Biltest 955 Cayenne turbo.

Skrevet den af stoerner666

Hej velkommen til endnu en test. Sidste forår fik jeg endelig min Cayenne debut med en helt regulær 955 Ser. Jeg kunne rigtig godt lide motorlyden kvalitetsfornemmelsen i interiøret og hvor høj brugervenligheden var i infotainmentsystemet. Selv designet har jeg faktisk endt med at synes meget godt om. Men jeg eftersøgte noget mere pondus fra motoren af og synes jeg at gearkasse og køreegenskaberne føltes lidt middelmodige. Men i dag fik jeg endelig mulighed for at køre den “rigtige” takket været bilhuset Kalundborg hvis hjemmeside du kan se i linket nedenunder. Så vi forhåbentlig kan finde ud af om det er bedre når der står turbo på det.

Autohuset Kalundborg.

En stor turbomaskine.

Sidst vi kørte 955er fandt vi ud af at den ikke kørte meget bedre end dens søstermodeller Q7 og Tueareg. Jeg ved ikke om det er fordi at jeg forventede for meget af den. Men jeg havde nok regnet med mere nu hvor at det i de første mange år blev betragtet som den eneste sande sports-SUV og at det tilmed var én af de mest anerkendte sportsvognsproducenter at der stod bag den. Og det er samme middelmodige køreegenskaber at man møder i denne faceliftede udgave fra 2007. Den kører absolut ikke elendigt men måske bare lidt uinspirerende. For hvis du har kørt den gamle Tueareg med adaptiv luftundervogn så er det sådan nogenlunde at en 955er kører. Man har samme smidige styretøj som til gengæld føles en smule til den vage side. Imens at undervognen balancer komfort og dynamik ganske fint dog uden at mestrer nogen af delene til perfektion. Der synes jeg stadigvæk at E53 BMW X5 kører bedre. Og så synes jeg også at E53eren føltes mere selvsikker igennem svingene. Man mærkede i mindre grad at man kørte en stor og tung bil end at man gør i Cayenne. men den store forandring kommer i form af de ekstra heste fra motoren. Selvom at man ofte ikke ligger mærke til det. Under stille kørsel og fra 0 til omkring 50 i timen ved en hurtig acceleration der kunne jeg i hvert tilfælde ikke mærke nogen forskel i forhold til Seren. Men hvorimod i mellem-accelerationerne at der føles det virkelig som om at der kommer vind i sejlene. den trækker rigtig stærkt indtil at man slipper speederen. Det føles næsten også som at den kører bedre desto hurtigere man kører. Og selvom at den tarvelige Aisin automatgearkasse gør en dårlig entré. Så plejer 500 heste at hjælpe ganske godt selv hvis man kører i sådan en båd af en bil. Men jov gearkassen er bedre end den i ML63 fra samme periode men den skifter stadigvæk lidt slatten og så virker kickdown ikke så godt hvis man sammenligner med andre konvertergearkasser fra den tid af. Og selvom at manuel program virker fint så sætter det ikke lige min verden. Men dog så tilfredsstiller det på én eller anden måde éns krokodillehjerne med at rykke i sådan en stang. Men ellers kan jeg af store pluspunkter nævne at interiøret føles helt perfekt angående finish og materialevalg. Dette eksemplar havde læderpakken som tilføjede læder til instrumentbræt og de øverste dele af dørpanelerne og det er noget at jeg synes der højner den generelle kvalitetsfornemmelse. Og så synes jeg at motoren lyder ganske fint. Turboladerne tager noget af lyden så man har ikke den helt rigtige fuldfede suge V8 lyd. Men den konstante susen fra afgangsrørene under hård acceleration giver også et eller andet. For mig vækker det associationer til en kraftfuld blæst eller et jetfly under takeoff. Og så synes jeg at infotainmentsystemet virker ganske godt selv efter nutidig standard. Det var også noget at jeg roste i den første Cayenne test. Jeg synes at der selv idag er visse grafiske brugerflader der er mere forvirrende indrettet end i dette system. Og så er det med at betjene det med en drejeknap altså ikke så dårligt som folk gør det til. Og så er det en af de biler hvor at faceliftet ikke føles som noget der bare lige er klistret på den nye front og bagende går fint i spænd med det oprindelige design men hvor at det stadigvæk giver et nyt eller anderledes look.

Konklusion.

Efter at have kørt den store kanon indenfor 955 Cayenne. Så synes jeg at den faktisk klarede det fint nok. Den føltes ikke decideret bedre end Seren. Jov den er helt klart hurtigere fra mellem acceleration og op men motoren lyder ikke ligeså godt og så kører begge varianter stortest ens. Selvom at turbo har et mere omfattende sæt køreprogrammer og indstillinger som også burde ændre drivlinjens respons. Og så synes jeg ikke at den adaptive luftundervogn tilføjede noget til køreroplevelsen. Jeg mærkede i hvert tilfælde ikke nogen forskel om den stod i komfort eller sport. Så min endelige dom må vel værre at den ikke føles bedre men at den føles anderledes.

