aircooled – upgear.blog

dobbelttest VW T1 bus og VW 1300

Skrevet den juli 10, 2017juni 2, 2020 af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til en dobbelttest som også er en klassiker test. Mange kender både Volkswagen type 1 og transporter t1. Begge er eftertragtede klassikere som har mange tilhængere verden over. Så det var faktisk meget sjovt at få kørt begge to på samme dag så man kunne mærke hvor stor forskel der faktisk var selvom at begge biler køre med samme grundlæggende konstruktion. Men mange tak til Morten cramer for udlån af begge klassikere. Og da de er til salg synes jeg helt klart at I skal give det her og det her link et kig. De fører dig nemlig til annoncerne på begge biler.

Knoklet rugbrød

VW T1 eller rugbrødet i folkemunde er en yderst genkendelig og elsket bil. Ligesom boblen er det en bil som kan bringe smilet frem i mange. Og det her eksemplar er ingen undtagelse. Farvekombinationen med knækket hvid og brunorange samt tagbagagebære passer godt til denne gamle folkevogn. Så den er helt klart tilgivet for ikke ligefrem at have imponerende køreegenskaber. Til at starte med var der oceaner af ratslør man skulle dreje meget på rattet før at forhjulene begyndte og lave noget. Bremserne skulle også benyttes mere flittigt end hvad man ellers er vant til. Angående motor og gear har T1eren også sit eget temperament. Koblingspunktet sad forholdsvis højt oppe og så kunne det til tider være vanskeligt at finde det korrekte gear. Og så skulle den trofaste bokser4er arbejde hårdt når man skulle have sat gang i bussen.

Herlig bobbel

det T1eren mangler i køreglæde får man helt klart i 1300eren. Den skifter godt når man går igennem gearkassen. Undervognen er stramt sat op i forhold til standard måske en smule for meget. Styretøjet føles mere præcist og bremserne mere tilstrækkelig. Angående motor er det her også en herlig bobbel. Bokser4eren nyder godt af diverse performance stumper der gør den mere livlig. Det hele bliver sluttet af med en sportsudstødning som giver et vræl som en Porsche 356 fremfor det karismatiske bokser4er brøl.

konklusion

Efter at have kørt disse to bilikoner. Synes jeg faktisk det er svært at kåre en vinder. Hvis man tager udelukkende ud fra køreegenskaber vinder 1300eren med flere billængder. Men da stil og personlig smag også er vigtig indenfor bilkulturen. Er det kun en selv der ved bedst.

Der var overraskende meget motorstøj i transporteren. Og så var kørestillingen mere oprejst end hvad man er vant til.

1300 interiøret var vellykket stylet op med detaljer så som sportsrat med fræst alu eger og supplerende instrumenter til ting som olietryk og temperatur på topstykker.

Fuch fælgene er helt klart et must have på en ældre Volskwagen eller Porsche.

klassiker test Vw 1200 årgang 1975

Skrevet den januar 27, 2017juni 19, 2020 af stoerner666

Hej og velkommen til årets første klassiker test. Jeg regnede ikke med at kunne skrive en klassiker test så tidligt på året. Men det blev der ændret på da jeg havde mulighed for at låne denne vinter duelige Vw 1200. Og da vi allesammen her på siden ikke har et øje tørt for den klassiske bobbel. var det bare med at tage afsted. Når man stiger ind og drejer nøglen kommer der en velkendt lyd omme bagfra. Selvom at jeg er vild med lyden fra en gal RB maskine eller en gurglende V8er synes jeg at den lille bokser4er lyder fantastisk den har et karakteristisk grynt som jeg synes giver den karakter. Og selvom at vi kun turde at køre 90 på motorvej så klarede den lille maskine det fint på landeveje og i byen. Også angående gearkasse klarede den gravide rulleskøjte det fint. Den føltes lidt knoklet de første minutter. Men ligeså snart at man havde fået noget varme i den var den rigtig nem og få i gear også bakgear. og Jeg ville netop sige at man skal vælge den 4 trins manuel i stedet for den underlige automatgearkasse jeg kørte et eksemplar med for et par år siden. Angående køreegenskaber ligner boblen virkelig sig selv. Den føles retningsstabil selv med “svimlende” hastigheder på op i mod 90 kilometer i timen. Styretøjet føles let ligeså snart man er kommet op i fart samtidig med at undervognen føles fast nok til at man kan have en smule sjov igennem svingene. Bremserne er faktisk også ok selvom at denne bil aldrig var designet til at stoppe på en femkrone virkede de faktisk fint. Men man skulle selvfølgelig stå rimelig meget på pedalen da der hverken var vakuumforstærker eller ABS. Men min dom over sådan en gammel folkedyt er at jeg rigtig godt kan lide den. Det er som jeg har sagt før en bil som kan bringe smilet frem i alle selv dem der ikke er bilnørder.

