Biltest Mercedes GLK 250 CDI X204.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til årets første biltest. Jeg har kørt rigtig mange fancy Mercedes efterhånden. Jeg har bogstavelig talt kørt alt fra en SL55 R230 over en A45 W176 til en CL63 C216. Men i dag er det første gang at jeg prøver kræfter med en ægte folkemercer i form af en X204 GLKer. Jeg kan allerede sige nu at jeg var positivt overrasket over den. Det er langtfra den mest fancy bil men den kører ganske ok. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Luxury car concept for at vi måtte låne dagens bil. I må endelig give deres webside et kig I linket nedenunder.

lcc.nu

Leverpostajsbil med gode kvaliteter.

Det første både mig og andenpiloten lagde mærke til når vi skiftedes til at køre. Var at kørestillingen og kørekomforten var helt regulær. Men sidder oprejst ligesom i en rigtig SUV imens at forsæderne giver rigtig fint komfort og god støtte. Noget at andenpiloten synes var lidt bøvlet var den måde at stilke til fartpilot og blinklys er indrettet. Men det er også kun fordi at han ikke har kørt så mange specialbiler endnu. Undervognen er også fint afstemt imellem komfort og dynamik imens at styretøjet styrer let og flydende. Angående motor og gear er man også godt stillet. Selvom at man har et manuelt program og at det virker ganske fint. Så giver det bare ikke mening at bruge det i denne slags bil. Men når man bare lader den blive i hel automatisk bliver man også belønnet med silkebløde gearskift samtidig med at kickdown virker ganske fint. Motoren har en lineær kraftudvikling og et solidt bundtræk. Det er absolut ingen hurtigløber men til jobbet som hverdagstrækker gør den det ganske fint. Noget andet at vi også rigtig godt kan lide ved X204eren er designet både indvendigt og udvendigt. Eksteriørdesignet ligner en GL klasse der har fået en 90 graders kogevask. Men uden stadigvæk at se fjollet ud. Som jeg har nævnt før er det her én af mine yndlings æraer angående Mercedes Benz design. Indvendigt er der meget W204 C klasse over især instrumentbrættet men det giver også meget god mening da X204 deler platform og stumper med W204. Men jeg synes også at W204eren har det bedste interiørdesign af nogen som helst C klasse. Finish og materialevalg er også ganske respektabel det er typisk slut 00er Mercedes så man ved hvad man får. Og så får man også ganske fint med udstyr i dette eksemplar. Blandt andet har man parkerings assistent komplet Command system læderindtræk og interiør-trim i børstet stål.

Konklusion.

Efter at havde kørt denne bil kan den så måle sig med VW Tiguan og company ?. Ja det synes jeg at den kan. Den er letkørt og så er den hverken for stor eller for lille. Den er også ganske veludstyret. Og så synes jeg at designet er noget pænere end hos Volkswagen Ford og så videre.

Hvis du ville læse om andre Mercere af forskellig slags. Må du endelig give nedenstående links et kig.

Selv på én af de mest leverpostajs-agtige og Danskervenlige modeller så går et sæt AMG fælge bare rigtig godt.
Det er ikke nogen vild og voldsom maskine. Men derimod en godmodig og tilforladelig sag der går ganske fint.
Personligt kan jeg rigtig godt lide interiørdesignet. Der er lidt W204 over det bare hvor at man har et smallere instrumentbræt.
Men overordnet set ser den faktisk ikke så værst ud.

Biltest C216 CL63 AMG.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til endnu en test. I ved jo at jeg elsker store biler og at jeg elsker stolpeløse Coupéer. Og i dag fik jeg kørt én af de helt hårde. For jeg elsker virkelig CL63erens elegante og rå udstråling der kombinerer en olm M156er med smukke coupéformer. Selvom at det åbenlyse valg for en entusiast ville værre at vælge en C63er så kan sådan én stor båd altså et eller andet efter min mening men ellers ville jeg bare sige mange tak til Auto Hasen i Brønshøj for at vi måtte låne denne bil til dagens test du må endelig give deres side et kig i linket nedenunder.

autohusethasen.dk

Hurtigtgående asfalt-yacht.