Hvis du ville læse om andre smarte SUVere så må du endelig give linksne et kig.

Udover turboladerne så ville jeg sige at direkte indsprøjtning var en vigtig tilføjelse til motoren i forhold til Seren som stadigvæk kørte med multipoint indsprøjtning.
Modsat så mange andre biler så synes jeg ikke at faceliftet støder så meget sammen med det oprindelige design.
Interiøret er typisk Porsche men det er faktisk ment som et komplement. For ergonomien er i top og kvalitetsfornemmelsen høj og så er der ikke så meget ligegyldigt at der forstyrrer kørslen. Og nå ja så er detaljer såsom tændingslåsen til venstre side fra ratstammen og instrumentklyngen med instrumenter i en række meget on brand som man ville sige nu til dags.

Biltest BMW X5 M.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. Dem der kender mig godt ved at jeg ikke tager udtalelser for gode varer. Så hvis folk siger at den dersens nye netflix serie er så “fucking badass” siger jeg til dem at ville jeg se den før at jeg er enig med dem. Også hvis vi taler biler tager jeg ikke nogen udtalelser for gode varer. Så når folk siger at der er crossovere eller SUVere der styrer ligesom en sportsvogn så svarer jeg igen med at det må de længere ud på savannen med. Men idag tror jeg måske at jeg har mødt mit nemesis når det kommer til argumenter mod at crossovere skal eksistere som biltype. Jeg ville i hvert tilfælde sige tak til JM handel for udlån af X5eren til dagens test du må endelig give deres webside et kig på linket nedenunder.

JM-handel.dk

En højbenet M5er ?.

Når vi skulle vække X5eren fra dens skønhedssøvn stod det med det samme klart at det her ikke er Dansker Diesel udgaven. Maskinen springer igang med et arrigt brøl. Den summer fortravlet hvorså at falde mere til ro når benzinblandingen bliver magret ud. Lydbilledet leder med det samme tankerne hen på biler som Ferrari F430 og Mclaren MP12C. Men det er ikke så underligt da motoren i X5 M også kører med flad krumtap aksel som i de førnævnte superbiler. Også under kørslen bliver man belønnet med et meget eksotisk lydbillede når man tænker på at det her er en SUV. Under acceleration udsteder maskinen et arrigt vræl sammen med et tilfredsstillende knald ved hvert gearskift. Og når vi taler om gearskift er det her også en ganske præcis og velkalibreret maskine. Især manuelt program føles overraskende godt især når man har oplevet de patetiske sportsprogrammer at mange automatgearkasser er udstyret med. Der sker faktisk noget når man trykker på padlen hvor at drivlinjen kviterer med et lille ryk ved hvert gearskift. Men angående det med at finde en velkørende SUV med præcise styregenskaber så tror jeg faktisk at jeg har fundet en lovende kandidat. Selvfølgelig er der absolut ingen SUVere der kører ligeså godt som en personbil eller en fuldblods-sportsvogn for den sags skyld så kommer X5eren rimelig tæt på alligevel. Styretøjet er tungt og præcist bilen reagere med det samme på selv de mindste styreinput. Undervognen er hård og kontant uden at værre knusende hård. Selv i slappeste køreprogram er der ikke meget krængning.

Alene med 722 heste.

Hvad lyder dommen på efter at have kørt sådan en højbenet racer. efter at have været alene med over 700 hyper kan jeg sige at jeg i hvert tilfælde er glad for at jeg betvingede så mange kræfter i en bil der havde en masse assistent-systemer og permanent firhjulstræk. Så den føles langt fra så vild og voldsom som først antaget. Men det er stadigvæk en lynende hurtig slæde som kræver meget respekt og selvkontrol af føreren. Men det er også en rendyrket sports SUV i ordets reneste betydning hvor det ikke bare er en bil med en stor motor men en mere komplet og afbalanceret pakke. Jeg kan i hvert tilfælde sige at jeg endnu gang er blevet bekræftet i at der ofte er en undtagelse til reglen og der på en eller anden måde findes en form for højbenet M5er derude.

Ville du læse om flere hurtige SUVere kan du med fordel læse de nedenstående test.

E70 Chassiset er langt fra min yndlings X5er eller yndlings bimmer for den sags skyld. Men M optikken gør virkelig underværker for det udvendige design.
Interiøret passer perfekt til denne bil. Der er sort læderstue og et par M logoer hist og her og ikke så meget pynt.
hvis man ikke havde M farverne på motorcoveret ville man ikke tro at der gemmede sig mange fuldblodsheste her.

