Biltest Navor E5.

Hej og velkommen til endnu en nybilstest. I dag skal vi køre endnu en af de dersens elektriske Kina-crossovere som jeg har følt at jeg har kørt en miliard forskellige af. For hvad kan Navor E5 overhovedet udover at have en lav købspris på 229.000. Det finder vi forhåbenligt ud af snart. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Autofyn for at hjælpe med at gøre testen mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

autofyn.dk

Den Kinesiske invasion.

Hvis det ikke er gået op for dig så står vi midt i en invasion. En Kinesisk elbils-invasion vel og mærke. Jeg har efterhånden anmeldt en del af dem. Hvor at mange af dem er ganske imponerende eller i det mindste helt igennem regulære biler både subjektivt og objektivt. Førstehåndsindtrykket af E5eren er også ganske positivt. Eksteriør og interiørdesign ligner noget jeg har set en miliard gange før. det er ikke en grim bil men den ser bare lidt kedelig og mondæn ud. Det er den sikre rute at mange producenter tager fordi at det virker. Nu hvor at et design som ikke støder nogen men som heller vækker nogen følelser eller sætter ens verden i brand sælger bedre. Men et reelt pluspunkt er faktisk hvor god kabinekvaliteten føles selv i de lavere prislag. Kineserne er blevet virkelig gode til at skabe biler der virkelig føles på højde med de Vestlige pendenter i samme type og prisklasse. Og der er Navoren ingen undtagelse. Der er fint med polstring på de fleste berøringsflader. Og så føles materialer knapper og kontakter helt iorden at røre ved. Angående teknologi er den også helt regulær. Jeg har hørt nogle sige at den føles forældet og som noget fra 2016 med hensyn til infotainment og tekniske features. Men efter min mening virkede det helt fint da jeg prøvede kortvarigt at famle med infotainmentskærmen. Jeg er dog nok heller ikke den rette at man skal spørge på området da jeg går mest op i gamle biler hvor at jeg er af den overbevisning om at en skærm mest af alt hører hjemme i et TV apperat eller en computer. Angående køreegenskaber føles den også helt igennem ordinær. Undervognen er fint sat op ved at den hverken er for hård eller for blød. styretøjet har en fin vægt i sig men hvor at det ikke kommunikerer meget feedback tilbage eller føles decideret præcist. Sagt med andre ord føles det som 99 procent af alle andre brugsbiler. Angående drivlinje er det her en af de hybridbiler der mere kan kategoriseres som en elbil med rækkevideforlænger da benzinmotoren ikke driver hjulene men fungerer som en slags glorificeret benzingenerator. Det har den bonus for køredynamikken at betjeningen er meget smidig og lydløs. Jeg tror faktisk ikke at jeg på noget tidspunkt kunne høre fossilmotoren blive koblet til eller fra. Hvor at der i selv de bedste hybriddrivlinjer er et difinerbart punkt hvor der skiftes imellem de to typer af fremdrift. Men ellers synes jeg at den accelere trygt men resolut. Der burde i hvert tilfælde værre kraftoverskud til at tilfredstille de fleste.

Konklusion.

Efter at have haft en kort smuttur og ikke futtur i en Kinesisk ellert med hjælpemotor hvad lyder dommen så på. Jeg synes at den er helt regulær til prisen. Jeg synes at man får ganske meget bil for 229.000. Den bringer ikke noget nyt og spændende til bordet. Men det er heller ikke det at der altid er brug for i den virkelig verden. Det er en ordinær bil til ordinære mennesker og det formål synes jeg at den tjener til perfektion.

Hvis du ville læse om andre hybrid og elbiler må du endelig give linksne nedenunder et kig.

Kvalitetsfornemmelsen føles ganske god i førerpladsen.

Biltest Skoda Enyaq 286 hk.

Hej og velkommen til årets første biltest. Jeg tænker at vi starter stille og roligt ud med én af Danmarks bedst sælgende elbiler. Vi har efterhånden kørt en håndfuld modeller der er bygget på MEB platformen. Men Enyaq er åbenbart ny for os men nu fik førstepiloten prøvet den til andmeldelse og det lyder allerede til at han faktisk meget godt kan lide den. I får i hvert tilfælde en test skrevet i diktering ud fra hans input om hvordan bilen føltes. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Hansen biler i Slagelse for at vi måtte låne dagens testbil. Du må endelig give deres link et kig nedenunder.

www.skoda-slagelse.dk

Helt regulær og komfortabel.

Efter de første par minutter på vejen kunne det mærkes at Enyaq føles komfortabel. Selv fra passagersædet kunne jeg mærke at undervogn og fælgmontering er gearet mod komfort. Det er virkelig sådan at det skal værre i en helt normal hverdagsbil. Man bliver også belønnet med styretøj der styrer let og smidigt. En anden god ting er at man har et godt kraftoverskud især i det testet eksemplarer. Det er ikke helt ekstremt men det er brugbare hestekræfter. En anden positiv kvalitet ifølge førstepiloten er førerassistent systemerne og måden at de blander sig i kørslen. For eksempel tager baneassistenten kontrollen over rattet i større grad end i andre biler. Angående interiør er den helt klart regulær. Samlekvalitet og materialevalg er efter min mening bedre end ID 3 og ID buzz. Jeg synes i hvert tilfælde at det er helt fint. Flere af berøringsfladerne er polstret imens at materialevalget er fornuftigt og for en gangs skyld ikke så eksperimenterende som i andre elbiler som kan værre indrettet med materialer lavet af eucalyptustræ genbrugte plastikposer samt andre økotrendy ting. Et andet pluspunkt er helt klart infotainment systemet. Man har mulighed for at koble både android auto og apple carplay til. Men den “præinstallerede” software er også rigtig fint. Den føles responsivt og præcist. Men man har også en grafisk brugerflade der er godt indrettet så den er nem at finde rundt i. Men ellers lyder dommen vel på at det her er en rigtig regulær brugsbil. Den giver ikke nogen særligt ophidsende køreoplevelse men den gør alt hvad man forventer rigtig godt.

