Veterantest MR2 AW11.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en veterantest. Tro det eller ej men det her er faktisk min første MR2er overhovedet men det skulle jo komme på et eller andet tidspunkt. Men jeg kan allerede afsløre at den faktisk efterlod mig positivt overrasket. Og ellers ville jeg bare sige mange tak til Hundige bilhus. For at jeg måtte køre dette meget velplejet eksemplar af en AW11er. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

www.hundigebiler.dk

Retro folke-racer.

En tendens fra fortiden jeg rigtig godt kan lide er billige langsomme sportsvogne. Bilhistorien bugner med eksemplarer på denne kategori. Modeller som Fiat X1-9 MGB roadster og MX-5 NA er allesammen gode bud på en køreglad bil til rimelige penge. Men jeg kan rigtig godt lide tanken bag folke-sportsvognen hvor at MR2 sammen med MX-5 nok er to af de mest kendte og succesfulde eksempler. En anden fordel ved de billige sportsvogne er at de deler stumper med gængse modeller fra samme koncern. Så på den måde er det nemmere og billigere at skaffe dele til ens bil. AW11eren er netop på samme måde. Det meste er mekanikken er gængse Toyota stumper. selv baghjulsophænget er eftersigende det samme som forhjulsophænget på Corolla AE87 bare vendt 180 grader hvor at styreapparatet er annulleret. Efter at have kørt denne bil synes jeg at det er imponerende at ingeniørerne kunne skabe en så køreglad bil med så basale midler. Allerede hvis vi snakker om motor går det helt fint. 4A-GEeren på 1.6 liter som er den motor at de fleste MR2ere blev leveret med føles overraskende omdrejningsvillig. Og selvom at den ikke kan tage ligeså mange omdrejninger som en Honda K serie så har den ingen problemer med at snurre helt op til omkring 7000 omdrejninger i minuttet. Og så lyder den faktisk ganske ok. Der kommer en vred summen ud fra afgangsrørene imens at man under visse omstændigheder kan høre indsugningsstøjen bag ens ryg. Det lyder faktisk som en rigtig sportsvogn hvis man leder tankerne hen på Lotus Europa eller de tidlige generationer af Esprit. Og så har man bare den rette mængde kræfter til at have det sjovt med især når man er ude og prøve maskinen af på de snogede landeveje. Gearkasse og kobling er også helt iorden. Koblingen har ikke meget vægt i sig og så er den meget nem at dosere imens at gearskiftene er smidige og præcise uden for meget vandring i gearstangen. Angående køreegenskaberne er det også godt. Selvfølgelig har man ikke servostyring så man skal ligge en smule kræfter i når man manøvrerer med lav hastighed. Men det styrer ganske præcist i betragtning af at det er en gammel bil. Undervognen er også helt iorden det føles ikke som om der er meget krængning og generelt føles den fokuseret og præcis. Det er virkelig den slags bil hvor at man føler at man kan “kaste” den ind i et sving uden at føle at den har nogle lumske bagtanker. Nu hvor at den føles meget letkørt og forudsigelig. Førerpladsen er også helt iorden cockpit-fornemmelsen er intakt nu hvor at man har en tilbagelænet kørestilling og en bred “kardantunnel” og så er det hele logisk indrettet. Gearvælgeren er lige inden for rækkevidde og så er knapper og kontakter til lys visker og vaskere placeret i to konsoller der omflanker instrumentklyngen. Og så er udsynet bare helt perfekt nu hvor at man har de helt tynde A stolper.

Konklusion.

Efter at have haft min MR2 debut hvad lyder dommen så på. Jeg ville sige at som veteranbil eller youngtimer rettere overraskede den mig positiv. Selv efter nutidig standard er det bare en sjov bil at køre i og så er det et sjovt 80er design der vækker opsigt nu hvor der ikke er så mange små centermotor sportsvogne i den billige ende mere. Og da jeg i forvejen ikke er så stor tilhænger af replikaer kan jeg ikke se pointen ved at der var så mange MR2ere der blev lavet om til Ferrari replikaer. For efter at have kørt en sand tidskapsel af en AW11er synes jeg at det er så god en selvstændig køreoplevelse og et design at jeg synes det er noget man skal værne om og hylde i stedet for at gøre den til noget den ikke er. Men det er bilhobbyen heldigvis også blevet rigtig gode eller lidt måske lidt for gode til. Altså det med at hylde Japanske sportsbiler for deres karisma angående design tekniske konstruktioner og filosofien bag dem.

Hvis du ville læse om andre veteraner og youngtimere må du endelig give linksne et kig.

Idéen med at have kontakter i konsoller omkring instrumentklyngen er senere hen blevet kopieret af både Honda Nissan og Lexus for bare at nævne nogle få.
4A-GE blev også brugt i blandt andet Corolla både AE87 og AE86. Topstykket blev udviklet af Yamaha og så blev maskinen bestykket med Denso multipoint indsprøjtning og variabel indsugnings-geomatri.
Det er måske ikke alle der ved det. Men front-klappen skjuler ikke et baggagerum men derimod et “teknikrum” hvor at køler ventilatorer sprinklertank og hovedcylindre til kobling og bremser er placeret.
Fælgenes design kan jeg faktisk meget godt lide. De passer godt til hele den Origami 80er Japaner æstetik at interiør og eksteriør design udstråler. Og så er de 4 huls fælge også en ting der virkelig kan datere en bil da de fleste personbiler idag kører på 5 huls fælge.