Biltest Mercedes W221 S600L

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til en biltest. Som I har lagt mærke til har vi haft en vis epidemi som satte en kæp i hjulet på vores foretagender her på siden. Men nu er vi back in buiness. For hvad er ikke en bedre bil at starte op med end denne S600L. For selvom at jeg har mange S klasser på samvittigheden med biltests til bloggen så var det her min første w221er. Men nu ville jeg heller ikke holde jer tilbage med mere snak for lad os komme til testen.

Flyvende tæppe med ekspresfart.

Hvis man udelukkende snakker om kørekomfort kan man ikke komme udenom det faktum at S klassen er en af de mest komfortable biler på markedet. Uanset om det er den gamle W140 fra 1990erne eller den noget nyere w222er. Så er kørekomforten i højsædet samtidig med at en smule af dynamikken er bibeholdt. I den henseende er w221eren heldigvis ikke anderledes. Styretøjet er let og flydende samtidig med at værre præcist nok til at man har en fornemmelse om hvad forhjulene foretager sig. Undervognen er perfekt opsat efter min mening til denne slags bil. Den er meget komfortabel men stadigvæk fast nok til ikke at føles nervøs ved højere hastigheder og i sving. Og når man så kobler det sammen med intelligente forsæder a la E60 M5 så ville jeg sige at der er meget få biler der yder kørekomfort af så høj karat som S klassen. Angående design er S600eren dog en lidt svær størrelse at bedømme. Jeg indrømmer blankt at jeg langt henne af vejen ikke var solgt på det udvendige design. Det har altid set lidt for aggressivt og tryhard ud i forhold til de mere underspillede og klassiske designs. Men efter at have betragtet et par W221ere må jeg indrømme at jeg faktisk har vænnet mig til det jeg ville sågar sige at der er noget stilfuldt over det. Men noget der absolut ikke er tvivlsomt ved vognen er drivlinjen. M275 motoren vækkes fra sin søvn med en betryggende dyb brummen den larmer ikke meget men nok til at man ved at det er en stor kværn der ligger mellem forhjulene. Også når man sidder bag rattet gør motoren ikke meget væsen af sig ved stille kørsel. Den dybe bassagtige summen fortsætter med at køre i baggrunden imens at gearkassen skifter silkeblødt. Men hvis man bare puffer lidt til den skyder den en mægtig fart meget hurtigt. Den snapper ikke voldsomt ud efter én som en Tesla eller en tunet Skyline ville gøre. Accelerationen er det nogle ville kalde trygt og sikkert. Efter en kort research på nettet fandt jeg også ud af at 0 til 100 ligger på omkring 4.5 sekunder i snit hvilket absolut ikke er værst for en bil der vejer over 2 tons. Angående mængden af udstyr burde de fleste blive tilfredstillet bare for at nævne nogle af de features at vores testbil er udstyret med kan jeg sige at der er nøglefri start og betjening softclose af døre fuldt Command system med Harman kardon højtalere heldigital instrumentering samt nightvision alt sammen synes jeg er meget imponerende at finde på en årgang 2006. Men det er det man fik når man betalte over 3 milioner for en bil for 14 år siden.

Konklusion.

Efter at have kørt min første W221er kan jeg sige at den faktisk løftede den tunge arv ganske godt. Den har alle attributterne som udgør en S klasse. Teknologi komfort og håndværk af en høj standard. Jeg ville faktisk placere den højere end forgængeren W220 som på mange måder føltes lidt halv-bagt. Men bare det at opleve en V12ers styrke og raffinement er en oplevelse jeg aldrig bliver træt af og som jeg altid er dybt taknemelig over at have oplevet. Selvom at man i dag kan lave en 6 eller 8 cylinders motor der yder ligeså mange heste og som går ligeså smidigt som en V12er så syntes jeg stadigvæk at 12 cylindre hersker suverænt når det kommer til finmekanisk wow faktor og smidig gangkultur. Men selv uden et imponerende maskineri i maskinrummet er W221 som bil en ganske fornem måde at være mobil på. Jeg håber i hvert tilfælde at jeg kan få de mere mondæne udgaver til test så der også er noget at de mere dødelige kan drømme om.

Hvis du stadigvæk går med V12 tanker så kan du med fordel læse de nedenstående tests af disse V12 biler.

Sportsudstydning med fire AMG afgangsrør åbner lidt op for V12 lyden.
Mere lukkede fælgdesigns kan faktisk se rigtig godt ud på visse biler.