Ligesom med dens søster W221 så har C216 virkelig vundet over mig. Jeg er stadigvæk ikke helt hooked på frontens udseende da den stadigvæk lidt ligner en flad W204 C klasse. Men fra siden og bagfra er det efter min mening én af de smukkeste Mercedes fra de sidste 15 til 20 år. Man har den rette mængde karakter og bæltelinjer der bryder siderne op og en yndefuld stolpeløs coupé taglinje der ender i en panorama-bagrude. Ligesom med S klassen synes jeg også at man har ramt den perfekte balance imellem elegance atletisk dynamik og aggressivitet. Hele eksteriøret bliver komplimenteret rigtig fint med det originale AMG skørtesæt hvor at man blandt andet har gæller i siden af forkofangeren og fire store afgangsrør bagtil. Også på kommandobroen har man ingen problemer i at værre kaptajn på starship Enterprise. Man har et instrumentbræt der i grove træk er løftet fra W221 S klasse nu hvor at de to modeller er så tæt beslægtet. Men i CL63 har materialevalget fået et hak opad med at man har sort handske-læder på både over og nedre halvdel af instrumentbrættet og resten af berøringspunkterne i interiøret hvor at det hele bliver toppet af med en alcantara lofthimmel. Men som jeg har nævnt før er midt og slut 2000erne lidt en ny-renæssance når det kommer til Mecedes Benz kvalitetsfornemmelsen og designet i interiørene. Man var godt på vej ud af den dårlige periode i start 00erne og så prøvede man mange småting af der blev allemands eje i 2010erene som for eksempel Command systemet der bliver betjent med et musehjul. Jeg bliver stadivæk lidt imponeret over hvor moderne systemet føles hver gang jeg stiger ind i en W221er eller en C216er. Noget andet imponerende er pladsforholdene bagtil som vores bagsædetester beskrev som nogle af de bedste i nogen todørs-coupé men det er jo det man får når man har en fuldstørrelses luksus-coupé på over 5 meter i længden. Indstigningsforholdene bagtil er også relativt gode nu hvor dørene er længere end på en firdørs bil og sæderyggene nemt kan klappes forover af bagsædepassageren uden indblanding fra føreren. Jeg ville dog pointere at Ligesom andre fuldstørrelses luksus-coupéer er CLeren en sand fire personers bil så det bliver lidt svært at have tre på stribe bagi i hvert tilfælde hvis man skal gøre det lovligt. Angående køreegenskaber er det her også en herlig slæde. Den føles ikke let til tås men nærmere selvsikker man har den legendariske S klasse komfort hvor at man har strammet undervognen bare en smule op så den bedre kan håndtere de ekstra heste. Styretøjet er også en smule tungere vægtet i forhold til normalt men hvor at man stadigvæk nemt kan manøvrere ved lav hastighed. Det kommunikere ikke så meget feedback tilbage men sådan behøver det heller ikke at værre i denne slags bil. Noget andet at jeg elsker ved de fuldstørrelses biler er at den lange akselafstand gør underværker for hvor rolig at den føles. Selvfølgelig kan bagvognen sagtens bryde løs hvis man er for ivrig med sine speederinput. Men den er slet ikke ligeså nervøs som den lille C63er jeg kørte for et par år siden hvor at man nærmest kun skulle puste til speederen før at ESPen råbte vagt i gevær. Angående motor og gear er man også godt stillet. M156 motoren har helt klart legende status i AMG kredse og så er C216 indtil videre min yndlings applikation at den er blevet benyttet i. Bare lyden er noget Jeg altid ville elske. Selv nedskiftene har en virkelig tilfredsstillende lyd det er ikke en kunstig bøvs som i mange Audi RSere men mere et olmt brøl som når et vildt bæst tager et kontant åndedrag. Men min yndlingslyd er stadigvæk en acceleration fra kickdown. Maskinen vækkes fra sin søvn med et dyb brøl fra indsugningen men hvor at man stadigvæk har en smule skralden fra afgangsrørene. Noget andet jeg elsker ved en M156er er gangkulturen og speedresponsen. Den går silkeblød ved tomgang men hvor at den simpelthen går som skudt ud af en kanon så snart man kaster den et gear eller to ned. Jeg tror simpelthen ikke at jeg bliver træt af at betvinge en stor klump der kan snurre med mange omdrejninger og som kan tage gas som om der næsten ikke var noget svinghjul bag på den. Men ligesom med ML63 og R63 kan gearkassen næsten ikke følge med motoren hvor at man i CLeren måtte slække en smule på gassen eller give skiftepadlen et ekstra tryk. Den skifter faktisk ok smidigt ved stille kørsel men under performance-kørsel sker skiftene lidt med sneglefart. Så gearkassen er virkelig også noget af det eneste der virkelig minder én om at det er en lidt ældre bil. Men hvis man husker at give motoren lidt omdrejninger så snart den er driftsvarm og at man tager højde for gearkassens begrænsninger er det her en hurtig bil der efter min mening kan tage 85 procent af alle de biler der kører på de Danske veje i et dragrace. Det er i hvert tilfælde en særlig oplevelse at køre i noget så stort der kan accelerere så hurtigt.

Continent-krydseren.

Efter at have kørt denne prægtige bil hvad er konklusionen så. Jeg synes jo selvfølgelig at den er helt igennem fantastisk den føles som bilen at man nærmest kan krydse kontinenter i med høj hastighed og i høj komfort. Det er næsten som et flyvende tæppe der befordrer én og éns tre bedste venner til bestemmelsesstedet ubemærket og lynende hurtigt. Men jeg føler også at det er en slags bil der aldrig kommer igen. 2 dørs fuldstørrelses luksus-coupé med V8 på ren sug eller biturbo V12 hvis man vælger den som CL65. Jeg er i hvert tilfælde virkelig beæret over at have haft muligheden for at køre den.

Hvis du ville læse om andre AMGere må du endelig give linksne et kig.

M156 er 6.2 liters håndbygget motor-kærlighed.
Fra siden tager C216eren sig virkelig godt ud. Man har en virkelig elegant silhuette der efter min mening stadigvæk ser moderne ud.
Gæller på siden af kofangeren er en bildetalje at jeg altid har kunne lide. Og den detalje er stilfuldt integreret på CL63.
Udover Riviera fælgene og de rødmalede bremsekalibrer stod den faktisk meget originalt.
Et andet design-element at jeg godt kan lide er panorama-bagruden som selvfølgelig er en lille reference til W111 280SE som er C216erens forfader.
Et lille fun fact til jer bilspottere så I kan kende CL63 fra CL65 er at CL63 har fire runde afgangsrør modsat CL65 som har mere flade eller trapezformet afgangsrør.
Det infrarøde sigte er en feature som kunne fås på alle W221ere og C216ere. Jeg ved ikke hvor brugbart det er ude i virkeligheden men det føles meget fedt og Knightrider agtigt at køre med.

biltest Mercedes GL350 X166.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en test. Hvilke modeller tænker du på når du tænker på 7 personners SUVere. Audi Q7 Cadillac Escalade eller måske GMC Yukon. Men måske ved du også at Mercedes har deres egen kæmpe-SUV kaldet en GLer. Og i dag blev det min tur til at prøve kræfter med GLeren for første gang. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Nordsjællands bilhus for at vi måtte låne dette eksemplar til test. Du må endelig give deres hjemmeside et kig på linket nedenunder.

www.nordsjællands-bilhus.dk

Den Tyske Escalade.

