chevrolet

Hej og velkommen tilbage til et nyt afsnit af klassiker test. Dagens afsnit handler netop om en bil jeg ikke regnede med at komme til at køre og da slet ikke så tæt på som i Svendborg. corvair er netop en af de biler som få kender men jeg syntes det er en spændende bil som har rigtig gode cruiser egenskaber Men mange tak til Svendborg gør det selv værksted for udlån af dagens klassiker det bruger netop bilen som en slags rullende reklame og i dag var det lidt en special dag da der også var RTS træf hvor der også var mange spændende biler udstillet. Men her er linket til værkstedet og her er linket til RTS træfs facebook side,

dagens ration af luftkølet bokser

corvair er en af de mest europæiske amerikaner biler jeg har kørt. Det er ikke så underligt nu hvor man i sin tid studeret biler som Tatra (tjekkoslovakisk bilproducent) Porsche og Volskwagen type 1. Men det er desværre en af de biler som i sin tid blev anset som et flop der blev kun solgt lidt over en million hvilket ellers lyder imponerende i mine øre men det var primært lumske køreegenskaber der blev forværret af ukorrekt dæktryk i forhjulene der endte corvair eventyret. Når man stiger ind i corvairen og drejer nøglen lyder det virkelig som om at man har startet en gammel Porsche 911er op den brummer herligt ved tomgang men ved kørsel forandres lyden den konstante brummen bliver til en sugende lyd i takt af hvor hurtigere man kører. Det er et rimelig anderledes soundtrack i forhold til andre US biler vi har prøvet. Angående motorkraft er Corvairen ikke værst selvom at bokser6eren mest indbyder til stille cruise kan den sagtens følge med den moderne trafik og da dette eksemplar er udstyret med den totrins powerglide gearkasse var cruiser fornemmelsen i top. Også angående køreegenskaberne er en Corvair perfekt til når man skal tøffe derudaf. En af grundene til at denne model netop kunne have lidt giftige køreegenskaber var at baghjulsophænget er konstrueret med swingaksel hvor i hurtige sving at ens baghjul kunne have en tendens til at “grave” sig ind under bilen ofte med katastrofale følger. Men hvis man bare kører den med følelse er Corvairen som sagt en fornem cruiser undervognen absorberer de fleste bump uden at den føles alt for båd agtig ligesom at styretøjet føles godt vægtet uden at blive for tungt. Bremsestyrken er også god man skulle ikke stå nær så meget på pedalen ved standsning som i andre klassikere. Generalt ville jeg sige at Corvairen cruiser på en europæisk måde det hele føles netop flydende men stadigvæk med en hvis tyngde,

konklusion

Selvom de fleste US biler ikke er kendt for særlig god pladsudnyttelse så er Corvairen en af de bedre. For eksempel ligger motoren bagi så der er selvfølgelig ingen kardantunnel der æder pladsen i interiøret og så er bagsædet mere respektabelt end i 911eren som Corvair lidt minder om. Så min dom over denne klassiker er at det er en unik bil som giver masser af opmærksomhed og som i sin tid var meget vovet både med hensyn til design og konstruktion så jeg ville sige køb en med det samme inden de stiger så meget i værdi så man ikke kan finde en til rimelige penge,

Instrumentbordet er der lidt corvette over med dobbelt cockpits temaet. Læg især mærke til gearvælgeren som sidder til højre i instrument klyngen den minder meget om det mange nye biler har det i dag med at det ofte er et joystick man skifter gear med,

bokser6eren udmærker sig med at have blok og topstykker udført i alu og at være udstyret med to Rochester karburatorer bundliggende knastaksel og 2 ventiler pr cylinder,

Vi troede at vi ikke kunne nå flere men så nåede der alligevel at snige sig endnu en klassiker/youngtimer ind på bloggen. Jeg kan med det samme sige at G20eren er en underholdende bil at køre ikke fordi den er hurtig eller ligger godt i svingene men fordi den har charme og at den vækker lidt opmærksomhed. Så selvom transit og transporter lidt er mine foretrukende inden for varebiler så nød jeg virkelig at sidde bag rattet i denne amerikaner bus. Men mange tak til vedkommende som havde dagens testbil til salg i Almind check annoncen ud på gul og gratis men ikke mere snak så lad os komme videre til anmeldelsen,

80er van med charme

Chevrolets G 20 er en bil som jeg ville beskrive som rå og ærlig. Den var fra en tid hvor mange biler stadigvæk trak på baghjulene og havde karburatorere til at klare motorens benzin tilførelse. Vores testbil var af den tredje generation som kørte helt fra 1971-1996 men hvordan kører den så. Når man først har vænnet sig til den efter min mening lidt akavet kørestilling hvor man sidder forholdsvis lavt og fremme i forhold til en moderne varebil og at man skal holde bilen igang med kold motor nu hvor maskinen er udstyret med karburator og automat choker går det bare derudaf. Køreegenskaberne er meget typiske for en gammel amerikaner undervognen takler bumpene fint den glider netop bare over alle ujævnheder så den føles lidt slatten efter europiæsk standard. Men jeg syntes faktisk at denne bil takler svingene bedre end først antaget. Også styrtøjet er til den lette side men man køber ikke en G 20er for at få et præcist styrtøj og skarpe svingegenskaber. Angående bremser kan man sagtens mærke at denne Chevy ikke er helt ny mere pedalen føles en smule ulden iforhold til en moderne bil samtidig med at den trækker lidt til siderne ved standsning. Men hjertet i en hver bil er selvfølgelig motoren og her skuffer G20eren slet ikke den er netop udrustet med den helt rigtige slags kværn for denne bil type netop en 5.0 liters V8er af den gamle skole med stødstænger som er koblet sammen med en 4 trins automat gearkasse med four on the tree (rat gear). Det er ikke ligefrem nogen kræftfuld maskine den yder omkring 130 heste og den tager heller ikke ligefrem omdrejninger som en gal. Men selvom Chevroleten ikke er nogen formel 1 ræser syntes jeg faktisk at den følger fint med i den moderne traffik. Og så er det sjovt at bare for en gangs skyld at tage den med ro og køre ud på et stille cruise,

konklusion

Et af minusserne ved denne bil er at den er svær at bakke med selvom vinduerne er rimelig storer bagtil var det svært at manøvrer uden brug af spejlene fordi de var næsten umulige at for justeret så man kunne se noget i dem. Så man er lidt overladt til sig selv når det går baglæns. Men designet holder stadigvæk efter min mening den brede front og relativt smalle forrude er detaljer der er med til at give bilen et umiskendeligt udsende. Og så hjælper det helt klart at vores testbil var lakeret i en tidskorrekt brun metallic. Angående fit og finish kan man godt mærke at G20eren er en arbejdsbil og så alligevel ikke. Instrumentbordet er udført i den knaldhårde plast som man kender det i Amerikaner biler og arbejdsbiler Men alligevel er gulvet beklædt med tykke tæpper og sæderne i blødt velour noget som man mere ville kunne forvente i en Cadillac fra samme periode. Min dom over denne bil er at det som sagt er en sjov cruiser som tiltrækker opmærksomhed,