5liter – upgear.blog

Biltest W221 S500.

Skrevet den september 8, 2020oktober 21, 2020 af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til endnu en test. Jeg lovede jo at arbejde på at få nogle flere varianter af W221 til test hvis muligheden præsenterede sig. Og da jeg er en mand af mine ord får I nu min bedømmelse af S500. Men mange tak til Simons auto i Nyborg for udlån af W221eren til dagens test du må endelig give deres webside et kig på linket nedenunder.

Simonsauto.dk

Stress klasse.

I s600 testen gav jeg udtryk for at W221 er en herlig måde at køre på selv hvis man ikke havde V12eren imellem forhjulene. Og efter at have kørt S500 står jeg stadigvæk ved denne kommentar. Når man trykker lidt på sømmet kan man godt mærke at man har 380 heste og ikke de 615 som S600 er født med. Men den føles absolut ikke undermotoriseret. Kraftudvikling sker trygt og smidigt. Det er virkeligt en af de her biler hvor man bare skal køre den i automat program hele tiden. For skiftepadlerne tilføjer ikke noget positivt eller særligt til køreoplevelsen. Men gearkassen i sig selv kan man ikke sætte en finger på. Den skifter silkeblødt under stille kørsel samtidigt med at kickdown virker perfekt når man skal forøge hastigheden hurtigt. Det er ikke de hurtigeste gearskift på planetten men det er nok nogle af de smidigeste. For jeg synes at det er dejligt befriende at køre en bil som vægter komfort mere end fart og dynamik. Jeg er af den overbevisning om at det at føre S klasse er en af de mest afslappende bilrelateret aktiviteter man kan udøve men kun på den betingelse af at man ikke begynder at eksperimentere med alle de elektriske gadgets. For så bliver éns Sonder klasse forvandlet til en stress klasse. Bare det at aktivere massage-sædet kræver at man går igennem tre forskellige menuer og derefter fire undermenuer for at justere intensiteten af massagen i de forskellige områder. Men efter at have prøvet det kan jeg sige at det er en gimmick man sagtens kan leve uden. Jeg følte at jeg aldrig blev masseret ordenligt på lænden som er et sted hvor jeg ofte trænger. Men til gengæld tog robotten fast alle andre steder i så stor en grad at man blev en smule dårlig det var faktisk mega distraherende at køre rundt med men da man skal igennem et hav af menuer for at slå hejset fra endte jeg bare med at køre med det på resten af ruten. Men ellers er interiøret helt fantastisk indrettet og samlekvaliteten i top. Det er virkelig en opgradering i forhold til forgængeren W220 som føltes lidt billig og plastikagtig i kabinekvaliteten. Alle knapper og kontakter er udført i fræsset aluminium så alt har den rette vægt og premium-følelse når man betjener det. Noget man heller ikke giver afkald på selvom man vælger en mindre motor er køreegenskaberne. Man får stadigvæk samme høje grad af kørekomfort men stadigvæk med en smule dynamik.

Fan af S klassen.

Dem som kender mig ved jo at jeg er meget forsigtig med at slå mig til fan af et bestemt mærke eller en bestemt model. Men jeg har givet udtryk for at jeg har en stor forkærlighed for store Mercedes. Jeg kan tydeligt huske at jeg som knægt elskede at kigge biler i P christensen i Odense og hvis man så fik lov til sætte sig ind i den nye S klasse eller SL var det bare noget der redede éns dag. Så da man som voksen endelig kan udleve drengedrømmen med at køre alle drømme-mercerne til bloggen kan jeg sige at jeg elsker S klasser og måske endda er blevet lidt fan af dem.

Lige meget hvad folk siger så skal en S klasse have sigtekornet for enden af kølerhjelmen alt andet ser forkert ud.

Jeg har sagt det en miliard gange før men et flot sæt AMG fælge er et musthave accessory til en ordenlig Mercer.

S klassen er en af de få biler jeg har kørt hvor der ikke er nogle dicideret dårlige motorvalg. Selv de 6 cylindres diesler trækker ganske fint samtidigt med at gangkulturen er smidig. Men et stort 12 cylinders klaver pynter stadigvæk hvis man er til den slags.

Hvis man ikke piller ved alle dimserne så er førerpladsen i W221 et fantastisk sted at være. Oplevelsen af at bevæge sig tyst igennem traffiken havde en næsten en tearapeutisk virkning på mig.

Noget af det eneste udstyr at dette eksemplar manglede i forhold til S600L.eren var kaptajnsstole bagtil med tilhørende styrepult til komfortudstyret.

