger. Følte jeg mig alligevel hjemme bag rattet samtidig med at den høje kørestilling gav et boost til selvtilliden.