På papiret kan man sagtens stemple GL som en Tysk pendent til Cadillac Escalade. De er begge pralende kæmpe SUVere der primært appelerer til Amerikanske forstadsfruer med mindreværds-komplekser. Og så er det begge to biler der ikke har set skyggen af fornuft hvis man ser på dem som mikrobils-elskende Europæier. Og så er det også bilerne hvor man som ejer ender med at blive gode venner med tankpasseren da lavt brændstofforbrug ikke just ligger i kortene. Men ironisk nok så bliver alle GL og GLS bygget i Vance i Alabama. Så den Tyske Escalade er næsten ligeså Amerikansk som en “ægte” Escalade. Til at starte læner designet sig også meget op ad de Amerikanske fullsize SUVer men hvor man stadigvæk kan se Mercedes anerne. Jeg synes helt ærligt at den faktisk ikke ser så værst ud. Især hvis man sammenligner den med BMW X7 som ligner en togulykke i Bangladesh. Man har traditionelle SUV proportioner krydret med et meget aggressivt design på kofangere og front. Især fortil synes jeg at den har fået hele armen på den gode måde. Man har en kæmpe frontgrill der næsten ville kunne passe på en Sprinter hvor den helt store stjerne pryder midten af grillen. Kofangerne har dybe luftindtag som var det en performancebil og så løber der en tyk kromstribe over bunden af hver kofanger hvor den på forkofangeren nærmest rager ud som en spoilerlæbe. Og da det her eksemplar står på 20 tommer AMG fælge er det visuelle udtryk fuldendt. Men kører den så godt som den ser ud. Det får I at vide nu her. Efter at have taget plads i det rødbrune førersæde fyrer jeg op for den trofaste OM642. Maskinen springer igang med et kort snøft. Selv under koldstart går maskinen tyst selv mere tyst end i W221 S klassen jeg kørte med samme motor. Efter at havde klemt den her skolebus af en bil ud fra holdepladsen så kan jeg endelig få prøvet hvad den kan og hvad den ikke kan. De første 15 km rykker den underligt ved hver gearskift. Men efter at man har fået noget varme i gearkasse-olien hjælper det på det. Men man har ikke ligeså præcise gearskift som i andre Daimler AG produkter eller i Q7 for den sags skyld. Selv den gamle 4L årgang af Q7 belønner føreren med præcise gearskift og hurtig kickdown. Manuel gearkasseprogram er også lidt en joke i GLeren det tilføjer ikke noget bestemt til køreoplevelsen og så føles det meget tilfældigt om den ville aktivere og deaktivere denne funktion og om det var mig eller computeren der foretog skiftene. Nogle gange måtte jeg se ned i displayet for at blive bekræftet i at det faktisk var mig der styrede løjerne. Et andet punkt hvor at GLeren falder bagud i forhold til Q7 er angående kraftoverskud. Selv i den gængse 3.0 TDI var G påvirkningen så stor at under en hård acceleration så lettede prøveplader og andre løse genstande man havde liggende på instrumentbrættet som en drageflyver at vinden får fat i. Imens at man i GL350eren ikke behøver at skulle agere flyveleder hver gang man køre til motorvej. Den accelerer trykt og smidigt man kan i hvert tilfælde godt mærke at egenvægten på 2505 kilo skinder mere igennem end på Q7eren. Angående køreegenskaber lever GLeren til gengæld helt op til den høje Mercedes standard. Selvom at man i denne bil kører på 20 AMG fælge med lavprofil dæk som tager en smule af komforten. Så gør luftundervognen et ganske fint job med at isolere én fra de elendige veje vi kørte på ved denne testrute. Styretøjet kommunikerer nogenlunde. Med andre ord så giver det ikke meget føling med vejen og det føles heller ikke overdrevet præcist men det behøver det heller ikke at værre i sådan en kæmpe container af en bil. Men det føles let og flydende idet der er et fint boost på servostyringen. Noget andet der heller ikke er værst er kabinekvaliteten og materialevalget. Mange har beskyldt de Amerikansk bygget Mercedes for at værre et par generationer bagud når det kommer til fit og finish. Og det kan jeg måske godt se hvis vi taler om W164 M klasse eller W251 R klasse. Men når vi er nået til X166 GL klasse så er forskellen meget lille. Selvfølgelig kan man ikke forvente S klasse eller Maybach kvalitet selvom at GLeren over i staterne ofte er blevet markedsført som SUVernes svar på S klassen. Men når det er sagt så er det stadigvæk et gedigent interiør med gode materialer. De fleste berøringsflader er polstret enten med læder eller gummi. Det eneste der måske kan føles en smule bedaget er designet man har brugt til de forskellige knapper og taster i interiøret. Men ellers er det stadigvæk en herlig bil at føre. Og det er også lidt min dom over GLeren. Den levere ikke en ligeså finpudset køreoplevelse som Audi Q7 men det er stadigvæk en dejlig stor og komfortabel børnecontainer med et godt design og en respektabel mængde udstyr.