Biltest Mercedes W205 C63 AMG

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til endnu biltest. Jeg har kørt Audi RS Bmw M og en masse andre topmodeller. Men jeg har faktisk aldrig kørt Mercedes AMG. Men idag mistede jeg min mødom og så endda til en af de mest populære modeller. Selvom at C63 er den mest gængse AMGer på det Danske marked ændrer det ikke på at det her er en fantastisk powerbil. Men endnu en gang tak til leasingpartner i Aabenraa for udlån af C63eren til dagens test. Du må endelig give deres webside et kig på dette link.

V8erens svanesang.

Forleden læste jeg i et tilfældigt motormagasin at Mercedes AMG ville aflive deres V8 lineup. Det kom lidt som et chok for mig. At selv et populært lineup som dette ikke er imun overfor påbud og klimapolitik. Det gav mig endnu mere lyst til at anmelde en AMG v8er. Som en form for afskedssalut. Men hvordan kører den. Ved stille kørsel kan man sagtens mærke at man har ofret lidt til fordel for sport og dynamik. For eksempel er undervognen mere stramt sat op og så skifter gearkassen mindre smidigt. Bremserne giver også flere mislyde fra sig under brug end på en normal bil. Men det er meget normalt for performance bremser at gøre. Men for det meste føles C63eren meget civiliseret. Ja for det meste. For bare et kort tryk på speederen giver baghjulene en uhyrlig trang til at bryde løs. Man kan sagtens mærke at sports sommerdæk og en lav vejbane temperatur lægger en dæmper på løjerne. Man er nød til at rulle gassen ligeså stille ind hver gang man ville forøge hastigheden. Men de få gange man havde mulighed for at åbne op for dyret der føltes det fucking godt for at sige det lige ud af posen. Speedshift gearkassen banker igennem alle 7 trin imens at der kommer en kraftfuld torden ud af de fire afgangsrør. Men C63eren er en af de biler der kræver en sund dosis selvkontrol og respekt af føreren. Men  hvis man har selvkontrollen og respekten så er det her en fantastisk maskine. Og selvom at alle ville have sedan og stationcar udgaven. Så falder mit valg på den testede Cabriolet. Jeg kommer ikke på så mange racerbaner så det at 2 og 4 dørs sedan har en højre vridningsstabilitet siger mig en høstblomst. Og da jeg ikke har brug for at køre rundt med en masse ragelse. Er det simpelthen cabrio udgaven jeg ville eje hvis jeg fik muligheden. Den ser rigtig stilfuld ud og da der dog stadigvæk er bagsæder kan man stadigvæk have vennerne med ud og cruise.

Som at tage rumfærgen fra Billund til Kastrup.

Efter at have kørt C63eren blev man bekræftet i at det her er en bil der virkelig ville fremad. Nogle kedelige mennesker ville sikkert sige at det er lidt ligesom at tage rumfærgen fra Billund til Kastrup. Altså at denne bil lidt er overkill under Danske forhold nu hvor vores racerbaner er af en beskeden størrelse og at vi heller ikke har flere hundred kilometer lange motorvejs strækninger hvor der over lange stræk er fri hastighed. Men som håbløs romantiker ville jeg forsvare C63eren med at os bilnørder har brug for drømmebiler som dagens testbil. Selvom at jeg selv og mange ligesindet nok aldrig kommer i den position hvor man kan bruge flere milioner på bilkøb. Så inspirere drømmebilerne mig til at fortsætte min hobby og finde mere realistiske alternativer som man selv kan eje og køre i. Som jeg efterhånden har erfaret er biler og børn de to ting der bringe de bedste og værste følelser frem i folk. Alle de grå arbejdsdage bag rattet i Ducatoen er det hele værd hvis man bare nogle gange kan få lov til at drive blog og køre nogle af de fedeste biler på planeten.

De store performance bremser piver lidt mere under brug end standard setups. Men det er en normal karakteristika for denne slags biler.

 

Først slagtede de V12eren og nu står V8eren så for skud. Men heldigvis kan Mercedes Benz ledelsen ikke tage minderne fra mig.

 

Som en del af “one man one engine” initiativet bliver hver håndbygget motor forsynet med et emblem der bærer navnet på den tekniker der har samlet den. Det tilføjer et menneskeligt element til produktion af en hver AMG Meredes. Denne motor er åbenbart samlet af en vis Artur Minz.

 

Mængden af komfortudstyr og gadgets er ligeså stor som i andre luksusbiler. Og da dette er cabrioleten har man også et såkaldt airscarf som består af et sæt ventilatorer der er indbygget i de forreste nakkestøtter. Ventilatorerne trækker varm luft fra varmeapparatet og blæser det ind på fører og forsæde passagers nakke så man på den måde kan køre med taget nede selv på en kold Februar dag. Efter at have prøvet det kan jeg sige at det er en gimmick som ikke virker overdrevet godt. Det var sjovt nok kun når man kørte med taget oppe at man kan mærke en meget svag brise ligesom at hvis man bliver åndet i nakken af en anden person.

