Hej og velkommen tilbage til endnu en dobbelttest. Som bilnørd har jeg altid gået ind for mangfoldighed. Jeg har aldrig været vild med kun ét mærke eller èn model. Jeg har ubetinget elsket hver bil på godt og ondt. Det er også den holdning jeg prædiker her på bloggen. For jeg er af den opfattelse at køreglæde kommer i mange forskellige former og størrelser og at det er vidt forskelligt hvad hver person tolker som køreglæde. Dagens testbiler må også siges at være to meget store modsætninger. For i det ene ringhjørne har vi en Gran Tourer fra et falleret prestigemærke og i det andet en super GTI fra én af verdens ældste bilproducenter. Og efter at have kørt dem begge kan jeg sige at vinderen måske ikke er den I regnede med hvis man udelukkende skal tage efter hvilken bil der giver det største smil på læberne når man “leger” med gassen. Men som jeg har været inde på før igennem tiden så er køreegenskaber og hestekræfter ikke alt når vi taler om køreglæde og bilkærligehed. Der er jo så meget at man kan elske en bil for. Men nu har jeg også haft min taletid så lad os komme til testen.
Mange tak til Vemmelev Auto for udlån af Gran Tourismoen til dagens test Du må endelig give deres hjemmeside et kig på linket nedenunder.
Og mange tak til Talbro for udlån af A45eren til dagens test. Du må også give deres hjemmeside et kig på linket nedenunder.
En prægtig skude og en guilty pleasure.
Vi går alle rundt og har en eller flere guilty pleasures. Et af mine mange guilty pleasures er at jeg faktisk elsker at synge med på Tina Turner eller Celine Dion selvom at jeg helst ville ses som den hardcore goth type jeg nu er. Og i den hensende er en Gran Tourismo også lidt en bilnørds guilty pleasure. Det er en bil der bare ikke giver mening på mange leder og kanter. Hvis vi skal tænke kedeligt og rationelt så kommer man altid tilbage til at reservedelene koster en krig og så styrtdykker værditabet igennem stuegulvet måned for måned. Og så er Maserati ikke just kendt for at have driftsikkerhed af samme kaliber som Porsche. Også hvis vi skal snakke alle de “seje” bilnørds ting såsom 0 til 100 tophastighed og hestkræfter kommer Gran Tourismo til mere at ligne en Fiskekutter end en offsore racerbåd. 0 til 100 er opgivet til 5 sekunder men efter at have kørt den føltes det mere som 8 eller 10 sekunder. Motoren yder i omegnen af 440 heste afhængigt af modelår men til gengæld er egenvægten på 1780 kilo så mange af de Italienske fuldblods heste bliver sat til at flytte det tunge korpus. Selv hvis vi spørger mærkesnobberne så ville de altid sige at det er jo ikke ligeså fint som hvis man kom anstigende i en Ferrari og det bliver det heller aldrig. Men alt det kan ikke få mig til ikke at kunne lide Gran Tourismo det er en helt håbløs og fantastisk bil. De skønne Pininfarina former ser stadigvæk skarpe ud. Der er ikke mange biler på de Danske landeveje der har et ligeså eksotisk og dramatisk design. Det er virkelig en af de biler der får en til at ligne en skatte-undviger der er kommet direkte fra Monaco selvom at det er en lidt ældre model. Angående motorlyd er man også rigtig godt stillet. F136 motoren springer igang med en tilfredstillende dyb brummen den gurgler ikke ved tomgang som en Amerikansk V8er. Under acceleration kommer der den velkendte raspende Gran Tourismo lyd ud af afgangsrørerene det er så karismatisk en lyd at jeg altid ved hvilken bil motorlyden tilhører. Noget andet der er godt ved den Orange satan er betjeningen af F1 gearet. De ældre F1 gearkasser får oftest prygl for deres meget langsomme gearskift i forhold til de nyere generationer. Men det her eksemplar virker ganske fint. Jeg var positivt overrasket over hvor hurtigt at den skifter gear især når man lavede en “hård” acceleration der skiftede den med det samme man trykkede på skiftpadlen. Der kunne den noget nyere speed shift i A45eren godt tøve for bare et split sekund når man lavede samme manøvre.