Hvis du ville læse om andre herlige SUVere i den dyre ende må du endelig give nedenstående links et kig.

Selvom at 20 tommer fælgene tager en smule af komforten. Så fuldender de det visuelle udtryk og nogle gange må man godt ofre en smule af det praktiske for at se godt ud.
OM642 har ikke det samme kraftoverskud og hurtige speederesponse som V6 TDIeren i Q7. Men det er stadigvæk en herlig gammel traver der til gengæld belønner én med en smidig gangkultur og et lavt støjniveau. Og så fylder den motorrummet overraskende godt ud. Man føler i hvert tilfælde ikke at man kigger på basismotoren når man kigger ned i maskinrummet.
Modsat interiørnazisterne føler jeg ikke at GLeren er langt bagud i forhold til de Tysk bygget modeller når vi taler om samlekvaliteten og materialevalget. Jeg synes oprigtigt at det er et rart sted at værre og så sidder man godt både i førersædet og i anden sæderække hvis man skulle tro vores bagsædetester.

Biltest W221 S500.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til endnu en test. Jeg lovede jo at arbejde på at få nogle flere varianter af W221 til test hvis muligheden præsenterede sig. Og da jeg er en mand af mine ord får I nu min bedømmelse af S500. Men mange tak til Simons auto i Nyborg for udlån af W221eren til dagens test du må endelig give deres webside et kig på linket nedenunder.

Simonsauto.dk

Stress klasse.

I s600 testen gav jeg udtryk for at W221 er en herlig måde at køre på selv hvis man ikke havde V12eren imellem forhjulene. Og efter at have kørt S500 står jeg stadigvæk ved denne kommentar. Når man trykker lidt på sømmet kan man godt mærke at man har 380 heste og ikke de 615 som S600 er født med. Men den føles absolut ikke undermotoriseret. Kraftudvikling sker trygt og smidigt. Det er virkeligt en af de her biler hvor man bare skal køre den i automat program hele tiden. For skiftepadlerne tilføjer ikke noget positivt eller særligt til køreoplevelsen. Men gearkassen i sig selv kan man ikke sætte en finger på. Den skifter silkeblødt under stille kørsel samtidigt med at kickdown virker perfekt når man skal forøge hastigheden hurtigt. Det er ikke de hurtigeste gearskift på planetten men det er nok nogle af de smidigeste. For jeg synes at det er dejligt befriende at køre en bil som vægter komfort mere end fart og dynamik. Jeg er af den overbevisning om at det at føre S klasse er en af de mest afslappende bilrelateret aktiviteter man kan udøve men kun på den betingelse af at man ikke begynder at eksperimentere med alle de elektriske gadgets. For så bliver éns Sonder klasse forvandlet til en stress klasse. Bare det at aktivere massage-sædet kræver at man går igennem tre forskellige menuer og derefter fire undermenuer for at justere intensiteten af massagen i de forskellige områder. Men efter at have prøvet det kan jeg sige at det er en gimmick man sagtens kan leve uden. Jeg følte at jeg aldrig blev masseret ordenligt på lænden som er et sted hvor jeg ofte trænger. Men til gengæld tog robotten fast alle andre steder i så stor en grad at man blev en smule dårlig det var faktisk mega distraherende at køre rundt med men da man skal igennem et hav af menuer for at slå hejset fra endte jeg bare med at køre med det på resten af ruten. Men ellers er interiøret helt fantastisk indrettet og samlekvaliteten i top. Det er virkelig en opgradering i forhold til forgængeren W220 som føltes lidt billig og plastikagtig i kabinekvaliteten. Alle knapper og kontakter er udført i fræsset aluminium så alt har den rette vægt og premium-følelse når man betjener det. Noget man heller ikke giver afkald på selvom man vælger en mindre motor er køreegenskaberne. Man får stadigvæk samme høje grad af kørekomfort men stadigvæk med en smule dynamik.

Fan af S klassen.

Dem som kender mig ved jo at jeg er meget forsigtig med at slå mig til fan af et bestemt mærke eller en bestemt model. Men jeg har givet udtryk for at jeg har en stor forkærlighed for store Mercedes. Jeg kan tydeligt huske at jeg som knægt elskede at kigge biler i P christensen i Odense og hvis man så fik lov til sætte sig ind i den nye S klasse eller SL var det bare noget der redede éns dag. Så da man som voksen endelig kan udleve drengedrømmen med at køre alle drømme-mercerne til bloggen kan jeg sige at jeg elsker S klasser og måske endda er blevet lidt fan af dem.

Lige meget hvad folk siger så skal en S klasse have sigtekornet for enden af kølerhjelmen alt andet ser forkert ud.
Jeg har sagt det en miliard gange før men et flot sæt AMG fælge er et musthave accessory til en ordenlig Mercer.
S klassen er en af de få biler jeg har kørt hvor der ikke er nogle dicideret dårlige motorvalg. Selv de 6 cylindres diesler trækker ganske fint samtidigt med at gangkulturen er smidig. Men et stort 12 cylinders klaver pynter stadigvæk hvis man er til den slags.
Hvis man ikke piller ved alle dimserne så er førerpladsen i W221 et fantastisk sted at være. Oplevelsen af at bevæge sig tyst igennem traffiken havde en næsten en tearapeutisk virkning på mig.
Noget af det eneste udstyr at dette eksemplar manglede i forhold til S600L.eren var kaptajnsstole bagtil med tilhørende styrepult til komfortudstyret.
Selv dørpanalet havde 10 til 15 forskellige knapper til sæde og spejljustering. Men et knapbefængt interiør var normen indenfor luksusbils interiørs i midt 00.erne.
Skiftepadlerne er virkelig kun skiftepadler af navn. De er i sandhed bare en billig elkontakt der føles røvsyg og uinspirerende at trykke på. Det er lidt komisk at selv ML63 AMG var udstyret med denne type kontakter som ikke just er AMG materiale.
Til gengæld er instrumenteringen helt iorden. Både instrumentklyngen og bruger-grænsefladen i Command systemet er let at læse og forstå. Og så er halv digital instrumentering en meget cool og futuristisk detalje når man tænker på at det ikke er en helt ny bil mere. Den eneste bil jeg har kørt fra denne periode af der også havde halvdigital instrumentering var en 8 generations Honda Civic.
Hvis man ser bort fra AMG varianterne så er det her et godt emblem at have bagpå sin W221er.