 

trim i ægte kulfiber er næsten lovpligtig i denne slags bil.

 

Når man kører Mercedes AMG så skal der altså skrues helt op for volumen. Med den aktive udstødning på vidt gab kommer der nogle helt fantastiske lyde ude fra de fire afgangsrør. Selv når man slipper gassen knalder og brager det som en racerbil med antilag.

 

hvis man ser dette emblem på forskærmen af en W205er kan det betyde to ting. Èt at det er en C200 der bliver kørt af en løgner som lyver til folk hvilken variant vedkommende kører i. To at det faktisk er en vaskeægte C63er.

 

Tripple test. Den store sedan test.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til den første tripple test nogensinde i upgears historie. Men hvad er ikke bedre end at lave en test om min yndlings karrosseri variant. Nemlig 4 dørs sedan. Og man må sige at det lidt er tre forskellige testbiler der stiller til start. Der er både noget hurtigt noget Italiensk og som rosinen i pølseenden noget Elektrisk. Men lad os komme til testen.

Den hurtige: Audi S6 C6.

received_4572273948645762815833841283387632.jpeg
S6eren er helt klart det jeg ville kalde en sleeper. I forbifarten ligner den netop en milion andre sorte A6ere. Men dem der ved. De ved rigtig meget.

Mange tak til Køge automobiler for udlån af S6eren til dagens test du må endelig give deres webside et kig på dette link.

Ulv i fåreklæder sleeper eller måske Q car. Der er mange ord der dækker over underspillet men hurtige biler. Selvom at S6eren ser mondæn ud så er den absolut ikke så langsom endda. Bare for at nævne nogle få facts. kan jeg sige at 0 til 100 km/t er overstået på 5,2 sekunder hvilket kun er et sekund langsommere end en Lamborghini Gallardo fra 2005. Motorens slagvolumen er 5204 kubik og så yder den henholdsvis 435 heste og 540 newtonmeter. Men alle de kræfter er faktisk meget let tilgængelig. For ved stille kørsel kører den som det den er. Nemlig en A6er. Styretøjet er let og flydende og gearkassen skifter smidigt og alt det der. Men fordi det netop er en S6er så sidder man meget bedre i de originale skålsæder end hvad der ellers er af standard møblement. Men man har stadigvæk motrolyden til at minde èn om at det her ikke er den 4 cylinders Dansker model. Ved lave omdrejninger buldrer den lidt som en V8er. Hvilket skuffer mig lidt. For selv ved en kort acceleration har maskinen ikke den lækre superbils agtige lyd som S85 motoren i E60 M5. Den lyder bare lidt som en overdimensioneret V8er i hvert tilfælde når man sidder inde fra førerpladsen og lytter til den. Men hvad maskinen mangler i lyd har den til gengæld i overskud. For ét er hvad specifikationerne siger noget andet er hvordan det føles at accelerer. Speeder responsen er meget hurtig. Det føles netop som om der ikke er meget vægt på svinghjulet. Motoren tager hurtigt omdrejninger samtidig med at gearkassen følger godt med. Kickdown sker prompte. Selv i manuel program reagerer den forholdsvis hurtigt.

Supersedan mit alles.

Hvis der er en bilniche Tyskland er rigtig gode til at udfylde så er det at bygge store Sedaner med hjertet fra en sportsvogn. Det er et koncept der altid har tiltalt mig. Og selvom at nogle måske ville sige at S6eren ikke helt har stamtræet som M5 eller E63 AMG. Så lyder min dom på at det her stadigvæk er et autobahn lokomotiv der har et godt kræft overskud og høj praktisk anvendelighed.

received_2448319455386531777075771627928854.jpeg

received_4716500703464807990116613127020955.jpeg
Ligesom eksteriøret er interiøret også underspillet. Men skålsæder og ægte kulfilber trim er med til at minde om at det her er en ganskeægte S6er.

received_5476429526714494171117608468847485.jpeg
10 cylindre 40 ventiler samt 435 heste går nu meget godt.

received_23788486624365243794068259741704478.jpeg

received_7374457833814444108422872664748907.jpeg
Branding på frontgrill og Bremsekalibre samt de fire afgangsrør er træk som man ikke lægger mærk til i forbifarten.

Den Italienske: Maserati quattroporte årgang 95.

20190904_1312325889830731438844162.jpg
to skønne biler og to skønne bud på henholdsvis Tysk og Italiensk køreglæde.

Stor tak til Robin for udlån af Quattroporten til dagens test.

