Biltest Ford Bronco Badlands.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til en test på en meget ventet bil. I ved jo at jeg kan lide SUVere af den ægte slags og at jeg kan lide Amerikanerbiler. Så da Ford endelig valgte at sætte Broncoen i produktion var jeg bare en smule interreseret. For ligesom med ID Buzz blev vi teaset med konceptbiler igennem flere år før at det endelige produkt kom vejen. Ydermere skulle os Europæere trækkes med dilemmaet om den kom til vores breddegrader. Men nu er den her endelig og jeg har fået stukket et eksemplar i hænderne til at skrive anmeldelse på. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til Bøje og Brøchner Ford store i Vejle for at gøre denne test mulig. Du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

www.bbvejle.dk

Ganske imponerende.

Det føles lidt som en evighed siden at jeg læste på et Amerikansk bilsite at Bronco ville gøre comeback og at man havde et endeligt design at der skulle sættes i produktion. Amerikanerne fik den allerede for et par år siden. Og ligesom med så meget andet fik os Europæere først mulighed for at købe dette offroad ikon relativt sent. Men til at starte med kan jeg sige at jeg rigtig godt kan lide designet. Man kan sagtens se at man trækker på inspiration fra 1965 årgangen. Hvor at selv den 5 dørs ser ganske fin nu hvor at jeg ikke er så stor tilhænger af lange SUVere. Men jeg er også rigtig glad for at man ikke tog Bronco sport hertil landet da den efter min mening føles som og ligner en billig crossover kopi af denne bil. Også når vi taler interiør er det her faktisk en ganske iorden slæde. Samlekvalitet og materialevalg er overraskende godt men hvis man skal værre helt ærlig så er man sku forkert på den hvis man går op i kabinekvalitet i en bil med fede smådetaljer som et gopro beslag på instrumentbrættet og døre der kan afmonteres uden brug af værktøj. Det er også derfor at justeringerne til spejle og rudehejs er rykket ind i midterkonsollen for at have så lidt indmad og dermed vægt i dørene. Det er selvfølgelig noget at jeg lige skulle vænne mig. Men efter de første minutter var det en smal sag. Jeg synes faktisk at det var mere irriterende at knappen til parkeringsbremsen var gemt så meget væk som den var. Men overordnet set er ergonomien ved førerpladsen ganske god. All de mest brugte funktioner bliver betjent med fysiske knapper og så virker touchskærmen helt fint angående grafisk brugerflade og response. Men ligesom med kabinekvalitet synes jeg det er bøvet at snakke om infotainment oplevelse i en bil der har så mange gode kvaliteter og som præstere helt fantastisk på andre parametre. Det svarer fuldkommen til at bedømme bagagerummet på en superbil man misser helt pointen ved at man står med en specialiseret og fintunet køremaskine og så er det bedste man kan finde ud af at bedømme om baggagerummet er tilstrækkeligt. Selvom at Broncoen ikke er en fintunet kørermaskine så er den stadigvæk et stykke isenkram der er bygget med et bestemt formål for øje. Og hvor at den faktisk kører ganske ok. Jeg havde af gode grunde ikke mulighederne for at teste terræn-egenskaberne. Men ude på vejen kører den ganske fint eller hvert tilfælde godt nok til at man sagtens kan bruge den til daglig transport. Styretøjet styrer let og flydende til når man skal manøvre på træng plads. Og så balancere undervognen komfort og dynamik fint nok. Selvom at man sagtens kan mærke at man kører med body on frame konstruktion. Den føles hverken virkelig sportslig eller virkelig komfortabel og så vandrer den lidt når man kører i sving eller på snoget landevej. Det er den typiske elefant æsel oplevelse at jeg er vant til efter at have ejet og kørt flere forskellige biler med separat chassisramme og karrosseri. Men som at de fleste bilister hader. Udsynet er ganske fint takket værre de relativt tynde A stolper. Og så synes jeg ikke at den føles unødvendig stor som Maxus ET-90 at vi kørte sidste gang. Motor og drivlinje er også rigtig godt. Ecoboost V6eren på 2.7 liter belønner én med støjsvag betjening lineær kraftudvikling og et ganske godt kraftoverskud. Det er også en fuldt ud moderne motor med 4 overliggende knastaksler 24 ventiler turbo og direkte indsprøjtning. Gearkassen skifter ganske smidigt især når den opnår driftstemperatur men hvor at den stadigvæk går fint i kickdown under en hurtig hastighedsforøgelse. Men som 4×4 og teknik nørd er det faktisk firhjulstræk systemet der interessere mig meget. Ford markedsfører det som intelligent 4WD men hvor at det langt henne af vejen funktionerer som permanent firhjulstræk hvor at føreren stadigvæk selv kan betjene systemet. Så udover den “intelligente” del hvor at det hele monitorere og regulere sig selv kan man også styre om det skal stå i 4 høj 4 lav eller 2 hjulstræk. Man har også 4 auto funktion hvor at systemet konstant regner på hvor mange af kræfterne der skal sendes ud til hvert hjul igennem input trukket fra flere forskellige sensorer. Hvor at man igennem torque vectoring kan sende kræfter ud til det eller de hjul i nød. Under alle omstændigheder synes jeg at det egentlig er en meget smart måde at lave firhjulstræk på. Man har fleksibiliteten og den nemme betjening fra permanente og automatiske systemer. Men hvor at man stadigvæk kan tage kontrollen hvis man har evnerne og lysten. Jeg er selvfølgelig ikke så vild med at man betjener det med nogle knapper i stedet for en ekstra gearstang. Men man kan åbenbart ikke stoppe fremskridtet.