Biltest Mercedes w164 ML63 AMG.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til endnu en test. Er du én af dem der nogle gange tænker på hvad man egentlig kan få for 200.000 kroner. Så kan jeg fortælle at efter en hurtig søgning på DBA fandt jeg henholdsvis 6 uger gamle shcæfervalpe til 9.000 kr stykket og en Bayliner speedbåd med en 135 hestes indebords Mercruiser motor til 195.000 kr. Men måske er du ikke så interesseret i hverken kæledyr eller lystbåde nu hvor du er driblet ind på denne artikel. Så er det godt at man kan få meget god brugt bil til 200.000 man kan få rigtig meget hvis man ved hvor man skal kigge henne og at man er villig til at betale et premium på driftomkostninger. Tag bare dagens testbil her får man en hurtig sports-SUV med over 500 heste som er bestykket med et veludstyret interiør. Men mange tak til JM handel for udlån af ML63eren til dagens test. Du må endelig give deres website et kig på linket nedenunder.

www.jm-handel.dk

Som en bigblock der tog på Universitet i Stuttgart.

Pas på nu kommer der en lidt stærk ytring ind fra højre. For folk må mere end gerne kalde mig gammeldags nu hvor jeg siger at en ægte AMGer helst skal have 8 eller 12 cylindre under motorhjelm. Jovist er jeg rigtig vild med de nuværende A45ere. Jeg syntes oprigtigt at det er en mega fed GTI bil. Jeg syntes at det er vildt imponerende at den teknologiske udvikling er så fremskreden at man kan producere en 4 cylinders turbomotor der udvikler imellem 380 og 420 heste fra fabrikken afhængig af årgang men som stadigvæk lever op til gældende emissionskrav hvor så at man sælger den med nybils garanti og det hele. Men når vi taler de store sedaner og SUVere så tæller størrelsen altså. Og med den gamle M156er som ligger imellem forhjulene på dagens testbil så bliver det næsten ikke større. Og til dem der har levet i en jordhule hele deres liv eller som bare er pisse ligeglad med biler kan jeg fortælle at M156 kan beskrives som en Chevrolet bigblock der har gået på Stuttgart universitet hvor den har erhvervet sig nogle gode manér og derved blevet sofistikeret. Det er en V8er i Amerikaner størrelse (6.2 liter men markedsført som en 6.3) lyden under stille kørsel er også hen mod de Amerikanske V8 kværne med at man har en nærmest tordenagtig buldren der flyder ud af afgangsrørene. Men når man trykker speederen i bund bliver maskinens temperament nærmest forandret. Den dybe buldren bliver ændret til et arrigt raspende brøl. Speederresponsen er lynende hurtig og så kommer omdrejningsmomentet på næsten med det samme. Under de korte små accelerationer viser maskinen virkelig sit sande ansigt. Man skal ikke tage fejl for det her er en ganske højtydende maskine bare for at nævne et par af specifikationerne kan jeg sige at i denne applikation yder motoren henholdsvis 510 heste og 630 newtonmeter. Og så er omdrejnings-grænsen sat til 8000 omdrejninger i minuttet. Men også den måde at M156eren er konstrueret på minder mere om en højtydende sportsvogns-motor end en gængs gadebils-motor. For eksempel er pejlestængerne konstrueret med en såkaldt fracture split teknik hvor man støber hver pejlestang i et stykke hvorpå at man ved hjælp af specialværktøj separer halvdelene med at lave et par naturlige sprækker så man på den måde har færre stresspunkter og derfor mindre chancer for metaltræthed som selvfølgelig kan føre til et motorhaveri. Men efter at vi prøvede at puffe lidt til den fandt jeg ud af at fordi motoren reagerer så hurtigt på ens speederinput så kan den gamle 6 trins automatgearkasse ikke helt følge med når man kører i manuelt program. Men det kan afhjælpes med at man slækker en smule på gassen imens man trykker en ekstra gang på padlen så computeren registrer det. Så det er i hvert tilfælde ét punkt hvor man godt kan mærke at MLeren ikke er helt ny mere. Men under stille kørsel skifter den dejlig smidig og problemfrit som den skal i en mercer. Angående køreegenskaber føles ML63 dog mere hverdagsagtig. Den kører absolut ikke elendigt men til gengæld er den heller ikke hylende morsom at køre i. Dog kan man sagtens mærke at undervogn og styretøj strammer mere op når man kører i sportsprogram det er den eneste gamle bil jeg har kørt hvor jeg tydeligt kunne mærke forskel på de forskellige køreprogramer. Men overordnet set syntes jeg den kører som en sports SUV skal. MLeren føles mere selvsikker igennem svingene end en standard SUV. Angående design scorer W164eren også en ganske god karakter. Jeg har aldrig fundet ML eller nogen anden SUV besynderlig smuk. Men AMG overhalingen med skærmforøgere og dybere skørter samt kofangere har virkelig gjort underværker for designet. Jeg syntes faktisk at den ser meget cool og sportslig ud.