Selvom at Quattroporten er testens alderspræsident. Så syntes jeg den er et fantastisk indslag. Det er en bil som byder på Italiensk flair for design og håndværk. Men lad os starte med netop at tale om design. Denne generation som også er kendt under Chassiskoden AM337 var formgivet af Marcello Gandini som må siges at være lidt af en legende indefor bildesign. Bare for at nævne nogle få af de designs han har på samvittigheden. Så har vedkommende stået bag klassikere såsom Lamborghini Countach Lancia Stratos og især overraskende for mig E12 5 serie. Men når det er sagt er Quattroporten nok ikke til alles smag. Men jeg har endt med at være rimelig vild med designet. Jeg synes at den har en rå skønhed og maskulinitet over sig. Lidt på samme måde som en Mercedes R129 har det. Noget jeg også kan lide ved denne bil er køreegenskaberne. Man kan selvfølgelig godt mærke at der er lidt mere rulle og vindstøj end i en nyere konstruktion. Men når man tager et hurtigt sving føles vognen solidt plantet på vejen. Den føles overraskende let til tås når man tænker på at det er en bil der næsten er på størrelse med min egen E39er 5 serie. Styretøjet føles også præcist så styreegenskaberne er heller ikke så værst bilens alder taget i betragtning. Så alt i alt giver køreoplevelsen indtrykket af at det her er en sand sportssedan. Angående gear og især motor fortsætter de gode toner. ZF automat gearkassen skifter måske ikke så smidigt som den kunne have gjort. Især ved små hastigheds ændringer rykker den lidt for meget til at virke smidig. Men kickdown virker ganske fint. Generalt synes jeg at gearkassen passer fint til biturbo V6erens smidig kræftudvikling. Selv ved sejtræk kunne jeg ikke mærke noget turbotøven.

Sydlandsk Gentlemans klub.

Enhver Italiensk bil med respekt for sig selv er udstyret med et stiligt interiør med lækkert matrialevalg. Og der er Quattroporten ingen undtagelse. Instrumentbordet er overraskende fornuftigt indrettet med at knapper og kontakter er rimelig logisk placeret. Og så er det hele svøbt i det blødeste biege læder. Næsten alle flader er polstret med læder eller ruskind. Og så er der generøst strøget masser af trætrim udover hele interiøret. Selv stilkene til lys og hvisker er udført i en form for lyst ædeltræ.

received_5077682597945067394739767066848430.jpeg

received_4153883324286268570574343867816456.jpeg
Med næsten alle overflader læder beklædte syntes jeg at interiøret har en gennemført-hed som overgår mange af de andre interiørs jeg har på bloggen.

received_5045426003634322352913844299947385.jpeg
Det ovale ur er front and center på instrumentbordet. Men jeg synes også at gearskifter håndtaget er en fin lille detalje. Det ligner lidt noget man ville styre gassen på en dyr speedbåd med.

Den elektriske: Tesla model 3.

meget ventet har jeg bare at sige.

Hvis S6eren er den benhårde Buisness type og Quattroporten den Italienske macho mand i jakkesæt. Så må model3eren helt klart være den tilbagelænnet Silicon Valley hipster der går ind for bæredygtighed. Men faktum er at model 3 er årets mest ventede bil. Men nu har jeg fået mulighed for at køre den. Og den skuffer faktisk ikke. Men mange tak til Tesla motors Danmark for at gøre det muligt at lave denne test.

Alle gode gange 3.

Selvom at model 3 lidt er markedsført som folke teslaen altså et billigere alternativ til model s. Så føles den ikke meget billigere. Man får stadigvæk en rimelig kvik nul til hundred tid og et flot indrettet interiør. Men lad os starte med hvor hurtigt nul til hundred er overstået. Bare et kort tryk på speederen får en til at blive slynget ind i sæderyggen. Ifølge de officiele tal er 0-100 overstået på bare 3.5 sekunder hvilket er meget imponerende for den billigste model i lineuppet. Også når vi ser på køreegenskaber skuffer model3eren heller ikke den kører som en Tesla skal køre. Undervognen har en god blanding imellem komfort og dynamik imens at styretøjet er let og flydende ved lave hastigheder hvorpå det så strammer op når man kører over byhastighed. Så generalt syntes jeg ikke at man kunne mærke at model3eren kører på mere konventionelle gasstøddæmpere med skrue fjedre modsat luftundervogn som model s og X.

Så kompliceret men så simpel.