Hvis du ville læse om andre biler af den hverdagsagtige slags. Så må du endelig give linksne et kig.

Interiøret kan man ikke sætte en finger på. Det virker bare som det skal.

Biltest 955 Cayenne turbo.

Hej velkommen til endnu en test. Sidste forår fik jeg endelig min Cayenne debut med en helt regulær 955 Ser. Jeg kunne rigtig godt lide motorlyden kvalitetsfornemmelsen i interiøret og hvor høj brugervenligheden var i infotainmentsystemet. Selv designet har jeg faktisk endt med at synes meget godt om. Men jeg eftersøgte noget mere pondus fra motoren af og synes jeg at gearkasse og køreegenskaberne føltes lidt middelmodige. Men i dag fik jeg endelig mulighed for at køre den “rigtige” takket været bilhuset Kalundborg hvis hjemmeside du kan se i linket nedenunder. Så vi forhåbentlig kan finde ud af om det er bedre når der står turbo på det.

Autohuset Kalundborg.

En stor turbomaskine.

Sidst vi kørte 955er fandt vi ud af at den ikke kørte meget bedre end dens søstermodeller Q7 og Tueareg. Jeg ved ikke om det er fordi at jeg forventede for meget af den. Men jeg havde nok regnet med mere nu hvor at det i de første mange år blev betragtet som den eneste sande sports-SUV og at det tilmed var én af de mest anerkendte sportsvognsproducenter at der stod bag den. Og det er samme middelmodige køreegenskaber at man møder i denne faceliftede udgave fra 2007. Den kører absolut ikke elendigt men måske bare lidt uinspirerende. For hvis du har kørt den gamle Tueareg med adaptiv luftundervogn så er det sådan nogenlunde at en 955er kører. Man har samme smidige styretøj som til gengæld føles en smule til den vage side. Imens at undervognen balancer komfort og dynamik ganske fint dog uden at mestrer nogen af delene til perfektion. Der synes jeg stadigvæk at E53 BMW X5 kører bedre. Og så synes jeg også at E53eren føltes mere selvsikker igennem svingene. Man mærkede i mindre grad at man kørte en stor og tung bil end at man gør i Cayenne. men den store forandring kommer i form af de ekstra heste fra motoren. Selvom at man ofte ikke ligger mærke til det. Under stille kørsel og fra 0 til omkring 50 i timen ved en hurtig acceleration der kunne jeg i hvert tilfælde ikke mærke nogen forskel i forhold til Seren. Men hvorimod i mellem-accelerationerne at der føles det virkelig som om at der kommer vind i sejlene. den trækker rigtig stærkt indtil at man slipper speederen. Det føles næsten også som at den kører bedre desto hurtigere man kører. Og selvom at den tarvelige Aisin automatgearkasse gør en dårlig entré. Så plejer 500 heste at hjælpe ganske godt selv hvis man kører i sådan en båd af en bil. Men jov gearkassen er bedre end den i ML63 fra samme periode men den skifter stadigvæk lidt slatten og så virker kickdown ikke så godt hvis man sammenligner med andre konvertergearkasser fra den tid af. Og selvom at manuel program virker fint så sætter det ikke lige min verden. Men dog så tilfredsstiller det på én eller anden måde éns krokodillehjerne med at rykke i sådan en stang. Men ellers kan jeg af store pluspunkter nævne at interiøret føles helt perfekt angående finish og materialevalg. Dette eksemplar havde læderpakken som tilføjede læder til instrumentbræt og de øverste dele af dørpanelerne og det er noget at jeg synes der højner den generelle kvalitetsfornemmelse. Og så synes jeg at motoren lyder ganske fint. Turboladerne tager noget af lyden så man har ikke den helt rigtige fuldfede suge V8 lyd. Men den konstante susen fra afgangsrørene under hård acceleration giver også et eller andet. For mig vækker det associationer til en kraftfuld blæst eller et jetfly under takeoff. Og så synes jeg at infotainmentsystemet virker ganske godt selv efter nutidig standard. Det var også noget at jeg roste i den første Cayenne test. Jeg synes at der selv idag er visse grafiske brugerflader der er mere forvirrende indrettet end i dette system. Og så er det med at betjene det med en drejeknap altså ikke så dårligt som folk gør det til. Og så er det en af de biler hvor at faceliftet ikke føles som noget der bare lige er klistret på den nye front og bagende går fint i spænd med det oprindelige design men hvor at det stadigvæk giver et nyt eller anderledes look.

Konklusion.

Efter at have kørt den store kanon indenfor 955 Cayenne. Så synes jeg at den faktisk klarede det fint nok. Den føltes ikke decideret bedre end Seren. Jov den er helt klart hurtigere fra mellem acceleration og op men motoren lyder ikke ligeså godt og så kører begge varianter stortest ens. Selvom at turbo har et mere omfattende sæt køreprogrammer og indstillinger som også burde ændre drivlinjens respons. Og så synes jeg ikke at den adaptive luftundervogn tilføjede noget til køreroplevelsen. Jeg mærkede i hvert tilfælde ikke nogen forskel om den stod i komfort eller sport. Så min endelige dom må vel værre at den ikke føles bedre men at den føles anderledes.

Hvis du ville læse om andre smarte SUVere så må du endelig give linksne et kig.