Kan penge virkelig købe lykke.

Et af de store filosofiske spørgsmål i den moderne tidsalder er om penge virkelig kan købe lykke eller om penge kan gør én lykkelig. Jeg har den upopulære mening at penge faktisk kan gøre en lykkelig. Fordi at man med økonomisk rigdom ikke skal bekymre sig om man kan skaffe mad på bordet tag over hovedet og tøj på kroppen. Og så har man også råd til at dyrke éns hobbyer til det fulde lige meget om det er ridebane-spring flyving biler eller UFO spotning. Så dommen lyder på at hvis man har nok med penge og at store biler med store motorer gør en lykkelig. Så kan en ML63er helt klart være en god kandidat til at være ens næste hverdagsbil.

AMG optikken gør underværker for W164erens design. For jeg har aldrig været helt solgt på udsenet på denne årgang af M klassen.
Fælgene fylder skærmkasserne godt ud mange af de standard MLere har en næsten komisk lille fælgmontering.
På visse punkter kan man godt mærke at det her er en 2006 model. Men overordnet set er interiøret stadigvæk ganske veludstyret og så sidder man godt i forstolene.
Selvom det her er en stor kasse der vejer 2210 kilo. Så er det her synet der møder de fleste folk der prøver at køre træk med en ML63er. For med en 0 til 100 tid på 5 sekunder skal man op i en Tesla eller en Ferrari for at have noget der accelerer ligeså hurtigt fra standard af.
Jeg kan godt forstå hvorfor nogle har kåret M156 som én af de bedste AMG motorer. Den udvikler et vildt bundtræk og en meget lækker lyd. Men den føles samtidig responsiv og sofistikeret som en rigtig sportsvogns motor skal.
Ingen AMG uden emblemet på motoren. Der er bare et eller andet over at én person bygger en kompleks og kraftfuld maskine op fra bunden.

Biltest Mercedes W221 S600L

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til en biltest. Som I har lagt mærke til har vi haft en vis epidemi som satte en kæp i hjulet på vores foretagender her på siden. Men nu er vi back in buiness. For hvad er ikke en bedre bil at starte op med end denne S600L. For selvom at jeg har mange S klasser på samvittigheden med biltests til bloggen så var det her min første w221er. Men nu ville jeg heller ikke holde jer tilbage med mere snak for lad os komme til testen.

Flyvende tæppe med ekspresfart.

Hvis man udelukkende snakker om kørekomfort kan man ikke komme udenom det faktum at S klassen er en af de mest komfortable biler på markedet. Uanset om det er den gamle W140 fra 1990erne eller den noget nyere w222er. Så er kørekomforten i højsædet samtidig med at en smule af dynamikken er bibeholdt. I den henseende er w221eren heldigvis ikke anderledes. Styretøjet er let og flydende samtidig med at værre præcist nok til at man har en fornemmelse om hvad forhjulene foretager sig. Undervognen er perfekt opsat efter min mening til denne slags bil. Den er meget komfortabel men stadigvæk fast nok til ikke at føles nervøs ved højere hastigheder og i sving. Og når man så kobler det sammen med intelligente forsæder a la E60 M5 så ville jeg sige at der er meget få biler der yder kørekomfort af så høj karat som S klassen. Angående design er S600eren dog en lidt svær størrelse at bedømme. Jeg indrømmer blankt at jeg langt henne af vejen ikke var solgt på det udvendige design. Det har altid set lidt for aggressivt og tryhard ud i forhold til de mere underspillede og klassiske designs. Men efter at have betragtet et par W221ere må jeg indrømme at jeg faktisk har vænnet mig til det jeg ville sågar sige at der er noget stilfuldt over det. Men noget der absolut ikke er tvivlsomt ved vognen er drivlinjen. M275 motoren vækkes fra sin søvn med en betryggende dyb brummen den larmer ikke meget men nok til at man ved at det er en stor kværn der ligger mellem forhjulene. Også når man sidder bag rattet gør motoren ikke meget væsen af sig ved stille kørsel. Den dybe bassagtige summen fortsætter med at køre i baggrunden imens at gearkassen skifter silkeblødt. Men hvis man bare puffer lidt til den skyder den en mægtig fart meget hurtigt. Den snapper ikke voldsomt ud efter én som en Tesla eller en tunet Skyline ville gøre. Accelerationen er det nogle ville kalde trygt og sikkert. Efter en kort research på nettet fandt jeg også ud af at 0 til 100 ligger på omkring 4.5 sekunder i snit hvilket absolut ikke er værst for en bil der vejer over 2 tons. Angående mængden af udstyr burde de fleste blive tilfredstillet bare for at nævne nogle af de features at vores testbil er udstyret med kan jeg sige at der er nøglefri start og betjening softclose af døre fuldt Command system med Harman kardon højtalere heldigital instrumentering samt nightvision alt sammen synes jeg er meget imponerende at finde på en årgang 2006. Men det er det man fik når man betalte over 3 milioner for en bil for 14 år siden.

Konklusion.

