Biltest Ioniq 5 N performance.

Hej og velkommen til årets første nybilstest. Jeg har efterhånden testet elbiler af mange forskellige slags. Jeg har kørt alt fra sportsvogn til ladbil på el. Så tænkte at næste naturlige træk simpelthen må værre en GTIer. Og ligesom med mange andre ting gør jeg sku ikke tingene halvt. For hvis folket ville have GTI skal jeg satme give dem noget GTI. For se bare her hvad jeg har fået skaffet til dagens test. Over 600 hestekræfter 4 hjulstræk simulereret gearskift 4 stemplet kalibre foran med 400 milimetre skiver. 21 tommer smedede alufælge. Ja det er bare for at nævne nogle af de tekniske specificationer. Så det bliver spændende at se om jeg ender med at synes at bilen er ligeså god subjektivt som den er objektivt. Men ellers ville jeg bare sige tusind tak til GT biler i Kolding for at jeg måtte låne dette fartuhyre af en hot-hatchback til at skrive om. du må endelig give deres webside et kig hvis du går med bildrømme af en eller anden art.

gtbiler.dk

Højtydende super GTI.

Hvis vi fortsætter lidt med at dvæle ved teknikken. Så tager N devisionen virkelig leg seriøst. Alt det basale der batter i en ægte performancebil er adresseret. For eksempel har karrossen fået omkring 56 ekstra punktsvejsninger og 2 meter mere tætningsmiddel for at forbedre vridningsstabiliteten. Ligesom at der er tilføjet ekstra flapper i forkofangeren der kan åbne op for at øge kølingen af forskellige drivlinje-komponenter. Der er også elektronisk spærredifferentiale som selv idag kun er at finde i performancebiler i en lidt højere prisklasse uforagtet om det er el fossil eller hybrid. Alle forbedringerne til chassis og affjedring kan jeg sagtens mærke da jeg prøvede at teste styreegenskaberne en smule af. Den styrer og kører meget skarpt og fokuseret. Hvor at styretøjet føles helt rigtigt med at levere en god vægtet fornemmelse imens at det styrer præcist både fra centerposition og når man ligger støre styreinput ind. Alt imens at man har en meget god feedback. Jeg ville næsten sige at den kører mere skarpt end selv MG Cyberster som jo skulle forestille at værre en ægte rendyrket sportsvogn. Et andet stort pluspunkt er designet både interiør og eksteriør. Det er bare en gennemført bil rent æstetisk. Udenpå har man komplet bodykit med skærmforøgere og en stor tagspoiler der på liret vis integrerer bakkamera og stoplygte. Interiøret er opgraderet med fantastiske forstole der støtter rigtig godt når man trækker sidelæns G. Der er også en sort loftshimmel ekstra tykt læderrat og en masse emblemer og logoer. For du ved jo at bilproducenterne idag elsker deres branding så højt. Men jeg synes oprigt at det er et fantastisk interiør. Kvalitetsfornemmelsen er høj og materialerne lækre. Men jeg synes at ergonomien har fået et lille hak ned i forhold til standardudgaven. Men det er fordi at man nu har så mange ekstra funktioner at nogle tasterne har dobbeltfunktioner. For eksempel kan man ikke bare trykke på N1 knappen og så gå direkte til N1 program. Samme knap bruges nu til at cykle igennem 1 eller 2 andre køreprogrammer. Det kan også værre at det bare er mig der er ved at blive gammel men synes hurtigt at det føltes dybt forvirrende at tilgå de forskellige køreprogrammer ved at bruge de ratmonteret N knapper. Der var det så genialt udtænkt at man i i20 eller i30 N havde en knap der gjorde en ting og kun en ting. Ville du aktive auto-revmatch tryk på den røde knap eller bare tryk en gang på den babyblå N knap så er du i N mode. Se det er god ergonomi. I sidste ende synes jeg faktisk at infotainmentskærmen var mere logisk indrettet og nemmere at forstå. Og så synes jeg måske også at det er blevet lidt bøvet med at mange biler idag har en hel indkøbsliste af køreprogrammer og performance-indstillinger. Men noget helt andet er hvordan at det føles at køre med simuleret gearskift og motorlyd. For at sige det mildt så er det en special følelse som i sidste ende bare føles som en gimmick. Forstå mig ret teknologien bag det er meget imponerende. Især den måde den rykkede ved hvert “gearskift” føltes ganske overbevisende. Men motorlyden som åbenbart er en efterabning af lyden fra i30 N lyder som lydsporet fra et dårligt mobilspil. Man får slet ikke samme resonans frekvenser og alle mulige andre herlige lydtekniske kvaliteter med som hvis det var man kørte i en “ægte” i30 N. Især når man gik på antilagget og det skød og knaldede igennem udstødningen hvor at pulserne gik gennem bilen og op igennem ens ryg er en særlige taktil følelse som er meget svær at genskabe bare med lydudstyr alene. Jeg har en kæmpe blind vinkel i forhold til lydkvalitet i Hi Fi og ikke kun det i bilen. Men tilgengæld har jeg virkelig øre for motorlyde og især kvaliteten og lydprofilen af motorlyde. Jeg sidestiller virkelig en god motorlyd med lyden af et velafstemt musikinstrument. Og så er det bare én af de ting jeg kan dykke helt ned i og nørde til den lyse morgen. Det var også derfor at jeg til sidst tænkte “er vi færdig med at spille playstation og Wii for jeg ville godt tilbage til virkeligheden nu” Jeg tænker også hvor meget af det er designet på kompromis med præstationer og holdbarhed for at ease stædige bilnørder over i elbiler. Jeg ville hellere have at min elbil tier stille men hvor at den holder længere og har bedre accelerationsevne. Det er præcis de samme tanker som med fossilbiler der er født med “prutte ECU mapping” hvor jeg synes at det ikke er den bedst prioritering at man ville give afkald på holdbarhed for at give folk muligheden for at lyde som en komplet idiot når de kommer i deres skodspand. Men når man er færdig med at spille Nintendo med skiftepadlerne og er klar til at føre bil som en voksen mand. Så mærker man også at det er en hurtig bil. Altså en rigtig hurtig bil. Den yder 609 heste som kortvarigt kan boostes optil 650 igennem N grin boost funktionen (mega latterligt navn forøvrigt) 0 til 100 er opgivet til 3.4 sekunder. Allerede inden man begynder at pille ved de forskellige drivlinje indstillinger er den lynende hurtig. Under en hurtig acceleration kæmper alle fire hjul om at få greb kortvarigt nu hvor at den eksakte bil kører på sommer performancedæk som selvfølgelig ikke er optimalt til årstiden. Men når den får fat så rykker den også. Men man løber bare hurtigt tør for fartgrænse. Bilen har så meget og give at man ikke kommer i nærheden af dens grænser på offentlig vej. Drivlinjen er så konfigurer-bar at man kan justere ens bias på firhjulstrækket altså hvor mange af krafterne der skal sendes til for eller bagakslen. og det er så der hvor at mine kørefærdigheder ikke rækker længere. Hvis man virkelig skulle kunne få udbytte af at ændre på disse værdier så er man enten proffessionel racerkører eller at man har et dødsønske.