Selv dørpanalet havde 10 til 15 forskellige knapper til sæde og spejljustering. Men et knapbefængt interiør var normen indenfor luksusbils interiørs i midt 00.erne.

Skiftepadlerne er virkelig kun skiftepadler af navn. De er i sandhed bare en billig elkontakt der føles røvsyg og uinspirerende at trykke på. Det er lidt komisk at selv ML63 AMG var udstyret med denne type kontakter som ikke just er AMG materiale.

Til gengæld er instrumenteringen helt iorden. Både instrumentklyngen og bruger-grænsefladen i Command systemet er let at læse og forstå. Og så er halv digital instrumentering en meget cool og futuristisk detalje når man tænker på at det ikke er en helt ny bil mere. Den eneste bil jeg har kørt fra denne periode af der også havde halvdigital instrumentering var en 8 generations Honda Civic.

Hvis man ser bort fra AMG varianterne så er det her et godt emblem at have bagpå sin W221er.

Biltest Audi RS6 C6.

Skrevet den august 5, 2020november 12, 2020 af stoerner666

Hej og velkommen tilbage til endnu en biltest. Sidste efterår var jeg ude og køre S6 C6 til den første trippletest i bloggens historie. Men jeg har egentlig altid godt kunne tænke mig at få storebroren på bloggen. For hvis vi ikke tæller R8 med så er RS6 med chassiskoden C6 en af de fedeste RS modeller der er bygget. Det er en stor og kraftfuld sedan med hjertet fra en sportsvogn. Det er lige den slags supersedan som jeg altid har været vild med og som vi har været utrolig heldige og beæret over at have haft mulighed for at køre mange af igennem årene til bloggen. Men mange tak til KH auto for at vi måtte låne RS6eren til dagens test du må endelig give deres side på bilbasen et kig på linket nedenunder.

www.bilbasen.dk

Større stærkere hurtigere.

Ej jeg ved godt at det var den mest ukreative titel jeg har brugt længe. Men det passer i hvert tilfælde at RS6 er både stærkere og hurtigere end lillebror S6. Bare hvis vi sammenligner et par af specifikationerne er der en pæn forbedring at spore for eksempel udvikler RS6 hele muskelsvulmende 571 hestekræfter modsat de 435 som S6eren kan administrere og så har omdrejningsmomentet også fået et sundt boost opad så det lander på 650 newton-meter ved 1.500 til 6.250 omdrejninger i minutter iforhold til de 540 newton-metre i S6 som først kommer ved 3.000 omdrejninger i minuttet. Men alle de tørre tal og kedelige statistikker er lige meget når man sidder i førersædet. For ude på vejen føles RS6 vildt hurtig kraftudviklingen sker næsten med det samme. Det eneste jeg har kørt der trækker ligeså vildt er en af de store P100 varianter af Tesla model S eller X. Men modsat Teslaen som lidt mister pusten efter hastigheder på over 120 i timen fortsætter RS6eren bare med at trække stærkt op til den elektronisk begrænset tophastighed på 250 i timen. med andre ord er det vildt imponerende at opleve en bil med så enormt et kraftoverskud. Jeg har kørt biler der har ligeså mange heste og biler som har kunnet gå fra 0 til 100 på kortere tid jeg har sågar kørt biler der havde bedre køreegenskaber. Men det her er virkelig en supersedan med superbils præstationer. Jeg tror også at RS6eren har givet mig bare en lille forsmag på hvordan en Bugatti Veyron eller Chiron kører med at man har over 1000 heste bag ens ryg men stadigvæk med en ekstrem høj grad af letkørthed. Angående køreegenskaber er der faktisk ikke den store forskel imellem S6 og RS6 bortset fra et lidt tungere styretøj i RS6. Ved lave hastigheder og bykørsel føltes den næsten kedelig at køre fordi at den kører som en hver anden A6er. Men det er på en måde også det smukke ved RS6eren med at man har en virkelig hurtig bil som stadigvæk er letkørt og tilmed meget komfortabel og som yderligere har en høj praktisk anvendelighed. Så dommen lyder på at det her lidt er kronjuvelen blandt alle powersedanerne jeg har kørt igennem tiden.

selvom at man har en smule mindre slagvolumen end på S6 så mister man ikke noget når nu man har to turboladere til at hente det tabte tilbage. Og efter at have kørt begge føles det som om at 5.0eren har en mere lineær kraftudvikling modsat 5.2 som skulle have lidt flere omdrejninger for at trække helt rigtigt.