Efter at have kørt min første W221er kan jeg sige at den faktisk løftede den tunge arv ganske godt. Den har alle attributterne som udgør en S klasse. Teknologi komfort og håndværk af en høj standard. Jeg ville faktisk placere den højere end forgængeren W220 som på mange måder føltes lidt halv-bagt. Men bare det at opleve en V12ers styrke og raffinement er en oplevelse jeg aldrig bliver træt af og som jeg altid er dybt taknemelig over at have oplevet. Selvom at man i dag kan lave en 6 eller 8 cylinders motor der yder ligeså mange heste og som går ligeså smidigt som en V12er så syntes jeg stadigvæk at 12 cylindre hersker suverænt når det kommer til finmekanisk wow faktor og smidig gangkultur. Men selv uden et imponerende maskineri i maskinrummet er W221 som bil en ganske fornem måde at være mobil på. Jeg håber i hvert tilfælde at jeg kan få de mere mondæne udgaver til test så der også er noget at de mere dødelige kan drømme om.

Hvis du stadigvæk går med V12 tanker så kan du med fordel læse de nedenstående tests af disse V12 biler.

Sportsudstydning med fire AMG afgangsrør åbner lidt op for V12 lyden.
Mere lukkede fælgdesigns kan faktisk se rigtig godt ud på visse biler.

Biltest Mercedes W205 C63 AMG

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til endnu biltest. Jeg har kørt Audi RS Bmw M og en masse andre topmodeller. Men jeg har faktisk aldrig kørt Mercedes AMG. Men idag mistede jeg min mødom og så endda til en af de mest populære modeller. Selvom at C63 er den mest gængse AMGer på det Danske marked ændrer det ikke på at det her er en fantastisk powerbil. Men endnu en gang tak til leasingpartner i Aabenraa for udlån af C63eren til dagens test. Du må endelig give deres webside et kig på dette link.

V8erens svanesang.

Forleden læste jeg i et tilfældigt motormagasin at Mercedes AMG ville aflive deres V8 lineup. Det kom lidt som et chok for mig. At selv et populært lineup som dette ikke er imun overfor påbud og klimapolitik. Det gav mig endnu mere lyst til at anmelde en AMG v8er. Som en form for afskedssalut. Men hvordan kører den. Ved stille kørsel kan man sagtens mærke at man har ofret lidt til fordel for sport og dynamik. For eksempel er undervognen mere stramt sat op og så skifter gearkassen mindre smidigt. Bremserne giver også flere mislyde fra sig under brug end på en normal bil. Men det er meget normalt for performance bremser at gøre. Men for det meste føles C63eren meget civiliseret. Ja for det meste. For bare et kort tryk på speederen giver baghjulene en uhyrlig trang til at bryde løs. Man kan sagtens mærke at sports sommerdæk og en lav vejbane temperatur lægger en dæmper på løjerne. Man er nød til at rulle gassen ligeså stille ind hver gang man ville forøge hastigheden. Men de få gange man havde mulighed for at åbne op for dyret der føltes det fucking godt for at sige det lige ud af posen. Speedshift gearkassen banker igennem alle 7 trin imens at der kommer en kraftfuld torden ud af de fire afgangsrør. Men C63eren er en af de biler der kræver en sund dosis selvkontrol og respekt af føreren. Men  hvis man har selvkontrollen og respekten så er det her en fantastisk maskine. Og selvom at alle ville have sedan og stationcar udgaven. Så falder mit valg på den testede Cabriolet. Jeg kommer ikke på så mange racerbaner så det at 2 og 4 dørs sedan har en højre vridningsstabilitet siger mig en høstblomst. Og da jeg ikke har brug for at køre rundt med en masse ragelse. Er det simpelthen cabrio udgaven jeg ville eje hvis jeg fik muligheden. Den ser rigtig stilfuld ud og da der dog stadigvæk er bagsæder kan man stadigvæk have vennerne med ud og cruise.

Som at tage rumfærgen fra Billund til Kastrup.

Efter at have kørt C63eren blev man bekræftet i at det her er en bil der virkelig ville fremad. Nogle kedelige mennesker ville sikkert sige at det er lidt ligesom at tage rumfærgen fra Billund til Kastrup. Altså at denne bil lidt er overkill under Danske forhold nu hvor vores racerbaner er af en beskeden størrelse og at vi heller ikke har flere hundred kilometer lange motorvejs strækninger hvor der over lange stræk er fri hastighed. Men som håbløs romantiker ville jeg forsvare C63eren med at os bilnørder har brug for drømmebiler som dagens testbil. Selvom at jeg selv og mange ligesindet nok aldrig kommer i den position hvor man kan bruge flere milioner på bilkøb. Så inspirere drømmebilerne mig til at fortsætte min hobby og finde mere realistiske alternativer som man selv kan eje og køre i. Som jeg efterhånden har erfaret er biler og børn de to ting der bringe de bedste og værste følelser frem i folk. Alle de grå arbejdsdage bag rattet i Ducatoen er det hele værd hvis man bare nogle gange kan få lov til at drive blog og køre nogle af de fedeste biler på planeten.

De store performance bremser piver lidt mere under brug end standard setups. Men det er en normal karakteristika for denne slags biler.

 

Først slagtede de V12eren og nu står V8eren så for skud. Men heldigvis kan Mercedes Benz ledelsen ikke tage minderne fra mig.

 

Som en del af “one man one engine” initiativet bliver hver håndbygget motor forsynet med et emblem der bærer navnet på den tekniker der har samlet den. Det tilføjer et menneskeligt element til produktion af en hver AMG Meredes. Denne motor er åbenbart samlet af en vis Artur Minz.

