biltest BMW E60 M5

Så kom den endelig den første BMW M bil til bloggen og det blev et ordenligt brag af en start. Så jeg ville helt klart sige at hvis man var så heldig at man lå inde med omkring 600.000 som det testede eksemplar stod til. Så er det helt klart bilen her får du en performer uden lige som selv efter 10 år blæser der ud af som en raket på togskinner. Jeg syntes i hvert tilfælde selv at man får masser af hestekræfter for alle pengene men mange tak til WK biler for at stille M5eren til rådighed til dagens test check deres hjemmeside ud for flere gode tilbud Wkbiler.dk

Der er hurtige biler og der er meget hurtige biler

Rent køredynamisk kan man sagtens mærke at M5eren er i en helt anden liga. Undervognen føles meget mere kontant end i den ordinære 5 serie som allerede har rimelig dynamiske køreegenskaber. Især i M mode føles den til den hårde side. Men på en eller anden måde føles det her møgdyr ikke vildt anderledes angående køreegenskaber end E60 530Deren vi kørte tidligere på året den kan stadigvæk cruise på fornemmeste vis når man ikke gider at trække 9000 omdrejninger konstant. Også styrtøjet har et helt andet feel når man er ude at køre i en ægte M bil. Det føles meget stramt samtidig med at være meget retningsstabilt ved motorvejs fart. Men den største forskel efter min bog imellem M power og en gemensnitlig E60er er helt klart motoren S85B50eren er et iponerende kraftværk både på vejen og rent teknologisk. Så lad mig lige læse en smule op fra spec listen. Det er en 5.0 liters V10er på 90 grader der har 4 ventiler pr cylinder dobbelt Vanos tørsump individuelle spjældhuse oile kølet støbte Mahle stempler i alu samt MSS65 ECU. Ved stille kørsel minder denne motors lyd meget om en V8er. Den har en dyb bas agtig buldren og så føles den meget civiliseret. Men når man går i M mode og trykker speederen i bund er maskinen som forvandlet det dybe brøl er blevet til et arigt skrig når der bliver lukket op for alle 10 spjældhuse. Det er virklig et fantastisk soundtrack og en fantastisk kraft udvikling. Den føles helt som en forvokset Honda V tech som først er tilfreds når man er oppe over den gode side af 6000 omdrejninger. Så selvom jeg er stor fan af Nissans fantastiske RB25ere og RB26ere så er 507 suge heste slet ikke så værst enda. Også gearkassen er heller ikke dårlig den 7 trins dobbeltkoblings SMG skifter knivskarpt ved hård acceleration. Det hele foregår så gnidningsfrit så det føles nærmest mere som at teleportere sig op til 130 frem for at accelerere dertil. Men af svage sider kan nævnes meget kluntet gearskift ved lave hastigheder for her giver bilen et ryk hver gang man kommer til fuld stop eller skal sætte i gang. Så man kan sagtens mærke at M5eren først er i sit rette element når det går hurtigt,

tripple black

Heldigvis er det ikke kun det tekniske at vores testbil imponerer med. Det kosmetiske er også beundrings værdig alt lige fra de blank sorte Hartge fælge til de sorte nyer og gæller er små smagfulde ændringer. Også indenbords kan man mærke at man er i en speciel bil for eksempel er instumentbordet beklædt i sort læder med fine små syninger modsat den normale E60ers gummi polstring ydligere er der også mere trim i børstet stål i M5 kabinen. Men min yndlings detalje indvendigt er dog loftshimlen i sort alcantara den føles rigtig lækker og fyldig samtidig med at give det sidste pift af sport og luksus i et allerede lækkert interoir. Men min dom over denne bil er at det er en fantastisk maskine som på brugt markedet giver en masser af hestekræfter for pengene. Men det er stadigvæk en dyr fornøjelse at køre V10er vi var heldige ikke løbe tør da vi vendte tilbage med næsten tom tank efter vores tur. Men det ændrer ikke på at det er en formidabel ræser vi har med at gøre,