Når vi taler interiørs er det der hvor jeg syntes at den største udvikling er sket i forhold til model S og X. Modsat Seren som har et instrumentbord der er indrettet på nogenlunde normal vis med at man har en instrument klynge der sidder bag rattet. Og hvorså at infortainment skærmen er placeret i midten af det hele. Der går model 3 all in for minimalismen. Der er forsvindene få fysiske knapper i interiøret. Det meste bliver simpelthen styret fra skærmen af. Og apropos skærm er det noget som alle der har siddet med en ipad kan finde ud af. Det er meget intuitivt både hvad angår indretningen af den grafiske interface og hvad for nogle gestusser man bruger til at betjene enheden med. Det er hvert tilfælde noget jeg byder velkommen efter at have siddet bag rattet i adskellige nye BMWer og Audier og bakset med noget så simpelt som at finde den rigtige radiostation eller at taste en destination ind i GPSsen. Men generalt syntes jeg at det er et fedt interiør. Det føles fint nok skruet sammen. Samtidig med at man har rig mulighed for at personliggøre det med forskellig slags indtræk og trim. Men ellers lyder dommen på at model 3 absolut ikke føles som en billig model. Men at den føles som en ganske fin udvidelse af Tesla universet. Og at den breder brandet ud til en endnu større målgruppe på sine egne præmisser.

Modsat interiør designet er eksteriør designet nærmere en videreudvikling af det oprindelige model S design end en regulær revolution.

received_2503233559736139
Fordi at så mange af bilfunktionerne styres af flybywire og software. Har man haft en større grad af frihed til at indrette interiøret meget minimalisk. Det ser helt fantastisk ud og giver lidt associationer til 50erne. Og som man kan se på billederne har man rig mulighed for at skræddersy sit interiør. Men personligt ville jeg droppe testbilens billige hvide plastiktrim som mest af alt ligner og føles som noget der er lavet ud af omsmeltet skærmkanter fra en gammel autocamper til fordel for udstillingsmodellens træpaneler i satin finish.

20190907_095517.jpg

20190907_095543
Kulfiber spoilerlæben er en del af performancepakken som også omfatter større fælge og bremser samt en lidt højere motoreffekt.

20190907_095552.jpg

20190907_101231.jpg
I sædvanlig Tesla stil er der to baggagerum. Et normalt et bagi og et frunk som de kalder det altså et front trunk fortil.

Biltest Kia Stinger GT årgang 2018

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til den første nybils test i meget lang tid. Hvilken bilproducent tænker du på når man nævner tekniske detaljer såsom biturbo v6 permanent firhjulstræk og Brembo bremsesystem. Lexus Audi eller måske Alfa. Men hvis man bare har læst lidt i motor nyhederne ved man at det altsammen er at finde i Kias første forsøg på at komme ind i sportssedan segmentet. Men jeg synes også at det faktisk er et godt første forsøg. Men mange tak til Carl Edelholt automobiler for udlån af Kiaen til dagens test. Du må endelig give deres webside et kig på dette link .

Er den Tysk nej den er Koreansk.

Første gang jeg fik mulighed for at sidde i en stinger var det første jeg tænkte på at Kia virkelig har gået Tyskerne i bedende. Finish og materialevalg er virkelig en Audi eller Mercedes værdig. Også interiørets design minder virkelig om noget at Audi kunne havde lanceret. Jeg synes i hvert tilfælde at man sidder ligeså godt som i nogen Tysk bil sæderne giver rigtig god støtte samtidig med at yde høj komfort. Også angående køreegenskaber føles det her som en meget dyre bil. Styretøjet føles let og flydende ved lav hastighed samtidig med at det strammer op ved motorvejs hastighed. Undervognen er også rigtig godt afstemt. Den føles kontant men heller ikke overdrevet ukomfortabelt og da Stingeren ikke har nær så lav dækprofil som en A7er ofte har er den faktisk meget behagelig at køre i. Motoren er også rigtig god. Den lyder ikke ligeså godt som en række6er eller en v8er. Under acceleration lyder den lidt som VR38eren i Nissan GTR hvilket på en eller anden måde er meget cool. Men den trækker godt og så er speederresponsen rimelig hurtig det føles virkelig som om at den faktisk har 370 heste. Gearkassen skifter faktisk også fint under hård acceleration skifter den prompte uden at tøve en kende. Det er faktisk kun når man kører stille at den ikke skifter ligeså smidigt som en Audi ville gøre. Men det er så lidt at jeg tror at en ikke bilkyndig person ikke ville lægge mærk til det.

konklusion

Men hvad er Stingerens svage sider spørger I sikkert. Til det ville jeg sige at det eneste jeg ville sætte en finger på er det udvendige design som minder for meget om Optima så meget at første gang jeg så en Stinger troede jeg at det var en optima med en form for stylingspakke monteret a la BMWs M pakke. Og så er udsynet skråt bagud rigtig dårligt fordi der ikke er hjørnevinduer i C stolpen som der for eksempel er på A7 og 5 serie GT. Men ellers lyder dommen på at Stinger er et virkelig godt første forsøg på at lave en sportssedan. Men at den nok får det svært ved at klare sig i et segment hvor image og mærke snobberi desvære er meget toneangivende faktorer.