Udover turboladerne så ville jeg sige at direkte indsprøjtning var en vigtig tilføjelse til motoren i forhold til Seren som stadigvæk kørte med multipoint indsprøjtning.
Modsat så mange andre biler så synes jeg ikke at faceliftet støder så meget sammen med det oprindelige design.
Interiøret er typisk Porsche men det er faktisk ment som et komplement. For ergonomien er i top og kvalitetsfornemmelsen høj og så er der ikke så meget ligegyldigt at der forstyrrer kørslen. Og nå ja så er detaljer såsom tændingslåsen til venstre side fra ratstammen og instrumentklyngen med instrumenter i en række meget on brand som man ville sige nu til dags.

Dobbelttest NIO ET7 og EL7.

Hej og velkommen til endnu en dobbelttest. Hvis du er med på dit motorstof så ved du måske at der er i særdeleshed én elbilsproducent der bliver talt positivt om. NIO bliver af nogen af vores kollegaer omtalt som et godt Kinesisk modsvar til Tesla. De har i hvert tilfælde meget af teknologien og præstationerne til at matche deres konkurrenter fra Californien. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til NIO Danmark for at gøre denne test mulig. Du må endelig give deres webside et kig på linket nedenunder.

www.nio.dk

På stylter eller at slange sig afsted. Valget er dit.

Noget at jeg ville takke producenterne for som jeg ikke har fået gjort endnu. Er at jeg er taknemmelig for at den 4 dørs sedan har overlevet som el og brintbiler. Modeller som Toyota Mirai og Tesla Model 3 kan jeg ikke kun lide fordi de oprigtigt er gode biler men også fordi at de har ført sedan-formattet ind i den elektrificeret Æra på fornem vis. Heldigvis har Nio givet os Purister muligheden for at have vores 4 dørs biler på traditionel vis. Men hvor at man som crossover elsker stadigvæk har muligheden for at føre en hval af en bil på stylter. Efter at havde kørt dem begge back to back kan jeg sige at i daglig tjeneste så kører EL7 ikke så værst. Det eneste at førstepiloten mærkede var at EL7 måske styrede en smule mere præcist. Men ellers kører begge biler meget ens. Man har en undervogn der er en smule til den hårde side og et styretøj der styrer let og smidigt i komfort og økoprogram hvorpå at stramme når man sætter den i sport eller sport-plus. Det responderer ikke overdrevet hurtigt ligesom at det heller ikke komunikkere overdrevet meget feedback tilbage til én. Men det virker helt perfekt til sådan en stor ellert og til husbehov. Noget der også virker rigtig fint er accelerationen. Begge testbiler er udstyret med to motorer 4 hjulstræk og en omregnet ydelse på 650 hestekræfter. Den eneste forskel i drivlinjen ET7 og EL7 indbyrdes er at EL7 kører med 100 kilowatt-timers batteripakke modsat 78 kilowatt-timer i ET7. 0 til 100 tiden i begge er opgivet til 3.8 sekunder hvilket også kunne mærkes. Det er meget kraftfulde og hurtigt accelerende biler at vi har med at gøre. Under særligt hårde accelerationer kunne man kortvarigt spinde alle 4 hjul hvilket mest af alt skyldes de påmonterede dæk som måske eller måske ikke var verdens bedste valg til en højtydende applikation. Men acceleration og kraftoverskud mangler der ikke noget af. Det er den typiske Tesla-rutsjebane fornemmelse man får ved at det giver et sug i maven og at man nærmest får et spark bagi. Også når vi taler støjnieveau klarer begge modeller det ganske fint. Både vind og rullestøj er nede på ganske niveauer. Det kan blandt andet tilskrives brugen af akustisk dobbelt-laminat glas i ET7 som er med til stortset at eliminere de gener med vindstøj som ellers altid har plaget biler med sprodsefri døre. Angående kabinekvalitet er man også rigtig godt stillet. Selvfølgelig er det ikke på Tysker nieveau men der er der sjældent nogen der når op. Men kvalitetsfornemmelsen er stadigvæk helt iorden. Man har læder alcantara og lærred på mange af berrøringsfladerne. Og så føles det hele ganske fasttømret og lækkert at røre ved og at betjene. Men der hvor at NIO virkelige brilliere er på teknologi og udstyrsfronten. Af særlige features kan jeg blandt andet nævne det såkaldte Prinsesse-sæde i EL7 som er det forreste passagersæde der er fuldt elbetjent hvor at man også har en elbetjent fodskammel. Så i korte vendinger er det et højre forsæde der i grove træk har samme justeringsmuligheder som et førsteklasses flysæde. Man har også Nomi som er ens digitale assistent der fysisk bliver manifesteret i en sød lille androide der lever på toppen af ens isntrumentbræt. Nomi er i hvert tilfælde i besiddelse af noget af det bedste stemmegenkdendelses software at jeg har oplevet i nogen bil i lang tid. Den forstår faktisk mine kommendoer selv når jeg taler Engelsk til den. For som jeg har ytret før er min stemme ikke særlig computer-venlig. Der må åbentbart værre et eller andet med min dialekt eller lignende at computere ofte ikke forstå et kvæk af. Men generelt virker infotainmentsystemet ganske fint samtidig med at man bare har alle de nyeste assistentsystemer og alt det komfortudstyr man kunne forestille sig i en bil i denne kaliber og prisleje.

Konklusion.

Efter at have kørt hele to styk NIO hvad lyder dommen så på. Hvis det stod til mig ville jeg nok vælge ET7 men det er udelukkende på grund af personlige præferancer fordi at jeg altid godt har kunne lide sedan formfaktoren fordi at denne biltype forener praktisk anvendelig æstetik og kørekomfort samt køredynamik rigtig fint uden virkelig at gå voldsomt på kompromis med nogle af punkterne. Men EL7 gør det nu også rigtig godt da den ude i virkeligheden føles næsten ligeså hurtig og kører næsten ligeså godt som ET7. Så konklusion er virkelig at man bare skal vælge den der passer bedst til ens behov og personlige smag.