Endnu en hurtig elbil.

Efter at havde haft det nyeste skud på stammen indenfor N performance til test hvad lyder dommen så på. Jeg synes den er både helt fantastisk og en arketype på problemerne med bilindustrien idag. Det er en performancebil der er bygget til høj teknisk specifikation med en masse realle opgraderinger. Og så er det nok den mest velkørende elbil jeg har kørt til dato. Men den har også et enormt kraftoverskud der aldrig virkelig kan udnyttes til fulde på offentlig vej forvirrende ergonomi og alt for mange funktioner. Og når man kører den på normal vis uden at kørslen skal “gamifiseres” så er det i sidste ende bare endnu en meget hurtig elbil som så mange andre. Og der ville jeg på hele bilkulturens vegne spørge om vi virkelig har brug for endnu en overpowered elbil det er ved at blive ligesom at det har været med superbiler længe at jeg simpelthen ikke kan værre mere ligeglad med hvad den næste performance elbil kommer til at værre.

Hvis du ville læse om andre elbiler af forskellig art. Så må du endelig give linksne et kig.

Jeg synes altså at den ser godt ud. Det er virkelig et udseende at der er en sand GTIer værdig.
Fælgene er smedet og ikke støbt. Det er en proces der foregår ved at hver fælg bliver drejet ud af et stort stykke aluminium. Det skulle eftersignede give en lettere og stærkere fælg. Og det er jo det man ville have når man presser sin bil hårdt på bane eller vej. lavere uaffjedret vægt og højere styrke er kun en god ting.

Dobbelttest NIO ET7 og EL7.

Hej og velkommen til endnu en dobbelttest. Hvis du er med på dit motorstof så ved du måske at der er i særdeleshed én elbilsproducent der bliver talt positivt om. NIO bliver af nogen af vores kollegaer omtalt som et godt Kinesisk modsvar til Tesla. De har i hvert tilfælde meget af teknologien og præstationerne til at matche deres konkurrenter fra Californien. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til NIO Danmark for at gøre denne test mulig. Du må endelig give deres webside et kig på linket nedenunder.

www.nio.dk

På stylter eller at slange sig afsted. Valget er dit.