Man sad lidt mere skulder mod skulder end i en moderne bil. Men hvad betyder det når det er en folkevogn man kommer hinanden ved i.

Vi har sagt det før men der er altså et eller andet over at køre luftkølet.

Der er ikke nær så meget plads som i andre bagagerum men det er bedre end at ikke at have noget.

klassiker test Chevrolet Corvair Monza årg 64

Skrevet den juni 11, 2016december 7, 2022 af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til et nyt afsnit af klassiker test. Dagens afsnit handler netop om en bil jeg ikke regnede med at komme til at køre og da slet ikke så tæt på som i Svendborg. corvair er netop en af de biler som få kender men jeg syntes det er en spændende bil som har rigtig gode cruiser egenskaber Men mange tak til Svendborg gør det selv værksted for udlån af dagens klassiker det bruger netop bilen som en slags rullende reklame og i dag var det lidt en special dag da der også var RTS træf hvor der også var mange spændende biler udstillet. Men her er linket til værkstedet og her er linket til RTS træfs facebook side,

dagens ration af luftkølet bokser

corvair er en af de mest europæiske amerikaner biler jeg har kørt. Det er ikke så underligt nu hvor man i sin tid studeret biler som Tatra (tjekkoslovakisk bilproducent) Porsche og Volskwagen type 1. Men det er desværre en af de biler som i sin tid blev anset som et flop der blev kun solgt lidt over en million hvilket ellers lyder imponerende i mine øre men det var primært lumske køreegenskaber der blev forværret af ukorrekt dæktryk i forhjulene der endte corvair eventyret. Når man stiger ind i corvairen og drejer nøglen lyder det virkelig som om at man har startet en gammel Porsche 911er op den brummer herligt ved tomgang men ved kørsel forandres lyden den konstante brummen bliver til en sugende lyd i takt af hvor hurtigere man kører. Det er et rimelig anderledes soundtrack i forhold til andre US biler vi har prøvet. Angående motorkraft er Corvairen ikke værst selvom at bokser6eren mest indbyder til stille cruise kan den sagtens følge med den moderne trafik og da dette eksemplar er udstyret med den totrins powerglide gearkasse var cruiser fornemmelsen i top. Også angående køreegenskaberne er en Corvair perfekt til når man skal tøffe derudaf. En af grundene til at denne model netop kunne have lidt giftige køreegenskaber var at baghjulsophænget er konstrueret med swingaksel hvor i hurtige sving at ens baghjul kunne have en tendens til at “grave” sig ind under bilen ofte med katastrofale følger. Men hvis man bare kører den med følelse er Corvairen som sagt en fornem cruiser undervognen absorberer de fleste bump uden at den føles alt for båd agtig ligesom at styretøjet føles godt vægtet uden at blive for tungt. Bremsestyrken er også god man skulle ikke stå nær så meget på pedalen ved standsning som i andre klassikere. Generalt ville jeg sige at Corvairen cruiser på en europæisk måde det hele føles netop flydende men stadigvæk med en hvis tyngde,

konklusion

Selvom de fleste US biler ikke er kendt for særlig god pladsudnyttelse så er Corvairen en af de bedre. For eksempel ligger motoren bagi så der er selvfølgelig ingen kardantunnel der æder pladsen i interiøret og så er bagsædet mere respektabelt end i 911eren som Corvair lidt minder om. Så min dom over denne klassiker er at det er en unik bil som giver masser af opmærksomhed og som i sin tid var meget vovet både med hensyn til design og konstruktion så jeg ville sige køb en med det samme inden de stiger så meget i værdi så man ikke kan finde en til rimelige penge,