Konklusion.

Efter at have kørt dette offroad ikon. Hvad lyder dommen så på. Jeg synes selvfølgelig at den er fantastisk. Den er letkørt har et fedt design og et godt kraftoverskud. Og i teorien burde terræn-egenskaberne også værre regulære. Men jeg tror desværre at det bliver én af de biler der ikke kommer til at sælge overdrevet godt. Og det er på en måde et unikt Dansk problem. For med en pris på 1.5 millioner for den testet bil. Hvilket er noget der med stor sikkerhed skyldes vores høje afgifter bliver det højst sandsynligt svært at forlange så mange penge for noget der i sidste ende bare er en Ford. Men hvem ved Mustang solgte jo ganske godt da den gjorde comeback på det Europæiske marked. Både fordi at det var en ikonisk model men også fordi at den gav mange heste og megen performance for pengene. Og der tænker jeg at Bronco måske står i en særlig position fordi at det er en ægte 4×4 i stil med Jeep Wrangler. Og den slags biler bliver der netop ikke lavet mange af nu til dags. Men alt dette må tiden vise for jeg kan i hvert tilfælde varmt anbefale den.

Hvis du ville læse om flere pickups og SUVere må du endelig give linksne et kig.

Angående design ramte de altså plet.
Førerpladsen er også helt som den skal være. Der er det teknologi der skal værre og ikke alt muligt unødvendigt.
Ecoboosteren er en rigtig god allrounder. Men det kunne værre fedt hvis man havde muligheden for en V8er det beder bilen næsten efter.

Klassikertest Silverrado K30.

Skrevet den af stoerner666

Hej og velkommen til endnu en klassikertest. I har sikkert lagt mærke til at der har været et stort fravær af Amerikaner-slæder på bloggen. Det har tildels skyldes et øget fokus på Europæiske sportsvogne og performance biler og at jeg var blevet mæt af US biler fordi at jeg havde kørt alle dem jeg synes der var noget værd og som jeg kunne opstøve. Det var vel at mærke i bloggens første to leveår. Så da vi gik ind i det nye år tænkte jeg at ville give mig selv et nytårsforsæt der hed at jeg skulle køre flere Amerikanerslæder til bloggen i 2021 så det ikke kom til at ligne en discountudgave af Topgear hvor at de Europæiske biler var eneherskere af biluniverset. For efter at have gjort Amerikaner-comeback er jeg blevet mindet om at sex-appealen ved Detroitstål er at udrette ganske fornuftige resultater med mere basal mekanik og give en hudløs ærlig og tilbagelænet køreoplevelse hvor det ikke handler om hvor hurtigt man kommer frem men om hvordan man kommer frem. Men vi ville i hvert tilfælde sige mange tak til Bjergs bil og bådservice for at vi måtte komme og tjekke K30eren ud. Du kan se deres webside i linket nedeunder.

www.bjergsbiler.dk

Amerikaner-rehabillitering i en Texas-truck.