så er der ekstra lir vores testbil var krydret med disse fine Hartge fælge. Læg mærk til bremserne som har storre hullede og ventileret skiver og som selvfølgelig er standard på alle E60 M5ere
så er der ekstra lir vores testbil var krydret med disse fine Hartge fælge. Læg mærk til bremserne som har store hullede og ventileret skiver og som selvfølgelig er standard på alle E60 M5ere
5.0 V10eren minder mere om en racer motor end en standard motor i konstruktion og temperament
5.0 V10eren minder mere om en racer motor end en standard motor i konstruktion og temperament
Interoiret føles virkelig lækkert det har det bare også at være i en bil af denne støbning
Interoiret føles virkelig lækkert det har det bare også at være i en bil af denne støbning
pladsforholdene er ligeså gode som i den normale E60er
pladsforholdene er ligeså gode som i den normale E60er
Nej det er heldigvis ikke en fake så denne 5 serie kan sagtens bære BMW M emblemerne med en vis stolthed
Nej det er heldigvis ikke en fake så denne 5 serie kan sagtens bære BMW M emblemerne med en vis stolthed

dobbelt test BMW E36 316i compact Vs Honda Prelude MKIV 2.0 I

Hvis du søger en velkørende mindre bil fra 90erne må du endelig ikke ignorere denne test. For man kan sagtens få masser af køregæde hvis man vælger en bil der er over 15 år gammel. Til dagens test er det to lidt forskellige men stadigvæk velkørende biler der stiller til start. Mange tak til TT cars i Randers for at stille dagens test biler til rådighed check deres hjemmeside for flere gode tilbud.  tt-cars.dk

praktisk BMW

E36eren var testens mest praktiske i det den havde bedre plads på bagsæderne og et mere regulært baggagerum samtidig med at indstignings højden ikke var ligeså lav som i preluden. Men køreegenskaberne er der heldigvis ikke noget galt med den ligger rigtig godt på vejen uden at krænge nævneværdigt. Den performer fint af en årgang 96er at være. Ydligere er 3serien meget mere komfortorienteret end den lidt stive honda. Styrtøjet er også godt 316eren har ikke ligeså meget vægt i styrtøjet som preluden men det føles meget præcist. Det reagere prompte på ens input. På motor og gear fronten svigtes bimmeren lidt af en sløv 1.6er den har ikke det sidste knald som Hondaens 2.0er den føles på grænsen til at være undermotoriseret. Gearkassen føles heller ikke ligeså  skarp som I hondaen skiftene har skarphed som en god køkkenkniv imens man i preluden er lidt på Katana niveau. Men indvendigt er der ikke så værst kørestillingen minder mere om en normal personbil end Hondaens sportsvogns agtige kørestilling. Hvilket er et plus for nogle men dellæder sæderne sidder man godt i og da dette er en BMW af den gamle skole skal man netop kun tænke på det det hele handler om netop at køre derudaf. Mit sidste kritikpunkt af denne bil er dog mest designet den ser ikke hot ud nærmere lidt aparte ud med sin afstumpede bagende. Der slår den frække Honda 316eren med lysår.

fantastiske Honda

Selvom Honda Prelude “kun” trækker på forhjulene er den som køremaskine genial. Undervognen er dejlig stiv det er med til at få bilen til at nærmest suge sig fast til vejen den føles meget selvsikker i svingene hvor den krænger ligeså lidt som bimmeren. Men undervognens hårdhed kan selvfølgelig afskrække nogle luksusdyr som overvejer at købe prelude som næste bil. Styrtøjet er heller ikke dårligt i denne bil selvom det føles en smule mindre præcist har det en god vægt i sig. På motor gear siden slår prelude helt klart 316 med en meget letløbende motor selvom det ikke er en V tech så er der masser af saft i den Den trækker bare derudaf uden at være for omdrejningsvillig. Så selvom 2.3 udgaven vi testede i vinters havde en mere eksplosiv acceleration så klarer den 2 liters maskine jobbet til perfektion. Gearkassen skifter som sagt godt de skarpe skift har et tungt metallisk feel som overgår dem i 3serien. Angående design har vi med en hot bil at gøre alt fra den lave front med “næsebore” og smalle forlygter til  den høje bagende ser bare helt rigtigt ud. Det er lige til at spise i forhold til BMWens aparte liftback design. Bag rattet er prelude også et rart bekendtskab kørestillingen er lav og de originale skålesæder har et rigtig godt greb om en imens man kaster et blik ud over det lave instrumentbord der husser en blanding af analog og digital instrumenter selvom finishen ikke er på bimmer niveau har hondaens interoir et fint design. Men bagsædet er ikke for mennesker alle der er større end en 12årig sidder rimelig klemt. Så det er også lidt det praktiske at Hondaen taber på,

