2.0litre

Hej og velkommen til endnu en test. Og undskyld den lange tids inaktivitet. Men en venlig sjæl og følger af bloggen fik simpelthen sat i stand at vi kunne skrive om vedkommendes Passat variant. Indtil at der kommer noget mere spændende på bloggen. Men ellers ikke så meget snak for lad os komme til testen.

Passér Passat.

Når jeg siger Passér Passat er det lidt ligesom når man siger “så flyv dog hjem svigermor” når man ser en fiskehejre det er ikke et ondt øgenavn men det er heller ikke ligefrem overdrevet positivt. Det er sådan lige midt imellem ligesom Passat i sig. Det er faktisk første gang overhovedet at jeg har ført nogen former Passat variant. Og efter de første par minutter på vejene føler jeg mig enten som færdselsbetjent eller familiefar. Nok især som det sidstnævnte. Men hvordan kører den egentlig. Undervognen er en smule til den hårde side især når man tænker på at det bare er en brugsbil der skal fungere som hverdags-transport men man sidder ganske komfortabelt især fortil. Og så føles styretøjet let og smidigt så den er nem at manøvrere med ved lave hastigheder. Angående motor og gear gør den heller ikke så meget væsen af sig. 2.0 TDIeren har et ganske fint kraftoverskud selv også nok til at få forhjulene til at spinde hvis man er for ivrig med sine speederinput. DSG gearkassen skifter ganske smidigt ved stille kørsel men hvor at den dog stadigvæk reagere prompte angående kickdown og opskift under en hurtig acceleration. Men dog måtte de efter min mening godt spare skiftepadlerne og den manuelle funktion væk. Det virker fint nok men det føles fjollet at køre med i denne slags bil. Af andet positivt kan jeg sige at drivlinjen er med til at bedrage til den støjsvage betjening selvom at motoren i sig selv ikke har den mest smidige gangkultur. Angående samlekvalitet og materialevalg i interiøret klarer den faktisk sig ganske fint. Jeg synes også at kabinen føles kvalitetsbetonet mere end i mange nye VW produkter. Også angående infotainment synes jeg ikke at den føles forældet selvom at 2018 er ved at værre en del år siden når vi taler infotainment teknologi. Men jo touchskærmen virker fint til husbehov og så er der stadigvæk fysiske genvejstaster til mange af de mest brugte funktioner. Dog ville jeg ønske at man kunne slå regnssensor til viskerne til og fra via en knap eller drejekontakt på viskerstilken i stedet for at det lå begravet i en undermenu i infortainmentskærmen. Men det var også det eneste vi virkelig kunne sætte en finger på.

Konklusion.

Efter at have kørt lidt af en leverpostejs-slæde hvad lyder dommen så på. Jeg synes at den er helt ok. Det er en ganske regulær bil og ikke en cykel eller en crossover. Med det skal forstås at den gør jobbet som brugsbil helt fint hverken mere eller mindre. Der er selvfølgelig biler der kan det samme til den halve pris men for de fleste der køber brugsbil i denne prisklasse der er den en god allrounder.

Hvis du ville læse om andre metervarebiler må du endelig give linksne et kig.

TDIeren er en alsidig traver. Den belønner med et godt kraftoverskud og en støjsvag betjening.

Interiøret er helt fint og regulært. Man har en god kvalitetsfornemmelse komfortable forstole og fint nok med teknologi.

Hej og velkommen tilbage til et nyt afsnit af klassiker test. Så fik vi endelig 120 serien også kendt som Amazonen ind på bloggen det er en bil som mange kender til og som har været en del af manges hverdag. En af grundene til at vi først fik kørt den så sent er at jeg gerne ville have de mere sjældne veteranbiler som BMW E3 ind på siden før vi tager de mere gængse modeller ind. Men endnu en gang tak til Læborg autohandel for at vi måtte komme forbi og lave dagens test check deres hjemmeside ud her ,

gennemført Amazone

Volvos 120 serie eller Amazone i folkemunde er en af de tre mest repræsenteret veteranbiler på træf og salgslisterne sammen med Ford Mustang og MG B. Der er netop en Amazone for en hver smag og pengepung men det er langtfra alle der ser ligeså gennemførte som dette eksemplar der har gennemgået en kæmpe istandsættelse det kan man også se når man kigger bilen igennem alt fra motorrum til interiør står rigtig pænt. Så prisen på 129.000 er mere end ok når man tænker hvor menge penge bilen har stået i. Men heldigvis kører den ligeså godt som den ser ud alt føles fast der er ikke noget der rasler som i andre klassikere som jeg har kørt igen bærer det hele præg af at bilen har været splittet af ned til den mindste bolt og samlet igen. Undervognen er selvfølgelig mere komfort orienteret som den plejer at være i en gammel Volvo som denne den ligger ikke ligeså godt i svingene som en NSU TT men køreegenskaberne er absolut ikke dårlige. Men det uassisteret styretøj kan selvfølgelig overraske dem der ikke er vant til det men jeg syntes kun det er en del af oplevelsen ved at køre klassiker, Under hjelmen står 121eren også rigtig pænt alle stumperne er enten forkromet omlakeret eller poleret op og selvom det ikke er nogen ræser motor kan den sagtens flytte dagens testbil og når man er ude på de åbne stepper kommer B20eren virkelig til sin ret den har fint med bundtræk for en maskine af den alder og så er lyden ikke så dårlige der er mere indsugningsstøj fra de to karburatorer end på andre gamle Volvo motorer jeg har hørt. Gearkassen skifter også godt den er nem og få i gear samtidig med at den er dejlig langgearet,

konklusion

Angående design tager Amazonen sig også godt ud man kan sagtens se indflydelsen fra amerikansk bildesign 121eren ligner helt en lille Chrysler C300 eller newyorker. Jeg syntes den ser meget charmerende ud den cobaltblå farve klæder virkelig bilen. Og da dette eksemplar er monteret med Cornett solskygge syntes jeg virkelig at den oser af god retro stil. Og selvom at du måske ikke ville have dette eksemplar så er markedet som sagt rimelig stort for 120er så man burde stadigvæk kunne finde en Amazone der passer en,