Lastbiltest Daf CF 530.

Hej og velkommen til endnu en lastbiltest. Hvad tænker du på når du tænker på Holland. Tænker du på vindmøller træsko eller måske noget helt andet. Jeg tænker på alt det førnævnte men også på lastbiler og biler. Ja for det lille land der ofte kæmper imod vandmasserne har også én eller anden form for bilindustri hvor at DAF nok er den producent der er mest kendt ude i verden. Og i dag skulle vi køre en sand arbejdshest i form af CFeren. Men ellers ville jeg bare sige mange tak HEJ trucks for at hjælpe med at gøre testen muligt. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

www.hejtrucks.dk

Et skridt tilbage.

Efter at have kørt CFeren kan jeg godt mærke at den føles lidt som et skridt tilbage. I hvert tilfælde hvis vi sammenligner med Volvo FH16 som vi kørte til sidste lastbiltest. Bare hvis vi taler om valget af gearkasse så er vi tilbage til robotgear som er det man nogle steder kalder automatiseret manuel gear i daglig tale. Den rykker underligt ved igangsætning og så skifter den sløjt både ved op og nedskift. Ligesom at den tøver meget ved at gå i kickdown. Jeg tror faktisk ikke at jeg oplevede at den gjorde det under vores kørsel. Men noget at der er godt ved at man er et skridt tilbage er at parkeringsbremsen bliver betjent på helt normal vis med et håndtag. Jeg giver som nævnt før ikke meget for at man skal bruge en åndsvag elkontakt til at betjene en så vigtig funktion som parkeringsbremsen. Men udover det kan jeg godt lide at der er lidt vægt i styretøjet ligesom at jeg godt kan mærke en smule at man kører med to styrende aksler. Den styrer lidt mere i forhold til hvor meget styreinput man ligger i end hvis man kun havde haft én styrende aksel. Angående udstyr er man faktisk ganske godt stillet. Selvom at denne bil kun er udstyret med dagskabine er den rigtig fint indrettet med blandt andet eftermonteret Pioneer infotainmentskærm og multifunktions rat. Og udenpå består indretningen af 3 vejs tippelad luftaffjedring på de bagerste aksler og VBG træktøj. Også angående motor er denne bil helt regulær. Man har en 6 cylindres række der går under typebetegnelsen MX-13 som yder 530 heste og i omegnen af 2.508 newtonmeter. Ellers er der vel ikke så meget at sige at jeg synes at den er helt igennem regulær og at jeg godt kan lide at den føles bare en bittesmule gammeldags. Men jeg tror også at det lidt bliver et søm i kisten på at skrive lastbiltests fordi at de fleste nyere lastbiler er så gode at de allesammen føles meget ens når man tager udefra køreoplevelsen. Men ellers var jeg selvfølgelig glad for at kunne køre dette prægtige køretøj og så håber jeg at I kan bruge testen til noget. Hold jer muntert.

Hvis I ville læse flere tests af den tungvogns agtige slags må I endelig give nedenstående links et kig.

Så lærte man åbentbart noget nyt. Og det er at DAF hører under koncernen Paccar som også ejer mærkerne Kenworth og Peterbilt. Paccar producerer også deres egne motorer som udover at blive benyttet i koncernens lastbiler også bliver solgt enkeltvis til brug i forskellige industriapplikationer.

lastbiltest Volvo FH500.

Hej og velkommen til endnu en test af den lastbil-agtige slags. Volvo versus Scania er et evigt aktuelt samtaleemne blandt lastbilnørder. Som jeg har nævnt mange gange før så har jeg aldrig dyrket det med mærke-snobberi selv ikke når vi taler tungvogne. Men seriøst så har jeg aldrig kørt Vole i kæmpeformat før i dag men så kan vi også afgjort det her på siden om det er Göteborg eller Södertälje der vinder i dagens test. Men ellers ville jeg bare takke Lastas trucks i Vejle for at vi måtte låne dagens testbil. du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

www.lastas.dk

En værdig landsmand eller bil rettere.