Hvis du ville læse om andre biler af den elbil-agtige slags må du endelig give nedenstående links et kig.

Det er dog ikke et fabriksmonteret taxiskilt der sidder oppe over midten af frontruden. Men derimod Lidar-kuplen at bilen bruger i kombination med kameraene til at skanne sine omgivelser.
Interiøret er efter min mening helt regulært både når vi taler design og samlekvalitet samt materialevalg.
Infotainmentskærmen er en smule til den lille side i forhold til for eksempel Tesla hvor at man nærmest har klistret et mindre fladskærms-tv fast til instrumentbordet.

Biltest Mercedes GLK 250 CDI X204.

Hej og velkommen til årets første biltest. Jeg har kørt rigtig mange fancy Mercedes efterhånden. Jeg har bogstavelig talt kørt alt fra en SL55 R230 over en A45 W176 til en CL63 C216. Men i dag er det første gang at jeg prøver kræfter med en ægte folkemercer i form af en X204 GLKer. Jeg kan allerede sige nu at jeg var positivt overrasket over den. Det er langtfra den mest fancy bil men den kører ganske ok. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Luxury car concept for at vi måtte låne dagens bil. I må endelig give deres webside et kig I linket nedenunder.

lcc.nu

Leverpostajsbil med gode kvaliteter.

Det første både mig og andenpiloten lagde mærke til når vi skiftedes til at køre. Var at kørestillingen og kørekomforten var helt regulær. Men sidder oprejst ligesom i en rigtig SUV imens at forsæderne giver rigtig fint komfort og god støtte. Noget at andenpiloten synes var lidt bøvlet var den måde at stilke til fartpilot og blinklys er indrettet. Men det er også kun fordi at han ikke har kørt så mange specialbiler endnu. Undervognen er også fint afstemt imellem komfort og dynamik imens at styretøjet styrer let og flydende. Angående motor og gear er man også godt stillet. Selvom at man har et manuelt program og at det virker ganske fint. Så giver det bare ikke mening at bruge det i denne slags bil. Men når man bare lader den blive i hel automatisk bliver man også belønnet med silkebløde gearskift samtidig med at kickdown virker ganske fint. Motoren har en lineær kraftudvikling og et solidt bundtræk. Det er absolut ingen hurtigløber men til jobbet som hverdagstrækker gør den det ganske fint. Noget andet at vi også rigtig godt kan lide ved X204eren er designet både indvendigt og udvendigt. Eksteriørdesignet ligner en GL klasse der har fået en 90 graders kogevask. Men uden stadigvæk at se fjollet ud. Som jeg har nævnt før er det her én af mine yndlings æraer angående Mercedes Benz design. Indvendigt er der meget W204 C klasse over især instrumentbrættet men det giver også meget god mening da X204 deler platform og stumper med W204. Men jeg synes også at W204eren har det bedste interiørdesign af nogen som helst C klasse. Finish og materialevalg er også ganske respektabel det er typisk slut 00er Mercedes så man ved hvad man får. Og så får man også ganske fint med udstyr i dette eksemplar. Blandt andet har man parkerings assistent komplet Command system læderindtræk og interiør-trim i børstet stål.

Konklusion.

Efter at havde kørt denne bil kan den så måle sig med VW Tiguan og company ?. Ja det synes jeg at den kan. Den er letkørt og så er den hverken for stor eller for lille. Den er også ganske veludstyret. Og så synes jeg at designet er noget pænere end hos Volkswagen Ford og så videre.

Hvis du ville læse om andre Mercere af forskellig slags. Må du endelig give nedenstående links et kig.

Selv på én af de mest leverpostajs-agtige og Danskervenlige modeller så går et sæt AMG fælge bare rigtig godt.
Det er ikke nogen vild og voldsom maskine. Men derimod en godmodig og tilforladelig sag der går ganske fint.
Personligt kan jeg rigtig godt lide interiørdesignet. Der er lidt W204 over det bare hvor at man har et smallere instrumentbræt.
Men overordnet set ser den faktisk ikke så værst ud.

Biltest Toyota BZ4X forhjulstrukket.

Hej og velkommen til endnu en nybilstest. Kørt og skrevet af anden piloten. Ville sige angående designet er den faktisk overraskende fin i forhold til at jeg ikke er den store cross overmand. Designet i sig selv er mange skærm kanter med mange plastik stykker som jeg ikke er helt hooked på men kan dog se meningen i det fra mange gode sider også. Blandt andet går vi ind i den store rummelige kabine er der spækket med udstyr og god plads til udstyrs afdelingen er der for eksempel rat varme og adaptiv fartpilot skilte genkendelse bane assistent rat betjening med engelsk talende robot styring som virkede men dog mega sløvt. Motoren i sig selv den spindene el motor suser fint af sted med et simpelt let og hurtigt optræk og ikke nogen døde punkter skifter smidigt gear og selve bilen er meget let kørt. Angående interiør er der en stor lækker skærm med touch som virker til UG med Apple Car Play der er kæmpe aflægningsrum. Når vi taler komfort og ergonomi synes jeg ikke at jeg sad så god. Sad hårdt i forhold til andre nyere biler bagagerummet er et ordentligt stort rum som man kan smide flere rammer Monster Energy drikke i når man triller ned til den tyske grænse da den er så stabil og sikker i er den slet ikke noget problem og køre lang tur i den bagklappen køre smidigt op og ned med et enkelt lille tryk og den bibber og larmer ikke så helt lydløst lille sug når den køre op og i. Ang hjul står de meget fastlåst til asfalten så vidt som jord osv sidder stabilt uanset hvad underlaget byder på. Min kammera mand/ bagsæde tester syndes der rullestøj/dækstøj. Til orientering har denne bil ikke 360 vinkel kamera men bakkamera har den dog og front kamera såvel.