Instrumentbordet er der lidt corvette over med dobbelt cockpits temaet. Læg især mærke til gearvælgeren som sidder til højre i instrument klyngen den minder meget om det mange nye biler har det i dag med at det ofte er et joystick man skifter gear med,

bokser6eren udmærker sig med at have blok og topstykker udført i alu og at være udstyret med to Rochester karburatorer bundliggende knastaksel og 2 ventiler pr cylinder,

klassiker test NSU TT årg 1971

Skrevet den april 6, 2016november 3, 2020 af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til en ny episode af klassiker test. Her på stedet er det vist ingen hemmelighed at vi kan lide hurtige biler vi har kørt biler som M5 E60 Nissan GTR R35 og Skyline R33 GTS men i dagens afsnit sænker vi tempoet i hvert tilfælde en smule. Men mange tak til Torben for udlån af NSUeren til dagens klassiker test han driver sitet puch galleri i sin fritid der som navnet antyder har med Puch knallerter og NSU biler at gøre men giv endelig siden et kig på dette link ,

fluevægter

Noget som min generation ikke helt har fornemmelse for efter min mening er lette små biler i dag ville man sige at en bil er rimelig let hvis den vejer omkring 900 kg men for bare 40 siden var det ikke unormalt at man så biler med en køreklar vægt på 500 600 kg. Dagens test bil vejede heller ikke mere end lidt over 600 kg. Det kunne også mærkes på hvordan den opførte sig på vejen. Styretøjet føltes let selv ved lave hastigheder nu hvor det meste af vægten lå bagi i form af ens motor. Men det føltes aldrig slatten NSUeren havde faktisk et meget præcist styretøj men det skyldes blandt andet at den trods sin alder var udstyret med tandstangs styring. Undervogn og chassis er også spot on undervognen føles godt afstemt den balancere fint imellem komfort og hårdhed ligesom at ens chassis føles meget fast med meget lidt fleks og raslen. Alt dette gør TTeren til en fryd at tage et smut forbi de snogede landeveje med. Angående motor og gearkasse er man også godt kørende gearkassen er meget typisk i konstruktion for perioden den har 4 fremadgående gear som alle har synchromesh. Selvom at gearskiftene ikke har et ligeså metallisk feel som i en MGBer skifter den rigtig godt. Motoren spinder også herligt den blæserkølet række 4 er blandt andet udstyret med dobbelt solex karburatorer og en overliggende knastaksel og så elsker den at få gas. Ved opstart skulle den have en smule mellem gas ved kold motor som mange andre gamle karburator motorer også ved kørsel elskede den at få lidt at leve af den føltes en smule som en motorcykelmotor både i lyd og temperament. Det er ikke så underligt nu hvor NSU også producerede motorcykler. For at gøre det hele bedre har vores testbil fået lavet nogle små ændringer ved motoren den har blandt andet fået monteret bananmanifold så der kommer ekstra meget lyd ud omme bagfra. Yderligere er der også monteret større bundkar så motoren kan holde 2 liter olie mere,

baby corvair på vejen

Angående design scorer NSUeren også højt det stærkt Chevrolet corvair inspireret design går rent ind hos mig det har en ærlighed og simplicitet jeg godt kan lide. Generalt kan jeg rigtig godt lide denne bil selv det at accelerer i et langt sejt træk op til de 80 føles herligt nu når man er vant til moderne sportsbilers meget eksplosive måde at accelerer på. Jeg kan helt klart anbefale NSUeren som sommer bil,