Som nævnt før er mærke X versus mærke Y et meget udbredt diskussions emne bil og motor nørder indbyrdes. Bare hvis vi taler BMW mod Mercedes har folk virkelig lagt sig i to skyttegrave. Men hvor at mig som har kørt og ejet modeller fra begge brands elsker virkelig dem begge for deres kvaliteter og svagheder. Men ville nok sige at hvis jeg skal værre bilsnob så er det mere med forskellige æraer af biler end de forskellige mærker og modeller. For eksempel er min yndlingsperiode indenfor Honda 1980erne til 2000erne. Det var der hvor de lavede nogle af de bedste modeller. Imens at Hyundai Kia først er kommet rigtigt stærkt  afsted her indenfor de sidste 5 år når vi taler om entusiast modeller og luksusbiler. Så for mig er en fed bil en fed bil uanset hvilket oprindelsesland eller producent der står bag den. Hvis vi går tilbage til FHeren så har jeg erfaret at den lidt er en darling blandt tungvogns-entusiaster. Hvis man ikke har Scania V8 på plakaten så er det altid en FH16 med globetrotterpakken. Før at vi kan finde ud af om FHeren er gjort af legende stof skal vi lige have foretaget et starteftersyn nu hvor den er stendød og ikke har været startet op siden dagen forinden. Mig og min makker tjekker hurtigt lys og lygter efter så er det bare med at stige ombord i hytten. Efter at have verificeret at vi har nok luft i bremsekredsen til at dumpe parkeringsbremsen. Ligger jeg parkeringsbremsen ned og sætter maskinen i bak. Fordi at bordcomputeren ikke melder ud om at man er i bakgear og at den lille indikator på gearstangsmanchetten ikke kan ses så nemt i lavt lys nu hvor vi hentede bilen fra en garage der ikke var oplyst. Måtte man bruge genskindet fra baklyset af som bekræftelse i at man skulle til at køre den rigtige vej. Men alt dette er ikke et større problem end man gør det til så vi får bakket dyret ud og begået os ud på offentlig vej for at få den testet af. De første forskelle jeg ligger mærke til i forhold til Scaniaerne er at FHeren er mere villige til at gå i kickdown når man foretager en hastighedsændring. Og at den generelt føles mere veloplagt end Scania R500 vi kørte for et par år siden som både har et højere antal cylindre og en højere slagvolumen. Men det er synd at sige at det er en symaskine der ligger under hytten for D13Keren er en ordentlig kleppert af en række6er med en slagvolumen på lige under 13 liter eller 12.800 kubik for at værre mere præcis. Den yder præcist 500 HK og 2500 NM ved 980 til 1800 omdrejninger i minuttet. Men ellers kører den meget ordinært. Der er massere af boost på servostyringen så man kan få hele vognen med i svinget. Og så er førerhus og førersæde fint affjedret så man sidder meget komfortabelt. Ergonomien og indretningen i førerpladsen er også ganske ok alle knapper og kontakter er logisk placeret. Og så kan jeg godt lide at rat justeringen er mekanisk og ikke pneumatisk for har erfaret at knapperne til pneumatisk rat justering kan med tid blive en smule svære at trykke helt i bund da gulvbeklædningen bliver slidt og slår folder rundt om kontakten så den binder en smule. Men ellers lyder dommen også på at FH500 er en ganske fin vogn men at den ikke er noget særligt eller anderledes end andre. Så tænker også at det her ligeså meget er en opsang til mærkesnobberne som det er en lastbiltest. Som nævnt før er jeg også selv lidt bilsnob og jeg har det fint med at andre også er det. Men alt med måde tænker jeg også for jeg synes at det hurtigt kan blive alt for barnligt når mærkesnobberne bekriger hinanden. Og så har jeg altid synes at det er underligt at snobberne har tillagt deres yndlings brands så mange værdier og egenskaber især i en tid hvor så mange biler er harmoniseret. Så min erfaring er at Scania ikke er bedre end Volvo og omvendt så tag en tudekiks og bliv voksen.

Hvis du ville læse om flere tests af den lastbilagtige slags. Så må du endelig give nedenstående links et kig.

I forhold til Scanias retrofuturistiske design ser Volvo lidt “klassisk” ud.
Er rimelig sikker på at det er første gang at jeg har kørt noget med så mange aksler.
Førerpladsens indretning og ergonomi er ligeså god som i alle andre lastvogne.
I må godt kalde mig ung og naiv men kan rigtig godt lide det med at køre med store hjul især kørestillingen hvor at man er hævet over alle andre traffikanter.

Lastbil-test Scania 114/380 tankvogn.

Hej og velkommen tilbage til endnu en lastbiltest. Jeg har i noget tid kigget efter en mindre lastbil jeg kunne køre til bloggen af grunde som åbenbart kun jeg kender. Og det må siges at dagens mission både lykkedes og mislykkedes. For bilens motor er noget mindre end musksvulmende V8er der ligger under hytten på R500eren jeg kørte i vinters. Men fysisk er den en af de største jeg har kørt. Men hvordan føles det at køre tankvogn og ikke kampvogn. Til at starte med skulle man vænne sig til at dagens testbil har to styrende aksler hvilket forbedrer styreegenskaberne især ved lave hastigheder. Yderligere er overhæng-et over den bagerste bagaksel lidt længere end på andre tungvogne jeg har kørt cirka 3 meter for at være præcis hvis man skal tro ejeren. Det længere overhæng skyldes at det er det eneste sted på bilen hvor man kan placere slangetromler samt andre opbevaringsrum. Under kørslen skulle jeg selvfølgelig være mere opmærksom på at jeg ikke ramte andre trafikanter med bagenden når man svingede. Selv da vi hentede bilen fra der hvor den holdt parkeret dikterede overhæng-et også at jeg skulle bakke en smule længere end normalt for at kunne komme ud af den parallelparkering at vognen var stillet i. En anden detalje der krævede en smule tilvænning var det såkaldte Opticruise gear som er en automatiseret manuel gearkasse hvor man dog stadigvæk bruger koblings-pedalen til igangsætning. Men efter at man har sat den i automatisk program og at man har fået føling med koblingspunktet kører det hele som på skinner. Men ellers lyder dommen på at det var en god dagsaktivitet at køre en større mindre bil.

Men mange tak til Porsgaard for udlån af dagens testbil du må endelig give deres website et kig på linket nedenunder.

www.porsgaard.dk

Modsat en trækker eller en bil med fastlad har en tankbil ofte længere overhæng bagtil hvilket man selvfølgelig skal være opmærksom når man færdes ude i traffiken.
Hvis der er noget Scania kan finde ud af så er det ergonomien i deres førerpladser. Alt sidder der hvor man forventer at det skal sidde.