Konklusion.

Konklusion er en god familie slæde med masser plads så ungerne ikke råber og ikke kan finde plads til sine ben er dette et godt valg som familie bil da der er massere af uoverskueligt plads og køre/komfort er i top. Mit eneste absolutte negative punkt er at jeg som skrevet sagt ikke er cross over mand men den for alligevel 3 ud af 5 stjerner fra mig så ganske okay bil.

Den testede bil er udlånt af MFA automobiler Svendborg. Du må endeligt give deres webside et kig i linket nedenunder.

www.mfabiler.dk

Hvis du ville læse om andre grønne og semigrønne biler så må du endelig give nedenstående links et kig.

Ligesom med andre ellerter er Frunken helt droppet hvor at man kun har et “teknikrum” fortil.
Finish og materialevalg er helt regulært fortil.
Og ifølge Kameramanden er pladsforholdende bagtil overraskende gode både hvad angår benplads og den til hovedet. Dog synes han at mængden af rullestøj var lidt høj til at man nemt kunne føre en samtale med forsæde-passager og fører.
Både mig og min makker er ikke just solgt på designet. Men det ser stadigvæk bedre ud end så meget andet og så er der lidt Rav4 over C stolpen og bagdelens design.

Biltest Subaru Tribeca B9.

Hej og velkommen tilbage til endnu en biltest. Hvad gør du hvis du virkelig gerne ville have en SUV eller en crossover men at du ligesom mig er kræsen og gerne ville have noget at alle ikke har. Du kunne blandt andet gå den dyre vej og anskaffe dig en Audi Q7 V12 TDI eller en Mercedes G63 AMG det er begge to biler som jeg har kåret til nogle af de fedeste SUVere jeg har siddet bag rattet i. Hvis du ikke lige orker at bruge over en million på en brugt bil er der heldigvis også den mere prisbillige vej. Og hvis du ikke kan se dig selv i en Mitsubishi Outlander turbo så er Tribeca B9 et rigtig godt bud på en lidt særpræget SUV. Men mange tak til Tappernøje auto for udlån af Tribecaen til dagens test du må endelig give deres webside et kig på linket nedenunder.

www.tap-auto.dk

Sjælden fugl.

Kender I det at når man sidder og ser en ældre film sammen med en ven at man begge to er ved kommentere det hver gang der kommer én rigtig plat og udtrådt kliché men at man altid holder igen fordi at filmen var så avantgarde da den fik præmie at den slags klichér var helt nye og friske eller bare sjove og kreativt fundet på. Det lighedstegn kan jeg også sætte ved bildesign for jeg er virkelig træt af at se alle de afrundede og svulmende SUVere. Men Tribecaen kom flere år før mange af de crossovere og SUVere der er på markedet i dag så eksteriør designet er lidt avantgarde hvis vi ser sådan på det. Jeg er især vild med fronten nogle har sammenlignet frontgrillens design med en omvendt Alfa Romeo frontgrill. Imens at jeg mere ser en gammel Saab 95. Designet har et mere småfornærmet eller måske endda venligt udtryk. Det er i hvert tilfælde et anderledes frontgrills design. Men under alle omstændigheder er der ikke den store sandsynlighed for at man møder en anden Tribeca på Dansk jord da det er en model der egentlig kun var tiltænkt det Nord Amerikanske marked hvor der kun var et begrænset parti der endte med at komme til Europa. Så det er virkelig en sjælden fugl der ikke er ret mange af på vores breddegrader. Også hvis vi taler om køreegenskaberne kan man godt mærke at Tribeca er designet med staterne for øje. Undervognen læner sig helt klart mod komfort der befinder både BMW X5 og Audi Q7 sig mere på midten af den skala. Men til gengæld er der faktisk overraskende meget vægt i styretøjet selv når man har fået noget tryk på servovæsken efter nogle minutters kørsel er der stadigvæk en hvis tyngde i styretøjet. Hvilket jeg synes godt om. Så hvis man har et stykke motorvej og at man skal have ådt noget asfalt i relativt høj komfort og uden så meget bullshit så er Tribeca B9 en rimelig god rejsefælle. Dog kan man godt mærke at det ikke er en helt ny model længere. Til at starte med er den 5 trins automatgearkasse det Amerikanerne ville kalde en slushbox det er et slang der dækker over en automatgearkasse der føles meget dvask. Den skifter nogenlunde smidigt under stille kørsel for det er ikke helt de silkebløde og smidige skift som man får hos Mercedes. Men det er især når man skal forøge hastigheden hurtigt at man må udvise tålmodighed over for mekanikken kickdown kommer først når man har hamret speederen i bund i det der føles som en evighed. Selv manuel program også kendt som sportsprogram føles som en slatten omgang. Når man river i stangen tilføjer det nul procent til køreoplevelsen bortset fra at man selv kan bestemme hvilket trin man ville køre i. Noget der heller ikke tilføjer noget til køreoplevelsen er fuldautomatisk program i sportsindstilling det holder gearene i længere tid efter sigende for at holde motoren i den rigtige ende af momentkurven men bilen føles lige langsom uanset hvilket køreprogram man kører i. Et andet punkt hvor man også kan se at alderen skinder igennem er infotainment systemet. Det betjenes både med fysiske knapper og med en mikroskopisk touchskærm i toppen af instrumentbrættet. Grafikken på touchskærmen ligner virkelig noget man har designet i MS paint fra 1995 alt er grynnet og pikseleret. Det er rigtig komisk at tænke på at det her var normen indenfor infotainment systemer for bare 16 år siden. Så jeg følte virkelig at jeg havde udrettet noget imponerende da jeg fik navigationen til at virke. Og ja både navigation og infotainment virker og det virker faktisk overraskende godt. Touchskærmen reagerede næsten ligeså hurtigt på éns input som i MG ZSeren. Og så var navigationen forbløffende god til at opfange signalet og vise vej det var faktisk kun udregning af rute der tog en rum tid.