 

Mængden af komfortudstyr og gadgets er ligeså stor som i andre luksusbiler. Og da dette er cabrioleten har man også et såkaldt airscarf som består af et sæt ventilatorer der er indbygget i de forreste nakkestøtter. Ventilatorerne trækker varm luft fra varmeapparatet og blæser det ind på fører og forsæde passagers nakke så man på den måde kan køre med taget nede selv på en kold Februar dag. Efter at have prøvet det kan jeg sige at det er en gimmick som ikke virker overdrevet godt. Det var sjovt nok kun når man kørte med taget oppe at man kan mærke en meget svag brise ligesom at hvis man bliver åndet i nakken af en anden person.

 

trim i ægte kulfiber er næsten lovpligtig i denne slags bil.

 

Når man kører Mercedes AMG så skal der altså skrues helt op for volumen. Med den aktive udstødning på vidt gab kommer der nogle helt fantastiske lyde ude fra de fire afgangsrør. Selv når man slipper gassen knalder og brager det som en racerbil med antilag.

 

hvis man ser dette emblem på forskærmen af en W205er kan det betyde to ting. Èt at det er en C200 der bliver kørt af en løgner som lyver til folk hvilken variant vedkommende kører i. To at det faktisk er en vaskeægte C63er.

 

Biltest Mercedes G350 CDI

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til endnu en test. Tilbage i vinteren 2017 var jeg ude og køre en G320 CDI årgang 2008. Jeg endte med at blive meget vild med denne bil. Jeg syntes at designet var fedt og så kørte den bedere end hvad jeg regnede med. Men jeg syntes også at den føltes oldnordisk i forhold til andre Mercedes fra samme årgang når det gælder elektriske features og gadgets. Så jeg har lige siden den testkørsel kigget efter den faceliftede årgang fra 2012-2016. Men nu fandt jeg endelig en jeg måtte låne. Men mange tak til leasing partner i Aabenraa for udlån af G klassen til dagens test. Du må endelig give deres webside et kig på dette link.

Ligner noget dyrt fra Affalterbach.

Efter de første par minutter på vejen i G klassen fandt jeg ud af at man faktisk har gjort noget for at mindske motorstøj i kabinen. Der er ikke nær så meget turbostøj som i 2008 modellen. Men det lyder stadigvæk som en brunstig støvsuger der letter når man træder på gassen. Men alle de små “lyd effekter” klæder som sagt G klassen. Selv det at trykke den udvendige dørlås ind for at åbne døren afgiver et tilfredsstillende klonk. Angående køreegenskaber ligner G klassen sig selv. Styretøjet er langtfra det mest præcise samtidig med at undervognen helt klart er til den bløde side. Også når man ccelererer kan man mærke at det her er en bil der kæmper mod vinden istedet for at skære igennem den. Men når det er sagt er det netop ikke fordi at den kører dårligere end andre SUVer på stigeramme. Også angående motor og gear gør denne SUV tingene på sin egen måde. Når man cruiser ligeså stille går det faktisk fint. Motoren har en smidig kraftudvikling samtidig med at gearkassen skifter silkeblødt. Men når man kræver lidt af den går det lidt op i hat og briller. Maskinen skal arbejde hårdt for at man får fart i bilen. Samtidig med at gearkassen fribilsk går i kickdown for at udnytte kræfterne bedst muligt. Manuelt gearkasse program er også lidt af en lunken oplevelse skiftepadlerne føles lidt discount agtige og sammen med langsom respons fra gearkassen. Er det en gimmick der ikke gør noget for køreoplevelsen. Men G350eren føles faktisk ikke så undermotoriseret endda. Jeg syntes at den fulgte fint nok med trafikken. Og så syntes jeg også at vind og rullestøj ved motorvejsfart er til at holde ud. Jeg behøvede ikke at hæve stemmen nævneværdigt for at føre en samtale med min makker. Noget der også er godt er mængden af moderne komfortudstyr. Selvom ergonomien absolut ikke er G klassens stærke side “man skal strække sig langt ned for at betjene de forskellige kontakter i midterkonsolen” så virker det overraskende godt. Infotainment systemet er nemt at bruge og så reagerer det fint på ens input. Det er i hvert tilfælde en opgradering i forhold til det gamle klodset Command system i 2008 årgangen. Designet er også en af denne bils stærke sider. Den facelifted front giver G klassen det sidste. Det er som jeg sagt før det rå og det liret i samme bil. Især dette eksemplar som står på blanksorte Borbet fælge ligner helt en lille G63 AMG. Jeg tror sagtens at man kunne nare ikke bilvidende personer til at tro at man kører i en ægte AMGer.

Konklusion.

Man siger at folk ofte kan lide de biler der er en forlængelse af deres personlighed. Jeg kan i hvert tilfælde godt lide biler der langt fra er perfekte men som til gengæld har deres helt egen identitet og som har visse positive kvaliteter. Og der Falder G350eren helt klart i den her kategori. Den er total gammeldags samtidig med at være moderne. Det er en bil som har ligeså mange ting som den er dårlig til som den er god til. Men jeg kan sige at jeg allerede er vild med den og at jeg meget taknemmelig for at havde kørt hele to eksemplarer.

Interiøret er et spøjst miks af gammel og ny teknologi. Men jeg kan rigtig godt lide det. Jeg syntes netop at de helt nye G klasser er indrettet for personbils agtigt.

G wagen døre er de mest tilfredsstillende bildøre at åbne og lukke. Det lækre klik bliver jeg aldrig træt af at høre på.

Den oprette kørestilling er også en stor del af det at køre G350er. Men føler at man er vejens konge når man kigger ned på alle de små sørgelige biler.