Da der blev fyret op for den Porsche-blå Silverrado stod det klart at det ikke var en BMW man skulle ud og køre i. 454 kubiktomme V8eren der var udstyret med en skarpere knastaksel end standard springer igang med et olmt brøl hvorpå at stå og rulle nærmest rytmisk med tomgangen. Der er et eller andet afstressende og tilfredstillende ved at høre en Amerikaner V8ers hjertebanken. Også under kørsel føles det som at køre en stortromme eller en fiskekutter. Der kommer en herlig raspen fra de to mellempotter under vognen imens at der kommer der et ordenligt fnys fra indsugningen når man giver dyret noget speeder. Hvordan er den så at køre i spørger I sikkert. Og det kan jeg så fortælle om nu her. Silverradoen er en af de biler der føles større ude i trafikken end den ser ud. Det føltes meget som at køre en lille lastbil med at man skulle begynde at dreje en smule tidligere for at få hele vognen med rundt i et sving end man ville gøre i en mindre bil. Især i den smalle hovedgade i Tarm føles det helt som en gadelegal monstertruck når de andre kørte Toyota Aygo og Ford Fiesta. Men på åben vej føles den absolut ikke så værst. Offroad dækkene gav en smule mere rullestøj og rystelser fra sig end normale vejdæk men det distraherede ikke særligt meget. Og da man har en motor på hele 7.4 liter eller 454 kubiktommer har man selvfølgelig en rimelig velvoksen karburator. Så man skulle have et lidt højere tryk på gaspedalen under igangsætning for at overkomme modstanden i gasspjæld hængsler og kabel. Men efter et par minutters kørsel var det noget der sad på rygraden igen. Og derfra var det bare plain sailing der var masser af boost på servostyringen og ikke så meget føling med vejen. Og fordi at det her var en pickup truck med stigeramme under karrossen vandrede den også ned af vejen på samme måde som alle andre biler med body on frame har tendens til. Og da min egen bil gør det samme er det efter min mening lidt charmen med at køre en bil med sådan en konstruktion hvor jeg altid har beskrevet at det føles som at ride på en elefant med at man sidder oven på chassiset istedet for inde i det. Og så synes jeg bare at man godt må kunne mærke at det er en ladbil man kører i og ikke en sportssedan. Det er også grunden til at jeg elsker at nyde en god Amerikanerbil i ny og næ. Fordi at modsat mange af de Europæiske biler som giver en meget forfinet køreoplevelse med et stærkt lokalt præg afhængigt af bilens oprindelsesland og hvor at oplevelsen ofte bliver båret og leveret af imponerende finmekanik og teknologi som tilfredstiller brugeren/førerens basale instinkter når bilen betjenes. Så leverer mange US biler en hudløs ærlig og analog køreroplevelse hvor det mere handler om hvordan man kommer frem end hvor hurtigt man kommer frem. Bare det at betjene lyskontakten når man skulle sætte kørelys på føltes mekanisk og lige til. Det føltes som om at man pillede ved hovedafbryderen i elskabet på en etageejendom. Ikke synderligt elegant men stadigvæk vildt tilfredstillende. Også det at bilen giver et betryggende lille ryk når man trækker gearvælgeren ned til drive er en lille ting der giver noget herligt til den overordnet køreoplevelse. Men efter at have tilbragt min stund med denne herlige Silverrado kan jeg sige at det er herligt at blive Amerikaner rehabilliteret og at det føles herligt at få kørt noget Detroitstål igen.

Hvis du ville læse om flere Amerikanerslæder eller bare om ladbiler så giv linksne et kig nedenunder.

Frihøjden var hævet adskillige centimeter blandt andet ved hjælp af Bilstein dæmpere. Og læg mærke til styrtøjsdæmperne i den højre side af billedet. De ligner mest af alt et par forgaffelben fra en gammel Honda 750 eller løftecylindre fra en gaffeltruck så store de er.
Generalt synes jeg bare at dagens test bil eller truck har nogle mega fede detaljer som for eksempel aluminiums trinbrædderne i oldschool design.
Ligesom meget andet detroitjern er K30eren også importeret fra staterne i dette tilfælde Californien.
Motoren var forsynet med en smule skarpere knastaksel end standard som bevirkede at man havde den karismatiske fiskekutter-agtige gangkultur.
Denne årgang af Silverradoen er af fans og kendere kendt som en Square-body. Og jeg må også indrømme at det er en af mine favorit årgange på grund af det tidsløse og maskuline design. Det ligner faktisk en ladbil og noget som en rigtig mand ville køre i.