En forkølet Porsche Boxster ?.

Der er nogle biler der er hurtige men som også har et fantastisk lydbillede til at akkompagnere den brutale acceleration og høje tophastighed. Tænk Audi R8 eller Ferrari 348. Men der er også biler som ikke er specielt hurtige men som til gengæld har en rigtig lækker motorlyd. En af mine yndlings punkter ved min gamle Volvo 850 non turbo var at det ikke var en specielt hurtig bil men når man havde den fuldfede lyd fra række5eren gjorde det at man ikke havde behovet for fart. Man kunne virkelig lege lidt mere med gassen uden at komme i for store problemer med ordensmagten. Som vi var lidt inde på før så falder Tribecaen helt klart til i kategorien med langsomme men vellydende biler. For det er ikke hvilken som helst maskine der ligger under motorhjelmen. Boxer motoren må jo siges at være et af Subarus helt store kendetegn men da det her er en bil i større format end en Impreza har motoren 2 cylindre mere. Og Porsche lighederne stopper ikke ved motorkonfigurationen og antallet af cylindre. Ved koldstart springer maskinen i gang med en dyb brummen. Det er ikke lyden af en våd prut som når de fleste V6ere står i tomgang. Men det er en mere kraftfuld og sofistikeret lyd. Også under kørsel går motoren godt. Ved mellemgas kommer der en tilfredsstillende nærmest metallisk raspen fra motorrummet. Det er faktisk kun ved bundgas at det lyder som om at Boxsteren er blevet småforkølet. Motoren har ikke helt den melodiske skønsang og høje omdrejningsgrænse som i en ægte sportsvogn. Men det er stadigvæk en lækker og særpræget motorlyd især når man tænker på at den kommer fra en SUV af.

Konklusion.

Hvad lyder dommen på efter at have kørt en af de mere særpræget SUVer. Hvis vi udelukkende snakker sjældendhed så er Tribeca helt klart en fed bil. Der er så mange Q7ere X5ere og Touareger at det er fantastisk at køre noget man absolut ikke ser hver dag. Og selvom at den ikke kører ligeså godt eller er ligeså hurtig som Q7 og kompagni. Gør sjældenheden boxer6 motoren og designet Tribeca til en bil som man helt klart skal give en chance og tjekke ud.

Ville du læse om flere sjældne eller særprægede SUVer så må du endelig give de nedenstående tests et kig.

Jeg er vild med frontgrillens design. Der er helt klart noget Saab 95 over det.
Modsat de fleste andre crossovers som har røvsyge V6ere eller række4ere mellem forhjulene benytter Tribeca sig af samme EZ30 motor som fandtes i Legacy fra samme periode.
Også instrumentbordet har et særpræget design som efter min mening ligner en blanding imellem Nissan 350Z og Maserati Gran Tourismo.
Jeg følte virkelig at jeg havde startet en gammel supercomputer op da jeg fik gang i infotainmentsystemet. Det er ganske overraskende at det virker og at det virker så godt.

biltest MG ZS EV

Hej og velkommen tilbage til endnu en nybils-test. Hvad tænker du på når du tænker på MG tænker du B roadster eller måske endda ZT. Men du tænkte nok ikke på en elektrisk crossover det gjorde jeg heller ikke. Men nu er det vores tur til at teste den nye ZSer og selvom at den virkelig kun er en MGer af navn ville jeg stadigvæk gøre mit bedste for at give den en fair bedømmelse især nu hvor jeg har en hel uge med køretøjet. Så gør jer klar til den hidtil mest grundige biltest i bloggens historie.

Overraskende god familiecontainer.

