3liter

Vrooom så kom den endelig. Lige siden jeg fik kørt to styk 2000CS til bloggen her sidste år. Har jeg altid godt kunne tænke mig at køre storebroren. Men efter halvt års søgen fik jeg endelig muligheden. Men lad os få startet den her test op.

Pragt eksemplar

Næsten alle gamle bimmere er herlige biler efter min mening. Men en E9 er noget af det bedste der er rullet ud nede fra fabrikken i münchen eller retter sagt i Osnabrück nu hvor det er en af de “legendariske” Karmann coupér. Det her eksemplar var yderligere stadset op med ting som CSL frontspoiler originalt Petri sportsrat samt en motorombytning til en M30 med Bosch D-jetronic indsprøjtning. Men heldigvis kører den ligeså godt som den ser ud. Under koldstart står tomgangen højere end på andre biler men det er meget normalt for E9ere at gøre nu hvor benzin til luft blandingen er lidt federe under koldstart end på andre biler. Men ude på vejen går det godt. Gearkassen skifter godt selvom at jeg skulle vænne mig lidt til at gearene er spredt mere ud end i andre H gear. Koblingen føles også god den har en fin vægt samtidig med at den er meget nem at dosere. Angående motor er man også godt kørende M30eren går smidigt når man tænker på hvor gammel en maskine det er. Men det er også en stærk maskine. Den trækker godt selv når jeg puffede en smule til den. Og så var 200 heste meget respektabelt tilbage i 70erne nu hvor mange US biler var kvalt af emissions kontrol og derfor ofte kun havde i omegnen af 190 heste. Angående køreegenskaber er E9eren også en herlig fornøjelse. Den føles mere stram og kontant end både 2000CS og E3. Samtidig med at man har et mere tungt styretøj.

Når design er godt design

Af alle de spøjse køretøjer jeg efterhånden har kørt. Så ville jeg sige at de gamle Karmann Coupér er nogle af de mest stilfulde. I min bog er der meget stor forskel på godt bildesign og tidsløst bildesign. Og der falder E9 helt klart i den sidste kategori. Den ser ligeså elegant ud som 2000CS. Men designet har stadigvæk et mere sportsligt islæt end forgængeren. Også interiøret er en videreudvikling af et smukt design. Instrumentbordet har det samme smukke svej og trætrim som før bare med andre slags højtaler grille og kontakter. Kvaliteten er også til at tage og føle på. Det er den samme bundsolide Tyske kvalitet. Og så er ergonomien også bedre end tidligere. Kontakter og greb er mere logisk placeret end før. Men ellers lyder dommen på at E9 nok overgår skyline R34 som min nye ultimative drømmebil.

E9 er nu altså en smuk videreudvikling af 2000C og CS som var kreeret af Wilhelm Hoffmeister.

Finish og materialevalg er stadigvæk uovertruffen. Det er ikke altid at jeg støder på biler der er ligeså pæne indvendigt som udenpå.

Udover motorombytningen var der også en tårnstiver i motorrummet som gav lidt ekstra stivhed i forvognen.

Hej og velkommen tilbage til et nyt afsnit af klassikertest. Efter at have kørt alverdens kult biler syntes vi at det måtte være på tide at køre en 911´er. Jeg ville sige at der næppe findes en mere ikonisk sportsbil. 911´eren satte skole for mange sportsvogne der kom i efter tiden, samtidig med at dens umiskendelige design har klaret tidens tand. Men mange tak til Bil-kompagniet i Kolding, for at vi måtte komme og lave dagens test. Check dem ud på dette link.

Topløs ikon

Indtil i dag var det tætteste jeg kom på at køre 911´er i spil som need for speed Porsche 2000 og Forza motorsport men man kunne simpelthen ikke længere vente og selvom dette eksemplar leverer en mere cruiser-orienteret køreoplevelse end jeg har regnet med så er det stadigvæk en velkørende bil. Styretøjet føles meget let nu, man har det meste af vægten bagi det føles så let, at man kunne narres til at tro, at styretøjet er assisteret men det giver stadigvæk rimelig god feedback. Undervognen er godt afstemt, 911´eren kører faktisk lidt som en cruiser, med at glide hen ad vejen, når man kører den med følelse .Men man glemmer stadigvæk ikke, at det er en Sportsbil man sidder bag rattet i. Den krænger ikke meget i sving, ligesom at ens chassis føles fast. Angående motor og gearkasse bliver man heller ikke skuffet. Dette eksemplar blev født som en 2.2´er, som senere blev byttet ud med en 3 liters maskine. Lyden er god, den buldrer herligt ved tomgang og kørsel, selvom det ikke er den hurtigste klassiker jeg har kørt, føles den kvik nok. Jeg syntes netop, at den accelerer langsomt men sikkert. Gearkassen skifter også godt når man har vænnet sig til at gearene sidder en smule anderledes. Den har 5 trin som alle føles tilpas lange.

Konklusion

Angående design er 911´eren som sagt en ikonisk bil. Man kan med det samme se hvad det er når den kommer kørende også bag rattet kan man se hvilken billegende man har sat sig ind i instrumentbordet har det karakteristiske layout hvor instrumenterne sidder i en række af fem med omdrejningstælleren centralt placeret. Faktisk er en af 911´erens eneste svagheder kørestillingen som er lidt underlig. Man sidder lidt oprejst så man nærmest har hovedet oppe i forruden og instrumenterne skygges af rattet. Og sidst men ikke mindst tager kalechen overraskende meget af ens udsyn lige bagud når den er slået ned. Men ellers syntes jeg kun det var sjovt at køre dette bilikon.

klassikertest BMW E9 3.0 CS

Klassikertest Porsche 911 T årgang 1970