Modsat mange andre luksusbiler jeg har kørt. Er der faktisk gjort noget ud af Stingerens tændingsnøgle. Der er god vægt i den samtidig med at læderdelen med syninger giver et eksklusivt look.

Midterdelen af instrumentbordet er der virkelig meget Audi over med de tre runde luftdyser.

Man sidder virkelig godt i Stingeren. Komforten er ligeså høj som i nogen Tysk bil.

Gællerne i motorhjelmen er det eneste i det udvendige design der er en gimmick da de netop ikke har nogen funktion.

De fire afgangsrør giver ikke så meget lyd fra sig som man skulle tro. Da jeg stod udenfor for at filme klip til videoen lyd det nærmest som en Picanto der stod i tomgang.

Nogle performance biler kan være heldige at have Brembo bremser på forakslen. Men Stinger har Brembo hele vejen rundt.

En V6er kommer efter min mening aldrig til at synge ligeså godt som en række6er. Men det her er en god og stærk motor.

video med dyret findes nedenunder.

Bil test Audi s7 årgang 2012

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til endnu en test. Efter at have kørt et eksemplar af A7 af den første årgang fandt jeg ud af at det er et af de tilfælde hvor det giver rigtig god mening at køre Audi. A7eren kørte rigtig godt den så rigtig godt ud og så var den forholdsvis rummelig. Men hvad gør man hvis man gerne ville have flere heste i folden men man gider ikke at ofre penge på en rs7er. Man vælger selvfølgelig s7eren. Den har samme 4 liters biturbo V8er og er stortset ligeså hurtig fra 0-100. Men mange tak til autoleasing syd for at jeg kunne komme og lave denne test. Giv dem endelig et kig på dette link .

Et køretøj med mange facetter

Der er nogle biler der kan det hele. De har mange facetter om man vil der er S7eren en af dem. Men hvor mange ting kan den egentlig det finder vi ud af nu. Når man stiger ind og trykker på startknappen springer V8eren igang med en dyb buldren der er ikke så meget lyd på den som i andre supersedaner men der er alligevel nok til at give et hint om at det her ikke er den 4 cylinders Dansker udgave af A7eren. Også under kørslen er der et godt lydbillede. Under hård acceleration brøler motoren herligt ligesom en sugemotor generalt har ingenørerne hos Audi gjort et godt arbejde med at maskere turbostøjen. Det er faktisk kun ved mellemgas at jeg syntes at der var et hint af Wastegate prust og turbo hvislen. Angående køreegenskaber er denne bil et rart bekendtskab generalt synes jeg at A7 er en rimelig velkørende bil. Så derfor syntes jeg ikke at køreegenskaberne er meget anderledes i forhold til standard udgaven. Den har samme godt vægtet styretøj og dynamiske svingegenskaber. Og da dette eksemplar også står på rimelig store fælge er kørekomforten ikke så høj som den kunne have været. Angående gearkasse er det her også en ok bil. Efter at have kørt den gamle RS4 med den 6 trins manual må jeg sande at jeg aldrig kommer til at skifte ligeså hurtigt som en godt kalibreret automat gearkasse. Jeg følte slet ikke at mine gearskift kunne følge med motorens lynhurtige speederrespons. Men det er en anden historie i S7eren. Når man skal foretage en hastigheds ændring skifter den prompte et par gear ned hvorså at fanden tager ved den så man bliver slynget tilbage i førersædet. Det er faktisk kun ved acceleration fra stilstand at der er lidt et dødpunkt. Og så er skiftepadlerne ikke så responsive som de kunne have været så jeg endte bare med at køre i hel automatisk program hele turen igennem. Men det at cruise klarer gearkassen næsten ligeså godt som hurtige accelerationer. Ved motorvejskørsel sørger det syvende gear for at motoren er helt u anstrengt samtidig med at den skifter silkeblødt ved stille acceleration.

konklusion

Efter at have kørt dette pragteksemplar af en S7er. Kan jeg sige at det er en bil med mange facetter. Den kan både gøre det som rejsekuffert på de lange motorvejs strækninger og som legetøj til søndags turene igennem nogle snogede landeveje. Men hvis du har lidt over 700.000 til din næste bil er det her en god mulighed for at bliver ordenligt kørende.

Dette eksemplar har næsten alle krydser på udstyrslisten. Det er faktisk kun headsup display der mangler.

I Forhold til andre RS og S modeller er S7eren forholdsvis underspillet. Men de store skiver med S7 brandede kalibre er en af måderne man kan spotte en ægte S7 på.

TFSI V8eren udmærker sig ved at have turboladerne inde i Vet noget der eftersigende var gjort for at gøre motoren mere kompakt.

Turbolag er næsten en saga blot i disse moderne motorer.

video med bilen nedenunder.