Allerede efter de første par timer bag rattet i den Rubin-røde MGer fandt jeg ud af at det her faktisk er en ganske udmærket familiecontainer. For jer der kender mig personligt eller har fulgt bloggen i mange år ved at jeg absolut ikke skriver motortest på denne slags biler under normale omstændigheder. Men fordi at jeg altid har kunnet lide at få lidt variation ind på bloggen så kommer der nogen gange en mere Dansker-venlig model herind. Men jeg mener oprigtigt at det her er en ganske fornuftig brugsbil. Hvis vi starter med køreegenskaberne så kan man selvfølgelig godt mærke at det ikke er den mest svingglade bil jeg har haft æren af at føre. Men den er ganske letkørt og så er undervognen fint nok afstemt selvom at den overhovedet ikke når Mazda 3 højder. Styretøjet er også ok det giver den mængde feedback man forventer af en børnecontainer og da det er variabelt strammer det lidt op når man kører over by-hastighed. Også hvis vi snakker acceleration og kraftoverskud er det her en ganske iorden slæde. Officialt er 0 til 100 overstået på 8.2 sekunder og ude i virkeligheden føltes ZSeren ganske veloplagt man kan godt mærke at det ikke er nogen Tesla men dog har motoren stadigvæk bundtræk nok til at fordækkene giver et lille piv fra sig under igangsætning hvis man er for ivrig med speederfoden samtidig med at man kan mærke lidt momentreaktion under de hurtige accelerationer. Men det der imponerer mig mest er mængden af udstyr. Uden at have kørt Comfort udstyrs niveauet som er basisudgaven kan jeg med det samme sige at man bare skal tage springet op til Luxury som er det højeste udstyrs niveau. Bare for at nævne nogle få punkter på udstyrslisten får man i Luxury keyless entry and go læderindtræk og infotainment med 8 tommer touchskærm. Og for det meste virker det hele ganske fint det eneste jeg virkelig kunne sætte en finger på var at touchskærmen reageret rimelig dårligt på ens input. Man skulle helst trykke en ekstra gang eller to for at den registrerede éns input men når det er sagt var brugerfladen fornuftigt indrettet så den var nem at finde rundt i. Kabinekvaliteten er faktisk også ok. Man kan sagtens mærke at der mere hårdt plastik end i mange Vestlige biler men man kan også mærke at Shanghai Automotive har prøvet sit bedste med at gøre interiøret lækkert med at man blandt andet har tykkere polstring af nogle af overfladerne og at mange er kontakterne er udført i et ganske overbevisende alu look. Så overordnet set er kabinekvaliteten ikke overdrevet langt bagud konkurrenterne. Hvis man som mig går lidt op i bildesign er det her dog ikke bilen for dig. Designet er meget anonymt MGeren ligner simpelthen så mange andre kompakte crossovere på markedet det er nogenlunde ligeså ophidsende som et billigt hummel joggingsæt fra Føtex. Men nu er jeg nok heller ikke kundegruppen for denne biltype så der er den tilgivet. Men mit største kritikpunkt er dog rækkevidde og forbrug. Rækkevidden er opgivet til 263 kilometer på en opladning hvilket er ganske beskedent. Men hvis man holder sig til by og landevejskørsel og at kørslen sker i økoprogram med højste grad af regenering slået til. Så holder man faktisk forbruget nogenlunde i skak. Men på Ruten fra Odense til min hjemmeadresse i Gudme tog rækkevidden virkeligt et dyk ned af især ved 130 i timen raslede kilometrene bare af. Så det bliver virkelig spændende når jeg skal pendle til og fra arbejde her de næste par dage og når jeg skal køre the grand finale med en langtur til Sjælland på Torsdag for at teste en bil til brugttest. Hvis vi skruer tiden et par dage frem står jeg stadigvæk ved mine ytringer. Når man bare skal pendle omkring de 15 kilometer til og fra arbejde så gør ZSeren det ganske fint og støjsvagt. Jeg bemærkede kun en smule højlydt hvislen fra tagræglingerne ved landevejs hastighed. Men når vi kom til at jeg skulle køre langtur forløb det overraskende glat. Det tror jeg dog kan tilskrives tre ting 1 at jeg var lidt mere grundig med min ruteplanlægning 2 at det sted jeg har udvalgt til at være mit pitstop havde hurtiglader som kan oplade bilen på en brøkdel af den tid som en hjemmeopladning tager. Og sidst men ikke mindst at jeg benyttede fartpiloten i større grad end jeg ellers ville gøre. For jeg er lidt af den gamle skole hvor jeg elsker at have kontrol over alt hvad der har med kørslen at gøre. Men fordi at speederen er lidt fintfølende i denne bil kom jeg til at danse en smule frem og tilbage med mine speederinput. Så for at holde en konstant hastighed så man ikke forøgede forbruget unødvendigt endte jeg alligevel med at slå fartpilot til på de længere motorvejsstrækninger. Men til sidst skal det dog siges at min langtur var af den lidt kortere slags det ville sige en strækning på omkring 130 kilometer hver vej og at det meste af det blev kørt på lige landevej uden for mange landsbyer. Så på turer over 200 km hver vej bliver den beskedende rækkevidde helt klart et problem.

Konklusion.

Efter at have prøvet nogle hverdage med elbil hvad lyder dommen så på. Som køreoplevelse er MGeren en ganske udmærket brugsbil den har et fint kraftoverskud og en respektabelt mængde standardudstyr. Det var faktisk kun når man havde navigation og en masse andre ting kørende så kunne infotainment systemet godt finde på at fryse men det var ikke være end at man skulle udvise lidt tålmodighed og måske genstarte enheden. Men ellers virkede den rigtig fint alt fra handsfree telefon til ruteindtastning virkede efter hensigten hverken bedre eller dårligere end man forventer. Men som ejerskab bliver elbilen en mere svær størrelse at bedømme. Til at starte med blev jeg bekræftet i at infrastrukturen ikke er veludviklet nok til at elbiler giver mening for mig. Det blev i sidste ende lidt trættende at skulle traske et par kilometer fra den ene ende af centrum til den anden for at hente eller aflevere éns bil til opladning. Jeg synes også at elselskaberne forventer lidt for meget udenadslæren fra brugernes side af. Med andre ord så kunne jeg godt tænke mig at der var printet nogle piktogrammer på standerne altså en form for Quick start guide så nybegyndere som mig kunne blive sat ind i det. For den første aften jeg skulle sætte slæden til opladning endte jeg med at køre forgæves hen til tre forskellige standere før jeg endelig fandt jeg ud af hvordan man skulle betjene udstyret. Og sidst men ikke mindst ville jeg anbefale at man får clearet med arbejdsgiver og boligforening hvis man boer til leje eller på anden vis er tilknyttet en boligforening om man må oplade sin bil på matriklen. For jeg fik et rungende nej til at have bil stående til opladning både på arbejdspladsen og på min hjemmeadresse. Selv hvis man er ejer og ikke lejer er man ikke i sikker havn. Det mest åbenlyse er selvfølgelig et forhøjet elforbrug og at man er nød til at investere et par tusind i en hjemmelader fordi at det i princippet er ulovligt at bruge et kabel med flere løse forbindelser som er det man gør når man lader med det såkaldte mormor kabel som ofte er sat til en kabeltromle eller en forlængerledning som er sat til en normal husholdningskontakt. Men vi kan konkludere at elbils ejerskab kræver megen research planlægning og opvejning af forskellige faktorer. Så jeg står stadigvæk med meningen om at det absolut ikke giver mening for mig at gå over til eldrift hverken i dag eller langt ude i fremtiden.