Baby AMG.
Dette år må siges at stå Mercedes AMGs tegn. For indtilvidere har jeg kørt den lækre og hurtige W205 C63 den uortodokse G63 og sidst men ikke mindst den lidt oldshcool ML63 med den ikonisk M156er under kølerhjelmen. Men virker AMG opskriften når man går ned i Golf klassen og finders der en såkaldt baby AMGer. Personlig har jeg i hvert tilfælde beskrevet den nye 43 serie som baby AMGere. De har næsten hele pakken undtagen motoren. Men efter at have kørt A45eren kan jeg helt klart sige at der findes en AMG.er i lommeformat og at den er ligeså meget en AMG.er som de større modeller bare på sin helt egen måde. Allerede hvis vi taler om motorlyd er det her en vild krabat. Ja selvfølgelig har den ikke lyden som en fuldfed Maserati V8er men den lyder faktisk meget godt. Af mangel på bedre ord kommer jeg til at tænke på to ting når jeg hører denne motorlyd ét rallybil to standardvogn a la WTCC. Tomgangen ved kold motor er meget fortravlet eller sitrerende nærmest energisk. Også under “hård” acceleration sætter lydbilledet racerstemningen motoren vræler agressivt imens at hvert gearskift afgiver et højlydt knald som om at et kanonslag går af i ens bagpotte. Især ved skiftet fra 4 til 5 gear er knaldet nærmest øredøvende. Angående køreegenskaber er A45 en sand GTI bil. Styringen er meget præcis og så er der den rette tyngde i det hele. Undervognen er stramt sat op hvilket man godt kunne mærke når man forcerede lapninger og andre ujævnheder i asfalten. Moment reaktion er der heller ikke særlig meget. Generalt føles A45 som en virkelig effektiv og fokuseret performance bil. Men det er også det man forventer når man sætter et kæmpe hold af ingenører og designere der har en af verdens ældste og største bilproducenter bag sig til at designe en GTI bil. Ikke nok med at den kører som om den er limet til vejen så er A45 faktisk en hurtig bil ikke kun i forhold til andre GTIere men også i forhold til andre biler. Især fra 0 til omkring 70 i timen er der ikke meget der kan følge med. Så efter at have kørt den mindste AMG.er i lineuppet kan jeg sige at det stadigvæk er en vaskeægte AMG.er og at det faktisk er en rigtig fin udvidelse af Mercedes AMG universet.
Pasta fettuccine eller Bratwurst.
Efter at have kørt to vidt forskellige bud på køreglæde. Kan jeg så sige hvilken der giver mest køreglæde ?. Nej egentligt ikke fordi at ligesom at os mennesker er vidt forskellige så er vores biler det også. Men mangfoldigheden var også grunden til at jeg i sin tid abonnerede på en livslang passion for biler og mekanik. Jeg har altid elsket at læse og studere og lede efter de forskelle der er indenfor konstruktioner filosofier og praktiser de forskellige fabrikanter har. Så facit er at hvis du udelukkende ville køre hurtigt og have en meget præcis og fokuseret bil som også har en høj praktisk anvendelighed så skal du tage A45. Men hvis du prioriterer design og motorlyd ligeså højt hvis ikke højere end køredynamik og præstationer så er Gran Tourismoen bilen for dig. Men formålet ved denne artikel er i hvert tilfælde at vise at begrebet køreglæde ikke er et “one size fits all” begrab. Fordi imens at nogen syntes at en lille gokart som en Lotus Elise er indbegrebet af køreglæde er andre måske mere magelige og ville derfor sætte mere pris på en gammel Cadillac eller Rolls Royce silvercloud, Men jeg håber i hvert tilfælde at I har nydt denne artikel og dannet jer nogle meninger.
upgear.blog 