Hvis man ikke lagde mærke til emblemerne de brede skærmkanter og dybe kofangere. Så er de ovale afgangsrør en nem måde at spotte en RS6er på.

Udover køreegenskaberne er interiør også det punkt hvor der ikke er de store forskelle S6 og RS6 indbyrdes udover et fladbundet rat og nogle andre emblemer er der ikke noget der adskiller dem kosmetisk. Og ville næsten sige at jeg synes S6eren vi kørte sidste efterår havde et lækrere interiør nu hvor den var født med Audi Exclusive læder og trim-pakke.

Kan du simpelthen ikke slippe tanken om at eje en performance sedan cabriolet eller stationcar så kan du med glæde starte med at læse nogle af de nedenstående tests.

biltest Chevrolet G 20 5.0 årg 1984

Skrevet den november 13, 2015oktober 8, 2020 af stoerner666

Vi troede at vi ikke kunne nå flere men så nåede der alligevel at snige sig endnu en klassiker/youngtimer ind på bloggen. Jeg kan med det samme sige at G20eren er en underholdende bil at køre ikke fordi den er hurtig eller ligger godt i svingene men fordi den har charme og at den vækker lidt opmærksomhed. Så selvom transit og transporter lidt er mine foretrukende inden for varebiler så nød jeg virkelig at sidde bag rattet i denne amerikaner bus. Men mange tak til vedkommende som havde dagens testbil til salg i Almind check annoncen ud på gul og gratis men ikke mere snak så lad os komme videre til anmeldelsen,

80er van med charme

Chevrolets G 20 er en bil som jeg ville beskrive som rå og ærlig. Den var fra en tid hvor mange biler stadigvæk trak på baghjulene og havde karburatorere til at klare motorens benzin tilførelse. Vores testbil var af den tredje generation som kørte helt fra 1971-1996 men hvordan kører den så. Når man først har vænnet sig til den efter min mening lidt akavet kørestilling hvor man sidder forholdsvis lavt og fremme i forhold til en moderne varebil og at man skal holde bilen igang med kold motor nu hvor maskinen er udstyret med karburator og automat choker går det bare derudaf. Køreegenskaberne er meget typiske for en gammel amerikaner undervognen takler bumpene fint den glider netop bare over alle ujævnheder så den føles lidt slatten efter europiæsk standard. Men jeg syntes faktisk at denne bil takler svingene bedre end først antaget. Også styrtøjet er til den lette side men man køber ikke en G 20er for at få et præcist styrtøj og skarpe svingegenskaber. Angående bremser kan man sagtens mærke at denne Chevy ikke er helt ny mere pedalen føles en smule ulden iforhold til en moderne bil samtidig med at den trækker lidt til siderne ved standsning. Men hjertet i en hver bil er selvfølgelig motoren og her skuffer G20eren slet ikke den er netop udrustet med den helt rigtige slags kværn for denne bil type netop en 5.0 liters V8er af den gamle skole med stødstænger som er koblet sammen med en 4 trins automat gearkasse med four on the tree (rat gear). Det er ikke ligefrem nogen kræftfuld maskine den yder omkring 130 heste og den tager heller ikke ligefrem omdrejninger som en gal. Men selvom Chevroleten ikke er nogen formel 1 ræser syntes jeg faktisk at den følger fint med i den moderne traffik. Og så er det sjovt at bare for en gangs skyld at tage den med ro og køre ud på et stille cruise,

konklusion

Et af minusserne ved denne bil er at den er svær at bakke med selvom vinduerne er rimelig storer bagtil var det svært at manøvrer uden brug af spejlene fordi de var næsten umulige at for justeret så man kunne se noget i dem. Så man er lidt overladt til sig selv når det går baglæns. Men designet holder stadigvæk efter min mening den brede front og relativt smalle forrude er detaljer der er med til at give bilen et umiskendeligt udsende. Og så hjælper det helt klart at vores testbil var lakeret i en tidskorrekt brun metallic. Angående fit og finish kan man godt mærke at G20eren er en arbejdsbil og så alligevel ikke. Instrumentbordet er udført i den knaldhårde plast som man kender det i Amerikaner biler og arbejdsbiler Men alligevel er gulvet beklædt med tykke tæpper og sæderne i blødt velour noget som man mere ville kunne forvente i en Cadillac fra samme periode. Min dom over denne bil er at det som sagt er en sjov cruiser som tiltrækker opmærksomhed,