Fit og finish i interiøret er faktisk ikke overdrevet langt bagud i forhold til konkurrenterne.
Selv infotainment systemet er faktisk ikke så værst endda. Selvfølgelig får man ikke Audi eller Tesla kvalitet når man køber bil i det her prisleje men det virker fint til husbehov som vi plejer at sige.
Designet er ikke lige noget der sætter min verden i brand. Det er lidt en svag omgang sovs for at sige det mildt.
Maskinrummet er ganske fornuftigt indrettet der er fin adgang til at foretage lidt selvservice såsom at skifte sikringer og påfylde sprinklervæske.
Man kan godt mærke at de prøvede at gøre noget ud af interiøret med at have nogle lækre små detaljer som for eksempel gearvælgeren med drejehjul i fræst aluminium.
Fordi at jeg ikke måtte lade op derhjemme eller på jobbet indskrænkede det ydligere den i forvejen beskedne infrastruktur som understøtter elbilerne.

Biltest Ssangyong Luvi 1.6 exgi

Hej og velkommen tilbage til endnu en nybils test. Der er to ting i verden jeg ikke kan se det fede i. Det første er Koreanske biler og det andet er crossovers. Især det sidstnævnte kan jeg absolut ikke se meningen med hvorfor ville man dog købe en udgave af en bestemt model der har højre frihøjde der fører til et højre tyngdepunkt og derved fører til dårligere køreegenskaber end standard udgaven. Og det er netop ikke fordi crossovers kan bruge de ekstra centimeter til noget når det kommer til offroad duelighed da de netop ikke har differentialer dæk gearkasser og så videre der er optimeret til offroad kørsel. Så det var mere af nysgerrighed end af interesse at jeg begav mig ud for at teste Luvi der er en af flere modeller Ssangyong er begyndt at sælge efter at være blevet genintroduceret til det Danske marked efter et fravær på omkring 10 år. Men mange tak til Friis Autocenter A/S i Fredericia for at stille dagens testbil til rådighed giv dem endelig et kig her ,

Det er en Luvi og ikke en Tivoli

Efter et kort kig på Wikipedia fandt jeg ud af at Ssangyong faktisk betyder dobbeltdrage på Koreansk det lyder da meget farverigt og magisk mere så end en lille Koreansk crossover der hed Tivoli hvor at man måtte ændre navnet til Luvi for at undgå en retssag mod tivoli i København. Men hvordan kører den og føles den. Køreegenskaberne er meget gennemsnitlig med at undervognen er en smule hård men den takler svingene fint. Styretøjet føltes ok når man slog rattet til fuldt udslag men omkring centerposition føltes det en smule slapt. En god ting var dog at der var tre indstillinger til hvor meget vægt der skulle være i styretøjet. Jeg endte med bare at køre i tredje trin også kendt som sport mode resten af ruten det føltes efter min mening mindst kunstigt. Angående motor og gearkasse er Luvi faktisk ok 1.6eren går lidt mod strømmen med at levere ren suge power modsat de fleste motorer der flittigt benytter trykladning. Men det er faktisk en ok lille maskine. Ved acceleration kommer der en herlig lille snerren fra motorrummet og den føles da også tilstrækkelig selvom at man selvfølgelig kan mærke at den lille symaskine føles forpustet ved motorvejs kørsel. Gearkassen skifter også fint dette eksemplar var udstyret med den 6 trins manuel som føles langgearet nok til kørsel over 100 kilometer i timen. Men det er en gennemsnitlig gearkasse som udfører jobbet og som ikke føles lækker. Indvendigt tager Luvi.en sig godt ud finishen føles god mange af overfladerne er beklædt med et tyndt gummilag så de ikke føles alt for hårde. Et andet plus ved interiøret er at infotainment systemet var nemt at betjene. Dette eksemplar er udstyret med en Kenwood enhed der benytter Garmin software til navigation sidstnævnte er jeg meget glad for nu hvor jeg har været Garmin ejer de sidste 4 år og derfra har meget gode erfaringer med deres produkter. Den er hurtig til både at indlæse rute og at beregne en ny. Samtidig med at brugerfladen er intuitiv. Et sidste plus jeg kan tilføje dette punkt er højtalerne spiller fint med god klang og dybde,

konklusion

Min dom lyder på at Luvi er en ok bil. Den er hvert tilfælde en smule mere særpræget end andre Koreaner biler. Ellers har jeg desvære ikke så meget og sige,

img_20161221_125229
Bag rattet af Luvi har man overraskende godt udsyn når man tænker på at vinduesarealet er så småt. Ydeligere sidder man også godt bagtil og fortil hvor sæderne giver god sidestøtte,

Hvis man skal tro patricks ord er pladsen faktisk god bagtil,

Instrumenterne er let aflæslige,

Infotainment systemet fra Kenwood fungerer faktisk fint jeg syntes ihvert tilfælde ikke at det var så svært at bruge,

1.6eren med 128 heste kan til tider føles en smule tandløs. Men ved bykørsel klarede den fint,

Modsat visse andre nye biler vi har kørt i år føltes det som at tændingsnøglen til Luvi var i en bedre finish,

Designet er vel det man kan kalde vellykket. Jeg syntes der er lidt Toyota Urban cruiser over det tilsat en smule Nissan Juke og et skud Kia,