Noget at jeg ville takke producenterne for som jeg ikke har fået gjort endnu. Er at jeg er taknemmelig for at den 4 dørs sedan har overlevet som el og brintbiler. Modeller som Toyota Mirai og Tesla Model 3 kan jeg ikke kun lide fordi de oprigtigt er gode biler men også fordi at de har ført sedan-formattet ind i den elektrificeret Æra på fornem vis. Heldigvis har Nio givet os Purister muligheden for at have vores 4 dørs biler på traditionel vis. Men hvor at man som crossover elsker stadigvæk har muligheden for at føre en hval af en bil på stylter. Efter at havde kørt dem begge back to back kan jeg sige at i daglig tjeneste så kører EL7 ikke så værst. Det eneste at førstepiloten mærkede var at EL7 måske styrede en smule mere præcist. Men ellers kører begge biler meget ens. Man har en undervogn der er en smule til den hårde side og et styretøj der styrer let og smidigt i komfort og økoprogram hvorpå at stramme når man sætter den i sport eller sport-plus. Det responderer ikke overdrevet hurtigt ligesom at det heller ikke komunikkere overdrevet meget feedback tilbage til én. Men det virker helt perfekt til sådan en stor ellert og til husbehov. Noget der også virker rigtig fint er accelerationen. Begge testbiler er udstyret med to motorer 4 hjulstræk og en omregnet ydelse på 650 hestekræfter. Den eneste forskel i drivlinjen ET7 og EL7 indbyrdes er at EL7 kører med 100 kilowatt-timers batteripakke modsat 78 kilowatt-timer i ET7. 0 til 100 tiden i begge er opgivet til 3.8 sekunder hvilket også kunne mærkes. Det er meget kraftfulde og hurtigt accelerende biler at vi har med at gøre. Under særligt hårde accelerationer kunne man kortvarigt spinde alle 4 hjul hvilket mest af alt skyldes de påmonterede dæk som måske eller måske ikke var verdens bedste valg til en højtydende applikation. Men acceleration og kraftoverskud mangler der ikke noget af. Det er den typiske Tesla-rutsjebane fornemmelse man får ved at det giver et sug i maven og at man nærmest får et spark bagi. Også når vi taler støjnieveau klarer begge modeller det ganske fint. Både vind og rullestøj er nede på ganske niveauer. Det kan blandt andet tilskrives brugen af akustisk dobbelt-laminat glas i ET7 som er med til stortset at eliminere de gener med vindstøj som ellers altid har plaget biler med sprodsefri døre. Angående kabinekvalitet er man også rigtig godt stillet. Selvfølgelig er det ikke på Tysker nieveau men der er der sjældent nogen der når op. Men kvalitetsfornemmelsen er stadigvæk helt iorden. Man har læder alcantara og lærred på mange af berrøringsfladerne. Og så føles det hele ganske fasttømret og lækkert at røre ved og at betjene. Men der hvor at NIO virkelige brilliere er på teknologi og udstyrsfronten. Af særlige features kan jeg blandt andet nævne det såkaldte Prinsesse-sæde i EL7 som er det forreste passagersæde der er fuldt elbetjent hvor at man også har en elbetjent fodskammel. Så i korte vendinger er det et højre forsæde der i grove træk har samme justeringsmuligheder som et førsteklasses flysæde. Man har også Nomi som er ens digitale assistent der fysisk bliver manifesteret i en sød lille androide der lever på toppen af ens isntrumentbræt. Nomi er i hvert tilfælde i besiddelse af noget af det bedste stemmegenkdendelses software at jeg har oplevet i nogen bil i lang tid. Den forstår faktisk mine kommendoer selv når jeg taler Engelsk til den. For som jeg har ytret før er min stemme ikke særlig computer-venlig. Der må åbentbart værre et eller andet med min dialekt eller lignende at computere ofte ikke forstå et kvæk af. Men generelt virker infotainmentsystemet ganske fint samtidig med at man bare har alle de nyeste assistentsystemer og alt det komfortudstyr man kunne forestille sig i en bil i denne kaliber og prisleje.

Konklusion.

Efter at have kørt hele to styk NIO hvad lyder dommen så på. Hvis det stod til mig ville jeg nok vælge ET7 men det er udelukkende på grund af personlige præferancer fordi at jeg altid godt har kunne lide sedan formfaktoren fordi at denne biltype forener praktisk anvendelig æstetik og kørekomfort samt køredynamik rigtig fint uden virkelig at gå voldsomt på kompromis med nogle af punkterne. Men EL7 gør det nu også rigtig godt da den ude i virkeligheden føles næsten ligeså hurtig og kører næsten ligeså godt som ET7. Så konklusion er virkelig at man bare skal vælge den der passer bedst til ens behov og personlige smag.

Hvis du ville læse om andre biler af den elbil-agtige slags må du endelig give nedenstående links et kig.

Det er dog ikke et fabriksmonteret taxiskilt der sidder oppe over midten af frontruden. Men derimod Lidar-kuplen at bilen bruger i kombination med kameraene til at skanne sine omgivelser.
Interiøret er efter min mening helt regulært både når vi taler design og samlekvalitet samt materialevalg.
Infotainmentskærmen er en smule til den lille side i forhold til for eksempel Tesla hvor at man nærmest har klistret et mindre fladskærms-tv fast til instrumentbordet.