Biltest i30 N performance.

Hej og velkommen til endnu en nybils-test. Jeg har bogstaveligtalt ventet i 4 år for at kunne komme til at lave denne test. For da jeg i 2018 hørte at Hyundai ville lave en GTIer i verdensklasse der skulle tage kampen op imod alle de etablerede vækkede det min interesse bare en smule. Og da jeg læste lidt mere om den var jeg oprigtigt interesseret. Så det er med stor glæde at jeg endelig har fået kørt et eksemplar. Men ellers ville jeg bare sige tusind tak til N.O. Jensen for at vi måtte låne denne bil til dagens test. Men du må endelig give deres webside et kig i linket nedenunder.

NOjensen.dk

Storebror i30 N deler bøllebank ud.

Jeg kan allerede sige nu at det her er en bund-solid GTIer der giver de etablerede aktører kamp til stregen. Bare hvis vi ser på teknikken mangler i30N ikke noget i forhold til konkurrenterne. Man har blandt andet 8 trins dobbeltkoblings-gearkasse elektronisk spærredifferentiale og antilag. Sidstnævnte er meget usædvanligt at se standard gadebilsmotorer være udstyret med. Men den kører heldigvis også som en rigtig hot hatchback. Selvfølgelig kan man godt mærke at den føles mere rolig eller hvad man nu skal sige. Nu hvor det er en smule større bil i forhold til i20N med længere akselafstand. Men undervognen er stadigvæk hård og kontant og så er styretøjet tungt vægtet imens at det styrer præcist. Indretning af førerpladsen er også lige som det skal værre. Man har et par godt polstret forstole der støtter virkelig godt om én og éns forsædepassager. Og så er knapper til klimaanlæg og gearvælgeren logisk udformet og placeret. Så det er intuitivt at betjene. Angående gearkasse er man også godt stillet. Selvom at den 6 trins manual er det åbenlyse valg for køre-entusiasten så er den 8 trins DCT med vådkobling en rigtig fornem gearkasse. Den skifter næsten ligeså smidigt ved stille kørsel som nogle af de bedste konverter-atomatgearkasser at jeg har kørt. Men hvor at man stadigvæk har lynhurtige og præcise skift under en hurtig acceleration. Og det er lige meget om det i manuelt eller automat-program. Og det at accelerere er noget at i30eren er rimelig god til. Fra 0 til 60 i timen føles den ikke ligeså eksplosiv som lillebror i20N. Hvorimod at ved mellem-accelerationer fra 60 til omkring 130 i timen der flyver den til gengæld godt. Man kan i hvert tilfælde godt mærke at man har de ekstra kubik i forhold til i20. Det eneste minus hvis man overhovedet kan kalde det det. Er at man ikke har digital instrumentering som i i20. Men det ænser jeg ikke da jeg er vant til gamle biler som slet ikke har nogen former LCD paneler i instrument-klyngen.

Konklusion.

Efter endelig at have kørt en af de mest lovende GTIere i nyere tid. Kan jeg sige at i30N er en seriøs konkurrent til establishmentet. Den styrer næsten som om at den er på skinner og så har den et herligt kraftoverskud. Og selvom at den vejledende pris på lige under 500.000 selvfølgelig er mange penge for en Hyundai så er den konkurrenterne værdig på næsten alle leder og kanter.

Hvis du ville læse om andre GTiere må du endelig give nedenstående links et kig.

Modsat i20N så er i30eren udstyret med gammeldags analoge instrumenter. Hvilket absolut ikke ænser mig personligt.
Men til gengæld har man stadigvæk den nyeste infotainment software.
selvfølgelig er hjul og bremser opgraderet i forhold til standard. Selv fordækkene måler 235 i bredden.
Hvis man udelukkende tager efter ergonomi og brugervenlighed. Så er det her en af de bedste førerpladser i nogen moderne performancebil.
Som nævnt før så er motoren udstyret med en simpel form for antilag. Men det er faktisk noget at Hyundai ikke må markedsføre da det kan resultere i at i30N ikke må sælges til visse markeder da de forbyder brug af antilag i gadebiler.
Ligesom mange andre entusiastmodeller skal man selvfølgelig have aktiv udstødning hvor at man kan få alt den poppen og knalden man ønsker. Det er åbenbart én af de biltrends der ikke ville forsvinde lige foreløbigt.