Hej og velkommen tilbage til et nyt afsnit af klassiker test. Dagens afsnit handler netop om en bil jeg ikke regnede med at komme til at køre og da slet ikke så tæt på som i Svendborg. corvair er netop en af de biler som få kender men jeg syntes det er en spændende bil som har rigtig gode cruiser egenskaber Men mange tak til Svendborg gør det selv værksted for udlån af dagens klassiker det bruger netop bilen som en slags rullende reklame og i dag var det lidt en special dag da der også var RTS træf hvor der også var mange spændende biler udstillet. Men her er linket til værkstedet og her er linket til RTS træfs facebook side,
dagens ration af luftkølet bokser
corvair er en af de mest europæiske amerikaner biler jeg har kørt. Det er ikke så underligt nu hvor man i sin tid studeret biler som Tatra (tjekkoslovakisk bilproducent) Porsche og Volskwagen type 1. Men det er desværre en af de biler som i sin tid blev anset som et flop der blev kun solgt lidt over en million hvilket ellers lyder imponerende i mine øre men det var primært lumske køreegenskaber der blev forværret af ukorrekt dæktryk i forhjulene der endte corvair eventyret. Når man stiger ind i corvairen og drejer nøglen lyder det virkelig som om at man har startet en gammel Porsche 911er op den brummer herligt ved tomgang men ved kørsel forandres lyden den konstante brummen bliver til en sugende lyd i takt af hvor hurtigere man kører. Det er et rimelig anderledes soundtrack i forhold til andre US biler vi har prøvet. Angående motorkraft er Corvairen ikke værst selvom at bokser6eren mest indbyder til stille cruise kan den sagtens følge med den moderne trafik og da dette eksemplar er udstyret med den totrins powerglide gearkasse var cruiser fornemmelsen i top. Også angående køreegenskaberne er en Corvair perfekt til når man skal tøffe derudaf. En af grundene til at denne model netop kunne have lidt giftige køreegenskaber var at baghjulsophænget er konstrueret med swingaksel hvor i hurtige sving at ens baghjul kunne have en tendens til at “grave” sig ind under bilen ofte med katastrofale følger. Men hvis man bare kører den med følelse er Corvairen som sagt en fornem cruiser undervognen absorberer de fleste bump uden at den føles alt for båd agtig ligesom at styretøjet føles godt vægtet uden at blive for tungt. Bremsestyrken er også god man skulle ikke stå nær så meget på pedalen ved standsning som i andre klassikere. Generalt ville jeg sige at Corvairen cruiser på en europæisk måde det hele føles netop flydende men stadigvæk med en hvis tyngde,
konklusion
Selvom de fleste US biler ikke er kendt for særlig god pladsudnyttelse så er Corvairen en af de bedre. For eksempel ligger motoren bagi så der er selvfølgelig ingen kardantunnel der æder pladsen i interiøret og så er bagsædet mere respektabelt end i 911eren som Corvair lidt minder om. Så min dom over denne klassiker er at det er en unik bil som giver masser af opmærksomhed og som i sin tid var meget vovet både med hensyn til design og konstruktion så jeg ville sige køb en med det samme inden de stiger så meget i værdi så man ikke kan finde en til rimelige penge,