konklusion

Min dom over disse biler er hvis man ville have en praktisk men også velkørende bil så er det helt klart BMWen man skal gå efter. Men hvis du ikke behøver at have folk på bagsædet men stadigvæk vil have en rendyrket køremaskine så er prelude helt klart the way to go,

E36erens motor er lidt sløv i forhold til hondaens
E36erens motor er lidt sløv i forhold til hondaens
vidunderlig motor 2.0eren i prelude har fint med kræfter så den føles altid velplagt
vidunderlig motor 2.0eren i prelude har fint med kræfter så den føles altid velplagt
BMW kan bryste sig med at have et meget mere regulært bagsæde
BMWen kan bryste sig med at have et meget mere regulært bagsæde
rød frækkert Hondaen er helt klart den kønneste af de to test biler
rød frækkert Hondaen er helt klart den kønneste af de to test biler
det er ligefør at pladsen i bagagerummet er bedre end den på bagsædet
i hondaen er det lige før at pladsen i bagagerummet er bedre end den på bagsædet.

biltest BMW I3

“Den ligner helt en koncept bil der er sluppet fri fra et designstudie” sagde min side kammerat da vi steg ind i den titanium grå i3er og der måtte jeg give ham ret den lille BMW skiller sig rimelig meget ud fra flokken mht design konstruktion og teknologi men inderst inde gemmer der sig stadigvæk de klassiske bimmer værdier såsom dynamik effektivitet nå ja og lidt for mange smarte gimmicks efter min bog og overdesignet dele/systemer som man sagtens kunne have udført på nemmere vis

ligger godt på vejen

750I 420D gran coupé og X5 har det tilfældes med I3eren er at de allesammen er meget velkørende biler og jeg er ikke den type person der siger at denne bil kører godt bare fordi andre siger det. I3eren kører som en rigtig BMW det vil sige med præcist styrtøj rigtig fast undervogn som til gengæld heller ikke føles knusende hård vejgreb er heller ikke noget problem selvom i3 ligesom andre elbiler har en fælgmontering der minder meget om cykelhjul i bredden kunne vi sagtens komme op i fart på de våde veje og det bringer os videre til motor og præstationerne. Ved acceleation performer i3 som enhver anden elbil med hurtig og smidig accceleration dette eksemplar var endda udstyret med rækkevide forlænger i form af en 2 cylinders boxer motor fra BMWs motorcykel devision som vi heldigvis ikke fik brug for.

lækkert interior med dårlige indstignings forhold bagtil

Interioret i i3 er typisk BMW dvs sublim samlekvalitet lækre matrialer og især det to eget læderret er en af mine yndlings detaljer det ligger rigtig godt i hænderne og har fine detaljer i blå annodoseret alu imens gearene vælges på letteste vis fra en fancy lille arm på ratstammen. Desvære har bagsæde passagerene ikke helt de samme glimrende forhold lad os starte med de baghængslede bagdøre som ser smarte men er meget upraktisk ved små standsninger hvor folk skal bytte plads idet dem der sider foran altid er nød til at tage deres sikkerheds sele af og åbne fordørene før at man kan åbne bagdørene og så sider man knap så godt bagi hvis man er over 180 ydeligere er selve indstigningen besværliggjort af den lidt snæver døråbning så man nærmest må slange sig ind. Men alt i alt er min dom over i3 ikke så hård som I have troet jeg syntes det er en fin bil som modsat andre middelmodige elbiler teknisk og designmæssigt er et rent stykke papir i det den er designet fra starten af til at være elbil alene det er med til at gøre det til en interessant bil som har en masse fine detaljer som selv jeg som ikke går særlig meget op i samlekvalitet og “nips ting” i ens bil kan værdsætte selv på kortere ture,