Generationernes kamp R230 SL55 vs R129 SL320.

Hej og velkommen til endnu en test. I ved jo at jeg er kæmpe Mercedes fan. Og i dag skal vi køre hele to SLere som begge lidt er min debut. For det er den første Sl55 og den første R129 jeg skulle værre fører på. Men ellers ville jeg bare sige mange tak til henholdsvis Coast car for udlån af SL55 og Glostrup bilsalg for udlån af R129. Du kan finde deres hjemmesider i lnksne nedenunder.

Fed bil men ikke min favorit.

Jeg må sige at jeg har et lidt blandet forhold til R230erne. De kører overraskende godt for hvad de er men jeg synes ikke godt om designet. Og så er det en bil fra den æra af Mercedes hvor det haltede meget med kvaliteten og drift sikkerheden. Men kan SL55 rykke mig endnu mere over på den positive side. Det finder vi ud af nu her. Allerede efter de første par minutter føles det som om at det her er en stærkere og hurtige udgave end SL500 jeg kørte for nogle år siden. Man har en mere hård og kontant undervogn og et styretøj der styrer en smule mere præcis men som til gengæld er meget mere tungt vægtet end i SL500. Men noget at Mercedes altid har mestret i særdeleshed i de store modeller er drivlinjen og særligt automatgearkasserne. Når man kører stille skifter den silkeblødt det er noget at der får én til at føle at SL55eren er en performancebil at man faktisk kan køre til dagligt. Det hentyder på en måde også til SLerens status som en personlig luksusbil hvor at man kun kan have én af ens bedste venner med. Men den kan sagtens også gå i “race mode” med at skifte overraskende præcist når man tænker på at det bare er en gammeldags konverter gearkasse. Jeg tror ikke en gang at den stod i sportsprogram da jeg kørte men hvor den stadigvæk skiftede rigtig godt gear. Men motoren er jo virkelig det at folk snakker om i en AMGer. Og det er ingen undtagelse i SL55.s tilfælde. M113K er efter min mening ikke ligeså godt husket og elsket som M156 men det ændrer ikke på at det efter min mening stadigvæk er en rigtig fed maskine. Blandt andet har den kun to overliggende knastaksler modsat M156.s 4. Og så er hele klumpen toppet af sekvential benzin-indsprøjtning og en roots kompressor der er udviklet af AMG selv. Indsugningsluften bliver forøvrigt kølet af to ladeluftkølere. Ude i virkeligheden går maskinen også rigtig godt ved stille kørsel kører den smidigt den er ikke omdrejningsvillig eller noget i den dur. Men når man går på gassen bliver den vækket med et splitsekund. På grund af at man har kompressoren til at bygge ladetryk på i det man trykker på speederen så føles speederresponsen næsten ligeså hurtig som på M156 som jo kører på rent sug. Man føler også at man altid har alle kræfterne til rådighed altid. Bare et kort tryk på sømmet så er vi lettet. Men det er det man får når man kombinere V8 bundtræk med kompressorladning. Denne kombination giver også et andet lydbillede end de AMGere. For hvis M133 i A45 lyder som en rallybil og M156 som en Amerikansk muskebil. Så lyder M113K mest af alt som en Boeing 747 under takeoff. Den brøler dybt imens at kompressoren hviner lystigt. Det skralder og brager ikke fra udstødningen der kommer kun et rent V8 brøl ud fra afgangsrørene.

Det er næsten en hel batmobil.

Modsat R230 som jeg har lidt lunkne følelser overfor så har jeg altid været meget vild med R129 Jeg har altid været helt vild med designet som er meget stringent og maskulint men på en måde også stilfuld. Personligt ville jeg elske at eje en helt sort 129er med den originale hardtop monteret. Der ser den rigtig cool og intimiderende ud hvor at det næsten er en hel batmobil. Men spøg til siden så kan jeg virkelig godt lide designet. Det er efter min mening en milliard gange bedre end R230 som ser lidt billig ud på grund af det afrundet sæbeboble design. Interiør-designet kan jeg også rigtig godt lide. Man har et instrumentbord som er stærkt inspireret af det i W140 S klassen. Og så kan jeg bare rigtig godt lide at man stadigvæk havde et komplet sæt instrumenter i instrumentklyngen. Der er både olietryk og temperatur voltmeter og alle de selvvanelig samt en masse advarselslamper eller som jeg kalder dem idiot-lys. Og så er oser det hele bare af den klassiske tyske kvalitetsfornemmelse. Dørene lukker med tilfredstillende thuuumbb!! og gearvælgeren betjenes smidigt med et tilfredstillende klik. Materialevalget er også helt iorden man har et tykt polstret instrumentbord og så er sæder dørpaneler beklædt med ægte læder og ikke alt det syntetiske nonsens man har idag. Men køreoplevelsen er også iorden. Jeg blev i hvert tilfælde positivt overrrasket. Ville sige at den næsten kører sportsligt. Styretøjet er tungt vægtet og undervognen forholdsvis hård. Drivlinjen er også helt iorden. Gearkassen hænger en smule i gearene de første par minutter. Men så snart den er varm går det helt fint imens at motoren spinder fornøjeligt. Den er ikke nogen hurtig bil især ikke efter nutidig standard. Men når man bare skal cruise op og ned af vejen er den noget af det bedste man kan gøre det i.

Konklusion.

Efter at have kørt to generationer af SL kan jeg sige at jeg stadigvæk ikke er helt solgt på R230. Men at den som SL55 unægtelig er en fed bil som stadigvæk føles hurtig efter nutidig standard. Men for mig personligt er der altså noget over en R129er. Det er virkelig den sidste ordentlige Mercer i oldschool forstand.

Hvis du ville læse om andre Mercere og AMGere. Så må du endelig nedenstående links et kig.